“All Your Perfects” af Colleen Hoover

Denne anmeldelse begyndte jeg på i juli få minutter efter, jeg havde færdiglæst bogen. Den blev dog aldrig skrevet færdig, da jeg indså, at jeg blev nødt til at have den en smule på afstand, før jeg kunne skrive de sidste ord.

Titel: “All Your Perfects” / Forfatter(e): Colleen Hoover / Serie: – / Sideantal: 308 / Forlag: Atria Books / Udgivet: 17.7.2018 / Læst på: Engelsk

THEN: The last thing Quinn expected was to meet the love of her life just outside her fiancé’s door. A year after leaving behind their cheating partners, Quinn and Graham are in a perfect relationship that seems designed by fate.

NOW: Seven years later, their perfect love is threatened by their imperfect marriage. The memories, mistakes, and dreams that they have built up over the years are tearing them apart. The one thing that could save them might also be the very thing that pushes their marriage past the point of no return.

[..]”All Your Perfects” is a powerfully moving story about a broken couple whose future hinges on promises made in the past, reminding us that the enduring power of love is the ultimate savior.

Som jeg skriver dette, har jeg kun netop vendt sidste side i “All Your Perfects”, og jeg er faktisk slet ikke klar til at tale om den. Men jeg kan ikke vente. Heller ikke selvom tårene på mine kinder endnu ikke er tørret ind, og min hjerne er et stort tankemylder. For jeg bliver simpelthen nødt til at dele mine rå og ubehandlede følelser for bogen. Jeg føler nemlig, det er fuldstændig i fortællingens ånd. Bogen giver nemlig et meget intimt og hudløst ærligt indblik i et ægteskab, som er ved at gå i opløsning. Ikke på grund af mangel på kærlighed men nærmere det modsatte.

“Sometimes situations don’t have a positive side. They just have a whole lot of sad sides.”

Bogen er inddelt i ‘Then’ og ‘Now’. I før-kapitlerne ser vi til mens, Quinn og Graham forelsker sig hovedkulds i hinanden og langsomt begynder at danne rammerne om det liv, de gerne vil leve sammen. Nu-kapitlerne giver derimod et indblik i, hvordan deres største drøm dag for dag fortærer hver en bid af både dem og deres ægteskab. Hvilket er en meget stærk måde at beskrive deres historie på. Man oplever nemlig både håbet og drømmene – men også alle tårerne og de knuste hjerter. Desuden er det er så hårdt at opleve, hvordan de går fra at være nyforelskede og glade til at være tomme skaller af dem selv, der ikke ved, hvordan de skal kunne komme videre.

“[..]sadness is like a spiderweb. You don’t see it until you’re caught up in it, and then you have to claw at ypurself to try to break free.”

Det er en rå bog at læse, men samtidig er det så fantastisk, at Hoover har turde skrive den. Det er nemlig en helt ærlig fortælling om, hvordan kærlighed er skrøbelig og let kan smuldre, hvis man ikke passer på den og hinanden. Samtidig er det en enormt vigtig bog, som rigtig mange desværre vil kunne relatere til. Uanset om de har stået i præcis den givne situation eller ej. Selvom bogens handling heldigvis ligger ret langt fra mit eget liv, så kunne jeg i hvert fald drage flere paralleller til tidspunkter i mit eget forhold. Det er jo sjældent, at kærlighed kun er let.

“[..]”What’s the secret to such a perfect marriage?”  The old man leaned forward and looked at me very seriously. “Our marriage hasn’t been perfect. No marriage is perfect. There were times when she gave up on us. There were even more times when I gave up on us. The secret to our longevity is that we never gave up at the same time.””

“All Your Perfects” er uden tvivl min nye yndlingsbog af Colleen Hoover, og indtil videre er det også den bedste bog, jeg har læst i år. Det er dog en bog, der langsomt krøb ind under huden på mig, og faktisk var det først i løbet af de sidste kapitler, den for alvor bed sig fast i mit hjerte. Men det gjorde den så i den grad også dér. Resten af bogen var også helt fantastisk, men det var først omkring slutningen, at den for alvor viste sin eneståendehed. Dog læste jeg en god del af de sidste kapitler ret utydeligt, fordi mine øjne var så fyldte af tårer. Men det er især der, Hoover altid formår at vinde mig fuldstændig.

