“Dødens galleri” af Chris Carter

Titel: “Dødens galleri” / Forfatter(e): Chris Carter / Serie: Robert Hunter #9 / Sideantal: 415 / Forlag: Jentas / Udgivet: 16.3.2018 / Læst på: Dansk

En morder er i færd med at skabe sit mesterværk.. og han vil have dig med i sin samling..

“I min enogtredive år ved politiet har jeg set rigeligt med vanvittige ting, men hvis jeg fik lov til at vælge én ting, jeg kunne slette fra hukommelsen, så ville jeg vælge dét derinde.”

En kvindelig topmodel bliver fundet myrdet i sit hjem. Morderen har flået hende, skåret hænder og fødder af hende og oversmurt væggene i hendes soveværelse med blod. På hendes ryg har morderen snittet en besked. Snart viser det sig, at hun ikke er det eneste offer. Der er tale om en seriemorder, og han har mange overraskelser i ærmet.

Fuldstændig uventet tvinges Hunter og Garcia til at arbejde sammen med FBI i jagten på morderen, hvis jagt efter ofre overskrider statsgrænser; en psykopat, som elsker at myrde, fordi det er andet end blot mord for ham – det er kunst.

“Dødens galleri” var, som Carters bøger altid er, en meget intens læseoplevelse. Den sugede mig ind ved første sætning, og jeg havde på ingen måde lyst til at slutte min læsning af den – ikke engang da der ikke var flere sider tilbage. Jeg blev simpelthen så opslugt, at jeg læste bogen henover halvandet døgn, hvilket ellers aldrig rigtig sker længere, da tiden ikke er til det. Men jeg kunne altså ikke andet end at benytte hvert eneste lille ledige sekund til at læse videre. Hvilket var så fedt! Jeg elsker nemlig, når bøger ikke lader mig slippe ud af deres greb, og det ville denne bestemt ikke.

Bogens historie var meget klassisk Carter – men på den fede måde, som det altid er. Der var masser af ulækre detaljer, og en seriemorder som kryber langsomt ind under huden på én og giver myrekryb. Jeg vil i hvert fald gerne indrømme, at jeg havde det ret svært med både mørke og lukkede døre efterfølgende. “Dødens galleri” var desuden også fyldt med masser af spænding, uventede og fede twists samt fart over feltet. Og selvom jeg flere gange blev forpustet over tempoet, så kunne det ikke havde været anderledes. Alligevel vil jeg dog sige, at “Dødens galleri” var lidt mere god gammeldags krimi, end at det var en thriller, og det var ret fedt at få fra Carters hånd igen. Han gør det jo godt i begge genrer.

Jeg var vild med bogen – det er der vist slet ikke nogen tvivl om. Desuden kan jeg på ingen måde vente på den næste i serien, da denne slutter med en kæmpe cliffhanger. Dog var der en gentagende ting i “Dødens galleri” som irriterede mig lidt og fik mig til at rulle øjne mere end én gang. Desuden trak det måske også læseoplevelsen lidt ned for mig, da jeg blev lidt for træt af det. Hvilket er netop Carters brug af gentagelser. “Dødens galleri” er den niende bog i serien om “Robert Hunter”, og man må derfor gå ud fra, at de fleste efterhånden kender Hunter og de andre. Alligevel bliver ting som Hunters fortid og problemer med søvnløshed forklaret på stort set samme måde, som det også bliver i de otte andre bøger. Og det bliver altså bare lidt irriterende at læse om, når siderne jo i stedet kunne bruges på at komme videre i historien.

“Dødens galleri” er dog stadig endnu en fantastisk krimi fra Carters hånd, og det er uden tvivl sådan en bog, som gør, at jeg husker på, hvorfor jeg elsker genren så meget.

