Barselsvikar #6: Line fra Forestilling om paradis

I mens jeg prøver at navigere i min nye rolle som mor, har jeg som tidligere nævnt her, spurgt en flok skønne danske bogbloggere og forfattere, om de kunne have lyst til at passe bloggen lidt. Hvilket en del heldigvis havde. Der vil derfor komme et indlæg fra en barselsvikar om ugen i løbet af de næste måneder.

I dag har jeg givet Line fra bloggen Forestilling om paradis ordet. På Lines blog finder du en skøn sammensætning af især anmeldelser, forfatterindlæg og personlige indlæg, som jeg altid finder virkelig interessante.

Noget om e-bøger

Nu ved jeg at Simone lige har skrevet opgave om e-bøger – hvilket jeg faktisk selv skrev speciale om. Dog vil jeg ikke snakke om hvad jeg fik ud af med mit speciale, men mere om hvad e-bøger faktisk betyder for mig.

E-bøger gør det nemmere at læse ligegyldigt hvor du er – de er nemmere at have med end en fysisk bog. De vejer ikke i kufferten og du risikerer derfor ikke at få overvægt i din bagage. De er smarte hvis du rejser meget eller er meget på farten. Hvis du – ligesom mig – har rigtig mange fysiske bøger, kan e-bøger også være en smart måde at blive ved med at udvide din bogsamling, uden at de rent faktisk optager hyldeplads.

Men så skinner mit bibliotekar- og bogelsker hjerte også igennem. For jeg er og bliver papirromantiker. Jeg elsker papirbøger, og selvom jeg læser e-bøger, vil de – for mit vedkommende – aldrig erstatte en papirbog. For mig er der intet der er mere magisk end det en papirbog kan skabe. Nye bøgers måde at knitre på når man bladre. Nogle gange hænger siderne endda stadig sammen. Måden nye bøger føles på. Rene. På en eller anden måde bløde. Indbydende. Duften af både nye og gamle bøger. Det er bare ting man ikke kan overføre til en e-bog.

Samtidig synes jeg heller at en e-bogreol er det samme som en fysisk bogreol. At se de flotte bogrygge. At se hvordan serier passer sammen og danner et nyt udtryk. For mig kan det også være med til at bibringe lidt ekstra luksus til bøgerne. Man kan heller ikke rigtig låne en e-bog til andre – det kan du med en papirbog, altså hvis du tør og er sikker på at låneren passer godt på din bog.

Alt i alt – e-bøger er helt sikkert kommet for at blive. De er smarte og gør det nemmere at læse alle steder uden at man skal forslæbe sig med tunge bøger. Dog vil jeg til hver en tid vælge en papirbog – og det vil jeg blive ved med!

Har du lyst til at læse mere så find Lines blog lige her. Du finder hendes desuden også på Instagram (@linedalbro) og Facebook (@Forestilling om paradis).

“Mareridt & Myrekryb #2” af Nick Clausen

Titel: “Mareridt & Myrekryb #2” / Forfatter(e): Nick Clausen / Serie: Mareridt & Myrekryb #2 / Sideantal: 232 / Forlag: Facet / Udgivet: 2.2.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Historier som lurer – historier som knurrer.

Historier som bider – historier som svider.

Historier som tænder – historier som brænder.

Syv historier, som giver dig både Mareridt & Myrekryb.

Jeg glædede mig meget til at dykke ned i “Mareridt & Myrekryb #2”, da jeg var ret vild med det første bind i serien. Jeg synes dog ikke helt, novellerne i denne samling nåede op på samme niveau, som de andre gjorde. Det betyder dog ikke, at jeg ikke var ret begejstret for disse noveller. Der var bare lidt flere, som ikke sagde mig helt så meget. Og sådan vil det jo nok altid være med novellesamlinger. Der var i hvert fald noveller, som jeg virkelig elskede, og så var der nogle, som jeg egentlig godt kunne havde undværet. Men samtidig skal der jo helst være lidt til enhver smag, og det synes jeg egentlig kom meget godt til udtryk i samlingen.

