Flyvehjørnet #12

Flyvehjørnet er startet af Rikke og jeg, og går ud på at vi hver måned trækker en magisk seddel fra en lille krukke, hvor udfra der vil blive bestemt månedens udfordring. Alle er meget velkomne til at deltage, og det kræver nødvendigvis ikke andet, end at man deler sin læsning på de sociale medier med #flyvehjoernet.Flyvehjørnet #12

Jeg gennemførte ikke udfordringen for september, og jeg har ikke lyst til at snakke om det. Ej, det er ikke så dramatisk. Jeg følte bare ikke, at det lige var “Illuminae” af Amie Kaufman og Jay Kristoff, der kom i første række i løbet af måneden. Jeg blev derfor ved med at udskyde den, og pludselig løb jeg tør for måned. Jeg håber dog meget på alligevel snart at få den læst.

I denne måned har jeg fået lov til at trække en seddel fra den magiske krukke. Udfordringen lyder således:

“Læs en bog med et flot cover.”

Vi håber så meget på, at en masse af jer har lyst til at lege med i løbet september og oktober. Jep, vi har valgt at udvide udfordringerne, så de fremover vil vare to måneder. Vi ved fra både os selv og andre, at én måned nemlig godt nogle gange kan være lidt for lidt til at nå udfordringerne. Vi håber derfor på, at der er flere, der har mulighed for at deltage, når man har to måneder til det. Og hvis man læser hurtigt, så er man selvfølgelig meget velkommen til at læse flere bøger til udfordringerne.

De to næste måneders udfordring er én, som vi har glædet os meget til. Ikke mindst til at udvælge en bog i vores reoler, men også til at se, hvilke bøger I vælger. Et flot cover kan jo være mange ting, da vi heldigvis alle sammen har forskellig smag. Men jeg er nu alligevel sikker på, at I alle sammen vil udvælge fantastisk smukke bøger, som bare venter på at blive både læst og vist frem. Vi håber derfor også på, I er ekstra aktiv på Instagram under #Flyvehjoernet i løbet af månederne. Vi vil nemlig så gerne se jeres smukke bøger.

Jeg håber selv på at få læst “Alice i Eventyrland” af Lewis Carrol. Jeg har nemlig en virkelig smuk udgave med illustrationer af Robert Ingpen, som har stået og samlet støv i min samling alt for længe. Jeg tænker derfor, det må være på tide endelig at få læst det klassiske eventyr.

Deltagere i august: | Mit liv, Min blog | Bogfinke | Gunnhildpersson |

Regner I med at deltage i september? Og hvilken bogskønhed påtænker I at læse?

2 thoughts on “Flyvehjørnet #12

  1. Pingback: Månedens TBR #2 December

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *