En rejsende bog #3: #LøveBrødreneRejser

#LøveBrødreneRejserHej alle bogbloggere og/eller bookstagrammers,

Jeg har set en af mine venner tage ud på en rejse, som den fortæller meget rosende om. Alkymisten startede sin rejse i september, og har allerede besøgt en masse skønne bloggere, som har pyntet den så fint. Den har fortalt mig om alle sine fine overstregninger, kommentarer, og andet godt den har fået med sig fra hvert sted, den har besøgt, og jeg er så misundelig.

Jeg har derfor i samarbejde med Simone besluttet, at jeg også vil rive et år ud af kalenderen, og tage ud på mit livs rejse. Jeg er en lettere brugt og lidt ældre bog, og jeg har dermed allerede set en del i mit liv. Jeg føler mig dog på ingen måde færdig, og jeg har en sådan lyst til at sprede min historie til folk. Især fordi jeg rundt omkring i krogene har hørt hvisken om, at der faktisk er en del, der endnu ikke har læst min historie, og det synes jeg faktisk er en anelse for dårligt. Ikke for at være højrøvet eller noget – men jeg bærer bare på sådan en historie, som bare fortjener at blive læst. Jeg mener nemlig selv, at de fleste vil kunne bruge den på en eller anden måde.

Præcis som min ven, så ved jeg ikke, hvad min rejse vil byde på, og hvem jeg vælger at besøge. Men det må tiden vise, og jeg er sikker på, at det nok skal blive fedt uanset hvad. Jeg ved dog, hvor min rejse starter, og jeg har faktisk allerede begyndt den i lørdags. Ved tilfældig lodtrækning blev Louise valgt, og jeg nyder virkelig, at jeg nu har mulighed for at se frem et år med skøn rejseri og masser af oplevelser.

Præcis som Alkymisten, så har jeg nogle få krav til min rejse. Jeg vil gerne kun besøge bogbloggere og bookstagrammere, og jeg vil elske, hvis mine værter har lyst til at dække mine sider med markeringer, overstregninger, kommentarer osv. Desuden har jeg en masse sort/hvide illustrationer, som jeg ville elske at få farvelagt. I det hele taget vil jeg elske at kunne tilføje en masse ting til mig og mine historier, så længe der stadig er mulighed for at læse min fine tekst. Samtidig vil jeg sætte stor pris på, hvis mine værter vil dele min rejse på sociale medier under #LøveBrødreneRejser, så alle kan være med til at følge min rejse. Yderligere regler og krav til mit besøg står beskrevet i et vedlagt brev i mig.

Jeg håber på, I vil have mig på besøg, og at jeg får en god rejse.

Med kærlige boghilsner,
En rejsende bog, Brødrene Løvehjerte.

PS: Læs gerne mit indlæg omkring den første rejsende bog, jeg sendte ud, her.

Endnu en rejsende bog #2: Hvilken bog rejser?

Endnu en rejsende bog #2 Hvilken bog rejserSå har jeg endelig lagt mig fast på, hvilken bog der bliver den næste, jeg sender ud på en rejse rundt i Danmark. Jeg synes godt nok, det har været et svært valg, og jeg har virkelig haft mange bøger oppe at vende; og jeg må indrømme, at jeg egentlig heller ikke er helt sikker på mit valg. Men det bliver jeg nok aldrig. 😉 Dog betyder det, at jeg har valgt jo ikke, at jeg ikke godt kan sende andre bøger ud – for helt ærligt? Så tror jeg ikke, jeg kan lade være med det. Jeg er i hvert fald stadig så begejstret for tanken om, på et tidspunkt at have flere forskellige bøger, som andre læsere har haft glæde af og sat deres præg på. Det kan altså kun være fint.

Mit valg er faldet på Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren. Først og fremmest har en del nævnt den, som værende en af deres favoritter til at blive sendt ud, og samtidig passer det med, at jeg pt. er i gang med at genlæse den, og har under denne (gen)opdaget, hvor meget indhold der egentlig er. Jeg tænker i hvert fald, der kan komme rigtig mange markeringer, kommentarer og fine betragtninger i den, og dem glæder jeg mig meget til. Endvidere passede det ret godt med, at jeg faktisk ejer et ekstra eksemplar af bogen, som jeg derfor også hurtigt vil kunne sende afsted.

