“All Your Perfects” af Colleen Hoover

Denne anmeldelse begyndte jeg på i juli få minutter efter, jeg havde færdiglæst bogen. Den blev dog aldrig skrevet færdig, da jeg indså, at jeg blev nødt til at have den en smule på afstand, før jeg kunne skrive de sidste ord.

Titel: “All Your Perfects” / Forfatter(e): Colleen Hoover / Serie: – / Sideantal: 308 / Forlag: Atria Books / Udgivet: 17.7.2018 / Læst på: Engelsk

THEN: The last thing Quinn expected was to meet the love of her life just outside her fiancé’s door. A year after leaving behind their cheating partners, Quinn and Graham are in a perfect relationship that seems designed by fate.

NOW: Seven years later, their perfect love is threatened by their imperfect marriage. The memories, mistakes, and dreams that they have built up over the years are tearing them apart. The one thing that could save them might also be the very thing that pushes their marriage past the point of no return.

[..]”All Your Perfects” is a powerfully moving story about a broken couple whose future hinges on promises made in the past, reminding us that the enduring power of love is the ultimate savior.

Som jeg skriver dette, har jeg kun netop vendt sidste side i “All Your Perfects”, og jeg er faktisk slet ikke klar til at tale om den. Men jeg kan ikke vente. Heller ikke selvom tårene på mine kinder endnu ikke er tørret ind, og min hjerne er et stort tankemylder. For jeg bliver simpelthen nødt til at dele mine rå og ubehandlede følelser for bogen. Jeg føler nemlig, det er fuldstændig i fortællingens ånd. Bogen giver nemlig et meget intimt og hudløst ærligt indblik i et ægteskab, som er ved at gå i opløsning. Ikke på grund af mangel på kærlighed men nærmere det modsatte.

“Sometimes situations don’t have a positive side. They just have a whole lot of sad sides.”

Bogen er inddelt i ‘Then’ og ‘Now’. I før-kapitlerne ser vi til mens, Quinn og Graham forelsker sig hovedkulds i hinanden og langsomt begynder at danne rammerne om det liv, de gerne vil leve sammen. Nu-kapitlerne giver derimod et indblik i, hvordan deres største drøm dag for dag fortærer hver en bid af både dem og deres ægteskab. Hvilket er en meget stærk måde at beskrive deres historie på. Man oplever nemlig både håbet og drømmene – men også alle tårerne og de knuste hjerter. Desuden er det er så hårdt at opleve, hvordan de går fra at være nyforelskede og glade til at være tomme skaller af dem selv, der ikke ved, hvordan de skal kunne komme videre.

“[..]sadness is like a spiderweb. You don’t see it until you’re caught up in it, and then you have to claw at ypurself to try to break free.”

Det er en rå bog at læse, men samtidig er det så fantastisk, at Hoover har turde skrive den. Det er nemlig en helt ærlig fortælling om, hvordan kærlighed er skrøbelig og let kan smuldre, hvis man ikke passer på den og hinanden. Samtidig er det en enormt vigtig bog, som rigtig mange desværre vil kunne relatere til. Uanset om de har stået i præcis den givne situation eller ej. Selvom bogens handling heldigvis ligger ret langt fra mit eget liv, så kunne jeg i hvert fald drage flere paralleller til tidspunkter i mit eget forhold. Det er jo sjældent, at kærlighed kun er let.

“[..]”What’s the secret to such a perfect marriage?”  The old man leaned forward and looked at me very seriously. “Our marriage hasn’t been perfect. No marriage is perfect. There were times when she gave up on us. There were even more times when I gave up on us. The secret to our longevity is that we never gave up at the same time.””

“All Your Perfects” er uden tvivl min nye yndlingsbog af Colleen Hoover, og indtil videre er det også den bedste bog, jeg har læst i år. Det er dog en bog, der langsomt krøb ind under huden på mig, og faktisk var det først i løbet af de sidste kapitler, den for alvor bed sig fast i mit hjerte. Men det gjorde den så i den grad også dér. Resten af bogen var også helt fantastisk, men det var først omkring slutningen, at den for alvor viste sin eneståendehed. Dog læste jeg en god del af de sidste kapitler ret utydeligt, fordi mine øjne var så fyldte af tårer. Men det er især der, Hoover altid formår at vinde mig fuldstændig.

“I en mørk, mørk skov” af Ruth Ware

Titel: “I en mørk, mørk skov” / Forfatter(e): Ruth Ware / Serie: – / Sideantal:  / Forlag: Gyldendal / Udgivet: 9.3.2018 / Læst på: Dansk

Forfatteren Nora har ikke set Clare i 10 år. Ikke siden den gang Nora brød med sit gamle liv uden at se sig tilbage. Men så dukker en invitation op ud af det blå – til Clares polterabend. Det må være den perfekte anledning for Nora til at genoptage kontakten med sin allerbedste veninde fra skoletiden?

Der er lagt op til en hyggelig og sjov weekend i et hus langt ude i skoven, men der går ikke længe, før der opstår spændinger i den sammensatte venneflok. Er de der på samme præmisser? Hvorfor er Nora inviteret til Clares polterabend, men ikke til brylluppet? Og hvem er det egentlig Clare skal giftes med?

