En opdatering og et tak for nu

Dette indlæg kommer nok ikke som en overraskelse for nogen. Eller jo, det at der kommer et indlæg fra min hånd er nok ret overraskende. Bloggen har jo nærmest stået helt stille siden efteråret 2018 – kun afbrudt af et enkelt indlæg i marts, hvor jeg ellers var helt klar på at vende tilbage. Men dagene tog hinanden, og nu skifter vi kalenderår om under to uger.

Men hvad er der så sket i løbet af det sidste år? Jo, ser du. En hel masse vilde ting. Jeg startede året ud med at være studentermedhjælper på Svendborg Bibliotek og skrive speciale. Et speciale som virkelig endte med at trække tænder ud – for nøj hvor var min motivation for at skrive det virkelig lille. Især fordi jeg i foråret tog chancen og sendte en ansøgning afsted til en stilling som børnebibliotekar hos Odense Hovedbibliotek. En ansøgning som jeg mest tænkte som et: “Hey, se mig! Jeg er færdiguddannet bibliotekar om et par måneder”. Men som rent faktisk endte ud i en jobsamtale – og ikke nok med det, så endte jeg sørme også med at få den.

Dette vil altså sige, at jeg fra juni har været ansat som børnebibliotekar på Odense Hovedbibliotek, og jeg elsker det virkelig. Rollen som bibliotekar er uden tvivl den rigtige for mig. Juni var dog ikke kun fantastisk (og lidt skræmmende) af denne grund. I starten af måneden viste en graviditetstest nemlig to streger. Hvilket betyder, vi udvider familien med en lillebror til februar.

Men med udsigten til to små børn og en lejlighed, der allerede var alt for lille, gik jagten ind på et andet hjem. Et hjem som skulle være vores helt eget, hvor vores børn kan vokse op, og vi kan blive gamle. Og heldigvis tog det bare én fremvisning, før vi havde fundet lige præcis det, vi drømte om. Vi blev dermed husejere pr. 1. december, og jeg skriver derfor dette indlæg blandt flyttekasser og andet rod. Vi er nemlig endnu ikke helt på plads, men knuselsker allerede vores nye hjem.

Året har altså budt på en hel del forandringer og samtidig også andre prioriteter end tidligere. Hvilket har medført, at bloggen har været fuldstændig nedprioriteret – og samtidig har jeg siden i sommers gået med en overvejelse om, om blogmediet overhovedet er noget, jeg har lyst til at vende tilbage til. Hvilket jeg efter mange måneders tænketid er nået frem til, at det er det ikke – desværre. Derfor er dette indlæg også det sidste, der kommer på bloggen.

Det har været syv helt fantastiske år, og jeg er så glad og taknemmelig over al den støtte og kærlighed, jeg har modtaget fra jer, kære læsere. Jeg har sagt det før, men uden jer ville det aldrig havde været helt lige så sjovt. Så tak! Tak for at være helt fantastiske. Desuden skal der også lyde et stort tak til alle de forlag og samarbejdspartnere, jeg har arbejdet sammen med i løbet af årene.

Selvom dette er sidste indlæg på bloggen, så vil den stadig kunne tilgås frem til næste efterår. Desuden vil jeg stadig være at finde på Instagram (@boghjoernet), hvor jeg håber på fra årsskiftet, at være meget mere tilstede. Jeg er nemlig på ingen måde færdig med at læse og formidle litteratur, det skal bare være på en anden måde, end det blogmediet lægger op til. Og samtidig kommer det til at være på et lidt andet plan, end det tidligere har været.

Læse-update #32: Februar

Det er godt nok længe siden, jeg sidst har skrevet noget på mit lille boghjem. Men jeg har haft det skønt siden sidst. Jeg har bare haft travlt med alt muligt andet, og samtidig trængte jeg nok også bare til en pause. Nu håber jeg dog på at være tilbage med noget stabilitet igen.

