Flyvehjørnet #6

Flyvehjørnet #6 - KopiFlyvehjørnet er startet af Rikke og jeg, og går ud på at vi hver måned trækker en magisk seddel fra en lille krukke, hvor udfra der vil blive bestemt månedens udfordring. Alle er meget velkomne til at deltage, og det kræver nødvendigvis ikke andet, end at man deler sin læsning på de sociale medier med #flyvehjoernet.

Er det bare mig, eller er februar fløjet afsted? Jeg synes nærmest lige måneden startede, og nu er den allerede slut igen, og vi træder ind i den første forårsmåned. Det er altså lidt vildt, og jeg har nogle gange lidt svært ved at følge med. Af den grund nåede jeg heller ikke helt at læse den bog færdig, som jeg udvalgte til udfordringen i den forgangne måned. Men den bliver selvfølgelig læst færdig i dag, for i skrivende stund mangler jeg faktisk kun fire kapitler.

Valget faldt på Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren, da jeg pludselig fik virkelig meget lyst til at dykke ned i bogen endnu engang. Og faktisk viste det sig, at jeg stort set har glemt historien fuldstændig, så det er et virkelig godt gensyn, omend jeg dog stadig finder nogle dele af historien en smule kedelige og langtrukne. Men jeg kan helt sikkert også se de fantastiske elementer, som bogen indeholder. Desuden skal jeg helt sikkert også prøve at have opstået filmen, så jeg kan få genset den.

Denne gang har jeg fået lov til at trække en seddel fra den ‘magiske’ krukke, og det førte til denne skønne udfordring:

“Læs en bog af en dansk forfatter.”

Præcis som i sidste måned, så er jeg virkelig også glad for denne måneds udfordring. Først og fremmest er den jo ret åben, og samtidig kan jeg bare så godt lide tanken om at dedikere i hvert fald lidt af måneden til alle de fantastiske forfattere, vi har i Danmark. Endnu engang er jeg dog også lidt usikker på, hvad jeg skal læse; netop fordi udfordringen er så åben.

Jeg tænker dog, udfordringen er en perfekt anledning til måske at kaste mig over Kenneth Bøgh Andersens forfatterskab, eller måske endelig få læst 21 måder at dø af Sarah Engell, som jeg har ville læse længe. Jeg kunne dog også godt finde på at dykke ned i danske novellesamlinger som f.eks. Det du ikke ved eller Historier til drenge #2, for at kunne opleve lidt forskelle danske forfattere. Ellers kunne jeg måske også bare læse et ton af Jürgensen; det er jo en oplagt mulighed. Åh, alle de valg – nu må vi se, hvad jeg ender med.

Deltagere i februar: | Wondrous Bibliophile | Mit liv, Min blog | Bachs bøger | Krammerjunk | Bjorkegholm | Michlauritsen | Xclaus1990 | Asta_lemvigh |

Regner I med at deltage i månedens udfordring, og hvilken bog overvejer I at læse?

Flyvehjørnet #5

Flyvehjoernet #5Flyvehjørnet er startet af Rikke og jeg, og går ud på at vi hver måned trækker en magisk seddel fra en lille krukke, hvor udfra der vil blive bestemt månedens udfordring. Alle er meget velkomne til at deltage, og det kræver nødvendigvis ikke andet, end at man deler sin læsning på de sociale medier med #flyvehjoernet.

Det er blevet februar, hvilket betyder at #Flyvehjørnet er tilbage fra jule-eksamens-ferie! Jeg har personligt glædet mig meget til en ny udfodring; især fordi jeg jo har lovet mig selv, at jeg hver måned skal nå at få læst mindst én bog til den givne udfordring. Jeg er nemlig sikker på, det vil være rigtig godt for mig, at prøve at udfordre mig læsning bare en anelse.

Denne måned har Rikke fået æren af at trække en magisk seddel med en udfordring, og det førte til følgende:

“Læs en bog der er blevet filmatiseret.”

Udfordringen for denne måned er en af dem, jeg personligt har glædet mig rigtig meget til. Der er nemlig så mange film baseret på bøger, som jeg gerne vil se, men ved de fleste af dem, vil jeg først have læst bogen. Jeg har derfor også altid rigtig mange bøger på min TBR, som er blevet filmatiseret. Grundet dette har jeg lidt problemer med at finde ud af, hvilken bog jeg egentlig vil læse. Der er jo en del at vælge mellem. Jeg regner dog med, det nok bliver en af dem, som har stået og samlet støv på hylden alt for længe. Hvilken, det bliver, er dog et godt spørgsmål, så følg med på Instagram for at se, hvilken det ender med.

Bogen kan forresten både være lavet til en film og/eller en TV-serie, og filmatiseringen behøver ikke at være kommet endnu. Det er dog selvfølgelig nok sjovest, hvis den udkommer senest her i 2016. Udfordringen ville derfor f.eks. også være god til, lige at nå at få læst nogle af de bøger, hvis film kommer her lige om lidt, så man kan være helt klar på disse.

Deltager I i denne måned, og hvad planlægger I evt. at læse?

Flyvehjørnet #4

Flyvehjoernet #4Flyvehjørnet er startet af Rikke og jeg, og går ud på at vi hver måned trækker en magisk seddel fra en lille krukke, hvor udfra der vil blive bestemt månedens udfordring. Alle er meget velkomne til at deltage, og det kræver nødvendigvis ikke andet, end at man deler sin læsning på de sociale medier med #flyvehjoernet.

Så gik vi endnu engang ind i en ny måned (ja, jeg er lidt bagud med alt i øjeblikket), og så endda december – glædelig jul! Det betyder jo normalvis, at der kommer en ny udfordring i Flyvehjørnet. Det gør der dog desværre ikke hverken denne måned eller til januar. Flyvehjørnet holder nemlig en pause henover julen og eksamensperioden, da hverken mig eller Rikke har tid eller overskud til vores lille udfordringsleg – og det er jo synd. Desuden regner vi med, at de fleste af jer nok bruger december på at få læst en masse gode julefortællinger, og det skal der jo også være tid til. Flyvehjørnet vender dog stærkt tilbage med en ny udfordring til februar i det nye år.

Selvom der ikke kommer en ny udfordring denne måned, betyder det dog ikke, at vi ikke lige skal kigge kort tilbage på den forgangne måned. Heller ikke selvom det ikke gik super godt – i hvert fald ikke for mig! Altså jeg fik læst Jeg er døden af Chris Carter, som teknisk set godt kan gå som værende en del af udfordringen; jeg var dog allerede startet på den, da måneden startede. Så det er en smule snyd. 😉 Men jeg kan fortælle, at den var virkelig god, og det er jo det vigtigste.

Deltagere i november: | Chrismeme | Michlauritsen | BogslottetMomse72 | Mit liv, Min blog |

Vi ses til februar #flyvehjoernet!

Flyvehjørnet #3

Flyvehjoernet #3Flyvehjørnet er startet af Rikke og jeg, og går ud på at vi hver måned trækker en magisk seddel fra en lille krukke, hvor udfra der vil blive bestemt månedens udfordring. Alle er meget velkomne til at deltage, og det kræver nødvendigvis ikke andet, end at man deler sin læsning på de sociale medier med #flyvehjoernet.

Så gik vi ind i en ny måned, og I ved alle hvad det betyder. Det er tid til endnu en ny udfordring i Flyvehjørnet! Før vi når så langt skal vi dog lige kigge tilbage på den forgangne måneds udfordring, som jo bekendt virkede meget let at udføre. Og det var den virkelig også – faktisk var den så let, at jeg på trods af, at jeg ikke har læst særlig meget på det sidste gennemførte den op til flere gange. Jeg kan derfor heller ikke helt finde ud af, hvilken bog jeg egentlig vil lade tælle som værende til udfordringen.

Jeg tror dog, jeg vil lade Fantastiske skabninger og hvor de findes og Quidditch gennem tiderne af J.K. Rowling være dem, som tæller som gennemførelsen af udfordringen. Jeg modtog nemlig disse bøger ret kort tid før, jeg begyndte at læse dem. De er jo Harry Potter relaterede, så jeg kunne slet ikke vente.

Men nu må det være tid til at afsløre udfordringen for november, som lyder således:

”Læs den senest udkomne bog i en serie.”

