Barselsvikar #11: Josefine fra Josefine May

I mens jeg prøver at navigere i min nye rolle som mor, har jeg som tidligere nævnt her, spurgt en flok skønne danske bogbloggere og forfattere, om de kunne have lyst til at passe bloggen lidt. Hvilket en del heldigvis havde. Der vil derfor komme et indlæg fra en barselsvikar om ugen i løbet af de næste måneder.

I dag har jeg givet ordet til Josefine May, som både er bookstagrammer, booktuber og bogblogger. Ja, hun kan lidt af hvert! Og samtidig er hun også virkelig dygtig til alle tre ting, hvilket altså bare gør det endnu sejere.

Casting til “Ravnenes Hvisken”

Vær hilset læse glade piger og drenge. Mit navn er Josefine og normalt deler jeg min glæde for bøger på min YouTube kanal, men i dag har jeg fået lov til at være gæsteblogger for Simone, mens hun tager sig af sin dejlige baby!

Kender I det når man læser en god bog og man får tanken: “Hvad nu hvis den blev lavet til en film?”. Jeg har det dog med at tage denne tanke et skridt videre, og prøver rent faktisk at ‘caste’ en gruppe mennesker, som – i mit hoved – spiller rollerne som de forskellige karaktererne, mens historien udfolder sig. I dag tænkte jeg, at jeg ville dele én af de lister jeg har lavet, til en bog som jeg regner med/håber de fleste kender til: “Ravnenes Hvisken” af Malene Sølvsten.

Jeg har blandet det lidt ved at vælge skuespillere fra både ind- og udland, både for at få lidt variation, men også fordi jeg havde lidt svært ved at finde danskere, der udfyldte rollerne, som jeg gerne ville have det. Det er selvfølgelig helt i orden hvis du er uenig med mine valg, dette er bare dem jeg, der var inde i mit hoved.

Men her den så – min liste over hvem jeg mener, skal spille karaktererne fra “Ravnenes Hvisken”, hvis den var en film – og bare rolig: Der er ingen spoilers!

Anne – Georgie Henley
Født: 9. juli 1995 (22 år)
Højde: 1,63 m
Nationalitet: Britisk
IMDb: www.imdb.com/name/nm1670137

Bedst kendt fra sin rolle som Lucy Pevensie i Narnia-filmene, mener jeg, Georgie Henley ville være en perfekt Anne. Hendes øjne er så fantastiske og en stor del af Annes karakter, føler jeg ligger i hendes øjne og med lidt sort hårfarve, tror jeg Georgie Henley ville være en perfekt Anne.

Luna – Jessica Sula
Født: 3. maj 1994 (23 år)
Højde: 1,65 m
Nationalitet: Britisk
IMDb: www.imdb.com/name/nm4088627/?ref_=nv_sr_1

Luna har boet lidt rundt omkring i verden og med en mor fra Danmark og en far fra Afrika, ledte jeg længe efter en skuespillerinde, der kunne repræsentere disse to kulturer. Det fandt jeg i skuespilleren Jessica Sula, som er datter til en mor med rødder i Afrika, Spanien og Kina, og en far med tyske og estiske forfædre. Og så kan hun tale spansk og fransk… No biggie. Jeg kunne sagtens se hende i Lunas farverige tøj og med hendes store, smukke hår er hun for mig et perfekt match.

Mathias – Jonas Hoff Oftebro
Født: 1996 (20/21 år)
Højde: 1,85m
Nationalitet: Norsk
IMDb: www.imdb.com/name/nm3026834/?ref_=fn_al_nm_1

Født ind i en familie er skuespillere er det ikke underligt, at Jonas Oftebro også blev det. Med film som The Wave fra 2015 og en 2’er til denne på vej (kommer 2018) er Jonas Oftebro ved at blive et kendt navn i Skandinavien. Siden han er fra 1996 er hans alder heller ikke langt fra Mathias’ og han jo er fra området, så mon ikke han kunne lære dansk og dermed blive den ideelle Mathias?

