“Shadow Army” af Thomas Rathsack

Shadow ArmyTitel: “Shadow Army”
Forfatter(e): Thomas Rathsack
Serie: Michael Plessner – serien #1
Sideantal: 233
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 19.9.2011
Læst på: Dansk

Al Qaida’s eliteenhed, Shadow Army, med Mohammed Jamal Azzam i spidsen angriber den danske ambassade i Islamabad og dræber 11 mennesker.

Tre patruljer fra jægerkorpset indsættes i Task Force Black, og forsøger at få ramt på Mohammed Jamal Azzam, men Al Qaida viser sig stærkere end antaget.

Jeg har haft denne bog stående siden dens udgivelse, og har glædet mig til at læse den. Alligevel har jeg af en eller anden grund ikke fået det gjort før nu, og det forstår jeg virkelig ikke. Den var jo virkelig god!

Det var egentlig ikke fordi, jeg syntes, historien var vildt god. Men bogen fungerede bare, og fik mig lidt til at glemme selve plottet, og bare leve mig ind i den. Det var jo nærmest som om, jeg selv var i kriszonen, og kæmpede sammen med patruljen.

Bogen fastholde mig fra start, da tempoet var højt hele vejen igennem. Selvom tempoet var højt hele vejen igennem, så udviklede spændingen sig dog, og bogen blev bare mere og mere spændende, jo længere jeg kom ind i det. Og til sidst fløj jeg virkelig gennem siderne, fordi jeg bare måtte vide, hvad der ville ske Plessner.

Jeg elskede bogens karakterer. Man kan tydeligt mærke patruljens sammenhold, og at de er vant til at arbejde sammen i forskellige situationer. Desuden, synes jeg, man lærte dem ret godt at kende, og kom til at holde af dem.

Bogens sprog var sådan set også fint. Der var dog noget, der irriterede mig lidt. For det første, var der en del ‘ukendte’ ord (oftest militær sprog), som stod i kursiv, og som for det meste ikke rigtig blev forklaret. Ved nogle af ordene kan jeg godt se, det ville være mærkeligt at komme med en forklaring, men med andre sad jeg og følte, at jeg lidt manglede noget forståelse. Desuden var det bare virkelig irriterende, at de stod i kursiv, da det bare gjorde mig mere opmærksom på dem.

Alt i alt var det dog en virkelig god læseoplevelse, og jeg glæder mig meget til at læse den næste i serien.

 

Skriv en kommentar