Læste bøger: | “Skæbnemageren” af Kenneth Bøgh Andersen | “Soppy” af Philippa Rice” | “Verity” af Colleen Hoover | “Hvis det er os” af Becky Albertalli og Adam Silvera |

Købte bøger: |The Last Letter” af Rebecca Yarros |

Månedens bedste bog: Der er godt nok ret få at vælge mellem, men det er uden tvivl “Soppy”, som jeg endelig har fået anskaffet mig. Jeg har læst den på dansk flere gange, men aldrig på originalsproget og i dens fulde længde. Men det var heldigvis stadig en magisk oplevelse. Jeg elsker virkelig, at den er så relaterbar.

Månedens største overraskelse: Jeg er desværre slet ikke blevet overrasket i februar.

Månedens største skuffelse: Den pris vinder “Hvis det er os” på alle planer. Altså det er da en sød nok historie, men jeg blev aldrig indfaget af den. Faktisk var jeg mest bare træt af, hvor lang og kedelig den virkede for mig. Selvom det er den senest bog, jeg har læst, så er den også allerede langt væk fra mine tanker. Faktisk er det kun Dylan, jeg som sådan husker – og han er ikke engang en af hovedpersonerne.

Opsamling på måneden: Februar startede hårdt ud med afvikling af Svendborg Graphic, og så har den ellers mest stået på arbejde og specialeskrivning. Og sygdom! Shit hvor har jeg været syg – det er ikke sådan, når man bliver vanvittigt forkølet lige op til en periode, hvor man på ingen måde kan være syg. Så bliver man det jo bare efterfølgende. Læsning har der heller ikke været så meget af, da min læselyst blev en smule dræbt af dårlige bogvalg.

Den kommende måned byder på: Jeg havde sidste dag på Svendborg Bibliotek i går, så nu er det specialet, der står for skud. Jeg skal skrive, skrive, skrive i marts, og samtidig skal jeg også have udført mine undersøgelser. I løbet af de sidste måneder er der opstået spændende muligheder for at være med til at præge kultur- og litteraturverden i Svendborg Kommune. Derfor har jeg også lidt møder på programmet i løbet af måneden, samt udvikling af et lille sideprojekt, jeg overvejer at opstarte. Men mere om det senere, hvis det bliver til noget. Hvad angår læsningen, så er jeg stadig lidt i en læsetørke. Jeg kan ikke beslutte mig for nogen bog, og samtidig trænger jeg virkelig bare til at blive blæst bagover af noget. Men jeg aner ikke, hvad der vil kunne gøre det.

Hvordan har du haft det siden sidst? Og hvad er det bedste, du har læst?

“At danse mellem glasskår” af Bettina Stuhr Lindskow

Titel: “At danse mellem glasskår” / Forfatter(e): Bettina Stuhr Lindskow / Serie: – / Sideantal: 256 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 14.11.2018 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Rose drømmer om en professionel dansekarriere i London. Hun træner hårdt til europamesterskaberne med sin dansepartner, Christian. Men finalen går slet ikke som planlagt. Rose vågner op på hospitalet og får at vide at hun har diabetes. En sygdom som hun skal leve med resten af sit liv… men kan hun stadig danse? Og hvem er hun egentlig hvis hun ikke længere er Christians dansepartner.

“At danse mellem glasskår” er en historie om kærlighed og identitet. Om hvor svært det kan være at acceptere en kronisk sygdom om at turde gå efter sine drømme.

Dette er en bog, som jeg har luret på rigtig længe. For selvom dens overordnede emner med diabetes og dans ikke rigtig trak i mig, så var der noget andet udefinerbart, der gjorde. Jeg var derfor heller aldrig rigtig i tvivl om, at jeg selvfølgelig skulle læse bogen. Spørgsmålet gik mere på, om jeg ville ende med at synes om den. Jeg må nemlig indrømme, det ikke er to emner, jeg jubler super meget over en bog om – selvom det selvfølgelig er vigtigt med fokus på det første. Jeg var derfor også lidt nervøs for, om jeg ville kunne elske den, eller om jeg ville ende ud med en lidt flad fornemmelse og evt. skuffelse. Heldigvis er det bestemt ikke det sidste, der gør sig gældende.

