“PS: Jeg elsker dig!” af Cecelia Ahern

PS. Jeg elsker dig!Titel: ”PS: Jeg elsker dig!”
Forfatter(e): Cecelia Ahern
Serie: –
Sideantal: 472
Forlag: Bazar
Udgivet: 23.9.2004
Læst på: Dansk

Holly og Gerry havde det perfekte liv. De var lykkeligt gift, boede i Dublin tæt på deres venner og familie, og med fuld fart på hverdagen havde de verden for deres fødder. Troede de. Troede Holly. 

Et par måneder før hun runder de 30, bliver hun forladt af manden der var hendes elsker, hendes bedste ven og faste holdepunkt, og uanset hvad hun gør, kommer han ikke tilbage. Og så alligevel gør han. Et par måneder efter hans død dukker hans sidste gave til hende op: ‘Listen’ – ti breve, hvor manden, der kender Holly bedre end nogen anden, lærer hende at livet går videre. Og med lidt hjælp fra vennerne og familien, der både elsker hende og driver hende til vanvid, bliver vejen til et nyt og spændende liv brolagt med både tårer og latteranfald.

En hjertevarm fortælling om at holde fast, give slip og lære at elske igen.

Jeg havde virkelig store forventninger til denne bog. Jeg elsker nemlig virkelig filmen, og rigtig mange folk havde fortalt mig, at bogen skulle være endnu bedre end den, hvilket bare havde gjort mine forventninger endnu større. Jeg elsker stadig filmen efter at have læst bogen, men filmen kommer slet ikke op på samme niveau som bogen. Bogen er simpelthen så god!

Jeg blev dog ret overrasket over, hvor stor forskel der er på filmen og bogen. Det er nærmest som om, det er to forskellige historier, hvor det bare er de samme personer, man følger, og hvor Listen selvfølgelig spiller en stor rolle. Men det synes jeg absolut ikke gjorde noget, det gjorde jo bare således, at jeg faktisk ikke kendte historien – udover i store træk selvfølgelig. Og selve den historie bogen fortæller, var jeg helt vild med. Den er virkelig fantastisk, og der var faktisk overhovedet ikke noget, som jeg ville have ønsket var anderledes.

Bogen er meget realistisk skrevet, hvilket jeg synes er rigtig godt. Man lever sig virkelig ind i den, og jeg sad virkelig og følte med Holly i både mod- og medgang. Jeg synes nærmest, det føltes som om, man selv var en del af det hele. Jeg sad i hvert fald både med tårer i øjnene og udbrød høje latterbrøl.

Bogen er nemlig også skrevet i et rigtig godt sprog. For det første føles det meget flydende, og for det andet er det virkelig humoristisk. Selvom bogens historie på mange måder er meget trist, så er den skrevet på en måde, så man virkelig ikke kan lade være med at sidde og smile eller grine i løbet af den.

Til sidst er der ikke rigtig andet at sige end: Læs den! Og at jeg også vil have breve, hvis min kæreste dør før mig. Det er jo en rigtig god måde, at få sin partner på rette spor igen.

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5


13 thoughts on ““PS: Jeg elsker dig!” af Cecelia Ahern

    1. 😀
      Jeg er virkelig glad for, jeg fik læst den! Jeg forstår ikke helt, hvorfor jeg har udskudt den så længe. Den var jo så god! 🙂

  1. Åh, det er bare én af de ultimative tøsebøger. SÅ god. <3 Personligt elsker jeg også "Et sted i nærheden" selvom mange andre hader den. 😛

    1. Så må den jo være rigtig god 😉
      Jeg må indrømme, jeg er ret stor fan af genren, så jeg kan nok ikke se helt objektivt på den 🙂

  2. Ja, det gik virkelig godt med at vælge bøger heldigvis. 🙂 Synes det var lidt nervepirrende at skulle vælge en bog til en anden, som læser så meget. Jeg er vandt til at give bøger til folk der har meget få af dem, så jeg kan vælge og vrage som jeg vil næsten. 😛

  3. Har bogen stående i bogreolen, men jeg har aldrig fået den læst. Jeg elsker også filmen, og nu har jeg fået rigtig meget lyst til at læse den, den lyder jo helt fantastisk, og hvor er det fedt, at den adskiller sig fra filmen, så kan man jo stadig blive overrasket 🙂

    1. Åh, hvor er jeg glad for, jeg har fået givet dig lyst til at læse den. Jeg håber virkelig, du vil synes om den 🙂

  4. Pingback: Status på sommerferielæsningen #1 | Boghjørnet
  5. Pingback: Status på sommerferielæsningen #3 | Boghjørnet
  6. Pingback: Status over læsningen i 2013 | Boghjørnet

Skriv en kommentar