“Udstillet” af Nicole Boyle Rødtnes

Titel: “Udstillet” / Forfatter(e): Nicole Boyle Rødtnes / Serie: – / Sideantal: 283 / Forlag: Alvilda / Udgivet: 15.9.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

“Med min hund Einstein i favnen nærmer jeg mig gruppen. De ler højt af noget, en af dem har sagt. ”Undskyld, må jeg komme forbi?” siger jeg og prikker den nærmeste på skulderen.

”Selvføl…” Han vender sig om. Og med ét forvandles hans smil til en stirren. Først på mig, og så på Einstein.”Gud, det er jo dig,” siger han så. ”Dig fra Grænseløs. Dig med …” Han går i stå. Nu har de andre også vendt sig.

”Gud ja, det er da dig,” siger en anden.”Og hunden,” siger en tredje.

”Jeg skal forbi,” siger jeg igen. Højt og bestemt denne gang. Intet sker. Så maser jeg mig forbi.

” Årh, lad være med at være sur!” råber de efter mig.

”Hvis du ikke gider tale om det, hvorfor var du så på tv?””

Ida og Oliver har deltaget i realityprogrammet “Grænseløs”.

Nu er de hjemme igen. Oliver nyder kendis-livet, mens Ida kæmper med at være et kendt ansigt og hjemsøges af ting, der skete i programmet.

Ting, hun ville gøre alt for at ændre …

“Udstillet” er en meget interessant historie om, hvad betydning det kan have på ens liv at deltage i et realityprogram. Men den er samtidig også en fortælling om, hvordan det er at være ung, med alt hvad det indebærer af konflikter, tanker, forelskelser og usikkerhed. Og på den måde er det en bog, der på mange måder er ret let at relatere til – også selvom man ikke engang har så meget som overvejet at deltage i et realityprogram.

Jeg synes dog, at bogen overordnet var en smule for overfladisk. Jeg kunne i hvert fald godt have brugt noget mere dybde – både hvad angår historien, men også bogens to hovedpersoner. Jeg følte nemlig ikke helt, jeg nåede at komme tæt nok på dem til, at jeg fuldkommen kunne sætte mig ind i, hvorfor de handlede, som de gjorde. Især ville jeg gerne havde været tættere på Oliver for at kunne forstå ham lidt bedre, samt i det hele taget finde ud af, hvem han oprigtigt er. Ydermere er der et ret stort tilfælde af insta-love i historien. Hvilket jeg typisk ikke har de store problemer med, men her faldt jeg bare aldrig helt for det. Altså jeg tror på, at forholdet udviklede sig til kærlighed, og at de var perfekte for hinanden. Men det gik bare alt for stærkt for dem med at finde sammen.

Der var dog også virkelig mange positive og gode ting ved bogen. Først og fremmest var det spændende på en måde at dykke lidt ned bag kulisserne på et realityprogram. Selvfølgelig er det fiktivt, men det virker til at være researchet rigtig godt, og jeg var hurtigt med på idéen om, at programmet kunne være virkeligt. Det virkede nemlig på mange måder meget ægte. Desuden var det bare mega interessant at læse om. Jeg endte også med at læse bogen på ganske få timer,og holdt faktisk kun pause i min læsning for at spise aftensmad. Når man først er kommet i gang med “Udstillet”, så er den nemlig mega svær at lægge fra sig. Kapitlerne er nemlig dejligt korte, og bogen er skrevet i et let sprog som gør, at siderne flyver forbi. Hvilket også gør, at bogen hele tiden lægger op til, at man lige kan snuppe et kapitel eller to mere.

“Udstillet” var altså alt i alt en fornøjelse at læse. For selvom jeg gerne ville havde set lidt mere dybde og lidt mindre insta-love, så vandt den mig over med masser af interessante emner, som både holdt mig godt fanget og fik mig til at speed-læse.