“Os” af Elle Kennedy & Sarina Bowen

Titel: “Os” / Forfatter(e): Elle Kennedy & Sarina Bowen / Serie: Him #2 / Sideantal: 286 / Forlag: Flamingo / Udgivet: 17.8.2018 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Hockeyspilleren Ryan Wesley har haft nogle forrygende første fem måneder på isen. Han udlever sin drøm om at spille professionel hockey og komme hjem hver nat til den mand, han elsker – Jamie Canning, der både er hans bedste ven og kæreste. Der er bare et problem: Den allervigtigste person i hans liv bliver han nødt til at holde hemmelig, hvis ikke der skal opstå en mediestorm, der vil overskygge hans succes på isen.

Jamie elsker Wes. Det gør han virkelig. Men det er hårdt hele tiden at skulle skjule deres forhold, og så hjælper det heller ikke, at Wes er så meget væk. Samtidigt er Jamies nye job ikke, som han havde troet, at det ville være. Alligevel ved han, at det nok skal gå det hele, så længe han har Wes. I det mindste er lejlighed 10B deres fristed, hvor de altid kan være sig selv.

Eller kan de? Da Wes’ mest højlydte holdkammerat flytter ind i lejligheden oven over, bliver det sværere og sværere at holde sammen på deres omhyggeligt konstruerede løgn – og på deres forhold. For hvor meget mere skuespil og hvor mange hemmeligheder kan deres kærlighed holde til?

Jeg troede, jeg var helt vild med “Ham” – men det er intet i sammenligning med, hvor vild jeg var med “Os”. Jamie og Wes har jo for alvor fundet sammen, men stort set kun i hemmelighed, hvilket er sådan en god start til historien. Jeg var i hvert fald nysgerrig efter at finde ud af, hvordan det hele ville gå, helt fra starten af. For et hemmeligt forhold kan umuligt være en god idé – og det er det måske heller ikke helt. I “Os” kommer man virkelig ind bag facaden på både fyrenes forhold, men især også på dem hver især. De udfolder sig begge endnu mere som personer, og jeg følte især, jeg nærmest kom helt ind i hovedet på James. Endda selvom det nok er Wes, der af forskellige årsager har hovedrollen i bogen.

“Os” er på mange måder en ret seriøs og hjerteknusende fortælling. Meget mere end “Ham”, efter min mening, var det, og jeg elskede Kennedy & Bowen for at vælge denne retning til historien. Det gav nemlig noget helt særligt til min læseoplevelse og mit overordende syn på serien. For selvom jeg allerede var vild med “Ham”, så krøb “Os” virkelig bare ind under huden på mig, og jeg er sikker på, denne bog gør, at jeg har svært ved at lægge historien bag mig. Den sætter sig nemlig fast på en helt særlig måde. Men jeg sad så også flere gange under læsningen og bed negle, fordi jeg var bange for, hvordan historien ville udvikle sig. Der var nemlig en del steder, hvor jeg på ingen måde var sikker på, om bogen ville ende lykkeligt. Om den gør det, må du selv læse dig til – men jeg kan sige, at bogen sluttede på det helt rigtige tidspunkt.

På trods af bogens lidt mere seriøse tone, så er der dog heldigvis også plads til masser af grin og spas. Ikke på helt samme plan som i den første, men der var alligevel adskillige gange, hvor jeg ikke kunne holde latteren tilbage. Bogens sprog er nemlig bare så humorfyldt, og jeg elsker hvordan det lyser seriøstiteten lidt op, så det ikke bare bliver en alvorlig og sørgelig bog. Det gav i stedet den helt perfekte kombination mellem sød, sjov og seriøs. Alt i alt kom jeg til at holde så meget af “Os”, og jeg glæder mig allerede helt vildt til at læse mere fra Kennedy & Bowen. For nøj hvor kan de skrive skønne bøger.

“Akkanas gåde” af Boris Hansen

Titel: “Akkanas gåde” / Forfatter(e): Boris Hansen / Serie: Panteon-sagaen #2 / Sideantal: 593 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 16.9.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Lucas’ jagt på Cassandra fører ham til Skrønebugten hvor en konflikt mellem ældgamle kræfter er på kanten til at bryde ud. Før han og hans venner kan finde Cassandra igen, må de først opsøge Akkana, gådernes gudinde, og prøve at forstå de mystiske begivenheder der truer med at opsluge hele Panteons verden.

Samtidig modtager krigerenglen Saida en anonym besked der sætter hende på sporet af en forsvunden ven. Hendes efterforskning afslører en side af Empyria hun ikke kendte til, fyldt med konspirationer og løgne. Nogen forsøger at skabe splid mellem englene, men alles blik er rettet et andet sted hen, for noget tyder på at Empyria snart må drage i krig mod en frygtindgydende fjende.