Varnar – Alex Pettyfer
Født: 10. april 1991 (27 år)
Højde: 1,81m
Nationalitet: Britisk
IMDb: www.imdb.com/name/nm1641117/?ref_=nv_sr_1

Varnar var den første rolle jeg fik besat på min liste, da den første person jeg kom i tanke om, da jeg læste beskrivelsen af ham, var Alex Pettyfer. Specielt i rollen som John i I Am Number Four gjorde stort indtryk på mig, da Pettyfer spiller en utrolig mystisk og indelukket fyr i denne film, og det er Varnar i store træk også. Om Varnar er lyshåret kan jeg ikke huske, men med sin gode høje og flotte muskulatur er Pettyfer den perfekte beskytter for Anne.

Aella – Scarlett Byrne
Født: 6. oktober 1990 (26 år)
Højde: 1,63 m
Nationalitet: Britisk
IMDb: www.imdb.com/name/nm2906885/?ref_=nv_sr_3

En lidt mindre rolle, men slet ikke mindre vigtig en, er Aella, som jeg har valgt skal spilles af Scarlett Byrne. Første gang jeg stødte hende var i The Vampire Diaries-serien som Norah, men hun var også den sidste til at spille rollen som Pansy Parkinson i de sidste tre Harry Potter-film. Hun er en meget dygtig skuespillerinde og ville være et godt match til resten af castet.

Elias – Jack Maynard
Født: 23. november 1994 (22 år)
Højde: 1,75 m
Nationalitet: Britisk
Instagram: www.instagram.com/jack_maynard/?hl=da

Som den eneste YouTuber på listen er her Jack Maynard. Jeg har ingen idé om hvordan han ville arbejde som skuespiller, men det udelukkende hans personlighed, der har gjort, at jeg har valgt ham som Elias. De er begge to ret så flabede og har intet imod at tale om lidt mere… intime emner, hvis man kan sige det sådan, haha! Maynard har nok et lidt mere rocket look med sin næsepiercing og stramme, hullede jeans, men jeg er helt sikker på at med den rette styling kunne han fungere super godt som Elias. (…ellers er mit alternativ Mattias Kolstrup fra bandet Dúné).

Hakim – Rami Malek
Født: 12. maj 1981 (36 år)
Højde: 1,75 m
Nationalitet: Amerikansk
IMDb: www.imdb.com/name/nm1785339/?ref_=nv_sr_1

Politibetjenten Hakim var faktisk en af mine yndlings personer fra “Ravnenes Hvisken” (lige med undtagelse af Elias), og derfor var han også et meget vigtigt valg for mig. Det var ret svært, men jeg synes nu at Rami Malek var det rigtige valg. Han har spillet med i en del film efterhånden – jeg kender ham bedst fra Twilight, Nat på Museet og Until Dawn – og er lige nu aktuel i HBO-serien Mr. Robot. Det kan godt være han er 36 år, men han ligner ikke en, der er en dag over 29! Han er virkelig så sød en fyr og en fantastisk skuespiller, der virker til at kunne tage en hvilken som helst rolle – så hvorfor ikke Hakim?

Od – Ben Barnes
Født: 20. august 1981 (36 år),
Højde: 1,85 m
Nationalitet: Britisk
IMDb: www.imdb.com/name/nm1602660/?ref_=fn_al_nm_1

Det er ikke kun mig, der mener at Ben Barnes ville være den perfekte Od. Det har Malene Sølvsten nemlig selv sagt i en kommentar på Instagram. Han er en guddommelig smuk mand og med et look, der skriger autoritet, er Ben et sikkert valg. Han har et meget tidløst udseende og er en rigtig god skuespiller. Han har tidligere spillet overfor Georgie Henley i den anden og tredje Narnia-film (hvor han spillede Prins Caspian), så mon ikke de har en god kemi on-screen? Og så kan man da heller ikke sige forfatteren imod… vel?

Og det var sådan set de vigtigste personer fra Ravnenes Hvisken”. Jeg ved godt at personer som Lunas forældre, Arthur, Peter m.fl. er blevet udeladt, men måske du har nogle forslag til hvem der kunne spille dem? Eller måske dine tanker om hvem der kunne være det perfekte valg, til en af de karakterer, jeg har snakket om?

Tusind tak til Simone for at have ladet mig komme forbi, det har været rigtig hyggeligt!

