“Sprækker i virkeligheden” af Camilla Wandahl og Caroline Ørsum

Titel: “Sprækker i virkeligheden” / Forfatter(e): Camilla Wandahl og Caroline Ørsum / Serie: – / Sideantal: 144 / Forlag: Facet / Udgivet: 5.3.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

“Siri ser sig omkring. Det synger i sivene. En skæv tone, der skærer sig ind i Siris knogler. Og kulden. Det er endnu koldere, end det var før. Fuglene er helt stille.  Hårene rejser sig i Siris nakke. Langsomt vender hun sig om mod midten af søen. Så skriger hun.”

Siri kan ikke glemme Lina, men så starter en ny pige med mærkelige slangetatoveringer i klassen.

Adams lillesøster går ned til søen om natten og stirrer ned i det grønne lys.

Og Frida sender beskeder på Facebook. Men kan det virkelig lade sig gøre, når hun er død?

SPRÆKKER I VIRKELIGHEDEN er otte noveller, der balancerer på kanten mellem virkelighed og fantasi og inviterer læseren til at tolke med.

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker et godt gys – og især hvis det er gennem børnebøger. Jeg ved ikke helt hvorfor, men der er bare noget ved netop disse bøger, som gør mig virkelig begejstret. Der var derfor heller ikke noget tvivl om, at jeg måtte læse “Sprækker i virkeligheden”. Heller ikke selvom jeg faktisk ikke rigtig forventede, at jeg ville falde så meget for gysene – som dog endte med at være noget mere creepy, end jeg havde forventet. Jeg blev nemlig først og fremmest fanget af, at Camilla Wandahl er den ene af bogens forfattere. Jeg er nemlig vild med hendes skrivestil, så selvfølgelig skulle jeg læse mere af hende. Bogens bagsidetekst var dog det, der overbeviste mig om at læse den med det samme, jeg fik den ind ad døren. Den gjorde mig nemlig med det samme virkelig nysgerrig, og jeg kunne derfor umuligt lade den være ulæst, når jeg hurtigt kunne finde ud af, hvad det hele gik ud på.

Jeg åbnede derfor den første side, og før jeg fik set mig om, havde jeg allerede slugt den første novelle. Og således gik det også med resten af bogen. Når jeg først startede på en novelle, så skulle jeg nærmest bare blinke, og så var den slut igen. Novellerne er godt nok korte, da der er otte fordelt på lige under 150 sider, men det var nu ikke det, der gjorde, at jeg slugte dem. Det var mere, at ingen af dem var til at stoppe med at læse igen. Jeg opdagede nemlig hurtigt, at hver novelle ledte op til et afsluttende twist, som jeg i de fleste tilfælde ikke kunne regne ud. Derfor blev jeg hurtig hooked på dem alle. Man bør dog nok læse dem en smule langsommere, hvis det er muligt. Jeg tror nemlig, jeg gik glip af nogle små detaljer hist og her, og samtidig husker jeg ikke alle noveller lige godt.

Som med alle novellesamlinger var der dog selvfølgelig både fantastiske og mindre gode noveller. Eller sagt på en anden måde var alle novellerne rigtig gode, men der er var nogle af dem, som ikke fangede mig helt lige så meget. Jeg var f.eks. ikke helt så vild med “Hånden”, “Brombærblod” og “Dukke ko”, men til gengæld elskede jeg “Lillesøster”, “Altid” og “Ulven”, og faktisk havde jeg gerne set, at de tre historier havde været meget længere. Jeg var i hvert fald helt trist, da de var slut.

Novellerne er skrevet af enten Wandahl eller Ørsum. De har altså ikke skrevet nogen af dem sammen, hvilket jeg var lidt nervøs for. Men jeg kunne på intet tidspunkt mærke, at novellerne skiftede forfatter. De er alle skrevet i et rigtig godt sprog med samme opbygning, og det fungerer helt vildt godt. Med i opbygningen af novellerne er der desuden lagt en tanke i, at de skal kunne bruges til undervisning. Hvilket ikke er noget, jeg som sådan tænkte over undervejs, men jeg er alligevel sikker på, at de vil gøre sig rigtig godt i danskundervisningen. Der er i hvert fald en masse gode og vigtige emner, som kan tages op under læsningen af bogen.

“Sprækker i virkeligheden” er altså en god solid og ret uhyggelig novellesamling, som det bestemt ikke er sidste gang, jeg har læst.

Skriv en kommentar