Flyvehjørnet holder pause

Den første september 2015 startede Rikke og jeg Flyvehjørnet, som er en månedlig bogudfordring. Et koncept som vi har været virkelig glade for, og som har været super sjovt at afholde hver måned. De sidste to måneder var dog sidste gang – i hvert fald for nu. Flyvehjørnet holder nemlig pause på ubestemt tid fra denne måned af. Måske lukker konceptet helt ned, måske ændrer vi lidt på det, eller måske vender det tilbage i præcis samme form? Det kan kun tiden vise. For nu siger vi i hvert fald farvel.

Det er selvfølgelig ikke en beslutning, der kommer uden grund. Så den får I selvfølgelig. I løbet af et godt stykke tid har mængden af deltagere i udfordringen været meget lille. Vi ændrede derfor udfordringerne til at gælde to måneder ad gangen, i håb om at det ville kunne gøre således, at flere havde mulighed for at deltage. Det gjorde det dog ikke. Og Flyvehjørnet er altså sjovest, når der er nogen, der deltager. Desuden har vi selv været alt for dårlige til at klare udfordringerne, og det sat sammen med, at både mig og Rikkes tid bliver endnu mere begrænset i år, gør at vi ikke rigtig har lysten mere. I hvert fald ikke som det ser ud lige nu. Måske på et andet tidspunkt – hvem ved?

Mange tak til alle dem, som har deltaget i løbet af Flyvehjørnets liv. Uden jer havde det ikke være lige så sjovt. Og husk så at I selvfølgelig altid kan se tilbage på alle de gode stunder på #Flyvehjoernet på Instagram, som indeholder en god stak fantastiske billeder fra deltagerne.

Flyvehjørnet #13

Flyvehjørnet er startet af Rikke og jeg, og går ud på at vi hver måned trækker en magisk seddel fra en lille krukke, hvor udfra der vil blive bestemt månedens udfordring. Alle er meget velkomne til at deltage, og det kræver nødvendigvis ikke andet, end at man deler sin læsning på de sociale medier med #flyvehjoernet.flyvehjoernet-13

I løbet af de sidste to måneder har fokusset for Flyvehjørnet været, at vi skulle læse mindst én bog, som havde et flot cover. Noget som egentlig ikke var så stor en udfordring. Der udkommer jo heldigvis så mange fantastiske flotte bøger hele tiden. Jeg havde dog egentlig tænkt, at jeg ville læse “Alice i Eventyrland” af Lewis Carroll, men det endte med at vise sig, at jeg egentlig slet ikke havde lyst til at læse den, da det kom til stykket. Misforstå mig ikke; jeg vil skam stadig virkelig gerne læse den. Jeg skal bare være i humør til den, og det var jeg ikke på noget tidspunkt i løbet af månederne.

Til gengæld så fik jeg læst en anden bog, som helt sikkert også på alle måder opfylder kravet for udfordringen. Jeg endte nemlig med at læse “Harry Potter and The Cursed Child” af J. K. Rowling og Jack Thorne. Som udover at være en helt fantastisk bog (efter min mening – hvilket jeg vil skrive lidt mere om i et senere indlæg), også har et super skønt cover. Jeg er i hvert fald totalt forelsket i det!

Udfordringen for de to næste måneder har Rikke udtrukket, og den lyder således:

“Læs mindst 30 sider om dagen i én uge.”

En udfordring som jeg personligt har glædet mig helt vildt til, og som samtidig kommer på et helt perfekt tidspunkt. Eftersom mit overskud ikke har været på sit højeste på det sidste, har jeg nemlig stort set ikke fået læst. Ja, faktisk læste jeg ikke én eneste bog færdig i november. Jeg håber derfor meget på, at denne udfordringen kan få sparket min gode læserutine lidt i gang igen. Jeg savner nemlig virkelig min daglige læsning, og 30 sider om dagen ville derfor være helt perfekt. Af den grund håber jeg også på, at jeg kan køre udfordringen lidt mere end bare én uge. Det er jo en rigtig god måde at sørge for, at læsning er en del af ens dagligdag. Vi håber derfor også på, at der er en masse af jer, der har lyst til at deltage. Især fordi vi kan se, at der ikke har været så mange deltagere i de sidste par udfordringer.

