“Den dag jeg glemmer” af Adam Silvera

Titel: “Den dag jeg glemmer” / Forfatter(e): Adam Silvera / Serie: – / Sideantal:  319 / Forlag: Gyldendal / Udgivet: 6.10.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Lider du af uønskede minder? Ring til Leteo Instituttet og hør mere om vores banebrydende erindringsbefriende indgreb!

Det er svært for den 16-årige Aaron at finde glæden ved livet efter farens selvmord. Med støtte fra sin mor og sin kæreste Genevieve er han dog langsomt ved at komme ovenpå igen.

Men da Genevieve rejser væk i et par uger, møder Aaron tilflytteren Thomas. Thomas gør ham glad, og efterhånden går det op for Aaron, at han er mere end bare en ven. Problemet er, at det blandt Aarons gamle venner slet ikke er i orden at have følelser for en anden fyr. I et desperat forsøg på at lukke ned for farens selvmord, vennernes svigt og sine egne følelser for Thomas, overvejer Aaron at lade sig indlægge på Leteo Instituttet. Også selvom det vil betyde, at han helt må glemme, hvem han i virkeligheden er.

“Den dag jeg glemmer” var på mange måder en komplet overraskelse. Jeg startede med at læse den i efteråret 2016, men nåede ikke særlig langt i den, før jeg måtte opgive. Jeg ved ikke helt hvorfor, men noget ved den gjorde bare, at jeg ret hurtigt afskrev den som værende noget for mig. Jeg var derfor også ret nervøs, da jeg samlede den op igen for en måneds tid siden. Men læses det skulle den! For med udsigten til at møde Silvera og efter at havde læst “Fortid er alt jeg har”, så måtte jeg altså give den en ordentlig chance. Hvilket jeg således gjorde – og jeg nåede da også ret hurtigt forbi det sted, hvor jeg opgav sidst. Læsningen gik i det hele taget okay i et par dages tid. Men jeg var ikke rigtig solgt. Altså det var en fin bog – nok en solid middelmådig læseoplevelse. Men så heller ikke mere end det. Hvilket som sådan også var fint, selvom den ikke gav mig den store lyst til at fortsætte videre med den.

Men jo længere ind jeg kom i den, jo mere smeltede den mit hjerte. Jeg begyndte pludselig at have svært ved at stoppe min læsning, og jeg trak mere og mere på smilebåndet, når jeg læste. Ydermere kom der små grin hist og her, og jeg forelskede mig langsomt i både Aaron og Thomas. Præcis som man bør – det er nemlig så svært at lade være. Og før jeg havde set mig om, så var bogen krøbet helt ind i mit hjerte, og havde sat sig godt fast. Jeg lukkede den derfor også med en fornemmelse af, at det er en bog, jeg ikke sådan vil slippe igen.

For udover at bogen har en ret interessant historie, og at jeg var vild med Aaron og hans fortællerstil. Så arbejder bogen også med flere tunge emner, som bliver bearbejdet på fineste vis. Jeg fandt i hvert fald både bogen ret informativ og lærerig, for selvom en del af bogen er ren fantasi (især Leteo Instituttet), så bygger den alligevel oven på ting, som jeg sagtens kunne se i virkeligheden. Hvilket gjorde mig endnu mere hooked på historien og tankerne bag den.

“Den dag jeg glemmer” indeholder flere twist, og det var især disse, som endte med at gøre mig helt hooked. Først og fremmest havde jeg nemlig slet ikke set dem komme, og samtidig førte de historien i en retning, som passede så fint. Også selvom jeg aldrig selv ville havde tænkt, at det var sådan, det hele skulle forløbe. For det gav så god mening, og jeg kan kun elske Silvera for at havde taget det valg for historien.

“Fortid er alt jeg har” af Adam Silvera

Titel: “Fortid er alt jeg har” / Forfatter(e): Adam Silvera / Serie: – / Sideantal: 349 / Forlag: Gyldendal / Udgivet: 15.6.2017 / Læst på: Dansk

Da Griffins første store kærlighed og ekskæreste, Theo, drukner ved en ulykke, falder Griffins verden sammen. Selvom Theo var taget afsted på college og blevet kærester med Jackson, var Griffin ikke i tvivl om, at han på et tidspunkt ville komme tilbage til ham.

Oven i det hele er Jackson den eneste, der forstår Griffins hjertesorg. Men uanset hvor meget de to taler sammen og åbner sig for hinanden, bliver Griffin mere og mere deprimeret. Han er ved at miste sig selv til sine tvangstanker og destruktive valg. Og de hemmeligheder, som han har gået og gemt på, er ved at flå ham i stykker.

Hvis Griffin skal have håb om en fremtid, må han først konfrontere sin fortid.

Jeg har tidligere prøvet at læse “Den dag jeg glemmer”, men blev aldrig rigtig fanget af den. Derfor havde jeg lidt afskrevet Silveras forfatterskab. Men da jeg så, han kom til Bogforum, blev jeg alligevel nysgerrig. Jeg turde dog ikke helt kaste mig over “Den dag jeg glemmer”, da jeg var bange for at lande i en læsetørke. Derfor endte jeg med at vælge “Fortid er alt jeg har” istedet. Også selvom jeg ikke helt vidste, hvad den handlede om. Det viste sig dog, at det var et rigtig godt valg. Bogen solgte i hvert fald ret godt Silveras forfatterskab til mig.

