“The Submissive” af Tara Sue Me

The SubmissiveTitel: “The Submissive”
Forfatter(e): Tara Sue Me
Serie: The Submissive Trilogy #1
Sideantal: 258
Forlag: People’s Press
Udgivet: 18.9.2013
Læst på: Dansk

Abby King har en hemmelig fantasi – og den er ved at blive virkelighed. 

New York kender Nathaniel Vesten som den smukke og geniale administrerende direktør for West Industries, men Abby ved, han har andre sider – han er en sexet og dygtig Dominant på konstant jagt efter en ny underdanig. I sin længsel efter at opleve en verden af nydelse, der går ud over hendes simple liv som bibliotekar, tilbyder Abby sig som Nathaniels underdanige i en forventning om, at han kan opfylde hendes allerhemmeligste lyster. 

Efter kun en weekend med mesteren, erkender Abby, at hun hungrer efter mere og underkaster sig kompromisløst Nathianiels præmisser. Men trods den nydelse, Nathaniel finder i Abbys villighed, forbliver han kold og fjern, skjult bag sine regler. Abby bliver draget dybere ind i Nathaniels forjættende verden af magt og lidenskab, men frygter efterhånden, at hans hjerte er uden for rækkevidde – og at hendes er i dødelig fare …

Jeg var rimelig skeptisk over for denne bog. Ikke fordi det er erotik, men pga. bagsidetesksten. Jeg er nemlig ikke helt så god til det der med kvinder, som er underdanige og ofte ret undertrykte. Jeg endte dog med at være ret vild med bogen.

I starten var jeg overbevist om, at jeg ikke ville kunne lide bogen. Hovedpersonerne irriterede mig, og jeg kunne virkelig ikke sætte mig ind i deres “forhold”. Jo længere jeg kom ind i den, jo bedre kunne jeg dog lide den.

Hovedpersonerne irriterede mig mindre, og specielt Abby endte jeg med at være ret begejstret for. Hun virkede meget tro mod sig selv, og mærkede virkelig efter, om hun havde lyst til tingene. Desuden synes jeg, hun virkede rigtig sød. Nathaniel havde jeg det lidt sværere med. Jeg kunne godt lide hans udvikling gennem bogen, men han irriterede mig stadig en del.

Bogen er selvfølgelig ikke specielt original (hvis vi altså ikke lige tænker på, at den er skrevet før den erotiske genre rigtig slog i gennem med Fifty Shades of Grey), og minder derfor rigtig meget om andre erotiske romaner. Men hvis man går igang med den, med en tanke om, at det bare skal være god afslapning, så synes jeg virkelig, den er god.

Desuden var jeg ret vild med sproget i den. Jeg synes, det virkede meget “normalt”. Jeg synes i hvert fald på ingen måder, det blev hverken klamt eller vulgært. Desuden synes jeg sproget var dejligt let at læse.

Jeg var rigtig godt underholdt af bogen, og jeg glæder mig derfor også til, at de to andre i trilogien bliver oversat. Jeg skal i hvert fald helt klart læse dem.

 

4 thoughts on ““The Submissive” af Tara Sue Me

  1. Pingback: Bogtag | Boghjørnet
  2. Pingback: Dominanten af Tara Sue Me | Boghjørnet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *