“Dominanten” af Tara Sue Me

DominantenTitel: “Dominanten”
Forfatter(e): Tara Sue Me
Serie: The Submissive Trilogy #2
Sideantal: 384
Forlag: People’s Press
Udgivet: 20.1.2014
Læst på: Dansk

Om dagen dirigerer han medarbejderne i sin enorme virksomhed, om natten agerer han selvsikkert som dominanten med stringente regler for sine underdanige. Han har aldrig før taget uprøvede underdanige under sin kyndige og hårde behandling – men da Abigail Kings ansøgning rammer han skrivebord, bryder han for første gang sine egne regler for at afprøve hendes grænser.

Abbys kombination af uskyld og villighed er berusende og Nathaniel beslutter hurtigt at give hende halsbånd på og kræve hende som sin egen. Så længe hun følger hans regler og overgiver sig helt til ham, kommer ingen til skade. Men da Nathaniel begynder at forelske sig i Abby, bliver det farligt. Han indser, at tilliden må gå begge veje, og at han må afsløre nogle af sine dystre hemmeligheder.

Nu er det ikke længere blot Abbys grænser, der bliver afprøvet…

Jeg må indrømme, at jeg fra start af var lidt skeptisk over for bogen men alligevel nysgerrig. Skeptisk fordi det jo i store træk var en historie, jeg havde læst før, da det jo i princippet er den samme historie, som i The Submissive, som er den første i trilogien, men alligevel nysgerrig efter at finde ud af, hvordan den egentlig var skrevet.

Jeg var virkelig ikke særlig vild med starten af bogen. Jeg kedede mig, og havde det lidt som om, det hele bare gik op i sex, og at der ikke rigtig var mere til historien, end jeg havde læst i The Submissive. Jo længere jeg kom ind i den, jo mere fangede den mig dog.

Jeg kunne ret godt lide at læse historien fra Nathaniels synsvinkel, og det var rigtig spændende at læse hans tanker om det hele. Det fik mig i hvert fald til at holde mere af ham, end jeg gjorde i den første bog. Der synes jeg nemlig, han virkede ret overfladisk, men det synes jeg slet ikke, han gjorde i denne bog. Her havde man jo forklaringen på, hvorfor han gjorde bestemte ting.

Bogens sprog irriterede mig en smule. Hvorfor ved jeg ikke helt, for det var egentlig dejlig letlæseligt, bortset fra nogle enkelte steder, hvor sætningerne var lidt kluntede (men det kan sagtens skyldes oversættelsen). Det irriterede mig dog ikke nok til, det var det, der trak læseoplevelsen ned for mig.

Selvom jeg ikke var lige så vild med denne som den første, så glæder jeg mig til at læse den sidste bog i trilogien. Jeg glæder mig i hvert fald til at se, hvad der kommer til at ske i den.

 

Skriv en kommentar