“At danse mellem glasskår” er nemlig så meget mere end det, jeg frygtede. Det er en enormt fin fortælling om kærlighed, venskab, familieliv og de hårde teenageår. Samtidig er det også en virkelig god fortælling om magtesløshed, og om at finde sig selv i en verden, der pludselig er blevet vendt på hovedet. Hvilket gør den meget let at relatere til, på trods af jeg ikke selv lider af diabetes, eller har det sådan rigtig tæt inde på livet. For ungdomslivet er nemlig i sig selv ofte frustrerende og forvirrende, og det er så let at relatere til Roses følelser.

Derudover er det uden tvivl en rigtig vigtig bog, som jeg er sikker på, der er mange, der har siddet og ventet på. Jeg er i hvert fald sikker på, der mangler gode skønlitterære bøger om diabetes. Uden tvivl også til de unge, som jo er hovedmålgruppen for bogen. Ydermere tager bogen sygdommen op på en rigtig god måde. Det bliver nemlig gjort således, at det ikke er bogens eneste omdrejningspunkt, men samtidig bliver sygdommen heller aldrig negligeret.

I det hele taget er “At danse mellem glasskår” en rigtig god bog. Jeg slugte den, men samtidig satte den også nogle tanker i gang hos mig. I det hele taget er det en rigtig god bog, som jeg er så glad for at have stiftet bekendtskab med. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at jeg skal læse mere fra Lindskows hånd i fremtiden. Faktisk kan jeg også kun sætte en finger på en ting i historien, og det var, at jeg havde lidt svært ved at gennemskue bogens tidslinje. Noget der desværre gjorde, at kærlighedsdelen kom til at gå en anelse for stærkt til min smag. Men jeg troede nu alligevel på den, jeg ville bare gerne have haft, den blev udviklet over lidt længere tid.

Dewey’s Read-a-Thon 2018 #3: Opsummering

Min læsning har været ret sparsom de sidste par uger. Ja, faktisk er det nærmest først i readathonugen, der er kommet lidt skub i det igen. Jeg havde derfor heller ikke de store forventninger til mig selv i forhold til læsningen til dette readathon. Jeg deltog mest af alt fordi, jeg synes, det er mega hyggeligt. Og fordi jeg slet ikke kunne holde tanken om ikke at deltage ud.

Jeg har dog overgået alle mine forventninger, og efter min mening klaret readathonet helt vildt godt. Jeg havde i hvert fald slet ikke drømt om, jeg ville nå igennem så meget, som jeg gjorde. Jeg endte nemlig med at læse hele 835 sider og høre lige knapt tre timers lydbog. Jeg tænkte jo egentlig, det kunne være mega fedt, hvis jeg bare nåede 250-300 sider, og det blev jo så til en del mere. Det hjælper dog selvfølgelig en del på det, at tre af bøgerne var graphic novels. Men læsning er jo læsning.

I løbet af readathonet fik jeg læst følgende:

  • “Grus” af Anna Degnbol (184 sider): 4/5.
  • “Skamlebben” af Anne Mette Kjærulf Lorentzen (142 sider): 2/5.
  • “Mørket venter” af Loka Kanarp (125 sider): 1/5.
  • “Mørke rum” af Kristina Aamand (231 sider): 3/5.
  • “Uofficielt din” af Henriette Vesterbak (153 sider): 2/5.
  • “Eksploderende skadedyr” af Dennis Jürgensen (knapt 3 timer/19% = ca. 100 sider): Ikke læst færdig.

