“Lykken” af Anna Todd

Titel: “Lykken” / Forfatter(e): Anna Todd / Serie: After #4 / Sideantal: 481 / Forlag: People’s Press / Udgivet: 20.01.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Der var tiden, før Tessa mødte Hardin, og så er der tiden efter.

Tessa og Hardins forhold har aldrig været en dans på roser. Alligevel har alle de uenigheder, de har overvundet, gjort deres kærlighed stærkere. Men nogle udfordringer kan vise sig at være for svære. Kan deres forhold bære en rystende afsløring om Hardins fortid, og at døden viser sit grimme ansigt i Tessas nærmeste familie?

De chorkerende begivenheder afslører, at de to elskende ikke længere er så forskellige. Tessa er ikke den søde og uskyldige pige, hun var, da hun mødte Hardin – og han er ikke længere den hårdhudede dreng, som hun faldt pladask for. Tessa forstår Hardin bedre end nogen anden, og hun ved, at han har brug for hende.

Men jo mere klarhed, der kommer i forhold til Hardins fortid, des mere trækker han sig ind i skyggen og væk fra Tessa og vennerne. Tessa er ikke sikker på, at hun kan hjælpe ham mere. Men hun giver ikke op uden kamp. Spørgsmålet er bare, hvis kamp hun kæmper – Hardins eller sin egen?

Jeg var ikke videre begejstret for den tredje bog i “After”-serien, og havde derfor heller ikke de helt store forhåbninger til denne. Faktisk begyndte jeg den mest af alt på den for at få slutningen af historien med, og egentlig ikke fordi jeg som sådan havde lyst til at læse den. Jeg tænkte nemlig, at jeg var rimelig done med serien – men samtidig var jeg også for nysgerrig til at droppe den. Og faktisk er jeg ret glad for, jeg endte med at læse den.

“Lykken” gav mig nemlig flashbacks til min læsning af “Mødet”, som jeg var helt hooked på. Jeg var på intet tidspunkt lige så begejstret for denne bog, som jeg var for den første. Men jeg var meget mere hooked, end jeg har været i min læsning af både den anden og tredje bog i serien. Faktisk havde jeg virkelig svært ved at lægge bogen fra mig, og jeg måtte hele tiden lige have et kapitel mere. Hvilket jo altid er et godt tegn på, at en bog gør et eller andet specielt.

Jeg var stadig ret træt af, at historien konstant kører i ring, og at Hardin og Tessa har de samme diskussioner om og om igen, hvorefter de finder sammen igen, og to sekunder efter går det galt igen. Dog synes jeg samtidig også, der var en smule mere indhold i denne del af historien. Jeg følte i hvert fald på intet tidspunkt, den blev langtrukken. Faktisk ville jeg næsten havde ønsket, at den havde været en smule længere. Historien går nemlig til tider meget hurtigt, og især synes jeg, at de sidste 10-20% af bogen gik lidt for stærkt. Jeg satte pris på, at man fik et ret stort indblik over, hvad der sker i en lang årrække. Men det skulle bare havde været spredt over lidt flere sider.

“Lykken” var dog fin underholdning, og jeg er glad for, jeg besluttede mig for at læse den. Især fordi jeg følte, jeg kom lidt tættere på både Tessa og Hardin, og at jeg rent faktisk kunne mærke en udvikling hos dem i løbet af bogen. Noget jeg ellers har savnet en smule i løbet af serien – og især i “Faldet” hvor Tessa virkelig irriterede mig. Hvilket hun heldigvis ikke gjorde i denne. I “Lykken” var hun nemlig meget mere den person, som jeg nød at læse om i “Mødet”.

Top 5: Bøger jeg ikke læste færdig

I sidste uge skrev jeg om det med ikke at læse bøger færdig. Hvis du ikke har læst indlægget, så finder du det lige her. I den forbindelse tænkte jeg, at jeg i dag ville fortælle lidt om fem af de bøger, jeg har opgivet i løbet af årene. Jeg har selvfølgelig opgivet flere bøger end de udvalgte, men det er dem, jeg lige kommer i tanke om først. Desuden er det alle sammen bøger, som bliver rost virkelig meget, og derfor tænker jeg, at det er ekstra interessant, at jeg har opgivet dem.

Det skal dog nævnes, at jeg ikke er helt sikker på, at jeg aldrig får læst bøgerne. Derfor befinder de fleste sig også stadig i min samling. Men lige i øjeblikket tror jeg ikke rigtig på, jeg nogensinde vil få læst videre i dem.

