Weekend Reads #6: Uge 34

I indlægskategorien “Weekend Reads” vil jeg hver fredag vise jer min #fredagsbog, samt hvad jeg ellers planlægger at læse henover weekenden. Desuden vil jeg fortælle lidt om mine generelle weekendplaner, samt hvorfor det netop er de udvalgte bøger, jeg vil give mig i kast med.Weekend Reads #6

I dag kommer mine forældre på besøg og tilbringer weekenden i det nordjyske. De skal nemlig køre min søster hjem fra sommerferie (jep, vi er forkælede!). Men samtidig passer det med, den kommende weekend ligger lige præcis mellem vores mig og min søsters fødselsdage. Weekenden skal derfor gå med en masse (fødselsdags)hygge. Og måske et lille besøg i en genbrug eller to for at kigge efter bogskatte. Man skal jo udnytte, der er en bil og chauffør i byen. 😉

På grund af mine weekendplaner fyldt med familietid, så bliver der nok ikke den store tid til læsning. Jeg kommer dog nok ikke til at kunne holde mig helt væk fra læsningen alligevel. Mine forældre er f.eks. først kørt sent herop, hvilket har givet en god portion tid til læsning i dag. Desuden har jeg valgt at lytte til “Bare et år” af Gayle Forman, mens jeg har ordnet en masse praktiske ting. Jeg har derfor alligevel allerede nået en okay mængde læsning – især i forhold til, hvad jeg havde regnet med, jeg ville nå i dag. Når jeg har sat det sidste punktum i dette indlæg, tror jeg dog, at jeg vil kaste mig over “99 dage” af Katie Cotugno, som jeg egentlig havde planlagt skulle være ugens fredagsbog. Jeg begyndte nemlig så småt på den i går, og jeg var ret hurtigt hooked.

Hvad byder jeres weekend på? Og hvad skal I læse?

Tegneserie torsdag #1

“Tegneserie torsdag” er et månedligt tilbagevendende indlæg. I disse indlæg vil jeg anbefale tre-fire tegneserier, som jeg synes, I skal prøve at give et skud. Disse tegneserier kan være både mere eller mindre kendte, men de vil alle være nogle, jeg har nydt at læse. Indlæggene indeholder ikke nærmere faktuel information om tegneserierne, men deres titler vil linke til Goodreads, eller andet sted, hvor man kan læse om dem.Test 1

Jellaby” af Kean Soo
Jeg har stort set lige læst denne tegneserie, og jeg er simpelthen så begejstret. Det var en af de slags tegneserier, som jeg bare måtte kramme et par gange under læsningen. Den var nemlig så cute! Historien i sig selv er ret sød; to ret ensomme børn finder en ven i hinanden, da de drager på eventyr for at få deres ‘monster’ ven, Jellaby, hjem. Desuden var jeg fuldstændig solgt på selve monsteret Jellaby. Det var bare så sødt, og jeg elskede, hvordan det virkede som et lille barn. Tegneserien er desuden tegnet på en måde, som virkelig satte prikken over i’et. Farverne er holdt i lilla nuancer. Noget jeg egentlig normalt ikke er så vild med, men her fungerede det perfekt! Tegnestilen er endvidere meget simpel, hvilket passer ret godt til den forholdsvis simple historie. Selvom den er simpel, så sørger Soo dog for at gøre således, at der er masser af liv i tegningerne.

Kan anbefales til både børn og voksne, som nyder søde historier med fantastiske tegninger. Vær dog opmærksom på, at historien er todelt. Man skal altså have fat i begge volumes, før man kan læse den fulde historie.

Nimona” af Noelle Stevenson
Jeg har skrevet lidt om “Nimona” herinde før. Men den fortjener altså at blive nævnt igen. Det er nemlig uden tvivl en af de bedste tegneserier, jeg nogensinde har læst. Hvilket jeg egentlig selv er lidt overrasket over, for jeg havde slet ikke forventet, jeg ville komme til at holde så meget af den. Historien var virkelig bare fed! Jeg elskede, hvordan den var fyldt med action, men samtidig også krydret med andre ting. Mest af alt er det nemlig en historie om venskab og accept. Samtidig er den dog også tilsat en kæmpe potion humor, som virkelig gør den unik. Jeg både ih’ede, ‘åh’ede og grinte mig hele vejen igennem. Hvilket er en helt fantastisk kombination. Det strålede desuden ud af både historien og tegningerne, at Stevenson virkelig har lagt meget arbejde i tegneserien; og at hun samtidig også har givet den et godt skud af hendes egen personlighed.