Jeg har dog en fælles ting ved novellerne i “Mareridt & Myrekryb #2”, som jeg ville ønske havde været anderledes. Der var simpelthen for lidt fokus på uhygge og gyset. I hvert fald i forhold til, hvad jeg havde forventet. Clausen plejer nemlig ikke at holde sig tilbage – heller ikke selvom nogle af hans historier til tider måske er lidt for skræmmende i forhold til målgruppen. Men det følte jeg desværre, han gjorde lidt i denne samling. Det er dog muligt, at mine forventninger bare var alt for høje. Men lidt mere uhygge ville klart havde gjort det til en endnu bedre læseoplevelse.

Mine to yndlingsnoveller i samlingen var uden tvivl “Babysitteren” og “Indtrængeren”, som jeg begge gav fem stjerner. Først og fremmest var de netop mine yndlings, fordi de indeholdte masser af skræmmende elementer. Men samtidig var de også bare virkelig godt udført. De formåede begge at overraske mig fuldkommen, og selvom jeg efterhånden har glemt en god del af de overordnede detaljer ved novellerne i samlingen, så står disse stadig klart frem i min hukommelse. De er nemlig ikke sådan lige at glemme igen. Desuden er begge noveller nogle, som jeg ville elske at læse mange flere sider af.

Halvårlig læsestatus + Mid-Year Book Freak Out Tag

Vi er halvvejs igennem året, og det betyder selvfølgelig, at det er blevet tid til at gøre lidt status over min læsning. Således vil dette indlæg bestå af en kort gennemgang af, hvordan min læsning indtil videre er gået i 2017 samt en besvarelse af Mid-Year Book Freak Out Tagget, som jeg årligt benytter mig af til at kigge tilbage.

Min læsning indtil videre i løbet af 2017 har båret præg af, at jeg har haft en masse andet at se til. Men samtidig har jeg egentlig fået læst en del mere, end jeg havde forventet, jeg ville. Hvilket jo altid er en skøn overraskelse. Jeg synes dog alligevel, det er tydeligt at se, at min læsning i første halvdel af året har været påvirket af kvalme (som virkelig har haft nedlagt mig), et travlt semester og så selvfølgelig også ankomsten af T. Det er dog ikke fordi, jeg ikke har fået læst. Jeg skal nok bare til at vende mig til, at jeg ikke læser helt så meget længere, som jeg gjorde på et tidspunkt. Hvilket jo også er helt okay; især når min tid skal til at prioriteres en smule anderledes end førhen.

Hvis vi kigger på mit Goodreads mål, så ser det således ud:

Jeg er altså dermed ekstremt godt med i forhold til at nå mit mål, og det bliver derfor ikke noget problem at nå de 50 bøger i år. Heller ikke selvom jeg nok får en del mindre tid til læsningen resten af året. Det er jeg dog virkelig bare glad for, da det betyder, at jeg netop også kan tage læsningen i et roligt tempo. Men samtidig også være rimelig sikker på, at jeg får læst det antal bøger, som jeg har sat mig for at nå.

1. Best book you’ve read so far in 2017.
Jeg har tre bøger, som jeg har læst i år og virkelig knuselsket. Det er derfor enormt svært at vælge mellem dem. Jeg tror dog, at hvis jeg virkelig bliver tvunget til at vælge, at det må være “Det ender med os” af Colleen Hoover. Først og fremmest overraskede den mig nemlig helt vildt. Men samtidig var den også i sig selv bare fuldstændig fantastisk. Den gav mig så mange følelse, og jeg tror næsten, jeg vil sige, at den er på niveau med “Maybe Someday”. Og det siger altså en del, når det kommer fra mig. Jeg var nemlig sikker på, at der ikke var nogen af Hoovers bøger, jeg ville komme til at elske helt lige så meget.

2. Best sequel you’ve read so far in 2017.
Her vakler jeg lidt mellem to bøger. Den første, jeg kom til at tænke på, er dog “Kamp til stregen” af Elle Kennedy. Og jeg vælger at gå med min første indskydelse. Jeg elsker nemlig den serie, og “Kamp til stregen” var sådan en fin afslutning på den. Jeg elskede både historien og personerne, og ville faktisk nærmest ønske, at jeg stadig havde bogen til gode.

