“Fortid er alt jeg har” af Adam Silvera

Titel: “Fortid er alt jeg har” / Forfatter(e): Adam Silvera / Serie: – / Sideantal: 349 / Forlag: Gyldendal / Udgivet: 15.6.2017 / Læst på: Dansk

Da Griffins første store kærlighed og ekskæreste, Theo, drukner ved en ulykke, falder Griffins verden sammen. Selvom Theo var taget afsted på college og blevet kærester med Jackson, var Griffin ikke i tvivl om, at han på et tidspunkt ville komme tilbage til ham.

Oven i det hele er Jackson den eneste, der forstår Griffins hjertesorg. Men uanset hvor meget de to taler sammen og åbner sig for hinanden, bliver Griffin mere og mere deprimeret. Han er ved at miste sig selv til sine tvangstanker og destruktive valg. Og de hemmeligheder, som han har gået og gemt på, er ved at flå ham i stykker.

Hvis Griffin skal have håb om en fremtid, må han først konfrontere sin fortid.

Jeg har tidligere prøvet at læse “Den dag jeg glemmer”, men blev aldrig rigtig fanget af den. Derfor havde jeg lidt afskrevet Silveras forfatterskab. Men da jeg så, han kom til Bogforum, blev jeg alligevel nysgerrig. Jeg turde dog ikke helt kaste mig over “Den dag jeg glemmer”, da jeg var bange for at lande i en læsetørke. Derfor endte jeg med at vælge “Fortid er alt jeg har” istedet. Også selvom jeg ikke helt vidste, hvad den handlede om. Det viste sig dog, at det var et rigtig godt valg. Bogen solgte i hvert fald ret godt Silveras forfatterskab til mig.

“Kærlighed begynder og ender ikke med en eller anden onlinestatus.”

Bogen handler rigtig meget om sorg, kærlighed og venskab, hvilket er en rigtig god kombination. Kærligheden og venskaberne får sorgen til at virke dybere, og jeg følte virkelig for både Griffin og Jackson. Sorgen bliver nemlig beskrevet på en måde, hvor den er let at relatere til – uanset om man har oplevet noget lignende, eller ‘bare’ tidligere har oplevet sorg på andre måder. Ydermere har Griffin tvangstanker, hvilket også har et stort fokus i bogen. Men på en måde hvor det er en naturlig del af ham som karakter, og hænger godt sammen med hans væremåde og måde at håndtere sorgen på. Det bliver altså bearbejdet på en rigtig god måde, og det føltes aldrig som om, det blev forceret.

“Det er allerede noget lort, at jeg knuser mit eget hjerte for hans lykke. Men hvis han er lykkelig, så er jeg også lykkelig. Ikke?”

“Fortid er alt jeg har” er en fantastisk bog, der knuser dit hjerte en smule, og får dig til at savne Theo. Også selvom du aldrig rigtig når at opleve ham som person. Griffins udvikling gør dog også, at bogen giver masser af håb. Den viser nemlig rigtig godt, at selvom det hele måske føles rigtig svært, og både sorgen og kærligheden altid vil være der, så bør man ikke lade sit liv gå i stå. Bogen viser derudover, at det er okay at føle glæde og forelske sig igen, og det betyder ikke, at personen og minderne er mindre værd.

“Alias Alex” af Jenn Bennett

Titel: “Alias Alex” / Forfatter(e): Jenn Bennett / Serie: – / Sideantal: 366 / Forlag: Lovebooks / Udgivet: 8.9.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Bailey har fundet sin drømmefyr. Alex er filmnørd som hun, og de kan snakke sammen i timevis. Han er intet mindre end perfekt… da har bare aldrig mødt hinanden i virkeligheden.

Da Bailey flytter til Californien for at bo hos sin far, beslutter hun sig for at finde Alex, som bor i samme by. Men det viser sig at være sværere end som så, og da den karismatiske surfer Poter med tiden får hende på andre tanker, begynder hun at tvivle: Vil hun nogensinde møde den mystiske Alex?