Jeg kan anbefale den til alle, som godt kan lide fart over feltet og masser af grin. Desuden er det en god tegneserie for dem, der endnu ikke har bevæget sig så meget rundt i genren. Mest af alt vil jeg dog anbefale den til kvinde, som gerne vil læse noget med en meget stærk kvindelig hovedperson. Det er Nimona nemlig virkelig.

Rat Queens” af Kurtis J. Wiebe og Roc Upchurch
Når vi nu er ved tegneserier med stærke kvindelige hovedpersoner, så kommer vi ikke udenom “Rat Queens”. Den er nemlig fyldt med lige netop dette! Jeg troede egentlig aldrig, jeg ville komme til at anbefale den, men af en eller anden grund kan jeg ikke lade være. Personligt finder jeg serien en smule for hypet; den keder mig nemlig ret mange gange. Alligevel er der noget ved den, som gør, at jeg hele tiden bliver nødt til at læse videre. Jeg ved ikke helt præcis, hvad det er. Jeg tror dog, det er en kombination mellem, at tegneserien har et virkelig højt tempo, og at hovedpersonerne virkelig bare er fantastiske. De er så sjove! Desuden elsker jeg den ping-pong, der er mellem de forskellige hovedpersoner. I det hele taget er det især persongalleriet, der gør, at denne tegneserie fortjener at blive nævnt her. For selvom jeg personligt ikke er fuldstændig forelsket i serien, så kan den altså noget. Jeg har i hvert fald stadig historien fra de to første volumes stående ret tydeligt i min hukommelse.

Jeg kan anbefale den til folk, der gerne vil læse en tegneserie med et stærkt persongalleri og venskab. Vær dog opmærksom på, at tempoet godt kan blive lidt for hurtigt i forhold til, hvad der egentlig sker i handlingen. Det skabte nemlig en smule forvirring hos mig.

Har I læst nogen af de tre tegneserier?

I min samling #4: “Landline” af Rainbow Rowell

Inspireret af “On My Shelf”-tagget vil jeg hver onsdag vise en tilfældig bog frem fra min bogsamling. Disse indlæg vil indeholde faktuelle oplysninger om bogen samt dennes bagsidetekst. Desuden vil jeg fortælle om, hvordan bogen fik sin plads i min samling, og hvorfor den gjorde det. Endvidere vil jeg kort fortælle om, hvorfor jeg glæder mig til at læse den, eller hvad jeg syntes om bogen, da jeg læste den.I min samling #4

Titel: “Landline” | Originaltitel: “Landline” | Forfatter(e): Rainbow Rowell | Serie: – | Sideantal: 310 | Forlag: St. Martin’s Press | Udgivelsesår: 2014 | Sprog: Engelsk | Anskaffet: Vundet |

Georgie McCool knows her marriage is in trouble. That it’s been in trouble for a long time. She still loves her husband, Neal, and Neal still loves her, deeply – but that almost seems beside the point now. Maybe that was always beside the point.

Two days before they’re supposed to visit Neal’s family in Omaha for Christmas, Georgie tells Neal that she can’t go. She’s a TV writer, and something’s come up on her show; she has to stay in Los Angeles. She knows that Neal will be upset with her – Neal is always a little upset with Georgie – but she doesn’t expect him to pack up the kids and go without her.