3. New release you haven’t read yet, but want to.
Lige pt. har jeg fire, som står virkelig højt på min TBR. Først og fremmest er det “Mordoffer” af Chris Carter, som jeg slet ikke forstår, jeg ikke har kastet mig over endnu. Derudover er det “Åndeløs” af Brittainy C. Cherry, som jeg bare glæder mig virkelig meget til. “Radio Silence” af Alice Oseman står også højt på listen, da jeg har hørt en del godt om den. Faktisk så meget at jeg netop har påbegyndt min læsning af den. Til slut har vi “Bossman” af Vi Keeland, som netop er kommet ind ad døren. Denne har jeg hørt virkelig meget godt om, og samtidig tror jeg, det er en helt perfekt bog til sommerlæsningen.

Hov, jeg kom lige i tanke om en femte. “Ravnenes hvisken #2” af Malene Sølvsten. Den står også ekstremt højt oppe på min TBR, og jeg håber sådan, jeg snart når til den. Den fysiske udgave er bare en smule uoverkommelig at læse i, når man balancerer en baby samtidig. Jeg håber dog på, det kan lade sig gøre. Eller at T kan få hygget sig en masse med sin far, i mens mor her læser.

4. Most anticipated release for the second half of the year.
På dansk må det uden tvivl være “Ursiderne” af Nanna Foss. Jeg glæder mig helt vildt! Det bliver så godt at komme ind i universet igen, og samtidig glæder jeg mig helt vildt til at se, hvad der kommer til at ske. Bogen skulle desuden indeholde lidt specielle elementer, hvilket bliver så spændende at se. Af udenlandske titler glæder jeg mig især til “The Chase” af Elle Kennedy og “Without Merit” af Colleen Hoover, som begge skulle udkomme til efteråret.

5. Biggest disappointment.
Det må desværre være “Sjælens pris” af H. W. Klaris. Jeg havde sådan håbet, jeg ville komme til at elske den. Også selvom jeg ikke havde de store forventninger om, dette ville være tilfældet. Alligevel formåede den at skuffe mig en del. Det var en fin nok slutning på trilogien, og det var heller ikke den dårligste bog, jeg har læst. Den faldt desværre bare heller ikke rigtig i min smag, og jeg blev derfor heller aldrig helt vild med den.

6. Biggest surprise.
Der er flere bøger, der har overrasket mig positivt i år, hvilket jo altid er skønt. Jeg tror dog, at den der vinder denne titel må være “Provinspis” af Ditte Wiese. Det var nemlig ikke en bog, jeg havde den store interesse i at læse. Faktisk overvejede jeg at give den videre til en anden, da jeg fandt den i min postkasse. Jeg kom dog til at læse et par sider af starten, og det var jeg utroligt glad for. Jeg blev nemlig totalt hooked med det samme. Bogen kan virkelig noget helt særligt, og det er sådan en stærk debutroman.

7. Favourite new author (debut or new to you).
Jeg har ikke nogen ny forfatter, jeg er blevet virkelig fanget af i år. Dog tror jeg alligevel, jeg vil nævne Mhairi McFarlane. Jeg har kun læst “Det er ikke mig, det er dig” af hende, men det var sådan en skøn læseoplevelse. Desuden elskede jeg hendes skrivestil og humor, og jeg håber derfor, at resten af hendes bøger også vil falde i min smag. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at læse videre i hendes forfatterskab.

8. Newest fictional crush.
Jeg startede ud med at tænke, at det ikke lige umiddelbart var nogen, der stod ud i min hukommelse. Men så kom jeg til at tænke ordentligt, og pludselig væltede det frem med fantastiske fyre. Jeg tror dog, min kærlighed falder på enten Ryle fra “Det ender med os” (også selvom han har nogle træk, der burde trække ham ned for mig) eller Tucker fra “Kamp til stregen“. Dog må det jo nok være Tucker der vinder, da jeg aldrig ville kunne se mig selv med Ryle i virkeligheden. Det ville jeg dog uden tvivl kunne med Tucker, der bare er alt for skøn <3

9. Newest favourite character.
Jeg har lige læst “Papirprinsessen” af Erin Watt, og mit svar er derfor nok lidt påvirket af dette. Men bogens hovedperson, Ella, er simpelthen bare fantastisk. Hun er super stærk, men samtidig også helt vildt blød og sårbar. Men på en måde hvor det virker ægte, uden at blive for meget. Desuden er hun super sassy, og det elsker jeg virkelig.

