“Dig og mig ved daggry” af Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved

Dig og mig ved daggryTitel: “Dig og mig ved daggry”
Forfatter(e): Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved
Serie: –
Sideantal: 310
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 22.10.2013
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Da de hiver os op af Limfjorden, hænger vi stadig sammen. Jeg ved ikke, hvor lang tid vi har ligget i vandet, det er ikke til at sige, man mister ligesom tidsfornemmelsen. En uge. Måske to. Jeg ved det ikke. Retsmedicineren har også svært ved at sige det præcist. Han vil gerne have tilladelse til at fjerne håndjernene, det bliver han ved med at snakke om, det er skide besværligt at håndtere to lig, der hænger sammen på den måde.

Dig og mig ved daggry er den fatale kærlighedshistorie, som Louise aldrig fik fortalt. Før nu. Det er en historie om tilfældigheder, misforståelser, svigt og tilgivelse, og om at elske så vildt og meningsfyldt, at det er værd at dø for.

Første gang jeg så bogen, endnu før den var udkommet, var der ingen tvivl om, at den skulle jeg bare læse. Den lød/lyder som en virkelig rørende, men samtidig også barsk historie. Jeg havde derfor også vildt høje forventninger til den, og havde sådan set allerede forberedt mig på at blive skuffet. Det blev jeg dog på ingen måder!

Det er ved at være én måned siden, jeg læste den færdig, men jeg har simpelthen ikke kunne anmelde den før nu. Det er uden tvivl noget af det værste og mest fantastiske, jeg har læst. Jeg elskede den inderligt, men den gjorde mig samtidig så forfærdelig trist. Jeg måtte læse den med rigtig mange pauser, fordi jeg ikke kunne holde ud at læse særlig meget af gangen. Den var så utroligt rørende.

Historien er så fantastisk, men samtidig noget så grusom. Jeg elsker Louises følelser, og hendes måde at udtrykke sig på. Jeg elsker, hvor meget hun elsker Liam (den anden “hovedperson” – hendes kæreste), uanset hvad der sker. Hun tænker ikke altid super fornuftigt, men på mange måder kan jeg godt forstå de valg, hun træffer. Mit forhold til Liam var meget blandet. Jeg kunne virkelig godt lide ham, men jeg hadede ham samtidig inderligt. Han træffer de dummeste valg, men samtidig virker han bare så utrolig charmerende, og jeg var på ingen måder i tvivl om, han altid bare prøvede at gøre det bedste for ham og Louise.

Bogen foregår i Aalborg, hvilket bare gjorde det hele endnu mere livagtigt, da jeg jo selv bor i byen. Jeg forestillede mig gaderne, og blev så glad for, at jeg ikke selv kender til noget af det, som Louise og Liam går igennem. Desuden synes jeg, det var så rart at læse en bog, der ikke absolut skulle foregå i København eller på Sjælland.

Bogens sprog er virkelig godt. Det er sammenhængende og flydende, og jeg kunne på ingen måder fornemme, at der var to forfattere. Både sproget og historien hang rigtig godt sammen. Samtidig synes jeg, det fungerede rigtig godt, at man startede med at få slutningen af bogen. Jeg synes, den fangede mig endnu mere, fordi jeg netop blev nødt til at vide, hvad der var sket inden, de blev fundet i Limfjorden. Hvilke begivenheder havde ført op til det?

Jeg har ingen idé om, om min anmeldelse giver mening. Det er en af de sværeste, jeg nogensinde har skrevet. Jeg tror ikke, jeg vil komme til at læse bogen igen, da historien simpelthen er for sørgelig – men jeg synes, alle andre skal læse den! Specielt synes jeg, det burde være en bog, som alle unge skal læse. Jeg er overbevist om, den vil få en del til at tænke over, hvad forskellige ting kan ende med.

 

4 thoughts on ““Dig og mig ved daggry” af Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved

  1. Din anmeldelse giver så meget mening for mig, for jeg har det på percis på samme måde med bogen og de personer vi følger. Jeg synes den er så god og sammen så barsk på sammen tid. Så jeg synes at du har skrevet en rigtig god en!

    Jeg blev selv færdig med bogen, og jeg sad og tude de sidste 20 sider, og kunne slet ikke læse ordene, fordi det hele var så trist. Da jeg var færdig, fik jeg lyst til at anmelde den med det samme, så alle kunne læse, hvor fantastisk bogen er.

    Skal du se den på film? De regner med at den bliver lavet om til en spille film.

    1. Det er jeg glad for, du synes!

      Jeg græd ikke, men jeg blev bare så trist af den. Jeg kunne slet ikke beskrive den, da jeg var færdig – jeg manglede virkelig bare ord.

      Jeg ved virkelig ikke, om jeg skal se den, når den kommer. Jeg tror måske egentlig, jeg har fået nok. Desuden er jeg overbevist om, filmen ikke kan leve op til bogen, og alle de følelser der gemmer sig mellem siderne 🙂

Skriv en kommentar