Nyt i reolen #41

#41Så blev det tid til endnu en book haul, og denne måned viser jeg jer virkelig mange skønne nye bøger frem. Ja, faktisk viser jeg jer hele 22 nye bøger – rimelig vildt! Jeg havde i hvert fald ingen idé om, at det var så mange. Det er dog ikke alle bøger, jeg på den ene eller anden måde har anskaffet mig i august. Nogle af bøgerne har jeg nemlig fået i løbet af min sommerferie hjemme hos mine forældre; jeg havde bare ikke plads til at slæbe dem med hjem, og derfor er jeg først blevet genforenet med dem nu.

#41.1

Derudover har jeg fået en god stak anmeldereksemplarer, vundet to bøger, fået én i gave af min søde kæreste, og byttet lidt bøger i Arnold Busck. På det seneste har jeg nemlig fået ryddet lidt mere ud i mine bøger, og jeg har således en ret god stak med bøger, der skal videre til andre hjem, hvor de vil blive værdsat lidt mere. Jeg nyder virkelig at bytte bøger væk, på den måde kan jeg nemlig glæde andre, mens jeg samtidig glæder mig selv med de byttebøger, som ryger med hjem i stedet.

  • De overlevende af Chris Weitz. Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Græshoppejunglen af Andrew Smith. Anmeldereksemplar fra Høst & Søn.
  • Jeg henter solen ned af Jandy Nelson. Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Smagen af honning af J.G. Gylling. Anmeldereksemplar fra Forlaget Brændpunkt. Anmeldt her.
  • Monster af Patrick Ness. Anmeldereksemplar fra Plusbog. Anmeldt her.
  • Sarahs skytsengel af Tanja Lønberg Rasmussen. Anmeldereksemplar fra forfatteren.
  • En ny mission af Tanja Lønberg Rasmussen. Anmeldereksemplar fra forfatteren.
  • Du og jeg for evigt af Sarah Engell. Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof.
  • Det stof som drømme er gjort af af Sarah Engell. Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof.
  • I kamp for Kalifatet af Kåre Bluitgen. Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Prinsen af Persien af Jordan Mechner, A.B. Sina, LeUyen Pham og Alex Puvilland.
  • Kapløb med tiden af Michael Hoeye.
  • Parfumen af Patrick Suskind.
  • Den tomme plads af J.K. Rowling.
  • Never Always Sometimes af Adi Alsaid.
  • Hytten af William Poul Young.
  • Før jeg lukker øjnene af S.J. Watson.
  • Slammed af Colleen Hoover.
  • When Jeff Comes Home af Cathrine Atkins.
  • Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren.
  • Vitsvit af Athena Farrokhzad. Vundet på Gyldendals Instagram.
  • Os af David Nicholls. Vundet på Gyldendals Instagram.

Har I læst nogen af ovenstående bøger, og kan de anbefales? Hvilke nye bøger har I selv tilføjet til jeres hylder i august?

14 thoughts on “Nyt i reolen #41

  1. En dejlig stor bogstak du har fået samlet sammen der.
    Jeg glæder mig til at finde tid til at komme igang med Jeg henter solen ned, den står som den næste bog når jeg lige har færdiglæst den jeg er igang med. 😉

    1. Meget 😀
      Jeg glæder mig også MEGET til at komme videre i “Jeg henter solen ned” – desværre har jeg bare ikke rigtig hverken tid eller overskud til læsning lige pt. Men det kommer forhåbentlig snart igen. Det jeg nåede af den, var i hvert fald rigtig godt 🙂

  2. Det var da godt nok en helt fantastisk stor stak bøger!
    Den eneste af dem jeg har læst, er Monster, og den var jeg meget begejstret for! Mange af dem står dog på min TBR, så det bliver spændende at høre hvad du synes om dem efterhånden som du får dem læst 🙂

  3. Sikke en fantastisk samling! Misundelsen vil nærmest ingen ende tage herfra – især fordi august måned for mig har været lig med totalt shoppestop og dermed 0 nye bøger. Jep, mit hjerte bløder en lille smule, haha.

    // http://www.moonlitmadness.dk

    1. Jeg glæder mig virkelig også til “Parfumen”. Det var egentlig ikke én, jeg havde overvejet at læse. Men da den stod helt gratis i Arnold Busck, så måtte den altså bare med hjem – beskrivelsen af den lød nemlig virkelig spændende 🙂

  4. Ikke dårligt! Jeg har ikke købt bøger her i august, men bestiller en stak i løbet af september, så jeg er klar til efterårslæsningen 🙂

    Mvh.
    Den lille Bogblog

  5. ‘Brødrene Løvehjerte’ er en fantastisk bog! Og så har jeg også ‘Kapløb med tiden’ stående på reolen – jeg har bare aldrig fået den læst! 🙂

    1. Jeg har faktisk et lidt lunkent forhold til “Brødrene Løvehjerte” – så jeg håber, det bliver bedre, når jeg genlæser den 🙂
      Jeg ved intet om “Kapløb med tiden”, den så bare virkelig fin ud, og var teknisk set gratis 🙂

Skriv en kommentar