10. Book that made you cry.
Jeg har vidst allerede fældet adskillige tårer til bøger i 2017. Men jeg har så også været gravid det meste af tiden, så jeg tænker, det nok også har haft en del at sige. Jeg tror dog, de bøger, jeg har fældet flest tårer til, har været “Skrøbelige skønhed” af Amy Harmon og “Det ender med os” af Colleen Hoover.

11. Book that made you happy.
Jeg bliver nødt til at sige både “The Little Book of Hygge” af Meik Wiking og “Papmachéreglen” af Hella Joof. Udover at de begge var meget bedre, end jeg på nogen måde havde forventet, så fik de mig også til at smile helt vildt. Både fordi de var meget lette at relatere til, men også fordi de er skrevet i et skønt sprog. Ydermere fik de mig begge til at sætte endnu større pris på livet, og det kan man jo kun blive glad over.

12. Favourite book to film adaptation you saw this year.
Jeg har vidst slet ikke set nogle filmatiseringer i år. I det hele taget har jeg faktisk ikke rigtig set så mange film i år. Mit fokus har mere været på serier og så selvfølgelig læsning.

13. Favourite review you’ve written this year.
Her vakler jeg lidt mellem min anmeldelse af henholdsvis “Det ender med os” af Colleen Hoover, “Provinspis” af Ditte Wiese, “Skrøbelige skønhed” af Amy Harmon og “The Little Book of Hygge” af Meik Wiking. Og faktisk tror jeg ikke rigtig, jeg kan vælge. Jeg synes nemlig, de alle er rigtig gode og beskrivende for min læseoplevelse. Desuden er jeg helt vild med det billede, som pryder hver af anmeldelserne. Hvilket er med til at styrke helheden, og dermed gøre mig endnu gladere for anmeldelserne.

14. Most beautiful book you’ve bought so far this year (or received).
Min udgave af “The Secret Garden” af Frances Hodgson Burnett fra Folio Society er fantastisk smuk. Men derudover er jeg også helt vild med coveret på henholdsvis “Nattens Sanger” af Christina Bonde og “Children’s Dinosaur and Prehistorical Animal Encyclopedia” af Douglas Palmer.

15. What books do you need to read by the end of the year?
Ingen. Ej, der er en del, som jeg selvfølgelig håber på, jeg når at få læst i år. Men samtidig vil jeg bare heller ikke sætte nogle mål, håb eller forventninger til mig selv. Jeg ved nemlig ikke, hvordan min læsning kommer til at forløbe i løbet af resten af året. Jeg vil derfor ikke presse mig selv til, at jeg skal have læst nogle bestemte bøger. Dog håber jeg selvfølgelig på at nå til de nævnte bøger tidligere i dette indlæg, men hvis ikke jeg gør det, så er det også helt fint. Så længe jeg får læst noget, så er jeg glad.

Hvordan er din læsningen gået indtil videre i løbet af 2017?

Noget om at give op på bøger

Hvis der er noget, jeg faktisk altid har været rimelig god til, så er det at droppe bøger, der ikke siger mig noget. Eller altså det vil sige, at det er noget jeg har været god til. Jeg er nemlig desværre ikke helt så god til det længere. Der skal i hvert fald noget mere til nu, end der tidligere har skulle, før jeg opgiver at læse en bog færdig. Hvilket jeg egentlig synes er ret synd. Altså forstå mig ret; det er selvfølgelig fantastisk, jeg giver bøgerne en lidt større chance for at overraske mig. Men samtidig tænker jeg også bare, at jo længere tid jeg bruger på en semi-kedelig bog, jo kortere tid har jeg til at læse noget, som jeg måske ville elske. Og med så mange fantastiske bøger i verden, så ville jeg egentlig hellere bruge tid på disse.

Jeg har dog lavet en aftale med mig selv om, at det er helt okay, at give op på bøger, når jeg har læst 50-100 sider af dem (lidt afhængig af deres længde). Der kan selvfølgelig komme til at ske ting længere inde i bogen, som ville gøre, at jeg ændrede mening. Men hvis jeg ikke når at blive fanget eller i hvert fald bare nysgerrig i løbet af det antal sider, så sker det sandsynligvis heller ikke. Eller også har det alligevel påvirket min læseoplevelse så meget, at jeg nok har strukket min læsning af bogen ret meget alligevel. Hvilket for det meste også påvirker min samlede læseoplevelse.