The Book Thief” af Markus Zusak
Nogle bøger bør man måske bare hurtigt indse ikke er noget for én. Ja, faktisk bør man måske overveje, om det overhovedet er en bog, man bør prøve at læse. Sådan en bog er “The Book Thief” for mig. Så mange mennesker elsker den, og har den som én af de bedste bøger, de nogensinde har læst. Og sådan håbede jeg selvfølgelig også, den ville være for mig. Men samtidig kunne jeg måske også godt på forhånd havde forudset, at den ikke ville falde i god jord. Jeg læser nemlig ikke rigtig historiske romaner, da de fleste bøger i denne genre slet ikke siger mig noget. Af den grund fangede bogen mig derfor heller aldrig, og jeg er faktisk ikke engang nysgerrig efter at vide, hvad der kommer til at ske i den. Alligevel kan jeg dog ikke helt skille mig af med bogen. For hvis nu en dag? Ej, efter jeg har skrevet dette indlæg, så ryger den altså videre til en anden, som måske vil sætte lidt større pris på den. Den er jo nærmest for fin til bare at stå og samle støv.

The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making” af Catherynne M. Valente
Denne bog er nok en af de bøger, der har været hårdest for mig at opgive. Og derfor håber jeg egentlig også stadig lidt på, at jeg vil komme til at læse den på et tidspunkt. Det er nemlig en bog, som jeg havde forventet, jeg ville komme til at elske fuldkomment. Desværre nåede jeg ikke engang halvvejs ind i den, før jeg simpelthen måtte opgive. For selvom jeg egentlig godt kunne lide historien, og var ret forelsket i Valentes sprog, så var det bare ikke mig. Jeg fandt nemlig både bogen helt ufatteligt kedelig, og samtidig synes jeg også, at sproget var alt for beskrivende. I hvert fald i forhold til, hvad jeg nød på daværende tidspunkt.

Jeg henter solen ned” af Jandy Nelson
Jeg forstår ikke helt, hvorfor jeg blev nødt til at opgive denne bog. Eller jo, måske en smule. Men jeg ville bare sådan ønske, at det havde været anderledes. Jeg kan nemlig ret godt lide Nelsons anden bog, så jeg burde jo også kunne lide denne. Sagen er bare den, at historien virkede fuldstændig flad for mig, og jeg var hele tiden ret ligeglad med, hvad det hele egentlig gik ud på. Samtidig havde jeg svært ved at knytte mig til bogens personer, og jeg hadede de ekstremt lange kapitler. Jeg hader altid lange kapitler, men det bliver på ingen måde bedre af, at jeg samtidig heller ikke på nogen måde var fanget. Jeg er derfor også ret sikker på, dette er en bog, jeg aldrig kommer til at læse videre i. Heller ikke selvom jeg så inderligt gerne ville kunne lide den.

Den kroniske uskyld” af Klaus Rifbjerg
Denne er måske ikke den store overraskelse. Jeg læser nemlig ikke super mange klassikere og slet ikke i genren ungdomsrealisme. Alligevel er den faktisk lidt overraskende for mig selv. Jeg havde nemlig forventet, at jeg ville være vild med bogen. Jeg læste nemlig engang et uddrag af den, som virkelig fangede mig, og gjorde mig nysgerrig efter at læse videre. Jeg blev derfor så glad, da jeg endelig tog mig sammen til dette. Desværre kæmpede jeg mig igennem bogen, da både sprog og historie virkelig ikke sagde mig noget. Da jeg nåede ca. halvvejs indså jeg derfor, at det nok bare ikke var noget for mig.

Rød opstand” af Pierce Brown
“Rød opstand” burde være en bog, jeg elskede. Beskrivelsen af den er i hvert fald ret meget mig. Dog tror jeg måske, den havde tidspunktet lidt i mod sig. Jeg startede nemlig på den på et tidspunkt, hvor jeg var lidt træt af dystopier. Så selvom bogen egentlig virkede ret original, så fangede den mig bare aldrig. Jeg gav den dog heller ikke helt den store chance for at imponere mig. Og derfor har jeg heller ikke opgivet den 100% endnu. For den fortjener altså at få en bedre chance, og helst på et tidspunkt hvor jeg rent faktisk gider genren. Desuden hørte jeg den som lydbog, og det er muligt, at min læseoplevelse også blev påvirket af dette. Det er jo ikke alle bøger, som fungerer helt ligeså godt som lydbog, som de gør, hvis man selv læser dem.

Hvilke bøger har du opgivet at læse færdig?

“Faldet” af Anna Todd

Titel: “Faldet” / Forfatter(e): Anna Todd / Serie: After #3 / Sideantal: 767 / Forlag: People’s Press / Udgivet: 20.10.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Der var tiden, før Tessa mødte Hardin, og så er der tiden efter.