Udover status på min læsning skal vi selvfølgelig også gøres status over resten af readathonet, så det kommer her:

  • ½ kop te (ja, det må nærmest være rekordlavt..).
  • 1½ flaske vand.
  • 7½ times søvn.
  • 4 opslag på Instagram.
  • Snacks: MAOAM, Spunk, Engelsk vingummi, Katjes Tappsy, riskiks og grøntsagsstænger med dip.

Hvordan gik readathon for dig? Fik du læst det, du havde planlagt og spist nogle lækre snacks?

Dewey’s Read-a-Thon 2018 #2: Følg mit læsedøgn

13.57: Så lyder startskuddet til et fantastisk læsedøgn snart, og jeg er som sædvanligvis slet ikke klar. Dette indlæg bliver f.eks. først postet nu, og jeg mangler stadig at lave te. KRISE! Men så må jeg jo bare starte en smule senere, og mon ikke det også går? Det bliver i hvert fald hyggeligt uanset hvad. 🙂

Hvis du deltager, så smid gerne et link til hvor jeg kan følge dit læsedøgn i kommentarfeltet.

1) What fine part of the world are you reading from today? Jeg læser med fra mit lille læsehjørne i Svendborg, Danmark.
2) Which book in your stack are you most looking forward to? Det må være “Mørke rum” af Kristina Aamand, da jeg simpelthen har hørt så meget godt om den. Desuden skulle det være en ret barsk historie, som sætter sig ret godt fast, og det er præcis det, jeg har lyst til i øjeblikket.
3) Which snack are you most looking forward to? Gulerodsstænger og peberfrugtstave med Holiday dip. Det er jo virkelig lækkert! Og af en eller anden grund har jeg mest bare lyst til grøntsager i dag.
4) Tell us a little something about yourself! Jeg er 24, bor i Svendborg og i øjeblikket i praktik på Svendborg Bibliotek, hvor jeg arbejder med Svendborg Graphic. Jeg bor sammen med min kæreste og vores søn på 16 måneder samt katten Scott. Derudover er jeg besat af bøger – men det kommer jo nok ikke som den store overraskelse. 😉
5) If you participated in the last read-a-thon, what’s one thing you’ll do different today? If this is your first read-a-thon, what are you most looking forward to? Denne gang er noget anderledes end de andre gange, jeg har deltaget. Jeg har nemlig en tumling, der fiser rundt, og min læsning bliver derfor nok lidt mere afbrudt, end den plejer.

16.08: Jeg har netop vendt sidste side i “Grus” af Anna Degnbol, som endte med at være den første færdiglæste bog til dette readathon. Det var en lidt blandet oplevelse, men den endte med at være ret fin. Før den fik jeg også lyttet til lidt lydbog, og jeg kom dermed 8% længere ind i “Eksploderende skadedyr” af Dennis Jürgensen, som jeg uden tvivl kommer til at skulle lytte lidt videre til senere på døgnet.

Hvad læser du?

17.17: Anden bog er læst! Det endte med at blive “Skamlebben” af Anne Mette Kærulf Lorentzen, som dog ikke var den bedste læseoplevelse. Den omhandler et vigtigt emne – ingen tvivl om det. Men jeg følte bare ikke rigtig, udførelsen af den var så god. Nu vil jeg holde lidt pause, da Alex netop har taget en pizza ud af ovnen. Så aftensmad, here I come! 😀

19.07: Alex er ved at putte Tim, så nu er det for alvor læsetid! Jeg tror dog alligevel, jeg snupper min tredje og sidste graphic novel nu. Jeg er jo lige kommet ind i en ret god rytme med dem, og så kan jeg forhåbentlig nå at læse “Mørke rum” af Kristina Aamand efterfølgende.

19.25: Jeg er netop blevet færdig med “Mørket venter” af Loka Kanarp og C/M Edenborg, men var virkelig ikke en fan. Jeg havde ellers ret høje forventninger til den, men den skuffede mig ret meget, og jeg følte aldrig rigtig, jeg blev fanget af historien. Så nu prøver vi “Mørke rum” og ser, om den ikke er en del bedre.

