“Eloise” af Judy Finnigan

Titel: ”Eloise”
Forfatter(e): Judy Finnigan
Serie: 
Sideantal: 341
Forlag: Forlaget Turbulenz
Udgivet: 11.6.2013
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra Saxo.

Hvilke hemmeligheder tog Eloise med sig i graven?

Cathy er sønderknust, da hun mister sin bedste vendinde til brystkræft. Hun begynder at få foruroligende drømme om Eloise og mistænker, at der måske er en anden og mere uhyggelig årsag til hendes død. Cathy beslutter sig for at udforske Eloises mystiske fortid på egen hånd. Da hun nærmer sig sandheden og den store og tragiske hemmelighed, Eloise gemte på, befinder hun sig pludselig i stor fare.

Nu er der gået noget tid, siden jeg læste bogen færdig, og jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig kan finde ud af, hvad jeg mener om den. Altså bogen var sådan set god nok, jeg havde nok bare forventet noget andet af den. Jeg havde nemlig forventet, at bogen var en form for spændingsroman, og jeg blev derfor en smule skuffet. Romanen er da spændende, men det er mere en kærlighedsfortælling, og jeg synes desværre ikke, at selve spændingen er ikke en specielt stor del af romanen.

Desuden havde jeg et lidt anstrengt forhold til Cathy, og forstod ikke altid helt hendes handlinger. Altså jeg forstod godt, at hun virkelig havde et behov for at finde ud af, hvad der var sket med Eloise, men jeg forstod ikke rigtig, hvorfor hun ville gå så langt, og være tæt på at ødelægge sit eget liv for det.

Der er rigtig meget intertekstualitet i bogen, hvilket jeg egentlig plejer at være stor fan af, men i denne bog synes jeg altså, det bliver en lille smule for meget. Jeg synes egentlig, idéen med det er rigtig god, da litteratur og især nogle bestemte værker, har betydet rigtig meget for Cathy og Eloise, og det dermed passer ret godt ind. Jeg synes bare godt, noget af det kunne have været fjernet – jeg er i hvert fald sikker på, at det ikke ville have gjort noget dårligt for historien.

Bogen havde et rigtig godt sprog, og jeg synes, den var dejlig let at læse. Dog må jeg indrømme, at jeg synes, den var ret langsom om at komme ordentlig i gang, og de første ca. 100 sider kedede mig en smule. Herefter gik tempoet dog noget hurtigere – specielt fordi jeg hele tiden blev nødt til at læse videre, for at finde ud af hvad der helt præcist var sket med Eloise, og hvad hendes hemmelighed var. Jeg synes dog, det var ret let at gætte, hvad det mystiske ved Eloises død var, og jeg tror faktisk, jeg havde gættet det i de første kapitler i bogen. Jeg havde dog svært ved at finde ud af, om jeg egentlig havde ret i det, og derfor flød læsningen nok også lidt hurtigere. Jeg var jo nysgerrig.

Jeg vil gerne anbefale bogen, da jeg egentlig synes, den var rimelig god. Man skal bare være forberedt på, at det altså ikke er en spændingsroman, og tempoet derfor heller ikke er efter dette.

 

6 thoughts on ““Eloise” af Judy Finnigan

  1. Jeg elsker også intertekstualitet, men det skal nu helst være flettet dybt nok ned i teksten. Og det lyder det ikke som om, dette var. Æv.

    1. Jeg synes desværre, det var alt for tydeligt i denne. Det plejer ellers for det meste at være så godt, og jeg kan ofte sidde og blive helt glad over, at forfattere/andre roser hinandens værker på den måde 🙂

  2. Tusind tak og i lige måde! Jeg kunne også snildt ta’ en tur mere, for jeg er helt enig, dén tur var sørme noget specielt! 🙂

  3. Jeg er også i gang med denne bog og er helt enig med dig indtil videre. På trods af at den er skrevet i et let sprog og er nem at læse, så er der ikke så meget “go” i den. Glæder mig til at blive færdig og skabe et samlet indtryk.

  4. Jeg er også begejstret over udgaverne og kan anbefale dig at se filmen, hvis du er nysgerrig efter at finde ud af mere, selvom jeg dog ikke ved i hvilket omfang bog og film følges ad. 🙂

Skriv en kommentar