“Kærlighed begynder og ender ikke med en eller anden onlinestatus.”

Bogen handler rigtig meget om sorg, kærlighed og venskab, hvilket er en rigtig god kombination. Kærligheden og venskaberne får sorgen til at virke dybere, og jeg følte virkelig for både Griffin og Jackson. Sorgen bliver nemlig beskrevet på en måde, hvor den er let at relatere til – uanset om man har oplevet noget lignende, eller ‘bare’ tidligere har oplevet sorg på andre måder. Ydermere har Griffin tvangstanker, hvilket også har et stort fokus i bogen. Men på en måde hvor det er en naturlig del af ham som karakter, og hænger godt sammen med hans væremåde og måde at håndtere sorgen på. Det bliver altså bearbejdet på en rigtig god måde, og det føltes aldrig som om, det blev forceret.

“Det er allerede noget lort, at jeg knuser mit eget hjerte for hans lykke. Men hvis han er lykkelig, så er jeg også lykkelig. Ikke?”

“Fortid er alt jeg har” er en fantastisk bog, der knuser dit hjerte en smule, og får dig til at savne Theo. Også selvom du aldrig rigtig når at opleve ham som person. Griffins udvikling gør dog også, at bogen giver masser af håb. Den viser nemlig rigtig godt, at selvom det hele måske føles rigtig svært, og både sorgen og kærligheden altid vil være der, så bør man ikke lade sit liv gå i stå. Bogen viser derudover, at det er okay at føle glæde og forelske sig igen, og det betyder ikke, at personen og minderne er mindre værd.

“Når en drage drager ud” af Mads L. Brynnum og Mads H. Johansen

Titel: “Når en drage drager ud” / Forfatter(e): Mads L. Brynnum og Mads H. Johansen / Serie: – / Sideantal: 48  / Forlag: Calibat / Udgivet: 17.6.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget og forfatteren.

Når en drage drager ud er en rimbog om sultne zombier, vattede vampyrer, triste trolde og andre sjove og lidt uhyggelige monstre.

“Når en drage drager ud” fangede mig allerede med dens interessante titel, og da jeg fandt ud af, det var en rimbog om adskillige farlige og mindre farlige monstre, så var der ingen tvivl om, det var en bog, jeg måtte have fat i. For altså, hvordan kan man ikke komme til at elske bogen ud fra den beskrivelse?

Nu har jeg efterhånden læst bogen igennem et par gange. Nogle gange kun i udpluk og andre gange ud i én kør, og jeg bliver mere og mere begejstret for hver gang. Brynnum kan virkelig noget med ord, og jeg er blæst helt bagover af, hvor god kvalitet rimene er. Det er ikke bare nogen, der hurtigt er sat sammen på en eftermiddag. Der er uden tvivl lagt masser af tanke og overvejelser i hver enkelt sætning, og det står tydeligt frem. Især når man læser rimene højt. Flowet er nemlig helt fantastisk og giver sådan en god rytme til oplæsningen. Rimene fungerer dog helt bestemt også, selvom de ikke bliver læst højt.

Udover de skønne rim, så er bogen rigt illustreret med alle monstrene og endda på fineste vis. Johansens streg passer helt perfekt til både rimene og bogens overordnede stemning. Desuden er der ikke et eneste af dem, som jeg ikke ville elske at have hængende som plakat.

Bogen kan sagtens læses højt for børn, men afhængig af alderen er der nok et par stykker af rimene, der bør springes over i første omgang. Der er nemlig både ret grusomme rim, men samtidig også en masse sjove rim i bogen. Der er dermed også lidt for enhver. De grusomme kræver bare lidt mere mod, end de sjove af dem gør. Men det er uden tvivl en bog, jeg kan anbefale på det kraftigste. Både for (de lidt modigere) børn men helt klart også for voksne. Jeg har i hvert fald selv hygget mig meget med læsningen af bogen.

“Sendt til tælling” af Kristen Callihan

Titel: “Sendt til tælling” / Forfatter(e): Kristen Callihan / Serie: Game On #1 / Sideantal: 409 / Forlag: Flamingo / Udgivet: 23.8.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Et one night stand mellem stjerne-quarterbacken Drew og den ambitiøse collegestuderende Anna skulle egentlig ikke være mere end det. I hvert fald ikke fra Annas side.

Men Drew har andre planer. Han er en berømthed på campus og vant til at kunne charmere alt og alle. Problemet er, at Anna ikke er interesseret i en plads i spotlightet ved hans side. Drew har derfor sin sværeste kamp foran sig. Han må overbevise kvinden, han er forelsket i, om at det, de har sammen, er mere end bare sex.

