“Uden minder” af Jessica Brody

Unremembered - Uden minderTitel: “Uden minder”
Forfatter(e): Jessica Brody
Serie: Unremembered #1
Sideantal: 335
Forlag: Alvilda
Udgivet: 1.2.2014
Læst på: Dansk

“Freedom Airlines’ flight 121’s tragiske styrt over Stillehavet i aftes er fortsat omgærdet af mystik. Eksperter arbejder i døgndrift på at identificere den foreløbig eneste overlevende passager, en sekstenårig pige. Læger på hospitalet i Los Angeles, hvor den unge kvinde er indlagt, bekræfter, at hun lider af omfattende hukommelsestab og ikke kan huske noget forud for ulykken.”

Ingen ved, hvem pigen er, hvordan hun slap fra flystyrtet med livet i behold, og hvorfor hun hverken står opført på passagerlisten eller i nogen offentlige registre.

Netop som hun er ved at forlige sig med, at hun er helt alene i verden, dukker en ung mand op ud af den blå luft. Han påstår, at de kendte hinanden før flystyrtet. Og at de var forelskede. Men kan hun stole på ham …?

Jeg har virkelig svært ved at finde ud af, hvad jeg synes om denne bog. Den var egentlig ret god, men der var alligevel en del ting, som irriterede mig undervejs, og som hev læseoplevelsen lidt ned for mig.

Det der irriterede mig aller mest var helt klart de forskellige ting Violet (hovedpersonen) kunne/ikke kunne huske. Det virkede simpelthen så random. Nogle af tingene kom dog til at give god mening i løbet af bogen, men andre var bare mærkelige.

Bogens historie var udmærket. Jeg nød i hvert fald at læse den, selvom jeg måske godt kunne have brugt lidt mere kød på den. Det var som om, der ofte blev kørt meget rundt i det samme. Dog synes jeg, det var rart, man fik samlet rigtig mange af de tråde, som bogen har, i slutningen. Dog glæder jeg mig til at se, hvordan historien udspiller sig i de to andre bøger i trilogien, da det nærmest føltes som om, man fik hele historien i denne bog.

Bogens personer kunne jeg ret godt lide. Man kommer ikke så meget ind under huden på de fleste af dem, men alligevel synes jeg, det fungerede ret godt alligevel. Dog var der nogle af personerne, som jeg gerne ville have læst lidt mere om, da de virkede lidt for overfladisk beskrevet. Bogens sprog kunne jeg desuden også ret godt lide. Det var dejlig let, og jeg fløj virkelig gennem siderne. I det hele taget, synes jeg, det passede rigtig godt til bogen.

Selvom jeg stadig er lidt i tvivl om, hvad jeg egentlig synes om bogen, så glæder jeg mig ret meget til at læse de to næste bøger i trilogien.

Bedømmelses hjerter - 3,5 ud af 5

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *