“Skrøbelige skønhed” af Amy Harmon

Titel: “Skrøbelige skønhed” / Forfatter(e): Amy Harmon / Serie: – / Sideantal: 370 / Forlag: Lovebooks / Udgivet: 13.2.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fern har været forelsket i Ambrose, så længe hun kan huske. Han er smuk og uopnåelig, den ubesejrede stjerne på skolens brydehold. Hun er klassens stille pige, en dagdrømmer og en bogorm.

Men da Ambrose efter high school drager i krig i Irak og vender hjem med ar på krop og sjæl, er rollerne pludselig byttet om: Fern er ikke længere den grimme ælling, hun engang var, og Ambrose har mistet sin skønhed i krigen.

Kan Fern nu hjælpe Ambrose tilbage til livet, og kan hun omsider vinde hans hjerte?

Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige om “Skrøbelige skønhed”. Jeg troede, det ville være en bog, jeg ville komme til at elske, men da jeg var halvvejs, var jeg endnu ikke blevet blæst bagover, og det bekymrede mig ret meget. Jeg troede nemlig ikke på, den ville kunne nå det, og egentlig opdagede jeg heller ikke, at den gjorde det – men jeg er ret sikker på, at det var lige præcis det, den gjorde alligevel. Det er ikke sådan en bog, man knuselsker fra side et. Den kryber i stedet langsomt ind på én, og pludselig kan man ikke forstå, hvordan man har kunne leve uden at læse den så længe.

“Jeg tror, det betyder, at vi ikke forstår alting, og det kommer vi heller ikke til. Måske bliver vores hvorfor ikke besvaret her. Ikke fordi der ikke er svar, men fordi vi ikke ville forstå svarene, selv hvis vi havde dem”

Historien mødte ikke helt mine forventninger, da bogen startede et helt andet sted, end jeg havde forventet af den. Hvilket nok var det, der forvirrede mine følelser omkring den lidt. Det var nemlig ikke en dårlig start, og jeg forstår fuldkommen, hvorfor den starter der og ikke senere i historien. Og det kom jeg til at elske den for. I og med den startede meget tidligere i historien, end jeg troede, oplevede jeg nemlig en kæmpe udvikling, som jeg ellers ikke tror ville havde været lige så tydelig. Først og fremmest udviklede personerne sig virkelig meget igennem historien, og ligeledes gjorde både venskaber og romancer også. Hvilket gjorde at især kærlighedshistorien kom til at føles ægte og på ingen måde insta-lovey. Noget som er ret vigtigt for historien.

“[..]det er det fantastiske ved venskaber. Det handler ikke om at være perfekt, og det handler heller ikke om, at gøre sig fortjent til noget.”

Det er en bog, jeg er sikker på, der vil sidde fast i mig længe, og jeg havde det ret svært med at den sluttede. Jeg ville nemlig så gerne have læst endnu mere. Når det er sagt, så sluttede den dog på en helt perfekt måde, og jeg følte, jeg fik lige præcis det af slutningen, som jeg havde håbet på. Jeg har bare ret svært ved at sige farvel til bogens personer, som jeg føler, jeg er kommet så tæt på. Især fordi jeg følte, at jeg lærte dem at kende lidt efter lidt, hvilket også gav mig en meget ægte følelse.

“Det er ikke hjertesorg, hvis der ikke har været glæde. Jeg ville ikke føle det som et tab, hvis ikke der havde været kærlighed.”

Faktisk følte jeg lidt, at personerne virkede meget flade i starten af bogen. Jeg følte ikke rigtig, man kom ind under huden på dem, og jeg havde svært ved at lære dem at kende. Jeg synes nemlig, at der var mest fokus på at få præsenteret deres udseende. Noget som selvfølgelig også er vigtigt, men som trods alt ikke er det vigtigste for mig, når jeg skal lære dem at kende. Når det er sagt, så synes jeg trods alt ikke, der gik særlig længe, før dette skiftede fuldkommen. Det gik nemlig fra, at jeg havde en følelse af ikke at kende personerne, til at jeg følte, de hver og én gav mig en lille del af dem selv, som gjorde at jeg straks følte mig helt tæt på dem. Jeg endte derfor med, rent faktisk at sætte stor pris på, at jeg ikke kendte dem helt lige med det samme.

“Men jeg skal sige dig en ting. De heldige er dem, der ikke kommer hjem igen. Hører du?”

“Skrøbelige skønhed” er altså en bog, som jeg varmt kan anbefale. Den har nemlig lidt af hvert i sig, og jeg er derfor sikker på, den vil falde i god jord hos de fleste. Hver dog opmærksom på, den sætter sig fast, og ikke sådan lige forlader dig igen med det samme.

4 thoughts on ““Skrøbelige skønhed” af Amy Harmon

Skriv en kommentar