Jeg går altså dermed helt klart ind for, at man giver op på bøger, som ikke falder i ens smag. Også selvom jeg ikke selv er helt så god til det, som jeg ville ønske, jeg var. Desuden er der jo heller ikke nogen der siger, at man aldrig må samle bogen op igen. Det kan jo være, man bare ikke er det rette sted i sit liv i forhold til bogen. Men at man f.eks. vil sætte pris på den om 10 år, hvor man måske får lyst til at prøve igen. Hvilket jo også er helt fint. Bare fordi man giver op på en bog, betyder det jo nødvendigvis ikke, at det er en dårlig bog. Det vil faktisk nok være i de færreste tilfælde. Det siger i stedet noget om, hvordan din smag og dit humør er på nuværende tidspunkt – og det kan jo sagtens ændre sig i fremtiden.

Giver du nogensinde op på bøger?

“For enden af din pegefinger” af Kristina Aamand

Titel: “For enden af din pegefinger” / Forfatter(e): Kristina Aamand / Serie: – / Sideantal: 258 / Forlag: Carlsen / Udgivet: 12.10.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Det føles, som om det slet ikke er mig, der ligger her. Ikke tøsen fra tiende etage i parkerne. Hende, der smiler sødt til alle nabokonerne, når de taler om forlovelse, falafel og telekort til fjernopkald. Det er en anden pige, som med bankende hjerte ligger her ved siden af Thea. Og hun vil røre ved Theas hår. Og hun gør det. De ligger helt tæt ind til hinanden. Theas hånd aer pigens mave og hofte. Kysser hende igen. Denne gang med åbne bløde læber, og pigen kan mærke Theas tunge. Ben fletter sig ind mellem hinanden, og hår kilder i ansigtet. Hud mod hud. Far ville dø. Mor ville slå mig ihjel…

Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente af “For enden af din pegefinger”. På den ene siden kunne den jo kun være god, når det var vinderen af Carlsens YA romankonkurrence i 2016, og samtidig også har fået rigtig gode anmeldelser. Men på den anden side var jeg bare ikke helt sikker på, den ville være noget for mig. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg havde fået en idé om, at det kunne være tilfældet. Men det havde jeg altså. Alligevel samlede jeg den op med det samme, jeg fik den i hænderne, da jeg samtidig ikke kunne vente på at begynde. Og det var faktisk først under min læsning af den, det gik op for mig, at jeg faktisk ikke havde nogen idé om dens handling. Jeg fik altså ind til den helt blind, hvilket var helt perfekt. Det gjorde nemlig, at jeg ikke på forhånd havde nogle forventninger til, hvad der ville ske. Hvilket tillod mig bare at lade mig opsluge af historien og se, hvor den førte mig hen.

“For enden af din pegefinger” behandler både indvandring og integration, krig og efterfølgerne af dette, teenageliv, kærlighed og komplicerede familieforhold. Selvom bogen er ret kort, så behandler den altså ret mange temaer, og den gør dette på fineste vis. Jeg følte virkelig, jeg kom ind under huden på Sheherazade (bogens hovedperson), og jeg lærte en hel del om kulturforskelle. Bogen fik mig derfor også til både at tænke og reflektere over netop dette, hvilket gør, at den helt klart også vil sidde fast i mig i længere tid, end den nok ellers ville. Ydermere var jeg bare virkelig vild med, hvor stærk en hovedperson Sheherazade er. Hun havde power, og var bare helt igennem sej – også på de få tidspunkter, hvor hun tvivlede på sig selv.

Jeg har dog to ting ved bogen, som gjorde, at jeg aldrig kom til at elske den fuldkommen. For det første fandt jeg den til tider en smule forceret. Det var ikke ofte, men engang imellem stødte jeg på steder, hvor tingene ikke virkede helt realistiske. Enten fordi det hele gik lidt for stærkt, eller at jeg bare ikke kunne tro på, at tingene ville udvikle sig således i virkeligheden. For det andet så fandt jeg kærlighedsdelen af bogen lidt for instalovey. Den er meget vigtig for historien at have med, men jeg følte bare, at de mødte hinanden, og to sekunder efter var de forelskede. Hvilket var lidt synd i forhold til, hvor vigtigt forholdet var for resten af bogen. Jeg tvivlede dog ikke på kærligheden mellem dem. Den overraskede mig bare lidt ved at komme så hurtig.