Har du lyst til at læse mere så find Josefines blog lige her. Desuden kan du også finde hende på Instagram (@blossomingreading), Facebook (@JosefineMayBooktuber) og YouTube (@josefinemay).

Danish Book Blog Award 2017

Nogen af jer husker måske, at Plusbog.dk sidste år lancerede den første danske award for bogblogs? Ellers kan I smutte ind på mit indlæg fra september sidste år, hvor jeg skrev om netop denne award. Dette indlæg finder du lige her. Plusbog.dk kalder awarden Danish Book Blog Award og skriver selv følgende om den:

“Plusbog.dk skabte Danish Book Blog Award i 2016. I Danmark havde vi ikke en pris, der hyldede de mange hårdtarbejdende, danske bogbloggere, som med stor passion skriver om bøger og bøgernes univers – dét ønskede vi at ændre. Danish Book Blog Award blev skabt for at kåre Danmarks bedste bogblog, og nu er det igen ved at være tid til Danish Book Blog Award!”

Jeg var så heldig, at Boghjørnet var blandt de 16 nominerede sidste år, og selvom bloggen hverken kom i finalen eller vandt, så er jeg stadig super taknemmelig for det. Det er nemlig så stor en anerkendelse af mit arbejde med bloggen. Jeg er derfor også helt ekstatisk over, at jeg kan meddele jer, at Boghjørnet igen i år er blandt de nominerede! Det havde jeg ikke engang turde håbe på. Jeg er derfor også både virkelig glad og så taknemmelig for alle jer skønne læsere. Nomineringen er nemlig uden tvivl også jeres fortjeneste. Især fordi I gør det endnu sjovere at dele min læsning.

I år løber afstemningen til Danish Book Blog Award indtil d. 13/10 kl. 23, hvorefter fem finalister vil blive bedømt af en jury. I har altså mulighed for at lægge en stemme på lige netop den bogblog blandt de 16 nominerede, som I helst ser i finalen. Dette kan gøres lige her, og jeg håber selvfølgelig meget på, jeres stemme bliver sat på Boghjørnet. Jeg forstår dog helt klart godt, hvis den ikke gør. Igen i år er feltet, bloggen er oppe imod, nemlig virkelig stærkt.

Lad afstemningen begynde! Og mange tak fordi I læser med 🙂

Sådan fik jeg idéen til Ilttyv (gæsteindlæg af Nicole Boyle Rødtnes + konkurrence)

Bind 1 af “Ilttyv” (“Over sløret”) af Nicole Boyle Rødtnes udkommer for første gang i boghandlen i dag. I den anledning har jeg fået Nicole til at gæsteblogge lidt om, hvordan hun egentlig fik idéen til serien. Det er nemlig en ret vild serie med et virkelig fedt univers. Altså opbygningen af det er fedt – det er bestemt ikke et sted, jeg ville bo! 😉 Desuden har Alvilda været så søde at sponsorere et sæt af serien til en konkurrence, som du kan læse mere om til sidst i dette indlæg.

I Ilttyv følger vi Troy og Shay, der kæmper for at overleve i en verden, hvor hvert åndedrag koster penge. I dette indlæg vil jeg løfte sløret for, hvordan processen med at skrive serien har været.

Det hele startede med et ord
Det hele startede med et ord, og det ord var faktisk titlen. Nemlig: Ilttyv. Ordet dukkede bare op i mit hoved, og med det samme satte det en masse ideer i gang. For hvad var det for en verden, hvor man kunne stjæle ilt?

I flere år tænkte jeg bare på ideen. Jeg brainstormede og forsøgte at besvare mine egne spørgsmål. Ingen havde hørt om bogen endnu udover min mand Bjarke Schjødt Larsen.

Det første arbejdspapir
I efteråret 2011 præsenterede jeg første gang ideen for min gode ven og forfatterkollega Kit A. Rasmussen. Det gjorde jeg i form af et 2 siders arbejdspapir, som vi så holdt møde om. Kit var meget begejstret for ideen, men var dog lidt bekymret over længden. Jeg havde nemlig på papiret angivet at det skulle være en kort, letlæst serie, hvor hvert bind skulle være på ca. 60 sider. Kit syntes, at jeg skulle overveje at gøre den længere. Men jeg var stædig. Jeg syntes, det skulle være en kort serie.