“Strengt fortroligt” af Karen Cleveland

Titel: “Strengt fortroligt” / Forfatter(e): Karen Cleveland / Serie: – / Sideantal: 283 / Forlag: Hr. Ferdinand / Udgivet: 7.3.2018 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

I jagten på en russisk spioncelle på amerikansk jord afslører en CIA-analytiker farlige hemmeligheder, som truer hendes arbejde, hendes familie – og hendes liv.

Vivian Miller jager sovende spionceller. Igennem sit arbejde som CIA-analytiker har hun udviklet et system til afsløring af fjendtlige agenter, og endelig kan hun mærke, at den forfremmelse, hun så længe har tørstet efter, er på vej. Men da hun en dag finder frem til en tophemmelig fil med navnene på en række russiske agenter på amerikansk jord, smuldrer alt der betyder noget for hende – hendes ægteskab, arbejde, kærligheden til hendes fire børn – mellem hænderne på hende.

Vivian har lovet at forsvare sit land mod enhver fjende, men nu stilles hun over for et umuligt valg, som efterlader hende splittet mellem loyalitet og forræderi, pligtfølelse og frygt, kærlighed og mistænksomhed.

Hvem kam hun stole på?

“Strengt fortroligt” fik mig til at sidde på nåle hele vejen igennem, samtidig med jeg måtte blinke insisterede tårer væk. Jep, det er en bog, som gav mig virkelig mange blandede følelser, og samtidig fik mig til at føle så meget mere, end jeg havde forventet.

Jeg regnede med, jeg skulle læse en kick-ass, tempo-fyldt og thriller-agtig actionhistorie. Hvilket ikke var helt det, som jeg fik. Til gengæld var det jeg fik meget bedre end mine forventninger. Jeg fik nemlig både masser af action, spænding og tempo. Bogen efterlod mig i hvert fald flere gange åndeløs og med pulsen bankende derudad. Men samtidig skar den sig ind i mit (moder)hjerte, som den knuste totalt op til flere gange. Og deraf kom alle tårerne, som fik mig til at læse adskillige kapitler med et komplet sløret syn.

For selvom bogen er en spændingsroman, så er det lige så meget en fortælling om en familie og ikke mindst en mors kamp for at beskytte dem, hun har kær. Uanset hvad konsekvenserne så måtte være for hende selv. Ydermere er det en historie om tillid, og om hvornår man kan og bør stole på folk, og hvornår man istedet bør lytte til sin egen mavefornemmelse.

“Strengt fortroligt” er desuden en historie fyldt med twists, snoninger og u-vendinger. Jeg tænkte flere gange, at nu var jeg sikker på, hvad der ville komme til at ske. Jeg blev dog snydt hver eneste gang, og bogen efterlod mig komplet mind-blown op til flere gange. For selvom man måske godt kan regne historien ud, så er den skrevet på en måde som gjorde, at den fik mig til at gætte i helt forkerte retninger. Også selvom jeg var overbevist om, at det ikke kunne hænge sammen på andre måder. Samtidig giver det hele dog rigtig god mening, og jeg nød derfor at blive snydt. Der er nemlig altid en mening med det, som følges op af en rigtig god baggrundsviden.

Det eneste kritikpunkt jeg har for bogen er, at jeg gerne havde set den være længere. Det handler dog mest af alt om slutningen, som godt kunne havde været noget længere, end den er. Det hele bliver godt nok flettet godt sammen, men derfor kunne jeg alligevel godt lige havde brugt et par enkelte sider mere. Bogens slutning leder dog også lidt op til, at der muligvis kommer en efterfølger på et tidspunkt. Eller også er det bare mig der drømmer, fordi den gjorde mig enormt nysgerrig efter at vide meget mere.

“Sprækker i virkeligheden” af Camilla Wandahl og Caroline Ørsum

Titel: “Sprækker i virkeligheden” / Forfatter(e): Camilla Wandahl og Caroline Ørsum / Serie: – / Sideantal: 144 / Forlag: Facet / Udgivet: 5.3.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

“Siri ser sig omkring. Det synger i sivene. En skæv tone, der skærer sig ind i Siris knogler. Og kulden. Det er endnu koldere, end det var før. Fuglene er helt stille.  Hårene rejser sig i Siris nakke. Langsomt vender hun sig om mod midten af søen. Så skriger hun.”