Jeg ved dog ikke, hvem bogen skal starte sin rejse hos endnu. Jeg tænker derfor, at I melder ind herunder, hvis I kunne tænke jer at få bogen på besøg, og så trækker jeg lod om én uges tid, hvorefter jeg hurtigst muligt kontakter ‘vinderen’ og får sendt bogen afsted. Reglerne for at deltage er de samme som ved #Alkymistenrejser, og I kan læse om dem her. Endvidere skriver jeg selvfølgelig et brev fra bogen, som bliver lagt ud på bloggen, så I f.eks. kan læse om, hvornår bogen gerne vil sendes hjem igen.

Jeg har desuden brug for hjælp til én ting; jeg plejer at være forholdsvis god til at finde på hashtags, men jeg må indrømme, at jeg er lidt lost på et til denne bog. Så lægger I inde med det perfekte hashtag til denne rejsende bog, så må I meget gerne skrive det som en kommentar herunder. Den eneste regel, der er til dette, er, at det skal være forholdsvis kort, og på en eller anden måde tydeligt forklare, hvilken bog der er snak om. Hashtagget skal bruges på alle sociale medier ifm. bogens rejse, så andre kan følge med i denne.

Jeg håber, I har lyst til at give Brødrene Løvehjerte en god rejse.

Nyt i reolen #41

#41Så blev det tid til endnu en book haul, og denne måned viser jeg jer virkelig mange skønne nye bøger frem. Ja, faktisk viser jeg jer hele 22 nye bøger – rimelig vildt! Jeg havde i hvert fald ingen idé om, at det var så mange. Det er dog ikke alle bøger, jeg på den ene eller anden måde har anskaffet mig i august. Nogle af bøgerne har jeg nemlig fået i løbet af min sommerferie hjemme hos mine forældre; jeg havde bare ikke plads til at slæbe dem med hjem, og derfor er jeg først blevet genforenet med dem nu.

#41.1

Derudover har jeg fået en god stak anmeldereksemplarer, vundet to bøger, fået én i gave af min søde kæreste, og byttet lidt bøger i Arnold Busck. På det seneste har jeg nemlig fået ryddet lidt mere ud i mine bøger, og jeg har således en ret god stak med bøger, der skal videre til andre hjem, hvor de vil blive værdsat lidt mere. Jeg nyder virkelig at bytte bøger væk, på den måde kan jeg nemlig glæde andre, mens jeg samtidig glæder mig selv med de byttebøger, som ryger med hjem i stedet.

  • De overlevende af Chris Weitz. Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Græshoppejunglen af Andrew Smith. Anmeldereksemplar fra Høst & Søn.
  • Jeg henter solen ned af Jandy Nelson. Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Smagen af honning af J.G. Gylling. Anmeldereksemplar fra Forlaget Brændpunkt. Anmeldt her.
  • Monster af Patrick Ness. Anmeldereksemplar fra Plusbog. Anmeldt her.
  • Sarahs skytsengel af Tanja Lønberg Rasmussen. Anmeldereksemplar fra forfatteren.
  • En ny mission af Tanja Lønberg Rasmussen. Anmeldereksemplar fra forfatteren.
  • Du og jeg for evigt af Sarah Engell. Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof.
  • Det stof som drømme er gjort af af Sarah Engell. Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof.
  • I kamp for Kalifatet af Kåre Bluitgen. Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Prinsen af Persien af Jordan Mechner, A.B. Sina, LeUyen Pham og Alex Puvilland.
  • Kapløb med tiden af Michael Hoeye.
  • Parfumen af Patrick Suskind.
  • Den tomme plads af J.K. Rowling.
  • Never Always Sometimes af Adi Alsaid.
  • Hytten af William Poul Young.
  • Før jeg lukker øjnene af S.J. Watson.
  • Slammed af Colleen Hoover.
  • When Jeff Comes Home af Cathrine Atkins.
  • Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren.
  • Vitsvit af Athena Farrokhzad. Vundet på Gyldendals Instagram.
  • Os af David Nicholls. Vundet på Gyldendals Instagram.

Har I læst nogen af ovenstående bøger, og kan de anbefales? Hvilke nye bøger har I selv tilføjet til jeres hylder i august?