Huset ligger helt isoleret fra omverdenen, der er ingen mobildækning. Og så går noget galt. Helt galt.

Er “I en mørk, mørk skov” revolutionerende inden for thriller-genren – eller i det hele taget? Helt bestemt ikke! Men elskede jeg den alligevel? Ja, ja det gjorde jeg i dén grad! Den endte med at være alt det, som jeg havde håbet på – som netop var, at den ville være en ret klassisk thriller, og det er lige præcis det, som den er.

Plottet er måske ret gennemskueligt. Jeg havde i hvert fald ret hurtigt en idé om, hvordan det hele hang sammen. Men sådan må det altså gerne være nogle gange. Så længe at alt det andet opvejer forudsigeligheden, og det vil jeg helt klart sige, det gjorde. Ydermere tvivlede jeg på både mig selv og historihis retning undervejs – så helt forudsigeligt var det trods alt heller ikke. Jeg kunne i hvert fald godt havde set flere forskellige scenarier, som også ville havde givet god mening.

Jeg tror dog mest, det er en bog, for dem der nyder thrillers for det, de oftest er. Altså for spændingen, farten og de mange chills – og selvfølgelig også for umuligheden af at stoppe med at læse. Bogen sugede i hvert fald mig fuldkommen ind, og således kan de fleste thrillers indfange min interesse og kærlighed.

“I en mørk, mørk skov” er ingen genistreg eller noget kæmpe kulturelt mesterværk. Men hvis man går ind til den med denne indstilling og en forventning om, at det bliver god, let og fængende underholdning, så er jeg sikker på, man nok skal få nogle gode timer i bogens selskab.

“Når en drage drager ud” af Mads L. Brynnum og Mads H. Johansen

Titel: “Når en drage drager ud” / Forfatter(e): Mads L. Brynnum og Mads H. Johansen / Serie: – / Sideantal: 48  / Forlag: Calibat / Udgivet: 17.6.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget og forfatteren.

Når en drage drager ud er en rimbog om sultne zombier, vattede vampyrer, triste trolde og andre sjove og lidt uhyggelige monstre.

“Når en drage drager ud” fangede mig allerede med dens interessante titel, og da jeg fandt ud af, det var en rimbog om adskillige farlige og mindre farlige monstre, så var der ingen tvivl om, det var en bog, jeg måtte have fat i. For altså, hvordan kan man ikke komme til at elske bogen ud fra den beskrivelse?

Nu har jeg efterhånden læst bogen igennem et par gange. Nogle gange kun i udpluk og andre gange ud i én kør, og jeg bliver mere og mere begejstret for hver gang. Brynnum kan virkelig noget med ord, og jeg er blæst helt bagover af, hvor god kvalitet rimene er. Det er ikke bare nogen, der hurtigt er sat sammen på en eftermiddag. Der er uden tvivl lagt masser af tanke og overvejelser i hver enkelt sætning, og det står tydeligt frem. Især når man læser rimene højt. Flowet er nemlig helt fantastisk og giver sådan en god rytme til oplæsningen. Rimene fungerer dog helt bestemt også, selvom de ikke bliver læst højt.

Udover de skønne rim, så er bogen rigt illustreret med alle monstrene og endda på fineste vis. Johansens streg passer helt perfekt til både rimene og bogens overordnede stemning. Desuden er der ikke et eneste af dem, som jeg ikke ville elske at have hængende som plakat.

Bogen kan sagtens læses højt for børn, men afhængig af alderen er der nok et par stykker af rimene, der bør springes over i første omgang. Der er nemlig både ret grusomme rim, men samtidig også en masse sjove rim i bogen. Der er dermed også lidt for enhver. De grusomme kræver bare lidt mere mod, end de sjove af dem gør. Men det er uden tvivl en bog, jeg kan anbefale på det kraftigste. Både for (de lidt modigere) børn men helt klart også for voksne. Jeg har i hvert fald selv hygget mig meget med læsningen af bogen.

“Sendt til tælling” af Kristen Callihan

Titel: “Sendt til tælling” / Forfatter(e): Kristen Callihan / Serie: Game On #1 / Sideantal: 409 / Forlag: Flamingo / Udgivet: 23.8.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Et one night stand mellem stjerne-quarterbacken Drew og den ambitiøse collegestuderende Anna skulle egentlig ikke være mere end det. I hvert fald ikke fra Annas side.

Men Drew har andre planer. Han er en berømthed på campus og vant til at kunne charmere alt og alle. Problemet er, at Anna ikke er interesseret i en plads i spotlightet ved hans side. Drew har derfor sin sværeste kamp foran sig. Han må overbevise kvinden, han er forelsket i, om at det, de har sammen, er mere end bare sex.