Jeg startede egentlig denne anmeldelse ud med at skrive, at jeg var blevet spoilet på bogens slutning, men uden præcis at vide hvor. Det er dog lige gået op for mig, at det faktisk ikke er en spoiler – det er bare mig, der har antaget dette, fordi jeg havde forventet, at bogen ville være fyldt med mere mystik. Dog bliver jeg nødt til at sige, at det desværre alligevel var med til at trække min læseoplevelse lidt ned. Jeg følte nemlig ikke, at jeg kunne lade mig opsluge fuldkommen.

Men forelske mig kunne jeg heldigvis godt, og dette gør, at det trods alt var en rigtig fin læseoplevelse. Den blev bare ikke en instant favorit, som jeg havde håbet. Men det behøver alle bøger jo hellere ikke at blive. Nogle bøger skal man bare læse for at nyde, og det kan man uden tvivl med “Alias Alex”.

Bogen er “You’ve Got Mail” i en vidunderlig nymoderne ungdomssetting, og det var lige præcis det, jeg ønskede, den skulle være. Den var let og fyldt med sødme, men også med hint at lidt mørkere og dyster emner. Præcis som jeg godt kan lide det. Desuden er den spirende forelskelse beskrevet så godt, at det ikke kun er Bailey, der forelsker sig i Porter. Det gjorde jeg også! Jeg forelskede mig dog helt klart også i Bailey som person – især fordi jeg kunne se så meget af hende i mig selv og dermed også relatere til mange af hendes tanker.

I det hele taget er “Alias Alex” en sukkersød, sjov og fantastisk fortælling om den første rigtige store kærlighed. Men samtidig er det også en fortælling om at være tro mod sig selv, og om hvordan man overkommer traumatiske oplevelser – både for sig selv, men også i samarbejde med andre.

“Mareridt & Myrekryb #3” af Nick Clausen

Titel: “Mareridt & Myrekryb #3” / Forfatter(e): Nick Clausen / Serie: Mareridt & Myrekryb #3 / Sideantal: 248 / Forlag: Facet / Udgivet: 1.9.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Historier som lusker – historier som rusker.

Historier som støder – historier som bløder.

Historier som snerrer – historier som skærer.

Syv historier, som giver dig både Mareridt & Myrekryb.

Clausens udgivelser er efterhånden nogle, jeg kun kan se frem til med glæde; og denne var ingen undtagelse. Jeg frygtede dog en smule, at jeg ville blive lidt skuffet over mængden af uhygge, da jeg jo var det i den forrige bog. Det var derfor skønt at se, at Nick bestemt har oppet sig på dette punkt i denne samling. Her er der i hvert fald på ingen måde sparet på hverken uhygge, spænding eller creepiness. Den gav mig dermed både mareridt og myrekryb, hvilket jo er lige netop det, som jeg havde håbet på.

Novellerne i denne samling var rigtig godt udtænkt, og de fleste passede også ret godt sammen. Faktisk tror jeg kun, der var én enkelt (Evig sne), som jeg ikke helt følte passede ind. Og det var bestemt ikke fordi, denne var dårlig. Jeg følte bare, den havde en lidt anden stemning til sig, end de andre noveller havde. Det var derfor også en novelle, som jeg egentlig gerne ville havde set som værende en fuld bog; det tror jeg nemlig, den havde været perfekt til.

Jeg var desuden ikke helt så vild med Et liv for en idé og Mareridt. De var egentlig begge to fine nok, men jeg synes, de haltede lidt i forhold til de andre noveller i samlingen. Det var dog mest Mareridt, som jeg ikke var super glad for. Den kom nemlig mest bare til at føles flad for mig. Jeg blev nemlig hverken fanget eller skræmt af den, og jeg var derfor lidt ligeglad med den. Til gengæld var der også historier, jeg virkelig elskede. Jeg var f.eks. helt vild med Myrekryb og Ekkohuset, som sjovt nok også begge var nogle, som jeg ville elske at se på det store lærred. De var nemlig skrevet ret filmisk, og jeg så dem derfor også tydeligt som en lille minifilm under læsningen. Samtidig var de også begge både rigtig godt udtænkt men også meget veludførte.