Vi skal altså have fat i vores serier denne måned; noget jeg faktisk frygter en anelse. Ikke fordi det er serier, mere fordi det altid er så svært at skulle vente på den næste bog i disse. Man vil jo bare gerne læse direkte videre i serien; eller sådan har jeg det i hvert fald oftest. Men så er det jo godt, at man også kan vælge at bruge udfordringen til måske at få færdiggjort én eller flere af de serier, som man længe har haft lyst til at læse færdig, men som man af en eller anden grund er blevet ved med at udskyde.

Jeg ved ikke helt selv, hvad jeg gør. Det kunne være fedt at få afsluttet bare én enkelt serie, men på den anden side har jeg en del serier, hvor jeg mangler at læse den seneste udkomne bog – også selvom jeg har ventet på den længe. Så det ender nok med at blive sådan, jeg gennemfører udfordringen. Jeg synes i hvert fald også, at jeg kan høre Himmelnøglen (Endgame #2) af James Frey og Nils Johnson-Shelton stå og kalde på mig ude i reolen, så måske får den lov til at blive bogen.

Deltagere i oktober: | Momse72 | Chrismeme | Joandjosefsen | Pipalukbooks | Mabrsa | Asta_lemvigh | Xeniasvensson | glaerke | anikaeibemetteemhaette | Mit liv, Min blog |

Skal I være med i udfordringen for november?

Flyvehjørnet #2

Flyvehjoernet #2Flyvehjørnet er startet af Rikke og jeg, og går ud på at vi hver måned trækker en magisk seddel fra en lille krukke, hvor udfra der vil blive bestemt månedens udfordring. Alle er meget velkomne til at deltage, og det kræver nødvendigvis ikke andet, end at man deler sin læsning på de sociale medier med #flyvehjoernet.

Så blev det d. 1. igen, og det betyder, at det er tid til en ny udfordring i #Flyvehjoernet! Jeg har glædet mig meget til at afsløre oktobers udfordring for jer, for Rikke har trukket en virkelig genial seddel til denne måned. Den burde i hvert fald være meget let for os alle at gennemføre. Men før jeg afslører, hvordan udfordringen lyder, skal vi lige tage et kig på, hvordan september gik.

Jeg kan sige så meget, at jeg stadig er i gang. Som tidligere nævnt har den sidste måned været travl, og jeg har derfor næsten heller ikke læst noget. Og når jeg så har læst, så har det ikke rigtig været i nogle af mine “gamle” bøger – jeg har nemlig så mange nye, jeg vil og bør læse i øjeblikket. Der gik derfor også en god del af måneden, før jeg overhovedet fik begyndt på månedens bog.

Jeg fik dog startet på Tre små cyklister af Terese Philipsen, hvilket jeg er rigtig glad for. Jeg er nemlig pt. 22% inde i den, og den virker virkelig spændende! Jeg hører den dog som lydbog, da jeg stod og manglede en ny lydbog at høre, og den derfor virkede som et oplagt valg. Det betyder dog så også, at det går noget langsommere, end det nok ellers ville havde gjort, hvis jeg selv læste den; men det gør mig nu ikke så meget. Det vigtigste er, at jeg er i gang, og at jeg nyder den.

Men lad os nu få afsløret udfordringen fra oktober, som lyder således:

“Læs en bog du har anskaffet dig for nylig.”

Jep, vi skal altså i denne måned have fat i én eller flere af vores helt nye bøger. Og det kan da virkelig kun blive godt! Jeg glæder mig i hvert fald meget. Problemet bliver nok mere at vælge, men så må jeg jo bare læse flere; hvilket jeg jo uden tvivl alligevel havde planer om. Så det er jo helt perfekt; hvilket jeg virkelig også håber, at I synes.

I denne måned har følgende deltaget i #Flyvehjoernet (smid endelig en kommentar, hvis jeg har overset dig – så kommer du på listen): Mit liv min blogAnika Eibe, @glaerke, @pipalukbooks, @joandjosefsen, @momse72, @chrismeme, @bjorkegholm, @xeniasvensson, @ijoergensen85 og @metteemhaette.

Skal I være med i udfordringen for oktober?