Alt dette er Mehmet uvidende om. Han lever et ensomt liv i skyggerne af Storbyens skyskrabere, men selv i en verden uden guder og engle findes der hemmeligheder. Rygter siger at hjemløse mennesker er begyndt at forsvinde fra byens regnvåde gader. Og da Mehmet modtager et råb om hjælp fra fortiden, begynder hans egen rejse … ind i Storbyens mørke hjerte.

Jeg har længe taget tilløb til at læse “Akkanas gåde”. Ja, faktisk tog det mig næsten et år fra udgivelsen at få læst den – endda på trods af den tredje bog i serien nåede at udkomme undervejs. Sagen er nemlig den, at jeg faktisk startede på bogen, da den udkom. Jeg var nemlig mega begejstret for at læse videre i serien, og se hvordan historien ville komme til at udfolde sig. Desværre nåede jeg aldrig super langt, før min læsning gik i stå. Jeg kedede mig simpelthen alt for meget, og følte ikke rigtig jeg kunne komme ordentlig ind i bogen. Derfor satte jeg min læsning på standby.

For nyligt overtalte jeg dog min far til at påbegynde serien, og hans begejstring for den endte med at smitte af på mig. Så da jeg en dag stod uden en lydbog, og hurtigt skulle vælge en ny, lå det lige til højrebenet, at det selvfølgelig skulle være “Akkanas gåde”. Hvilket skulle vise sig at være et helt perfekt valg. For selvom jeg faktisk troede, jeg gik i stå med bogen, fordi den ikke lige var noget for mig. Fantasy og mig er jo ikke altid verdens bedste venner. Så viste det sig, at det åbenbart bare havde været mit læsehumør på daværende tidspunkt. Jeg blev nemlig hurtigt fuldstændig hooked, og jeg lyttede intenst hvert øjeblik, jeg havde mulighed for det. Historien opslugte mig nemlig fuldstændig, og jeg fik hurtigt den samme glædelsesfølelse af, at dette er en mega fed bog – præcis som jeg gjorde med den første bog i serien. Det er nemlig en virkelig fed bog, og der sker så ekstremt mange ting, som jeg på ingen måde kunne havde regnet ud. Historien spinder så mange tråde, og de væves så fint ind og ud mellem hinanden, på sådan et plan hvor man hele tiden har lyst til at vide bare lidt mere og dermed også læse videre.

Udover at historien udfolder sig endnu mere i “Akkanas gåde”, så synes jeg også, vi kommer dybere ind under huden på alle vores favoritpersoner. Jeg nød især at lære Mehmet bedre at kende, og jeg elskede, at han var så stor en del af historien. I det hele taget var jeg vild med, hvordan vi lærte lidt mere om Storbyen, og jeg kan slet ikke vente med at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen. I det hele taget er jeg så vild med, hvordan bogen gjorde mig endnu mere nysgerrig. Den efterlod mig nemlig konstant hungrende efter mere, og jeg følte for alvor, jeg kom helt ind i serien. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at min læsning godt kunne munde ud i en mindre besættelse. Boris skriver nemlig så levende og fantasifuldt.

Alligevel får bogen ikke topkarakter, selvom det ikke er langt fra, jeg ville havde givet den det. Den får det dog ikke, da der desværre var et par steder, hvor jeg kedede mig en smule. Det varede aldrig særlig længe, men det påvirkede desværre min læsning en smule, i og med den ikke hele tiden var flydende. Jeg kan dog ikke helt sætte en finger på, hvorfor jeg havde det sådan, men jeg tror, det havde noget at gøre med, jeg bare gerne havde set lidt kortere kapitler, og lidt mere skiften mellem de forskellige historielinjer. Måske mest af alt fordi jeg bare hele tiden gerne ville vide, hvad der nu kom til at ske i de forskellige handlingsforløb.

“Ham” af Elle Kennedy & Sarina Bowen

Titel: “Ham” / Forfatter(e): Elle Kennedy & Sarina Bowen / Serie: Him #1 / Sideantal: 305 / Forlag: Flamingo / Udgivet: 10.8.2018 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Jamie Canning har aldrig fundet ud af, hvorfor han mistede sin bedste ven for fire år siden. Hans fandenivoldske, flabede roommate droppede ham fra den ene dag til den anden uden en forklaring. Ja okay, tingene udviklede sig lidt mærkeligt mellem dem deres sidste nat på hockey camp – men de havde bare fået alt for meget at drikke og fjollede rundt. Der skete jo ikke rigtig noget.

Ryan Wesleys største fortrydelse er, at han lokkede sin meget heteroseksuelle ven ud i et væddemål, der overtrådte grænserne for deres venskab. Nu, hvor deres hold skal spille imod hinanden i det nationale collegehockeymesterskab, får han endelig en chance for at sige undskyld. Men efter at han har kastet blot et enkelt blik på sit crush, er hans længsel større end nogen sinde.

Jamie har ventet længe på svar, men mødet med Wesley efterlader ham bare med endnu flere spørgsmål. Og da Wesley melder sig til at være træner sammen med Jamie på seks ugers hockeycamp opdager Jamie overraskende ting og sager om sin ven – og en stor ting om sig selv.

Kender du det med, at du har lyst til at læse en bog – men samtidig også vælger at glemme den lidt, fordi du er bange for ikke at kunne lide den? Sådan havde jeg det lidt med “Ham”. Jeg har kendt til bogen, siden før den udkom i USA, og jeg har også set alle de fine ord, den bliver beskrevet med. Men jeg har haft det lidt svært med M/M romances. Altså jeg elsker, at det er blevet en hel genre for sig selv, og der udkommer så mange gode bøger med M/M forhold. Men som ciskønnet hetroseksuel kvinde er M/M romances bare så langt væk fra mit liv, og det har længe afholdt mig fra at kaste mig ud i genren.

Heldigvis er mine øjne løbende gennem de sidste år blevet åbnet op for, at bøgerne sagtens kan være lette at relatere til. Endda også selvom det er langt væk fra min hverdag. Derfor blev jeg så glad, da jeg så, at “Ham” udkom på dansk. Det måtte nemlig være et tegn på, at jeg ikke skulle undgå bogen længere. Således startede jeg den, idet den kom ind ad døren, og jeg fortryder det ikke et sekund. Det eneste jeg fortryder er, at jeg ikke har læst den før. For selvom der var nogle ting, jeg ikke rigtig kunne relatere til, så var der jo samtidig så meget andet, som gjorde historien meget relaterbar.

“Ham” er jo ganske enkelt en kærlighedsfortælling. En fortælling om hvordan det er, at være (ulykkeligt) forelsket i sin bedste ven. Ydermere er det en fortælling om at finde sig selv, og at turde udforske det ukendte i forsøget. Noget jeg synes bogen gør rigtig godt. Jeg elskede i hvert fald at følge med i Jamies udvikling, omend jeg godt synes, det kunne havde været et endnu større fokuspunkt i fortællingen. Det var nemlig rigtig interessant læsning.

I det hele taget var jeg vild med bogen. Jeg elskede humoren i den, og det var så tydeligt, at Elle Kennedy er en af forfatterne bag. Hun har nemlig sådan en vidunderlig skrivestil, hvor humoren flyder så let – også selvom emnet er både stort, tungt og vigtigt. Det bløder det hele op på sådan en fantastisk måde, og ligeledes gøres det i denne. Faktisk tænkte jeg på intet tidspunkt over, at bogen er skrevet af to personer. Jeg ved ikke, om det er fordi, Kennedy & Sarinas skrivestil minder om hinanden, eller om Kennedy har overtaget sprogligt. Men uanset hvad fungerede det helt perfekt, og det er jo det vigtigste.

Jeg kunne dog godt havde ønsket mig en smule mere handling i bogen. For selvom historien egentlig er rigtig fin, som den er, så synes jeg til tider, der kom et lidt for stort fokus på sex. På den måde hvor jeg endte med at blive lidt træt af det intime i bogen. Simpelthen fordi det blev lidt for meget. Jeg elskede dog måden, akterne blev beskrevet på. De er rimelig eksplicitte, men samtidig også ret lærerige for én, der ikke har den store kendskab til M/M sex. Så altså lidt for mange sexscener, men de var trods alt fin læsning. Jeg ville bare gerne havde set lidt mere forhold og udvikling af kærligheden og ikke bare intimiteten. Det synes jeg nemlig til gengæld ikke, der var helt nok af.

Overordnet er “Ham” virkelig en skøn læseoplevelse, som jeg klart kan anbefale. Især hvis du gerne vil læse en bog, hvor du uden tvivl kommer til at forelske dig i begge hovedpersoner. De er nemlig så søde – både hver for sig og sammen. I det hele taget er det sådan en sød kærlighedshistorie, som ikke kan andet end give dig lykkebobler i maven.

“Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder” af Benjamin Alire Sáenz

Titel: “Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder” / Forfatter(e): Benjamin Alire Sáenz / Serie: Aristotle and Dante Discover the Secrets of the Universe #1 / Sideantal: 388 / Forlag: CarlsenPuls / Udgivet: 7.6.2018 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Dante kan svømme. Det kan Ari ikke. Dante er veltalende og selvsikker. Ari har det svært med ord og tvivler på sig selv. Dante drømmer sig væk i poesi og kunst. Ari forsvinder i mørke tanker om den bror, der sidder i fængsel. Dante er lys i huden. Ari er meget mørkere. Man skulle tro, at en dreng som Dante ville være den sidste, der kunne bryde de mure ned, som Ari har bygget om sig selv.

Men da Ari og Dante mødes, sker der noget. De deler bøger, tanker, drømme, latter. De lærer hinanden nye ord og begynder langsomt at omdefinere hinandens verden. Og de opdager, at universet er et stort og besværligt sted.

Dette er historien om to drenge, Ari og Dante, der må lære at tro på hinanden og på styrken af deres venskab, hvis de nogensinde skal blive mænd.

“Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder” efterlod mig med et vivar af modstridende følelser. Både glæde, kærlighed og varme. Men også skuffelse, melankoli og en følelse af noget uforløst. Bogen føles på en måde lidt som sand i munden. Sand der støver, og aldrig helt vil forsvinde, men samtidig også smager tørt og fladt. Det er en bog, som på en eller anden måde har sat sig dybt fast i mit hjerte. Men samtidig kan jeg bare ikke helt elske den på den måde, den har fortjent. Uanset hvor meget mit hjerte ellers gerne ville have det. Det er en helt klassisk udgave af kampen mellem hjertet og hjernen. Kærligheden og fornuften. Selvom de i sidste ende nok vinder begge to. Bare på en helt anden måde end jeg havde forventet.

“En anden af universets hemmeligheder: Nogle gange var smerte et uvejr, der kom ud af det blå. Den fineste sommermorgen kunne ende i et regnskyl. Kunne ende med torden og lyn.”

Jeg har ventet i mange år på endelig at møde Ari og Dante. Ventet med spænding fordi jeg var sikker på, vi ville blive de fineste venner. Af uransagelige grunde skete mødet dog ikke, før jeg var så heldig at få stukket en ny udgave af dem i hånden. I mellemtiden er rosen for bogen kun blevet større og større, og mit hjerte har åbnet sig mere og mere op for fortællingen. Derfor er det også så svært at indse, at den endte med at skuffe mig. Jeg forstår nemlig rosen. Jeg forstår alle priserne – og jeg forstår, hvorfor alle taler om den. Men jeg kan ikke helt finde ud af, hvordan jeg skal tale med. For hvad gør man, når man elsker noget – men ikke på den rigtige måde? Eller i hvert fald ikke på den måde, man gerne ville.

“Hendes øjne var som nattehimlen over ørkenen. Det var, som om der var en hel verden indeni hende. Jeg kendte intet til den verden.”

Ari og Dante styrer historien. Hvilket ikke kunne være anderledes. Men nogle gange kommer de bare til at overtage for meget. På den måde hvor jeg ikke kan lade være med at blive træt. Blive træt af ikke at opleve andet end deres historie. Blive træt på den måde, hvor man kunne havde kastet et hvert mærkeligt plottwist efter mig, og jeg ville havde klappet i mine hænder. Mit problem med historien ligger nemlig i, hvor karakterdreven den er. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Jeg manglede bare mere historie. Nøj, hvor manglede jeg meget lidt mere historie. Altså ikke fordi der ikke var en historie, og denne ikke var vidunderligt. For det var den på rigtig mange punkter. Det var bare ikke nok. Ikke nok til at kunne hægte mig fast og trække mig op på krogen. Jeg smuttede derfor væk flere gange, og på trods af jeg blev trukket op endnu flere gange, så kom jeg aldrig helt op. Bogen kom med andre ord aldrig helt ind under huden på mig. I hvert fald ikke på den måde, hvor jeg ikke sagtens kunne lægge den fra mig. Både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.

“Jeg havde det, som om jeg kiggede ind i et spejl. Men det fik ikke mit hjerte til at briste.”

Jeg elskede “Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder” for det fine sprog, de skønne betragtninger, overvejelserne, personerne og historien. Men jeg afskyr bogen for, hvordan den fik mig til at føle. Hvordan den ikke fik mig til at elske sådan rigtigt, men kun til at holde af. For den har fortjent så meget mere. Det er ikke dig, det er mig. Men husk på du altid vil have en særlig plads i mit hjerte. For slippe dig kommer jeg ikke sådan lige til.