Mislykkedes forsøg
Min stædighed holdt projektet tilbage i et par år, hvor jeg stædigt forsøgte at klemme idéen ned i den korte form. Men den ville bare ikke. Universet blev ved med at vokse sig større og det samme gjorde handlingen. Og da min mand også sagde, at måske skulle jeg ændre det til en YA-roman i stedet, så valgte jeg endelig at lytte.

Nu hvor der ingen længdekrav var, så kunne jeg for alvor give los. Og det var fantastisk. Så snart jeg begyndte at skrive kunne jeg mærke, det var den helt rigtige beslutning og pludselig kunne jeg slet ikke se, hvorfor det havde været så vigtigt for mig, at den skulle være kort.

Shay kommer til
Nu hvor der ingen længdekrav var, så besluttede jeg mig også for, at jeg ville have to fortællere. I sin tid var det kun Troy (som dengang hed Tripp), der var fortæller, men nu valgte jeg, at hans søster også skulle være fortæller. Og Shay blomstrede op og hendes historie voksede så meget, at det i dag er helt utænkeligt at forestille sig serien uden hende som fortæller.

Universet var det centrale
Hele skriveprocessen og idéudviklingen var meget koncentreret om at få universet til at fungere. Jeg brugte meget tid på at udtænke, hvordan verden skulle se ud. Og da jeg fik idéen til sløret, der skulle holde strålingen nede var det den sidste brik, der faldt i hak.

Jeg skrev en stor del af første udkast på en skriveferie i Spanien sammen med mine to forfatterkollegaer Felicia Lensborn og Kit A. Rasmussen. Herefter var Kit også betalæser på bind 1 og med hendes gode råd og respons fik jeg arbejdet bogen igennem, inden jeg overgav den til min dygtige redaktør, Jonas, på Forlaget Alvilda.

Så det var historien bag Ilttyv. I dag er jeg bare super glad for at bogen, blev som den gjorde. Og jeg er meget taknemmelig overfor alle de mennesker, der hjalp den godt på vej.

Mange tak for indlægget Nicole! Og nu til konkurrencen. Som sagt har Alvilda sponsoreret et sæt af serien, således at én heldig vinder kan give sig i kast med denne. For at deltage skal du bare smide en kommentar til dette indlæg senest d. 28/9 2017. Desuden skal du skrive din e-mail, så jeg kan komme i kontakt med vinderen, samt have en dansk adresse bøgerne kan sendes til.

Held og lykke! 🙂

Top 5: Læseplaner for efteråret

Så blev det efterår, og hvor har det været ventet. Jeg ved ikke helt hvorfor. Eller jo, måske har det noget at gøre med, at sommervejret har været lidt for koldt og gråt, og det derfor mest af alt har føltes som efterår allerede. Men nu bliver det det for alvor. Hvilket indebærer masser af smukke skiftende farver, klart og bidende vejr (selvom jeg dog også siger ja tak til et par regnvejrssøndage!) og masser af indehygge. Indehygge med vamsede striktrøjer, te og gode bøger. Og det er selvfølgelig bøgerne, det skal handle om i dag.

Jeg har jo efterhånden lavet det til en lille tradition, at jeg udvælger fem TBR-bøger pr. sæson. Det er ikke altid, jeg får dem læst (eller okay, faktisk har jeg endnu ikke nået alle på noget tidspunkt), men jeg synes nu alligevel, det er ret hyggeligt. Udvælgelsen får mig nemlig til at reflektere over min læsning. Ydermere er jeg begyndt for alvor at kigge tilbage på min liste, hver gang jeg skal vælge noget nyt at læse. På den måde bliver jeg nemlig mindet om, at denne lille stak er bøger, som jeg meget gerne snart vil nå igennem.

“Diali” af Charlotte Fischer
Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg ikke helt sikker på, hvad det her egentlig er. Jeg har nemlig ikke læst super meget op på den, men så bare der stod NA romance på pressebrevet, og det gjorde mig nysgerrig. Selvom den dog også virker til at være lidt dystopisk? Jeg tror dog uanset hvad, den bliver ret god, og samtidig er jeg sikker på, det er én, jeg kan flyve igennem. Jeg glæder mig derfor meget til at læse den, og se hvad den egentlig går ud på.