Er vi helt sikre på, at Kristen Callihan og Elle Kennedy ikke er den samme person? Det var min første rigtige tanke om bogen, da jeg læste dens beskrivelse, og da jeg havde læst den sidste side. “Sendt til tælling” minder nemlig på så mange måder fuldstændig om “Off Campus”-serien af Kennedy. Hvilket på ingen måde er ment som noget negativt; faktisk er det så positivt ment, som det overhovedet kan være. Jeg elskede nemlig “Off Campus”, og jeg tror faktisk, at jeg elskede “Sendt til tælling” mindst lige så meget. Desuden er ligheden mellem bøgerne kun med til at gøre mig endnu mere vild med “Sendt til tælling”.

Selvom bøgerne minder meget om hinanden, så følte jeg alligevel, at “Sendt til tælling” var helt unik. Historien og temaerne er godt nok set ret mange gange før, men alligevel synes jeg, at de blev beskrevet på en anderledes måde i denne bog. Jeg fik i hvert fald aldrig følelsen af, at dette havde jeg læst før. Måske især fordi Anna og Drew er på den måde, som de er. De er nemlig ret unikke personligheder begge to, og jeg var helt vild med begge deres baggrundshistorier, som gav dem begge en god dybde. Samtidig var det også med til at gøre, at jeg uden at blinke forstod deres handlinger. Også selvom de til tider bare burde havde taget sig lidt sammen.

Bogens sprog mindede også en del om det, jeg oplevede i “Off Campus”. Callihan skriver nemlig med en skøn humor og sødme, som gjorde, at jeg forelskede mig. Både fordi du hun beskiver bogens personer, steder og følelser på en fantastisk måde, men også fordi sproget passer perfekt til fortællingen. Faktisk fik sproget mig til at tænke på, at bogen lige så godt kunne være skrevet af Anna. Sproget passer nemlig med, hvordan jeg forestiller mig, hun skriver. Der flyver rundt med sarkastiske bemærkninger, skønne beskrivelser og en fin lethed, som gør sproget helt fløjlsblødt og nemt at fordøje. Præcis som det gerne skal være i denne type bøger.

Alt i alt var “Sendt til tælling” altså både en sjov, sød og helt fantastisk læseoplevelse. Callihan kan let gå hen og blive endnu en ny yndlingsforfatter – i hvert fald hvis alle hendes bøger er skrevet på denne måde. Derfor glæder jeg mig også allerede helt vildt til, at den næste bog i serien bliver oversat. Jeg skal nemlig helt klart have fingre i den.

“Dark Matter” af Blake Crouch

Titel: “Dark Matter” / Forfatter(e): Blake Crouch / Serie: – / Sideantal: 391 / Forlag: Gyldendal / Udgivet: 16.6.2017 / Læst på: Dansk

Jason Dessen er fysikprofessor i en ikke så fjern fremtid. En dag bliver han kidnappet af ukendte skikkelser og gøres bevidstløs. Derfra udvikler “Dark matter” sig til en science-fiction thriller om alternative universer og glemte forbindelser.

Dessen vågner op i en fremmed verden. Han har en ny kone, men ingen søn. Han hyldes som et geni der har opnået noget ekstraordinært. Men hvad er det for en verden Dessen er endt i og hvilken familie er den rigtige?

“Dark Matter” var lidt af et mysterium for mig, før jeg begyndte på den. Jeg havde nemlig kun hørt meget vage beskrivelser af dens handling, og derfor havde jeg heller ikke selv læst så meget op på den. Bogen skulle nemlig være bedst, hvis man ikke rigtig kendte handlingen på forhånd, men bare valgte at lade sig opsluge af den. Og det har folk ret i! Udover at handlingen egentlig er ret svær at beskrive (især uden at spoile), så giver det også et lag af endnu mere mystik, hvilket kun er med til at gøre det hele endnu mere interessant.

Crouch har nemlig skrevet en bog, som virkelig fucker mAed ens hjerne. Den er skrevet på en måde, hvorpå man aldrig er helt sikker på, hvad der kommer til at ske som det næste – eller hvad det hele egentlig konkret går ud på. Man mærker nemlig tydeligt Jasons forvirring over alt, hvad han oplever, hvilket gør at bogens handling til tider også kan være lidt forvirrende. Dette var dog bare med til at gøre mig endnu mere fanget. Jeg hungrede nemlig efter at finde ud af, hvad der egentlig foregik. Ydermere fik det mig til at gætte til højre og venstre, og selvom jeg vidst på intet tidspunkt ramte rigtigt med mine gætterier, så elskede jeg det.

Bogen handler en del om fysik. Og om fysik, som måske godt kan være lidt kompliceret at forstå fuldkommen. Jeg synes dog, at Crouch trækker det ned på et niveau, hvor det stadig er kompliceret, men alligevel også er ret let at forstå. Desuden formåede han også at gøre hele delen om selve fysikken meget spændende – og jeg er ellers normalt ikke super stor fan af lige netop dette emne. Men faktisk fik jeg helt lyst til at lære mere om det i løbet af min læsning.

“Dark Matter” var altså en vild læseoplevelse! Jeg vidste ikke helt, hvad jeg gik ind til, og jeg sad helt til det sidste uden at have nogen idé om, hvordan det hele ville slutte. Det er virkelig en genialt udtænkt og meget veludført historie, og den bør uden tvivl opleves.