Siri kan ikke glemme Lina, men så starter en ny pige med mærkelige slangetatoveringer i klassen.

Adams lillesøster går ned til søen om natten og stirrer ned i det grønne lys.

Og Frida sender beskeder på Facebook. Men kan det virkelig lade sig gøre, når hun er død?

SPRÆKKER I VIRKELIGHEDEN er otte noveller, der balancerer på kanten mellem virkelighed og fantasi og inviterer læseren til at tolke med.

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker et godt gys – og især hvis det er gennem børnebøger. Jeg ved ikke helt hvorfor, men der er bare noget ved netop disse bøger, som gør mig virkelig begejstret. Der var derfor heller ikke noget tvivl om, at jeg måtte læse “Sprækker i virkeligheden”. Heller ikke selvom jeg faktisk ikke rigtig forventede, at jeg ville falde så meget for gysene – som dog endte med at være noget mere creepy, end jeg havde forventet. Jeg blev nemlig først og fremmest fanget af, at Camilla Wandahl er den ene af bogens forfattere. Jeg er nemlig vild med hendes skrivestil, så selvfølgelig skulle jeg læse mere af hende. Bogens bagsidetekst var dog det, der overbeviste mig om at læse den med det samme, jeg fik den ind ad døren. Den gjorde mig nemlig med det samme virkelig nysgerrig, og jeg kunne derfor umuligt lade den være ulæst, når jeg hurtigt kunne finde ud af, hvad det hele gik ud på.

Jeg åbnede derfor den første side, og før jeg fik set mig om, havde jeg allerede slugt den første novelle. Og således gik det også med resten af bogen. Når jeg først startede på en novelle, så skulle jeg nærmest bare blinke, og så var den slut igen. Novellerne er godt nok korte, da der er otte fordelt på lige under 150 sider, men det var nu ikke det, der gjorde, at jeg slugte dem. Det var mere, at ingen af dem var til at stoppe med at læse igen. Jeg opdagede nemlig hurtigt, at hver novelle ledte op til et afsluttende twist, som jeg i de fleste tilfælde ikke kunne regne ud. Derfor blev jeg hurtig hooked på dem alle. Man bør dog nok læse dem en smule langsommere, hvis det er muligt. Jeg tror nemlig, jeg gik glip af nogle små detaljer hist og her, og samtidig husker jeg ikke alle noveller lige godt.

Som med alle novellesamlinger var der dog selvfølgelig både fantastiske og mindre gode noveller. Eller sagt på en anden måde var alle novellerne rigtig gode, men der er var nogle af dem, som ikke fangede mig helt lige så meget. Jeg var f.eks. ikke helt så vild med “Hånden”, “Brombærblod” og “Dukke ko”, men til gengæld elskede jeg “Lillesøster”, “Altid” og “Ulven”, og faktisk havde jeg gerne set, at de tre historier havde været meget længere. Jeg var i hvert fald helt trist, da de var slut.

Novellerne er skrevet af enten Wandahl eller Ørsum. De har altså ikke skrevet nogen af dem sammen, hvilket jeg var lidt nervøs for. Men jeg kunne på intet tidspunkt mærke, at novellerne skiftede forfatter. De er alle skrevet i et rigtig godt sprog med samme opbygning, og det fungerer helt vildt godt. Med i opbygningen af novellerne er der desuden lagt en tanke i, at de skal kunne bruges til undervisning. Hvilket ikke er noget, jeg som sådan tænkte over undervejs, men jeg er alligevel sikker på, at de vil gøre sig rigtig godt i danskundervisningen. Der er i hvert fald en masse gode og vigtige emner, som kan tages op under læsningen af bogen.