“Mere end veninder” af Line Lybecker
I august læste jeg “Historien om en dreng” af Lybecker og blev hovedkulds forelsket. Jeg tænker derfor, at jeg vil prøve at give mig i kast med “Mere end veninder”, som længe har stået ulæst i min reol. Jeg forventer ikke at blive blæst lige så meget bagover, for det tror jeg simpelthen ikke kan lade sig gøre. Men mon ikke den er god alligevel? Jeg har i hvert fald ret høje forventninger til den, og glæder mig så meget til et gensyn med Lybeckers skrivestil.

“Jack the Ripper” af Jesper W. Lindberg
Jeg elsker Lindbergs “Myter og mysterier”-serie, og da jeg endnu ikke har læst denne, så er den jo selvskreven til efteråret. Udover at emnet er ret interessant, og jeg glæder mig til at lære lidt mere om Jack the Ripper, så plejer bøgerne også at være ret hurtigt læst. Jeg tænker derfor, den vil være helt ideel til en mørk og kedelig regnvejrsdag. Det er jo et perfekt tidspunkt at dykke ned i lidt dyster lærdom. I hvert fald når det sker med Lindbergs sprog og sans for fede detaljer.

“Slammed” af Colleen Hoover
Denne stod faktisk også på min liste i foråret, og jeg begyndte på den helt tilbage i sommeren 2016. Af en eller anden grund har jeg alligevel endnu ikke fået den læst, og det er altså alt for dårligt. Og mere er der faktisk ikke at sige om det. Den skal bare læses i løbet af efteråret, for jeg er sikker på, jeg kommer til at elske den. Jeg har nemlig allerede nydt det, som jeg har læst – så mon ikke resten også bliver en fornøjelse? Dog bliver jeg nok nødt til at starte forfra, men det er også helt okay.

“Wilder” af Rebecca Yarros
“Full Measures” af Rebecca Yarros er en af mine absolutte favoritter. Jeg har dog alligevel ikke fået læst mere af hende, selvom jeg ejer resten af serien som Kindle-bøger. Det var derfor selvfølgelig også meningen, jeg skulle læse én af disse, før jeg kiggede på resten af hendes forfatterskab. Men så kom jeg til at læse beskrivelsen af “Wilder”, og så måtte det altså blive den næste. Historien lyder nemlig som noget, jeg virkelig vil elske. Og det krydret med Yarros’ sprog, så kan det jo kun blive godt.

Hvad vil du gerne læse i løbet af efteråret?

Barselsvikar #10: Lise Søelund

I mens jeg prøver at navigere i min nye rolle som mor, har jeg som tidligere nævnt her, spurgt en flok skønne danske bogbloggere og forfattere, om de kunne have lyst til at passe bloggen lidt. Hvilket en del heldigvis havde. Der vil derfor komme et indlæg fra en barselsvikar om ugen i løbet af de næste måneder.

Jeg er løbet tør for barselsvikar-indlæg fra folk, jeg direkte har spurgt. Men synes at konceptet er ret hyggeligt, så jeg har selvfølgelig fundet nogle flere, som gerne vil lave et lille skriv til bloggen. Én af disse er Lise Søelund som er idéhistoriker og forfatter, og det er hende, som har fået ordet i dag.

Jeg hylder bøger, og jeg har bøger på hylder

Det begyndte alt sammen, da jeg var omkring 10 år, og jeg begyndte at læse andet end børnelitteratur. Jeg var grebet af at lede efter stenredskaber, flintøkser og pilespidser, og en dag fandt min mor en bog hvor oldtidens stenredskaber var gengivet i fine tegninger og billeder. Det var som en åbenbaring at opdage, at man kunne læse om det, man interesserede sig for, og altså læse om andet end fiktive figurer. Bøgerne blev et univers, der bekræftede og animerede til den hobby, jeg havde ude i naturen, og bøgerne blev til gengæld den hobby, der var uafhængig af tid og sted. Min far gav mig et lille hjørne på den nederste hylde i deres store bogreol i stuen, og han tilføjede at mere behøvede jeg jo ikke. Det var Politikens Forlag, og nogle små bøger, jeg havde, så de kunne sagtens stå i det lille hjørne.

