Weekend Reads #41: Uge 40

Ja, det er her indlæg skulle selvfølgelig være udgivet i går. Men jeg endte med at falde i søvn, og dermed aldrig få trykket udgiv på det. Men mine læseplaner har ikke ændret sig, så nu kommer det altså alligevel.

I indlægskategorien “Weekend Reads” vil jeg hver fredag vise min #fredagsbog, samt hvad jeg ellers planlægger at læse henover weekenden. Desuden vil jeg fortælle lidt om mine generelle weekendplaner, samt hvorfor det netop er de udvalgte bøger, jeg vil give mig i kast med.

TGIF! Shit det har været en travl og træls uge! Eller altså praktik har været rigtig fin – de tidspunkter jeg ikke har brugt alt for mange frustrerende timer på at skrive opgave. Men nu er den afleveret, og jeg kan i den grad gå på weekend med god samvittighed. Også selvom jeg er sikker på, opgaven langt fra er det bedste, jeg nogensinde har afleveret. Men sådan er det jo bare nogle gange. Især når opgaven bare kommer med en titel uden noget andet konkret til den. Men nu er det weekend, og så gider jeg ikke tænke mere på det!

Weekenden er desuden fyldt med dejlige planer, og det opvejer helt sikkert for resten af ugen. Alex har fødselsdag i morgen, så der skal vi ud at hygge hos mine forældre, og søndag får vi besøg af et par gode venner til lidt eftermiddagshygge. Jeg tænker derfor, at der rent faktisk burde være mulighed for at få læst lidt i denne weekend. Jeg har i hvert fald allerede mine læseplaner helt på plads, så det håber jeg på. Jeg skal nemlig læse “Hvis det er os” af Adam Silvera og Becky Albertalli, som udkommer på tirsdag. Jeg begyndte på den for nogle uger siden, men nåede aldrig særlig langt i den grundet travlhed. Som jeg har nævn før, så virker den dog mega cute, så jeg glæder mig helt vildt til at læse videre i den.

Hvad skal du læse i weekenden?

Weekend Reads #40: Uge 39

I indlægskategorien “Weekend Reads” vil jeg hver fredag vise min #fredagsbog, samt hvad jeg ellers planlægger at læse henover weekenden. Desuden vil jeg fortælle lidt om mine generelle weekendplaner, samt hvorfor det netop er de udvalgte bøger, jeg vil give mig i kast med.

Denne uge har været lettere travl, og det bliver ikke rigtig bedre i weekenden. I dag skal jeg nemlig aflevere min praktikkontrakt, som er en af de ting, jeg især har arbejdet på i løbet af ugen. Derudover skal jeg på næste fredag aflevere første opgave i mit praktikforløb. Det er en portfolioopgave på 7-10 sider, som egentlig ikke har stresset mig før. Men jeg er så forvirret over, hvad den helt konkret skal indeholde, så jeg er begyndt at blive lidt nervøs for den. Min weekend er dog hovedsageligt afsat til arbejdet med den, så mon ikke det går? Om ikke andet har jeg i hvert fald en sød vejleder, som nok skal kunne give mig en god omgang feedback på den efterfølgende.

Men det betyder også, det nok ikke bliver til så meget læsning eller andet sjov i weekenden. Udover når jeg lige skal holde et par pauser hist og her, som ikke involverer at lege med Tim. Men de små pauser håber jeg så i den grad også på at få udnyttet. I hvert fald til bare at få læst en smule – også selvom det f.eks. er billedebøger. Jeg har nemlig en god stak, der ligger og venter på mig, ellers vil jeg bare gerne læse, og det skal jeg altså også.

Hvad skal du i weekenden?

Weekend Reads #39: Uge 37

I indlægskategorien “Weekend Reads” vil jeg hver fredag vise min #fredagsbog, samt hvad jeg ellers planlægger at læse henover weekenden. Desuden vil jeg fortælle lidt om mine generelle weekendplaner, samt hvorfor det netop er de udvalgte bøger, jeg vil give mig i kast med.