“Sprækker i virkeligheden” er altså en god solid og ret uhyggelig novellesamling, som det bestemt ikke er sidste gang, jeg har læst.

“Den dag jeg glemmer” af Adam Silvera

Titel: “Den dag jeg glemmer” / Forfatter(e): Adam Silvera / Serie: – / Sideantal:  319 / Forlag: Gyldendal / Udgivet: 6.10.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Lider du af uønskede minder? Ring til Leteo Instituttet og hør mere om vores banebrydende erindringsbefriende indgreb!

Det er svært for den 16-årige Aaron at finde glæden ved livet efter farens selvmord. Med støtte fra sin mor og sin kæreste Genevieve er han dog langsomt ved at komme ovenpå igen.

Men da Genevieve rejser væk i et par uger, møder Aaron tilflytteren Thomas. Thomas gør ham glad, og efterhånden går det op for Aaron, at han er mere end bare en ven. Problemet er, at det blandt Aarons gamle venner slet ikke er i orden at have følelser for en anden fyr. I et desperat forsøg på at lukke ned for farens selvmord, vennernes svigt og sine egne følelser for Thomas, overvejer Aaron at lade sig indlægge på Leteo Instituttet. Også selvom det vil betyde, at han helt må glemme, hvem han i virkeligheden er.

“Den dag jeg glemmer” var på mange måder en komplet overraskelse. Jeg startede med at læse den i efteråret 2016, men nåede ikke særlig langt i den, før jeg måtte opgive. Jeg ved ikke helt hvorfor, men noget ved den gjorde bare, at jeg ret hurtigt afskrev den som værende noget for mig. Jeg var derfor også ret nervøs, da jeg samlede den op igen for en måneds tid siden. Men læses det skulle den! For med udsigten til at møde Silvera og efter at havde læst “Fortid er alt jeg har”, så måtte jeg altså give den en ordentlig chance. Hvilket jeg således gjorde – og jeg nåede da også ret hurtigt forbi det sted, hvor jeg opgav sidst. Læsningen gik i det hele taget okay i et par dages tid. Men jeg var ikke rigtig solgt. Altså det var en fin bog – nok en solid middelmådig læseoplevelse. Men så heller ikke mere end det. Hvilket som sådan også var fint, selvom den ikke gav mig den store lyst til at fortsætte videre med den.

Men jo længere ind jeg kom i den, jo mere smeltede den mit hjerte. Jeg begyndte pludselig at have svært ved at stoppe min læsning, og jeg trak mere og mere på smilebåndet, når jeg læste. Ydermere kom der små grin hist og her, og jeg forelskede mig langsomt i både Aaron og Thomas. Præcis som man bør – det er nemlig så svært at lade være. Og før jeg havde set mig om, så var bogen krøbet helt ind i mit hjerte, og havde sat sig godt fast. Jeg lukkede den derfor også med en fornemmelse af, at det er en bog, jeg ikke sådan vil slippe igen.

For udover at bogen har en ret interessant historie, og at jeg var vild med Aaron og hans fortællerstil. Så arbejder bogen også med flere tunge emner, som bliver bearbejdet på fineste vis. Jeg fandt i hvert fald både bogen ret informativ og lærerig, for selvom en del af bogen er ren fantasi (især Leteo Instituttet), så bygger den alligevel oven på ting, som jeg sagtens kunne se i virkeligheden. Hvilket gjorde mig endnu mere hooked på historien og tankerne bag den.

“Den dag jeg glemmer” indeholder flere twist, og det var især disse, som endte med at gøre mig helt hooked. Først og fremmest havde jeg nemlig slet ikke set dem komme, og samtidig førte de historien i en retning, som passede så fint. Også selvom jeg aldrig selv ville havde tænkt, at det var sådan, det hele skulle forløbe. For det gav så god mening, og jeg kan kun elske Silvera for at havde taget det valg for historien.