Præcis da Tessa har besluttet at forfølge sin drøm og flytte til Seattle, ændres alting. Hendes far, som hun ikke har set i ti år, dukker pludselig op, og Harry skifter mening og vil ikke rejse med hende til Seattle. Han vil ikke fortælle hvorfor, og det vækker igen hendes tvivl og usikkerhed. Har de overhovedet en fremtid sammen?

Tessa troede ellers, at Hardin var den eneste, hun virkelig kunne regne med nu. Men Hardin bliver rasende, da han fornemmer, at Tessa vil til Seattle, med eller uden ham.

Tessa er forvirret. Alle Hardins hemmeligheder og utilregnelige vredesudbrud, den evige jalousi og skænderierne med den efterfølgende tilgivelse tærer på hendes kærlighed til ham. Måske er deres kærlighed ikke stærk nok til, at forholdet kan holde? Og hvad sker der, hvis Tessa vælger at forfølge sine drømme og rejse alene, er det så endeligt forbi?

“Faldet” er en meget lang bog. En alt for lang bog. I hvert fald i forhold til hvad der sker i den. For selvom der sker en del, så er der bare på ingen måde nok indhold i forhold til antallet af sider. Hvilket desværre til tider gjorde bogen meget langtrukken at komme igennem.

Det hjælper dog heller ikke rigtig på det, at bogens handling mest af alt kører i ring. Det er jo nærmest som om, det er en historie på et par hundrede sider, som bare bliver gentaget om og om igen. Hvilket var ret drænene at læse. Det gjorde nemlig, at jeg aldrig rigtig blev hooked og mest af alt bare glædede mig til at være færdig med den.

Altså bogen var som sådan underholdende nok. Den var bare ikke underholdende nok til at holde mig fanget i længere tid ad gangen, hvilket jeg havde håbet på, netop når bogen er så lang, som den er. Desuden var jeg helt enormt træt af både Tessa og Hardin i løbet af bogen, hvilket heller ikke ligefrem gjorde mig mere ivrig efter at læse videre. Især Tessa irriterede mig voldsomt igennem bogen. Jeg ved ikke helt hvorfor, men måske fordi jeg ikke helt følte, hun var så stærk en person længere. Hun lod sig konstant blive trådt på, men virkede alligevel ret okay kort tid efter igen. Hvilket jeg bare ikke rigtig følte matchede den personlighed, som jeg følte, hun havde. Derfor fandt jeg også flere gange hendes handlinger lidt for utroværdige. Jeg troede nemlig ikke på, at hun rent faktisk ville reagere på den måde, hun gjorde.

“Faldet” var altså på ingen måde min yndlingsbog i serien, og faktisk gjorde den mig mest af alt bare træt. Alligevel var der dog noget ved den, som gjorde, at jeg aldrig helt kunne holde op med at tænke på den. Måske netop på grund af den underholdningsværdi, som den trods alt havde for mig.

I min samling #12: “Moskitoland” af David Arnold

Inspireret af “On My Shelf”-tagget vil jeg engang imellem vise en tilfældig bog frem fra min bogsamling. Disse indlæg vil indeholde faktuelle oplysninger om bogen samt dennes bagsidetekst. Desuden vil jeg fortælle om, hvordan bogen fik sin plads i min samling, og hvorfor den gjorde det. Endvidere vil jeg kort fortælle om, hvorfor jeg glæder mig til at læse den, eller hvad jeg syntes om bogen, da jeg læste den.

Titel: “Moskitoland” | Originaltitel: “Mosquitoland” | Forfatter(e): David Arnold | Serie: – | Sideantal: 352 | Forlag: Carlsen | Udgivelsesår: 2015 | Sprog: Dansk | Anskaffet: Vundet |

Efter at Mim Malones familie pludselig falder fra hinanden, bliver hun flyttet til udørkenen Mississippi, hvor hun skal bo med sin far og nye stedmor. Men før der på nogen måde er faldet ro over tingene, finder Mim ud af, at hendes mor er syg hjemme i Ohio.

Så hun skipper sit nye liv og den medicin, som hendes far insisterer på, hun skal tage, og hopper om bord på en Greyhound-bus. Hun skal bare hjem. Men rejsen er lang, og undervejs støder Mim på skæve karakterer, der giver buler på både krop og sjæl. Det gør ondt. Men det gør også godt – for hvad er kærlighed og loyalitet? Og hvad vil det sige at være helt normal?

Fortalt med kalejdoskopisk og vidunderlig vild stemme – Mims rejse fra Moskitoland og gennem USA er cool, sjov og uforglemmelig.