Nyt i reolen #36

#36April har været en ret sløv læsemåned, men det betyder på ingen måder, at jeg ikke har fået tilføjet nye bøger til min samling. Jeg benyttede mig nemlig af Arnold Buscks byt-til-nyt tilbud, og kom dermed hjem med to nye bøger til én bogs pris. Desuden solgte Katja lidt ud af hendes bøger, og det kan jeg aldrig sige nej til. Hun sælger i hvert fald ofte en del bøger, som jeg længe har overvejet at tilføje til samlingen, hvilket hun også gjorde denne gang. Og således blev der sendt fem bøger fra Sjælland til Nordjylland.

Derudover er der kommet nogle skønne anmeldereksemplarer hjem, som jeg glæder mig meget til at læse. Især kan jeg på ingen måder vente på, jeg får tid til at dykke ned i Wonder af R.J. Palacio, som jeg har været så heldig at få tilsendt, selvom den officielt først kommer til efteråret.

Jeg forudbestilte også Confess af Colleen Hoover, før den blev udgivet i marts, men grundet forskellige problemer, nåede den først herhjem i midten af april. Den sidste bog var egentlig en fødselsdagsgave til den søde Irene, men den kom desværre skadet hjem fra Saxo, de var dog hurtige til at få sendt en ny afsted, og da min kæreste virkelig gerne ville læse The Giver Quartet af Lois Lowry, valgte jeg at beholde den skadede udgave. Indholdet fejler jo heldigvis ikke noget.

  • Mumitrolden. De tre næste romaner af Tove Jansson.
  • Det burde du have vidst af Jean Hanff Korelitz.
  • Blod på sneen af Jo Nesbø – Anmeldereksemplar fra Modtryk. Anmeldt her.
  • Blogbitch af Sara Kadefors – Anmeldereksemplar fra Høst & Søn.
  • Bogen om børnene i Bulderby af Astrid Lindgren.
  • The Giver Quartet af Lois Lowry.
  • Wonder af R.J. Palacio – Anmeldereksemplar fra Alvilda.
  • Confess af Colleen Hoover.
  • Poison Study af Maria V. Snyder.
  • Magic Study af Maria V. Snyder.
  • Fire Study af Maria V. Snyder.
  • 172 Hours on the Moon af Johan Harstad.

Har I købt/fået nye bøger hjem til samlingen i april? I så fald hvilke?

Nyt i reolen #32

Så er det tid til endnu en book haul! Jeg har nemlig fået mine sidste julegaver hjem (de bøger der blev købt for julegavepenge), og samtidig har jeg en god bunke anmeldereksemplarer, som I endnu ikke har set. Jeg har f.eks. fået en virkelig skøn stak børnebøger fra Turbine, som jeg har nydt at læse.

Faktisk har jeg læst de fleste af bøgerne allerede, hvilket er ret fedt, da jeg jo lige netop har anskaffet mig dem, fordi jeg virkelig gerne vil læse dem. Derfor kommer der heller ikke til at gå specielt længe inden, jeg får læst de bøger i bunken, som jeg desværre endnu ikke har nået.

#32

  • Judging a Book By Its Lover af Lauren Leto.
  • Bogen om Emil fra Lønneberg af Astrid Lindgren.
  • In Real Life af Cory Doctorow og Jen Wang. Anmeldt her.
  • Som stjerner på himlen af Jennifer Niven. Anmeldereksemplar fra Alvilda.
  • The Merciless af Danielle Vega.

#32.1

  • Ned ad floden af Nicholas Oldland.
  • Hvis jeg flytter i en flaske af Christine Lund Jakobsen. Anmeldereksemplar fra Turbine.
  • Verdens bedste bog af Rilla. Anmeldereksemplar fra Turbine.
  • Operation ud-med-Benny af Hilde Vandermeeren. Anmeldereksemplar fra Turbine.
  • Bedstefar farveller af Hans Hansen. Anmeldereksemplar fra Turbine.
  • Paprika Zola Elvira #1 af Marie Duedahl. Anmeldereksemplar fra Turbine.
  • Paprika Zola Elvira #2 af Marie Duedahl. Anmeldereksemplar fra Turbine.

Har I tilføjet nogen nye bogskatte til jeres samling for nylig? Hvilke?