When her husband and the kids leave for the airport, Georgie wonders if she’s finally done it. If she’s ruined everything. That night, Georgie discovers a way to communicate with Neal in the past. It’s not time travel, not exactly, but she feels like she’s been given an opportunity to fix her marriage before it starts… Is that what she’s supposed to do? Or would Georgie and Neal be better off if their marriage never happened?I min samling #4.1

Jeg må indrømme, at jeg faktisk ikke husker så meget om, hvordan denne bog havnede i min samling. Jeg kan huske, at jeg vandt den. Og en søgning på bloggen fortæller mig, at jeg har helt ret i det. Jeg vandt den nemlig i en konkurrence hos Malene. Faktisk husker jeg noget med, at den vidst var totalt udsolgt de fleste steder, så jeg endte med at få den et godt stykke tid efter. Men det gjorde bestemt ikke noget. Jeg var bare glad for at kunne tilføje den til min samling.

Jeg har dog aldrig fået læst bogen. Et faktum som jeg selv finder alt for dårligt. Der er bare så mange bøger jo. Men ja, faktisk ved jeg ikke helt, hvorfor jeg endnu ikke har kastet mig over den. Jeg har nemlig været vild med både “Eleanor & Park” og “Attachments” af Rowell. Så jeg er ret sikker på, jeg også vil kunne lide denne. Især fordi den også har fået ret stor ros. Jeg tror dog måske, det er fordi, jeg synes beskrivelsen lyder lidt mærkelig. Helt ærligt, hun ringer til Neal i fortiden. Det er altså lidt mærkeligt. Men samtidig tror jeg alligevel også, det er et ret fedt twist til historien. Jeg tror i hvert fald, det kan få historien til at være en smule mere speciel.I min samling #4.2

En eller anden dag skal jeg dog nok få den læst, og det glæder jeg mig til. Faktisk overvejer jeg lidt, om jeg måske skulle bruge den som en form for lille kalenderbog til jul. Historien foregår nemlig henover julen, og kapitlerne er inddelt efter datoer. Så det kunne måske være ret perfekt?

Har I læst “Landline”?

“Mit ødelagte kongerige” af Finn-Ole Heinrich og Rán Flygenring

Mit ødelagte kongerige Mit ødelagte kongerige #1Titel: “Mit ødelagte kongerige” / Forfatter(e): Finn-Ole Heinrich og Rán Flygenring / Serie: Mukkeline Hansens forbløffende eventyr #1 / Sideantal: 164 / Forlag: Turbine / Udgivet: 23.6.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Mukkeline er både mesterdetektiv, supergymnast og verdensmester i at brokke sig, og hun har ikke tænkt sig at finde sig i, at hendes forældre skal skilles, og at hun skal flytte væk fra sit perfekte hus. Mukkeline vil have sit gamle liv tilbage, og de kan bare vente sig alle sammen – hun skal nok få sin vilje!

Men måske er den nye skole slet ikke så slem? Og måske er der vigtigere ting i livet end et hus…

Jeg kendte intet til denne bog, da jeg fandt den i min postkasse. Og heller ikke da jeg gik i gang med at læse den; i hvert fald ikke andet, end at det er en børnebog, og at den så ret fin ud. Desuden havde jeg lige hurtigt bladret den igennem, og set den havde illustrationer, og det var egentlig nok til at give mig lyst til at læse den.

Bogens historie er rigtig godt udført. Den handler om tunge og svære emner, men gør det på en virkelig god måde, som virkelig åbner op for snak om disse. Det meste af bogen handler f.eks. om, hvordan Mukkeline skal flytte fra ”Mukkeriget” sammen med hendes mor, og hvordan hun hader ”Manden” (hendes far), for at få moderen til dette. Mukkeline har dog ikke helt forstået, hvordan det hele hænger sammen, og det er egentlig hendes oplevelse af dette og accepteringsprocessen af, at forældrene er blevet skilt, som denne bog handler om.

Den handler dog også om så meget mere, hvilket samtidig gør den til en ret let og flyvsk børnebog, som omhandler venskab, og bare i det hele taget det at være barn. Jeg tror i hvert fald, at rigtig mange børn vil kunne relatere til Mukkeline – også selvom deres forældre ikke er skilt. Hvilket jeg rigtig godt kan lide. Især fordi jeg selv kunne se lidt af mig selv som barn i Mukkeline.

Bogen er dog skrevet i et ret specielt sprog. Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg ellers skal formulere det. Det er på en måde ret poetisk og voksent, hvilket jeg desværre ikke fandt særlig godt. Det faldt i hvert fald ikke i min smag, og faktisk synes jeg, det var lidt en kamp at læse. Sproget fik nemlig bogen til at kede mig ret meget; faktisk så meget at jeg på et tidspunkt overvejede at droppe bogen, selvom jeg virkelig godt kunne lide historien.

Illustrationerne i bogen er dog fantastiske! De er holdt i sort, hvid og blå, hvilket giver en super effekt. Desuden kunne jeg virkelig bare godt lide selve tegnestilen, som passede ret godt til bogen. Samtidig elskede jeg også, hvordan illustrationerne var spredt ud over siderne, og fuldt ud kom til at være en vigtig del af historien.

Alt i alt var det altså en lidt blandet oplevelse; men hvis man ikke lader sig gå på af sproget, så er jeg sikker på, at de fleste vil komme til at holde af bogen. Det er i hvert fald svært ikke at komme til at holde af Mukkeline.

Bedømmelses hjerter - 3 ud af 5

 

Min kærlighed til bogrygge

Min kærlighed til bogryggeJeg har tidligere skrevet om mit forhold til pæne bøger og det at dømme bøger på coveret. Jeg har dog aldrig været inde på mit forhold til bogrygge, hvilket ellers er et emne, som jeg har en del tanker om. De sidste par år synes jeg, der er kommet et godt fokus på bogrygge, og hvilken betydning de egentlig har for en bog. Ikke på den måde, at de er en vigtig del af, at en bog kan hænge sammen. Men ment på den måde, at udseendet af disse kan have en stor betydning på, om man vælger at kigge nærmere på en bog eller ej. Pæne bogrygge har nemlig en stor betydning for mig. Faktisk vil jeg sige, at de betyder mere for mig, end en pæn forside gør. En bogs forside har for mange stor betydning for, om de vælger at læse en bog eller ej. Men for mig har bogryggen ligeledes en del at skulle have sagt. Ikke på om jeg læser en bog, men på om det overhovedet er en bog, jeg vælger at kigge nærmere på.

Jeg elsker at browse hylder i både boghandlere, på biblioteket og når jeg besøger andre bogelskere. Desuden elsker jeg virkelig også at kigge på mine egne bogreoler. Og det jeg oftest ser på disse hylder er netop bogrygge. Det er derfor også bogryggene, der gør, at jeg f.eks. tager en bog ud fra reolen og kigger nærmere på den. Derfor betyder det virkelig meget for mig, at der gøres noget ud af disse. Specielt fordi bøgerne jo også gerne må se kønne ud, når de står i reolen. Og det gør de altså bare ikke, hvis der ikke bliver gjort andet ud af dem, end at man smækker en titel, et forfatternavn og et forlagslogo på. Dermed ikke sagt, at en bogryg ikke også godt kan være pæn, hvis den er helt simpel. For det kan den bestemt. Der er bare forskel på, om man f.eks. laver lidt ekstra med farve og tekst, eller om man vælger den simple og kedelige løsning med sort eller hvid og den modsatte farve skrift.

Men hvad er en god og pæn bogryg så? Efter min mening er det én, hvor der ikke sker alt for meget, men hvor man alligevel tydeligt kan se, der er blevet tænkt over den. Mine yndlingsbogrygge er dermed også oftest dem, hvor titel og forfatternavn tydeligt står frem, men hvor der alligevel også sker lidt. Dette kan netop være i form af en speciel farve/design, en lille fin detalje eller en anden form for wow-effekt. Desuden kan jeg bedst lide de bogrygge, hvor de passer sammen med både forside og bagside. Det er fint nok, at coveret ikke fortsætter hele vejen rundt (selvom de nu ofte er ret fedt!). Men jeg er lidt træt af de bogrygge, som nærmest har et helt andet design end resten af bogen.

Hvordan er jeres forhold til bogrygge? Og hvordan kan I bedst lide, at bogrygge ser ud?