“Mareridt & Myrekryb #3” var altså rigtig god læsning – også selvom novellerne ødelagde min nattesøvn i flere dage efter endt læsning. For sådan skal det jo helst være med gyserhistorier.

“For enden af din pegefinger” af Kristina Aamand

Titel: “For enden af din pegefinger” / Forfatter(e): Kristina Aamand / Serie: – / Sideantal: 258 / Forlag: Carlsen / Udgivet: 12.10.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Det føles, som om det slet ikke er mig, der ligger her. Ikke tøsen fra tiende etage i parkerne. Hende, der smiler sødt til alle nabokonerne, når de taler om forlovelse, falafel og telekort til fjernopkald. Det er en anden pige, som med bankende hjerte ligger her ved siden af Thea. Og hun vil røre ved Theas hår. Og hun gør det. De ligger helt tæt ind til hinanden. Theas hånd aer pigens mave og hofte. Kysser hende igen. Denne gang med åbne bløde læber, og pigen kan mærke Theas tunge. Ben fletter sig ind mellem hinanden, og hår kilder i ansigtet. Hud mod hud. Far ville dø. Mor ville slå mig ihjel…

Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente af “For enden af din pegefinger”. På den ene siden kunne den jo kun være god, når det var vinderen af Carlsens YA romankonkurrence i 2016, og samtidig også har fået rigtig gode anmeldelser. Men på den anden side var jeg bare ikke helt sikker på, den ville være noget for mig. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg havde fået en idé om, at det kunne være tilfældet. Men det havde jeg altså. Alligevel samlede jeg den op med det samme, jeg fik den i hænderne, da jeg samtidig ikke kunne vente på at begynde. Og det var faktisk først under min læsning af den, det gik op for mig, at jeg faktisk ikke havde nogen idé om dens handling. Jeg fik altså ind til den helt blind, hvilket var helt perfekt. Det gjorde nemlig, at jeg ikke på forhånd havde nogle forventninger til, hvad der ville ske. Hvilket tillod mig bare at lade mig opsluge af historien og se, hvor den førte mig hen.

“For enden af din pegefinger” behandler både indvandring og integration, krig og efterfølgerne af dette, teenageliv, kærlighed og komplicerede familieforhold. Selvom bogen er ret kort, så behandler den altså ret mange temaer, og den gør dette på fineste vis. Jeg følte virkelig, jeg kom ind under huden på Sheherazade (bogens hovedperson), og jeg lærte en hel del om kulturforskelle. Bogen fik mig derfor også til både at tænke og reflektere over netop dette, hvilket gør, at den helt klart også vil sidde fast i mig i længere tid, end den nok ellers ville. Ydermere var jeg bare virkelig vild med, hvor stærk en hovedperson Sheherazade er. Hun havde power, og var bare helt igennem sej – også på de få tidspunkter, hvor hun tvivlede på sig selv.

Jeg har dog to ting ved bogen, som gjorde, at jeg aldrig kom til at elske den fuldkommen. For det første fandt jeg den til tider en smule forceret. Det var ikke ofte, men engang imellem stødte jeg på steder, hvor tingene ikke virkede helt realistiske. Enten fordi det hele gik lidt for stærkt, eller at jeg bare ikke kunne tro på, at tingene ville udvikle sig således i virkeligheden. For det andet så fandt jeg kærlighedsdelen af bogen lidt for instalovey. Den er meget vigtig for historien at have med, men jeg følte bare, at de mødte hinanden, og to sekunder efter var de forelskede. Hvilket var lidt synd i forhold til, hvor vigtigt forholdet var for resten af bogen. Jeg tvivlede dog ikke på kærligheden mellem dem. Den overraskede mig bare lidt ved at komme så hurtig.