Jeg har forresten valgt, at det skal være den illustrerede udgave af “Harry Potter og De Vises Sten” af J. K. Rowling, som jeg læser mindst 30 sider i om dagen. Jeg har nemlig endnu ikke fået læst denne udgave af bogen, men håber meget på at få den næste i julegave, så nu skal det altså være. Desuden synes jeg, den er ret perfekt til december.

Deltagere i september og oktober: | Mit liv, min blog | Xenia’s Bogblog |

Vi ses på #flyvehjoernet!

Flyvehjørnet #12

Flyvehjørnet er startet af Rikke og jeg, og går ud på at vi hver måned trækker en magisk seddel fra en lille krukke, hvor udfra der vil blive bestemt månedens udfordring. Alle er meget velkomne til at deltage, og det kræver nødvendigvis ikke andet, end at man deler sin læsning på de sociale medier med #flyvehjoernet.Flyvehjørnet #12

Jeg gennemførte ikke udfordringen for september, og jeg har ikke lyst til at snakke om det. Ej, det er ikke så dramatisk. Jeg følte bare ikke, at det lige var “Illuminae” af Amie Kaufman og Jay Kristoff, der kom i første række i løbet af måneden. Jeg blev derfor ved med at udskyde den, og pludselig løb jeg tør for måned. Jeg håber dog meget på alligevel snart at få den læst.

I denne måned har jeg fået lov til at trække en seddel fra den magiske krukke. Udfordringen lyder således:

“Læs en bog med et flot cover.”

Vi håber så meget på, at en masse af jer har lyst til at lege med i løbet september og oktober. Jep, vi har valgt at udvide udfordringerne, så de fremover vil vare to måneder. Vi ved fra både os selv og andre, at én måned nemlig godt nogle gange kan være lidt for lidt til at nå udfordringerne. Vi håber derfor på, at der er flere, der har mulighed for at deltage, når man har to måneder til det. Og hvis man læser hurtigt, så er man selvfølgelig meget velkommen til at læse flere bøger til udfordringerne.

De to næste måneders udfordring er én, som vi har glædet os meget til. Ikke mindst til at udvælge en bog i vores reoler, men også til at se, hvilke bøger I vælger. Et flot cover kan jo være mange ting, da vi heldigvis alle sammen har forskellig smag. Men jeg er nu alligevel sikker på, at I alle sammen vil udvælge fantastisk smukke bøger, som bare venter på at blive både læst og vist frem. Vi håber derfor også på, I er ekstra aktiv på Instagram under #Flyvehjoernet i løbet af månederne. Vi vil nemlig så gerne se jeres smukke bøger.

Jeg håber selv på at få læst “Alice i Eventyrland” af Lewis Carrol. Jeg har nemlig en virkelig smuk udgave med illustrationer af Robert Ingpen, som har stået og samlet støv i min samling alt for længe. Jeg tænker derfor, det må være på tide endelig at få læst det klassiske eventyr.

Deltagere i august: | Mit liv, Min blog | Bogfinke | Gunnhildpersson |

Regner I med at deltage i september? Og hvilken bogskønhed påtænker I at læse?

Flyvehjørnet #11

Flyvehjoernet #11Flyvehjørnet er startet af Rikke og jeg, og går ud på at vi hver måned trækker en magisk seddel fra en lille krukke, hvor udfra der vil blive bestemt månedens udfordring. Alle er meget velkomne til at deltage, og det kræver nødvendigvis ikke andet, end at man deler sin læsning på de sociale medier med #flyvehjoernet.

