“Endgame: Kaldet” af James Frey og Nils Johnson-Shelton

Endgame - KaldetTitel: “Endgame: Kaldet”
Forfatter(e): James Frey og Nils Johnson-Shelton
Serie: Endgame #1
Sideantal: 460
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 7.10.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Dette er ENDGAME. Kun én kan vinde. Det, der vil ske, vil ske.

Siden tidernes morgen har Spillerne altid været klar. De er unge, kamptrænede og fuldkommen skruppelløse – og hver især repræsenterer de en ældgammel slægt. For dem har ENDGAME altid været en mulighed, men aldrig en realitet… ikke før nu.

Da tolv meteorer med få timers mellemrum rammer kloden tæt på Spillernes hjem, ved de, at ENDGAME er i gang. Hver meteor indeholder en kodet besked til de unge udvalgte; en besked, som fører dem til Qin Lin bjergene i Kina. Her bliver de mødt af en repræsentant fra Himmelfolket, som sætter dem ind i det globale spil om Jordens undergang: Verden vil rammes af naturkatastrofer, ødelæggelser og krige. Kun den Spiller, som først knækker koden og finder frem til træ nøgler, sikre sig selv og sin slægt overlevelse. Alle andre vil dø. Reglerne er enkle: der er ingen regler. Hver Spiller efterlades med et spor og ordene “Endgame er begyndt”.

Det bliver starten på en brutal kamp for overlevelse, men også en storstilet skattejagt, der omfatter hele kloden. Nogle vil dræbe, andre vil forelske sig; nogle regner den ud, andre spionerer, og enkelte afventer. Men alle spiller med. Også læseren.

Jeg havde hørt rigtig meget kritik om både denne bogs handling og dens forfatter. Forfatteren vil jeg ikke komme ind på i min anmeldelse, da jeg ikke kender specielt meget til kritikken, og i dette tilfælde derfor har valgt kun at kigge på bogen. Mange har desuden givet bogen kritik for, at den lyder meget som en kopi af The Hunger Games – uden faktisk at have læst bogen. Og efter at have læst bogen kan jeg let sige, at den virkelig ikke er det. Ja, der er da noget, som minder en smule om. Men vil der ikke altid være nogle ligheder ved bøger i samme genre? Kritikken gjorde mig dog en smule bange for at læse bogen, da jeg var bange for, jeg ikke ville synes om den. Jeg endte dog ud med at synes, at den var fantastisk!

Bogen er virkelig spændende, og jeg var fuldstændig opslugt af den hele vejen igennem. Som sagt har den lidt ligheder med The Hunger Games, men den rummer så meget mere end lige de elementer (unge der skal dræbe hinanden for at overleve). Faktisk synes jeg, den virkede som en blanding af mange forskellige ting – men alligevel virkede den også ret unik. Jeg føler i hvert fald ikke, jeg har læst noget før, som den (i store træk) kan sammenlignes med.

Bogen foregår i moderne tid, hvilket jeg virkelig elskede. Jeg synes, det var så fedt, at det var ‘normale’ og ikke dystopiske samfund, som man hører om, og som bogens personer kommer fra. Desuden var det så fedt, at personerne dermed også har både smartphones og anden moderne teknik til rådighed.

Man følger rigtig mange personer i bogen, hvilket jeg egentlig synes, var rigtig fedt. Det var dog også en smule forvirrende til tider – dog specielt i starten. Efterhånden som jeg fik nogenlunde styr på, hvem og hvordan de forskellige personer var, blev jeg nemlig også meget mindre forvirret. Desuden følte jeg ikke, at min forvirring gik ud og læseoplevelsen. Jeg kunne i hvert fald let nok stadig finde rundt i den overordnede historie.

Bogens sprog var udmærket. Det virkede ikke rigtig som noget specielt, hvilket jeg egentlig synes, var meget godt, da det dermed let stod i baggrunden for historien. Dog var der nogle ting/sætninger, der blev gentaget ret mange gange – hvilket var en smule irriterende. Det forstyrrede nemlig min læsning en smule, men samtidig kunne jeg egentlig også godt se meningen i, at det var gjort på den måde, det var.

Det er ikke kun Spillerne/personerne i bogen, som skal løse koder og gåder. Der er nemlig en virkelig præmie til den person, som først løser bogens gåde og finder nøglen. Dette er ikke noget, jeg selv har tænkt mig at være med til, men jeg synes alligevel, det var ret fedt at se de forskellige koder i bogen. Og hvis man ikke rigtig gider dem som sådan, så er de fleste lette bare at springe over, hvilket jeg virkelig godt kunne lide. Det gør nemlig, at man lidt mere selv kan vælge, om man har lyst til at spille med i virkeligheden.

Alt i alt var det en virkelig fantastisk og super spændende bog, og jeg kan slet ikke vente til den næste udkommer. Jeg vil bare gerne have mere nu!

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5


6 thoughts on ““Endgame: Kaldet” af James Frey og Nils Johnson-Shelton

  1. Eiiijh, hvor jeg bare glæder mig! Det bliver den første bog jeg starter på, når jeg er færdig med “En mand der hedder Ove” – og jeg glæderglæderglæder mig! Fed anmeldelse, og nice at du kommentere det med Hunger Games og anden kritik ^^

    1. Jeg forstår virkelig godt, at du glæder dig! Jeg blev også nødt til at begynde på den med det samme, jeg modtog den 🙂
      Tak for ros. Jeg synes virkelig, det var vigtigt lige at få nævnt lidt af kritikken. Specielt det med Hunger Games, da jeg synes, det er virkelig synd, at den bliver bedømt på, at synopsen lidt ligner en anden.

  2. Super god anmeldelse 🙂

    Jeg må simpelthen både have været blind og døv, jeg havde absolut intet hørt om bogen, før den lige pludselig lå i min postkasse. Men det gjorde bestem heller ikke noget, for jeg gik ind til den uden nogen forventninger. Nogen gange kan hypen omkring en bog virkelig ødelægge hele læseoplevelsen.

  3. Pingback: Nyt i reolen #29 |

Skriv en kommentar