Flyvehjørnet #2

Flyvehjoernet #2Flyvehjørnet er startet af Rikke og jeg, og går ud på at vi hver måned trækker en magisk seddel fra en lille krukke, hvor udfra der vil blive bestemt månedens udfordring. Alle er meget velkomne til at deltage, og det kræver nødvendigvis ikke andet, end at man deler sin læsning på de sociale medier med #flyvehjoernet.

Så blev det d. 1. igen, og det betyder, at det er tid til en ny udfordring i #Flyvehjoernet! Jeg har glædet mig meget til at afsløre oktobers udfordring for jer, for Rikke har trukket en virkelig genial seddel til denne måned. Den burde i hvert fald være meget let for os alle at gennemføre. Men før jeg afslører, hvordan udfordringen lyder, skal vi lige tage et kig på, hvordan september gik.

Jeg kan sige så meget, at jeg stadig er i gang. Som tidligere nævnt har den sidste måned været travl, og jeg har derfor næsten heller ikke læst noget. Og når jeg så har læst, så har det ikke rigtig været i nogle af mine “gamle” bøger – jeg har nemlig så mange nye, jeg vil og bør læse i øjeblikket. Der gik derfor også en god del af måneden, før jeg overhovedet fik begyndt på månedens bog.

Jeg fik dog startet på Tre små cyklister af Terese Philipsen, hvilket jeg er rigtig glad for. Jeg er nemlig pt. 22% inde i den, og den virker virkelig spændende! Jeg hører den dog som lydbog, da jeg stod og manglede en ny lydbog at høre, og den derfor virkede som et oplagt valg. Det betyder dog så også, at det går noget langsommere, end det nok ellers ville havde gjort, hvis jeg selv læste den; men det gør mig nu ikke så meget. Det vigtigste er, at jeg er i gang, og at jeg nyder den.

Men lad os nu få afsløret udfordringen fra oktober, som lyder således:

“Læs en bog du har anskaffet dig for nylig.”

Jep, vi skal altså i denne måned have fat i én eller flere af vores helt nye bøger. Og det kan da virkelig kun blive godt! Jeg glæder mig i hvert fald meget. Problemet bliver nok mere at vælge, men så må jeg jo bare læse flere; hvilket jeg jo uden tvivl alligevel havde planer om. Så det er jo helt perfekt; hvilket jeg virkelig også håber, at I synes.

I denne måned har følgende deltaget i #Flyvehjoernet (smid endelig en kommentar, hvis jeg har overset dig – så kommer du på listen): Mit liv min blogAnika Eibe, @glaerke, @pipalukbooks, @joandjosefsen, @momse72, @chrismeme, @bjorkegholm, @xeniasvensson, @ijoergensen85 og @metteemhaette.

Skal I være med i udfordringen for oktober?

17 thoughts on “Flyvehjørnet #2

  1. ÅH! Jeg er helt tosset med billedet 😀

    Jeg glæder mig sådan til denne måneds udfordring! Den klarer vi snildt 😉

  2. Uh, Simone, nu tror jeg endelig jeg skal være med!
    Det er jo d. 1/10, og i dag Isla og Jagten på Lykke udkommer – så den skal jeg til boghandleren efter, og dermed må den være min udfordring :o) Hurraaaa…
    Tak for en fed blog. /Marie

  3. Haha, den er jo næsten umulig ikke at “komme til” at deltage i. Skønt! Om ikke før, så deltager jeg i hvert fald under månedens readathon – jeg har bare ikke helt besluttet mig for endnu, hvilke bøger jeg vil læse. Dilemma! :b

    // http://www.moonlitmadness.dk

    1. Det er den nemlig 😉 Men ja, det er altid et virkelig stort dilemma at vælge; man vil jo bare gerne læse alle bøgerne med det samme. Sådan har jeg det i hvert fald selv 😛

  4. Kan ikke være mere perfekt 😀 For ikke så lang tid siden købte jeg mig to nye bøger som bare har stået på reolen og set meget indbydende ud 😀

  5. Jeg skal så meget være med. Det er jo nemt nok at finde en ny bog på min reol 🙂 Det største problem er, at vælge hvilken en af dem *griner*

      1. Jeg syntes bare det er super fedt at være med og så kan vi jo i fællesskab læse. Det er faktisk rart for mig, at jeg ved andre også læser ?

  6. We en udfording jeg kan være med på 😀 Den brude være nem, men det bliver svært at vælge en bog, med alle de valg muligheder der af bøger 😛 “host host blandt andet fra bloggertræf”

Skriv en kommentar