Juli måned gik hurtigt! Og jeg nåede kun at læse én enkelt bog. Heldigvis så synes jeg faktisk godt, den ene bog jeg nåede at få læst kan tælle til udfordringen. Det var nemlig en YA comtemporary, hvilket efter min mening er en helt perfekte årstidsrelateret genre. Bogen, som var “Because I Love You” af Tori Rigby, er måske ikke den mest sommerlige. Men den virkede nu alligevel ret god til udfordringen. Jeg nød i hvert fald at bruge et par sommeraftener i dens selskab.

I denne måned har Rikke udtrukket følgende udfordring:

“Læs en bog af en forfatter, du ikke har læst noget af før.”

Det her er én af de udfordringer, jeg virkelig har glædet mig til. Jeg elsker nemlig at dykke ned i ‘nye’ forfatteres forfatterskaber. Det er jo altid fedt at prøve noget nyt. Især hvis det viser sig, at forfatteren er virkelig god, og endda måske har skrevet andre bøger. Jeg synes i hvert fald, det er så skønt at finde gode forfattere, som jeg efterfølgende kan læse mere af.

Jeg har besluttet, at jeg vil læse “Illuminae” af Amie Kaufman og Jay Kristoff til denne måneds udfordring. Bogen har nemlig stået i min reol siden jul, og nu skal den altså læses! Den lyder jo så spændende. Desuden har jeg også “Starbound”-trilogien af Amie Kaufman og Meagan Spooner stående i reolen. Så det ville jo være godt at komme i gang med Kaufmans forfatterskab.

Deltagere i juli: | Lykkes_boeger | Dittem87 | Oydisjacobsen | Mit liv, min blog |

Skal I læse med i august? Vi ses på #Flyvehjoernet!

Flyvehjørnet #10

Flyvehjørnet #10Flyvehjørnet er startet af Rikke og jeg, og går ud på at vi hver måned trækker en magisk seddel fra en lille krukke, hvor udfra der vil blive bestemt månedens udfordring. Alle er meget velkomne til at deltage, og det kræver nødvendigvis ikke andet, end at man deler sin læsning på de sociale medier med #flyvehjoernet.

Vi har i dag d. 4. juli, og dette indlæg kommer dermed en smule senere end normalt. Hvilket dog ikke skyldes andet, end at jeg er taget på sommerferie, og at sådan en ferie kræver en del planlægning og pakning. Derfor har bloggen lige fået lov til at stå stille, og jeg skylder jer derfor flere forskellige indlæg; heriblandt et indlæg om udfordringen i Flyvehjørnet for juli.

I juni fik jeg desværre ikke læst nogen af de bøger, som jeg overvejede til udfordringen. Istedet landede “Himlen brænder” af Line Kyed Knudsen i min postkasse, og jeg valgte derfor at give mig i kast med den. Jeg har nemlig glædet mig til dens udgivelse siden sommeren sidste år, så jeg kunne ganske enkelt ikke lade være. Jeg endte derfor med at læse om zombier i månedens udfordring, og det var nu også meget godt. Især fordi jeg sjældent læser bøger, som indeholder dette.

Denne måned har jeg udtrukket følgende udfordring, som efter min mening er helt perfekt til juli:

“Læs en årstidsrelateret bog”

Juli og årstidsrelateret bog? Det kan jo kun betyde masser af skønne sommerbøger! Hvilket jo er en helt perfekt udfordring til sommerferien. Ja, faktisk vil jeg nærmest ikke kalde det en udfordring. Jeg er i hvert fald sikker på, at de fleste vil have let ved at læse mindst én bog til udfordringen. Selv håber jeg dog på en hel stak! Man må jo udnytte ferien så meget som muligt. 😉

Jeg ved derfor heller ikke helt præcist, hvilken bog jeg ender med at læse til udfordringen. Lige nu har jeg nemlig lyst til at læse så mange som muligt. Dog kunne det godt tænkes, at jeg f.eks. benytter udfordringen til endelig at få læst noget mere af Morgan Matson. Hendes bøger får jo altid så meget ros.

Deltagere i juni: | lykkes_boeger |  Læsehest med fantasy |

Skal I være med i juli? Vi ses på #Flyvehjoernet!