Denne bog var jeg på et tidspunkt så heldig at vinde over hos De Unges Ord. Faktisk vandt jeg den i en konkurrence sammen med hele fire andre bøger (hvis jeg husker rigtigt), hvilket var en helt fantastisk præmie. Jeg tror dog ikke, jeg deltog i konkurrencen på grund af netop denne bog, men jeg var alligevel meget begejstret over at vinde den. Jeg husker nemlig, at jeg kort tid før havde hørt en del godt om den, og derfor var det jo bare helt perfekt, at den var en del af pakken. Samtidig er bogen også en del af Carlsens Sonar-serie, som altså indeholder en del helt fantastiske bøger. Hvilket jo bare gjorde det hele endnu bedre. Det gjorde mig i hvert fald virkelig nysgerrig efter at dykke ned i den.

Således har bogen vidst været med på sommerferie ad to omgange. Men desværre uden at blive læst på nogen af ferierne. Af en eller anden grund er den nemlig altid kommet bagerst i køen. Jeg er stadig virkelig interesseret i at læse den og er ret sikker på, jeg vil komme til at holde af den. Men alligevel springer jeg den altid over, når der skal udvælges nye bøger at læse. Måske fordi jeg ikke har hørt super meget om den? Og derfor heller ikke helt ved, hvad jeg kan forvente mig af den? Jeg ved det virkelig ikke! Til gengæld ved jeg, at jeg altså virkelig snart må få den læst – om ikke andet så bare for at se, hvad den egentlig handler om. Det synes jeg nemlig ikke, at beskrivelsen af den gør helt klart. Hvilket jeg egentlig kun ser som en positiv ting. Det tillader nemlig, at jeg kan dykke ned i den og forhåbentlig blive overrasket.

Har du læst “Moskitoland”, og hvis du har, hvad synes du så om den?

Barselsvikar #6: Line fra Forestilling om paradis

I mens jeg prøver at navigere i min nye rolle som mor, har jeg som tidligere nævnt her, spurgt en flok skønne danske bogbloggere og forfattere, om de kunne have lyst til at passe bloggen lidt. Hvilket en del heldigvis havde. Der vil derfor komme et indlæg fra en barselsvikar om ugen i løbet af de næste måneder.

I dag har jeg givet Line fra bloggen Forestilling om paradis ordet. På Lines blog finder du en skøn sammensætning af især anmeldelser, forfatterindlæg og personlige indlæg, som jeg altid finder virkelig interessante.

Noget om e-bøger

Nu ved jeg at Simone lige har skrevet opgave om e-bøger – hvilket jeg faktisk selv skrev speciale om. Dog vil jeg ikke snakke om hvad jeg fik ud af med mit speciale, men mere om hvad e-bøger faktisk betyder for mig.

E-bøger gør det nemmere at læse ligegyldigt hvor du er – de er nemmere at have med end en fysisk bog. De vejer ikke i kufferten og du risikerer derfor ikke at få overvægt i din bagage. De er smarte hvis du rejser meget eller er meget på farten. Hvis du – ligesom mig – har rigtig mange fysiske bøger, kan e-bøger også være en smart måde at blive ved med at udvide din bogsamling, uden at de rent faktisk optager hyldeplads.

Men så skinner mit bibliotekar- og bogelsker hjerte også igennem. For jeg er og bliver papirromantiker. Jeg elsker papirbøger, og selvom jeg læser e-bøger, vil de – for mit vedkommende – aldrig erstatte en papirbog. For mig er der intet der er mere magisk end det en papirbog kan skabe. Nye bøgers måde at knitre på når man bladre. Nogle gange hænger siderne endda stadig sammen. Måden nye bøger føles på. Rene. På en eller anden måde bløde. Indbydende. Duften af både nye og gamle bøger. Det er bare ting man ikke kan overføre til en e-bog.

Samtidig synes jeg heller at en e-bogreol er det samme som en fysisk bogreol. At se de flotte bogrygge. At se hvordan serier passer sammen og danner et nyt udtryk. For mig kan det også være med til at bibringe lidt ekstra luksus til bøgerne. Man kan heller ikke rigtig låne en e-bog til andre – det kan du med en papirbog, altså hvis du tør og er sikker på at låneren passer godt på din bog.

Alt i alt – e-bøger er helt sikkert kommet for at blive. De er smarte og gør det nemmere at læse alle steder uden at man skal forslæbe sig med tunge bøger. Dog vil jeg til hver en tid vælge en papirbog – og det vil jeg blive ved med!

Har du lyst til at læse mere så find Lines blog lige her. Du finder hendes desuden også på Instagram (@linedalbro) og Facebook (@Forestilling om paradis).