En boglig elefant
Jeg kom dog snart til at behøve mere i modsætning til min fars udsagn, og i sommerhuset måtte der også skabes plads til bøger. En dag hængte min far en stor hylde op i vores lille køjerum, og det var lidt bøvlet med rawplugs og skruer i den noget tynde væg, men endelig hang hylden der, og bøgerne fyldte den snart op. Min far havde sagt som det sidste, inden jeg stillede bøgerne på hylden, at nu kunne der stå en elefant på den hylde, for så godt sad den fast. På Stevns, hvor vores sommerhus ligger, havde jeg aldrig set en eneste elefant, men mere end en måtte der altså komme, hvis hylden skulle brase ned. Om natten røg den faktisk ned med et ordentligt brag sammen med alle mine bøger, så flere elefanter måtte have været inde i køjerummet.

Mange hår havde min far ikke på hovedet, og måske var det min skyld, for hylder, reoler og plads måtte der hele tiden til, fordi min bogsamling øgedes bestandigt, så han har nok hevet de sidste totter ud i takt med alle mine krav om hyldemeter.

De krav som min mand også som noget af det første i vores ægteskab blev stillet overfor. Vi mødtes på Mallorca, han boede i Jylland og jeg i København. Jeg havde kun en betingelse for at flytte til Silkeborg, og det var ikke detaljer som job, og hvor vi skulle bo, men et enkelt behov som et bibliotek. ”Hvis jeg får et bibliotek, så kommer jeg med det samme”, sagde jeg. Der var en gammel carport ved huset, og min mand fik straks hyret nogle håndværkere til at lave en fin udbygning, som herefter blev dedikeret til og benævnt biblioteket.

Bøgernes bus
Jeg var tilfreds og min mand beroliget, og det er gået fint lige siden, men ét bibliotek gør det naturligvis ikke, for alle rum er umærkeligt blevet fyldt med bøger siden dengang, og i sommer har jeg udbygget det gamle bibliotek, så der nu ikke engang er en sprække mellem bøgerne og loftet. Børnene lærte snart, at det mor kunne var at læse og fortælle historier, så det blev en ugentlig tradition at gå til bogbussen, som på daværende tidspunkt kom til Sejs, og derfor havde vi ingen mandag herhjemme, men en bogbus-dag. En af bibliotekarerne spurgte engang, om vi nu også læste alle de børnebøger, for da vi var først på ruten, så havde hun et problem med, at vi havde ribbet bussen for bøger for børn. Jeg måtte svare, at det passer lige til et ugentlig forbrug, og så vandrede vi med klapvognen fuld af bøger, for vi skulle hjem og læse. Ellers er der stor tålmodighed i familien, hvad angår mors bogvaner, men min mand mister som min far også hårene med tiden, og de samme kommentarer, som min far kom med, kommer min mand med. Om jeg ikke har bøger nok, at nu kan der ikke være flere i huset, og nu må jeg nøjes med at læse dem, jeg har.

Min ældste søn sagde en dag, at det det med mor og bøger var en tendens, som man ikke kunne dæmme op imod, men så så sønnike strengt på mig og sagde, at jeg måtte holde op med at købe kopier. Det betød, at jeg, når jeg ser Kierkegaards samlede værker, har det med at købe dem, selvom de allerede står flere steder hos mig, og ”Adam Homo” af Paludan-Müller ser jeg til min forbavselse også står i flere udgaver på en mindre reol. Det samme gælder ”Hjortens flugt” af Christian Winther og mange andre klassikere. Jeg kan ikke gå forbi de store digtere eller tænkere i antikvariater, selvom jeg har bøgerne, og det kunne jo være, at den anden udgave var bedre. Jeg skriver selv en del bøger, fordi den megen læsning giver inspiration til at formidle og forklare de eksistentielle spørgsmål, så mine små og store biblioteker rundt omkring er fyldt af filosofi, teologi, sociologi og historie, som det hele startede med. For mig er bøger rigdom, oplevelse og beskæftigelse, og jeg oplever, at læsning betager, bevæger og besnærer, hvorfor man kan sige: engang bognørd – altid bognørd.

Har du lyst til at læse mere så find Lises hjemmeside lige her.