Weekend Reads #13: Uge 4

I indlægskategorien “Weekend Reads” vil jeg hver fredag vise jer min #fredagsbog, samt hvad jeg ellers planlægger at læse henover weekenden. Desuden vil jeg fortælle lidt om mine generelle weekendplaner, samt hvorfor det netop er de udvalgte bøger, jeg vil give mig i kast med.

Så blev det endnu engang fredag, og det betyder selvfølgelig, at vi skal snakke lidt om mine planer for den kommende weekend. Min ferie slutter på mandag, og weekenden er derfor min sidste uge i frihed, før studiet igen begynder at kræve noget af mig. Eller okay, det passer ikke helt. Jeg har nemlig selvfølgelig noget forberedelse til på mandag, som skal ordnes. Det håber jeg dog på at blive færdig med i dag, således at jeg kan bruge weekenden på at lade fuldstændig op. Jeg er nemlig sikker på, at næste uge bliver hård at komme igennem.

Jeg er stadig i gang med “Illuminae” af Amie Kaufman og Jay Kristoff, og mit mål for weekenden er derfor først og fremmest, at jeg skal have læst den færdig. Jeg tænker dog umiddelbart ikke, det er noget, der kommer til at tage mig så lang tid. Når jeg er færdig med den, planlægger jeg derfor at dykke ned i “Bag kulisserne på: Fantastiske skabninger og hvor de findes” af Ian Nathan. Den har nemlig stået og tigget om at blive læst længe, så nu skal det være. Det er nemlig også sådan en bog, som man kan gå lidt frem og tilbage til, hvilket jeg tænker er rigtig godt næste uge taget i betragtning. Desuden glæder jeg mig virkelig til at læse lidt mere om filmen. Jeg elskede den nemlig virkelig, så det bliver godt med en form for gensyn.

Hvad skal I læse i weekenden?

2 thoughts on “Weekend Reads #13: Uge 4

  1. Jeg har mest lyst til at læse efterfølgeren til ‘lluminae’ denne weekend, men jeg har et par biblioteksbøger, jeg skal have læst først… oh well, jeg når jo nok til den på et tidspunkt 😉

    God weekend!

    Mvh.
    Den lille Bogblog

Skriv en kommentar