“Vejen til Panteon” af Boris Hansen

Titel: “Vejen til Panteon” / Forfatter(e): Boris Hansen / Serie: Panteon-sagaen #1 / Sideantal: 428 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 21.10.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

I en nær fremtid er verden blevet en anden. Samfundets svageste sendes til Zonen hvor de lever en trist tilværelse blandt grå betonblokke.

Zonen er det eneste hjem Lucas nogensinde har kendt. Men da hans bedste ven, Cassandra, pludselig forsvinder, vælger han at tage ud for at finde hende. Hans eneste ledetråd er de kryptiske noter hun skrev før hun tog af sted:

Juvelen. Brylluppet. Husk på tallet 12!

Inden længe opdager Lucas at Cassandra er draget ud på en lang rejse til en fremmed verden der ikke burde eksistere. En verden fyldt med begravede hemmeligheder og ældgamle sammensværgelser. En verden hvor Panteons guder strides og Empyrias engle forsøger at forhindre en altomfattende krig.

Lucas er ligeglad med guder og engle. Han vil bare have Cassandra tilbage. Men rejsen i hendes fodspor fører ind i et spind af mysterier og løgne …

Jeg var en smule nervøs for at læse “Vejen til Panteon”. Specielt fordi jeg så inderligt gerne ville elske den, men var i tvivl om, om jeg ville komme til dette. Jeg er nemlig ikke den store fan af rigtig fantasy, og den faldt derfor en del uden for min comfort zone. Men min kæreste har i flere år rost Boris’ skrivestil og historier, og da beskrivelsen af denne lød ret tiltalende, så måtte jeg altså give den et forsøg. Især fordi Boris også selv har fået solgt bogen virkelig godt, og dermed havde fået mig gjort ret hooked på den. Og jeg er så glad for, jeg valgte at give den et forsøg. Det viste sig nemlig at være en virkelig god læseoplevelse.

Bogen gav mig lidt “Narnia”-vibe på en rigtig god måde. For selvom den mindede mig lidt om “Narnia”, så er den nemlig uden tvivl stadig helt sin egen. Der bliver til tider brugt nogle kendte elementer, som godt kan få én til at tænke på andre historier. Men dette gøres på en måde, så historien stadig kommer til at virke ret unik. Desuden er historien virkelig interessant, og jeg nød så meget at opleve den og hele universet i selskab med bogens personer. Der er ydermere godt med fart over feltet og masser af mystik og spænding, hvilket gjorde at min interesse hele tiden blev fastholdt. Jeg fløj derfor også igennem de fleste sider, og det var som om, siderne vendte sig hurtigere og hurtigere, jo nærmere jeg kom på slutningen.

“Vejen til Panteon” indeholder desuden også en god portion humor og personer, man ikke kan lade være med at holde af. Jeg var i hvert fald vild med bogens hovedpersoner. De er på ingen måde perfekte, men det er netop det, der gør dem helt fantastiske. Det gjorde det nemlig ret let at relatere til dem, på trods af de kommer ud for en hel del, som jeg på ingen måde kommer til at opleve. Bogen er desuden fyldt med litterære referencer, og man mærker virkelig Boris’ kærlighed til fantasygenren igennem den. Hvilket jeg kun fandt virkelig fedt. Jeg forstod måske ikke alle referencer, men de var alligevel med til at give bogen lige det ekstra.

Jeg er dog ikke helt forelsket i hverken denne bog eller serien endnu. Men det handler nok mest om, at jeg lige skal vænne mig til genren. For bogens historie i sig selv fejlede som sådan ikke noget, selvom jeg dog godt lidt kunne mærke, at det netop er den første bog i en serie. Man skal nemlig lige helt ind i historien og havde forklaret hele universet. Jeg er dog ret hooked, og jeg kan slet ikke vente på at læse den næste bog i serien. Jeg vil jo virkelig gerne vide, hvad der nu kommer til at ske.