Hvordan går din læsning?

21.35: Planerne blev ændret en smule efter det første kapitel af “Mørke rum”. Ikke fordi den ikke er god – jeg er nemlig ret overbevist om, jeg kommer til at elske den. Men jeg fik bare virkelig meget lyst til at høre lidt videre på “Eksploderende skadedyr”, så det gjorde jeg. Hvilket betyder at jeg er 11% længere inde i den nu, og dermed er over 1/4 del inde i bogen, som er mega god! I mellemtiden er der desuden også blevet fundet en masse lækre snacks frem, for det kaldte mit energiniveau altså på. 😉 Nu vil jeg dog prøve at få læst lidt mere af “Mørke rum”, for det kunne f.eks. være fedt, hvis jeg nåede halvvejs inden, jeg bliver nødt til at gå i seng.

6.51: Jeg endte med at læse omkring 25 sider i “Mørke rum” i går, før jeg faldte i søvn. Men vi har nu været oppe i lidt over en halv time, og jeg er nogenlunde ved at være klar til dagen. Jeg skal bare lige have spist noget morgenmad. Jeg har dog startet dagen med at læse lidt mere i “Mørke rum”, og jeg har helt vildt meget lyst til at læse videre. Så det vil jeg gøre lidt, før der står morgenmad på menuen.

Hvordan går det hos dig? Har du fået sovet, eller har du været vild og været oppe hele natten?

7.50: 50 sider og en halv skål morgenmad senere. Nu tror jeg, jeg for første gang for alvor vil få kigget rundt hos de andre deltagende bloggere og på Instagram.

9.05: Jeg har fået spist resten af min morgenmad, sorteret lidt vasketøj og kigget lidt opdateringer. Desuden har Alex lige taget en ret morgensur Tim med ud at handle, så jeg må nok hellere udnytte det til at få læst lidt videre i “Mørke rum”.

10.20: Jeg har netop vendt sidste side i “Mørke rum”, som jeg dog ikke helt kan finde ud af, hvad jeg synes om. Den var egentlig rigtig god, barsk og vigtig, men samtidig manglede jeg en smule, at den kom helt ind under huden på mig. Det synes jeg nemlig aldrig rigtig, den nåede. Desuden kunne jeg godt havde ønsket, at den havde været lidt længere, og alle historier var blevet afrundet en smule grundigere.

11.29: Tim vågnede fra en kort morgenlur, og jeg var lidt i tvivl om, hvilken bog jeg skulle begynde på. Jeg endte dog med at afvige lidt fra min TBR, og læse videre i “Uofficielt din” af Henriette Vesterbak, som jeg læste før readathonet. Jeg har indtil videre læst 25 sider mere af den, og nu vil jeg straks kaste mig over den igen.

Hvordan går din læsning?

12.16: Jeg er kommet et godt stykke videre i “Uofficielt din”, men nu begynder sultet altså at melde sig. Jeg vil derfor lige få spist lidt frokost, før slutspurten for alvor sætter ind.

13.37: Slutspurten er i den grad sat ind, og jeg flyver gennem siderne af “Uofficielt din”. Jeg er nemlig kun lidt over 50 sider i den, så jeg kæmper for at nå så tæt på slutningen som overhovedet muligt, før readathonet slutter. Derfor må jeg nok også hellere straks vende tilbage til læsningen.

Hep, hep, hep!

14.09: Readathonet er slut for denne gang, og jeg er 25 sider fra slutningen på “Uofficielt din”, så dem læser jeg selvfølgelig færdig om et øjeblik. Lige nu vil jeg bare fortælle, hvor fedt det har været at kunne hengive sig så meget til læsning i løbet af døgnet – og endda samtidig også nå en masse andet. Hvad jeg endte med at få læst og hvor meget, må du vente med at se i min wrap-up i morgen. Men det var helt bestemt noget mere, end jeg havde forventet.

Jeg håber også, du havde et rigtig godt læsedøgn?