September er endt med at være ret rodet på bogfronten. Jeg har nemlig været alt for dårlig til at få skrevet ned, hvad postbuddet har bragt med sig i løbet af måneden. Jeg er derfor heller ikke helt sikker på, jeg har husket alle bøger i dette indlæg. Men ellers må de jo bare komme med i næste måned. Desuden kan jeg hurtigt tælle mig frem til, at hele 15 bøger af joinet min samling i september – og det er altså en helt god stak, så lad os bare komme i gang.
I løbet af måneden er der kommet en fin lille stak bøger til samlingen, som har fået plads i Tims bogreol. Først og fremmest har Byens Forlag sendt med “De små i zoo” af Jonatan Tylsgaard Larsen, som er en rigtig fin lille bog om de oversete dyr i zoo. Desuden har Høst og Søn sendt os “Godnat og sjov godt” af Lars Daneskov, som vi glæder os til at læse. Månedens bog fra Plusbog endte med at blive “Lille frøken Pingelpot” af Marianne Iben Hansen, fordi den simpelthen bare måtte være i vores samling.
Alvilda har i den grad også forkælet igen i denne måned. Der er både ankommet en virkelig fin paperbackudgave af “Vildheks” af Lene Kaaberbøl, og lidt mere W.I.T.C.H. kærlighed i form af “Stenfalken” og “Den gyldne føniks”, som også er skrevet af Lene Kaaberbøl. Ydermere har de sendt “De rullende byer” af Philip Reeve, som lyder ret interessant, samt “Arlo Finch i flammernes dal” af John August, hvis bagsidetekst jeg også er ret fanget af.
Af Gyldendal har jeg også modtaget to super skønne overraskelsespakker. Den første indeholdende “Meget gode liv” af J. K. Rowling, som jeg længe har haft lyst til at læse. Den skulle nemlig eftersigende være ret inspirerende, så det er fedt, den endelig findes på dansk. I den anden pakke fandt jeg “Ravnenes hvisken #3” af Malene Sølvsten, som jeg også er enormt glad for at have i min samling. Også selvom jeg stadig kun har læst den første bog i serien. Jeg har også modtaget en overraskelse fra Turbine, som indeholdte “Drengen fra Krematorium D” af Henriette Rostrup, som lader til at være en spændende bog med masser af fart over feltet.
Fra CarlsenPuls har jeg modtaget et forhåndseksemplar af “Hvis det er os” af Adam Silvera og Becky Albertalli, hvilket var en vidunderlig overraskelse. Jeg havde nemlig overhovedet ikke luret, den var på vej, så det var så fedt pludselig at stå med et eksemplar en hel måned før dens udgivelse. Høst & Søn har desuden også overrasket mig med nyt fra Camilla Wandahl. De har nemlig sendt mig “Før og efter Selma”, som jeg også glæder mig helt vildt til at læse.
Til sidst har vi to bøger, som jeg selv har købt. Først og fremmest er der en ny tilføjelse til min Jürgensen-samling. Jeg har nemlig købt “Ikke en fjer bedre” af Dennis Jürgensen, som var den sidste bog, man endnu kan købe fra deres hjemmeside, som jeg manglede. Derfor måtte den jo med hjem, da jeg alligevel skulle bestille “Den tiende trone” af Boris Hansen. For selvfølgelig skulle den klikkes hjem, så snart den udkom. Især fordi Tellerup havde et ret godt tilbud på den, og jeg forhåbentlig snart når til den.
Har du anskaffet nogen interessante bøger i september?
August har været sådan en skøn måned hvad angår nye tilføjelser til mine reoler. Jeg har kun købt to e-bøger selv, men alligevel har jeg tilføjet hele 17 bøger til mine hylder. Eller otte til mine egne og ni til Tims – men mere om det lige om lidt. Først vil jeg lige fortælle, hvor taknemmelig jeg er for alle de overraskelsespakker og anmeldereksemplarer, de danske forlag er så søde at sende til mig. Det er fuldstændig fantastisk, og jeg bliver altid så enormt glad for, de tænker på mig. Men lad os nu få kigget på de nye bøger.


Eftersom bloggen har holdt lidt ferie, så har jeg slet ikke fået vist jer de bøger, jeg har fået i løbet af ferien. Og ja, vi tager lige en samlet omgang igen, da jeg har været alt for dårlig til at få skrevet ned, hvornår jeg har fået de forskellige bøger. Desuden er det jo fedt, at vi på den måde kommer hurtigt up to date. Som du kan se, er det også blevet til en rigtig god stak i løbet af de sidste par måneder, så skal vi ikke bare få kigget nærmere på bøgerne?
Først og fremmest er jeg blevet forkælet af 


Jeg er kommet lidt bagud med at få vist mine reolers nyeste medlemmer frem herinde. Hvilket jo er ret meget for dårligt, da de også skal have lov til at blive vist frem og fortalt lidt om. Så nu må jeg hellere få lavet en ny book haul, så jeg ikke skal frygte, de flygter i arrigskab. 😉 Denne udgave af ‘Nyt i reolen’ bliver en kombination af både april og maj, da jeg simpelthen ikke kan huske, hvornår jeg har anskaffet mig hvad. Men det betyder jo bare endnu mere bogglæde, og det kan vel kun være en god ting?
Nå, lad os komme i gang! Det er en lidt blandet omgang denne gang, da jeg ikke fik dem sorteret så godt. men mon ikke det går? Jeg håber i hvert fald, det ikke bliver alt for rodet. Men i toppen af denne bunke har vi “Mission feriekys” af Sandra Schwartz, som 


Så det endnu engang blevet tid til en book haul, og i dag er det en ret stor én af slagsen. Vi var nemlig så heldige at få penge tilbage i SKAT, og ja, jeg er én af dem, der bliver glad for det – det er jo penge, som jeg ikke anede, vi havde. Og netop fordi det jo er penge, som vi ikke regnede med at få, så besluttede vi for, at vi ville dele dem lige op mellem os (bonus ved fællesøkonomi når jeg ellers kun fik lidt over 100 kr. ;)), og så måtte vi bruge dem på lige netop det, vi havde lyst til. Vi synes nemlig begge, at det var passende at forkæle os selv lidt. Min halvdel blev derfor hurtigt omsat til en lille og nøje udvalgt bogstak. Desuden har jeg endnu engang været heldig at modtage lidt overraskelsespakker. Ydermere fandt jeg ud af, at der var én gratis bog i måneden fra Plusbog med som præmie for at være normineret til DBBA17, så jeg valgte at bestille tre bøger hjem i første omgang.