Er vi helt sikre på, at Kristen Callihan og Elle Kennedy ikke er den samme person? Det var min første rigtige tanke om bogen, da jeg læste dens beskrivelse, og da jeg havde læst den sidste side. “Sendt til tælling” minder nemlig på så mange måder fuldstændig om “Off Campus”-serien af Kennedy. Hvilket på ingen måde er ment som noget negativt; faktisk er det så positivt ment, som det overhovedet kan være. Jeg elskede nemlig “Off Campus”, og jeg tror faktisk, at jeg elskede “Sendt til tælling” mindst lige så meget. Desuden er ligheden mellem bøgerne kun med til at gøre mig endnu mere vild med “Sendt til tælling”.

Selvom bøgerne minder meget om hinanden, så følte jeg alligevel, at “Sendt til tælling” var helt unik. Historien og temaerne er godt nok set ret mange gange før, men alligevel synes jeg, at de blev beskrevet på en anderledes måde i denne bog. Jeg fik i hvert fald aldrig følelsen af, at dette havde jeg læst før. Måske især fordi Anna og Drew er på den måde, som de er. De er nemlig ret unikke personligheder begge to, og jeg var helt vild med begge deres baggrundshistorier, som gav dem begge en god dybde. Samtidig var det også med til at gøre, at jeg uden at blinke forstod deres handlinger. Også selvom de til tider bare burde havde taget sig lidt sammen.

Bogens sprog mindede også en del om det, jeg oplevede i “Off Campus”. Callihan skriver nemlig med en skøn humor og sødme, som gjorde, at jeg forelskede mig. Både fordi du hun beskiver bogens personer, steder og følelser på en fantastisk måde, men også fordi sproget passer perfekt til fortællingen. Faktisk fik sproget mig til at tænke på, at bogen lige så godt kunne være skrevet af Anna. Sproget passer nemlig med, hvordan jeg forestiller mig, hun skriver. Der flyver rundt med sarkastiske bemærkninger, skønne beskrivelser og en fin lethed, som gør sproget helt fløjlsblødt og nemt at fordøje. Præcis som det gerne skal være i denne type bøger.

Alt i alt var “Sendt til tælling” altså både en sjov, sød og helt fantastisk læseoplevelse. Callihan kan let gå hen og blive endnu en ny yndlingsforfatter – i hvert fald hvis alle hendes bøger er skrevet på denne måde. Derfor glæder jeg mig også allerede helt vildt til, at den næste bog i serien bliver oversat. Jeg skal nemlig helt klart have fingre i den.

“Dark Matter” af Blake Crouch

Titel: “Dark Matter” / Forfatter(e): Blake Crouch / Serie: – / Sideantal: 391 / Forlag: Gyldendal / Udgivet: 16.6.2017 / Læst på: Dansk

Jason Dessen er fysikprofessor i en ikke så fjern fremtid. En dag bliver han kidnappet af ukendte skikkelser og gøres bevidstløs. Derfra udvikler “Dark matter” sig til en science-fiction thriller om alternative universer og glemte forbindelser.

Dessen vågner op i en fremmed verden. Han har en ny kone, men ingen søn. Han hyldes som et geni der har opnået noget ekstraordinært. Men hvad er det for en verden Dessen er endt i og hvilken familie er den rigtige?

“Dark Matter” var lidt af et mysterium for mig, før jeg begyndte på den. Jeg havde nemlig kun hørt meget vage beskrivelser af dens handling, og derfor havde jeg heller ikke selv læst så meget op på den. Bogen skulle nemlig være bedst, hvis man ikke rigtig kendte handlingen på forhånd, men bare valgte at lade sig opsluge af den. Og det har folk ret i! Udover at handlingen egentlig er ret svær at beskrive (især uden at spoile), så giver det også et lag af endnu mere mystik, hvilket kun er med til at gøre det hele endnu mere interessant.

Crouch har nemlig skrevet en bog, som virkelig fucker mAed ens hjerne. Den er skrevet på en måde, hvorpå man aldrig er helt sikker på, hvad der kommer til at ske som det næste – eller hvad det hele egentlig konkret går ud på. Man mærker nemlig tydeligt Jasons forvirring over alt, hvad han oplever, hvilket gør at bogens handling til tider også kan være lidt forvirrende. Dette var dog bare med til at gøre mig endnu mere fanget. Jeg hungrede nemlig efter at finde ud af, hvad der egentlig foregik. Ydermere fik det mig til at gætte til højre og venstre, og selvom jeg vidst på intet tidspunkt ramte rigtigt med mine gætterier, så elskede jeg det.

Bogen handler en del om fysik. Og om fysik, som måske godt kan være lidt kompliceret at forstå fuldkommen. Jeg synes dog, at Crouch trækker det ned på et niveau, hvor det stadig er kompliceret, men alligevel også er ret let at forstå. Desuden formåede han også at gøre hele delen om selve fysikken meget spændende – og jeg er ellers normalt ikke super stor fan af lige netop dette emne. Men faktisk fik jeg helt lyst til at lære mere om det i løbet af min læsning.

“Dark Matter” var altså en vild læseoplevelse! Jeg vidste ikke helt, hvad jeg gik ind til, og jeg sad helt til det sidste uden at have nogen idé om, hvordan det hele ville slutte. Det er virkelig en genialt udtænkt og meget veludført historie, og den bør uden tvivl opleves.