Shit, hvor er det altså hårdt at være startet igen. Det er super sjovt og lærerigt, men jeg kan også tydeligt mærke, at jeg både laver noget mere fysisk igen, og at jeg lærer helt vildt. Derfor glippede ‘Weekend Reads’ i sidste uge også, da jeg simpelthen ikke havde overskud til hverken at skrive eller tage et billede. Og så er læsningen heller ikke gået helt godt. Men sådan skal det altså ikke være i denne weekend.

Weekenden står derfor også hovedsageligt på læsning. Jeg har nemlig brug for at slappe helt af, og samtidig har jeg også brug for at få læst lidt mere igen. Ellers når jeg jo heller aldrig igennem min TBR for måneden. 😉 Mine læseplaner for weekenden er dog også så gode, at jeg umuligt kan lade være med at lade mig opsluge totalt. Jeg skal nemlig først og fremmest læse “Hvis det er os” af Adam Silvera & Becky Albertalli. CarlsenPuls var nemlig så søde og sende den til mig i sidste uge – en hel måned før dens udgivelse! Men jeg er desværre endnu ikke nået så langt i den, som jeg havde ønsket, da overskuddet ikke rigtig har været der. Men jeg glæder mig sådan til at dykke ordentligt ned i den. Derudover regner jeg også med, jeg skal have lyttet til lidt mere af “Panteons prøve – del 1” af Boris Hansen. Det virker jo passende, når “Den tiende trone” udkommer i morgen.

Hvad skal du læse i weekenden?

Weekend Reads #38: Uge 35

I indlægskategorien “Weekend Reads” vil jeg hver fredag vise min #fredagsbog, samt hvad jeg ellers planlægger at læse henover weekenden. Desuden vil jeg fortælle lidt om mine generelle weekendplaner, samt hvorfor det netop er de udvalgte bøger, jeg vil give mig i kast med.

I dag er min sidste officielle fridag før semester- og praktikstart. Det er altså ret vildt. Jeg sætter derfor også ekstra pris på dagen og den kommende weekend. Ikke fordi jeg som sådan har noget specielt planlagt, men jeg skal helt sikkert lige nyde stilheden, før mit travle efterår går i gang. Jeg tænker dog umiddelbart, at en del af weekenden skal bruges på at få ordnet praktiske ting. Det kunne i hvert fald være rart, at lejligheden blev gjort rent, opvasken vasket op og at kunne se bunden af vasketøjskurven. Samtidig tænker jeg dig også, der skal være plads til en tur på legepladsen eller to. Eller bare en gåtur – måske ud at handle så køleskabet også kan være godt fyldt til den kommende uge.

Men læsning står altså også ret højt på mine planer. De sidste to uger har nemlig ikke været helt så gode på den front. Det kunne derfor være meget rart lige at finde læseglæden frem igen, før hverdagen for alvor starter. På den måde tror jeg i hvert fald, det bliver lidt lettere at prioritere læsningen om aftenen fremover. Jeg kan dog ikke helt finde ud af, hvad jeg skal læse. Jeg har nemlig en del, der står i kø i øjeblikket – men selvfølgelig er der intet, der lige umiddelbart skriger mit navn. I hvert fald ikke som jeg har mega meget lyst til lige nu. Derfor tror jeg, det måske er smartest bare at læse det færdigt, som jeg pt. er i gang med. Det betyder altså, at min TBR for weekenden består af “Hvis bare du var min” af Jenny Han og “Panteons prøve, del #1” af Boris Hansen. Og det skal nu også nok blive fint. Jeg nyder i hvert fald begge bøger.

Hvad er dine planer for weekenden?

Weekend Reads #37: Uge 33

I indlægskategorien “Weekend Reads” vil jeg hver fredag vise min #fredagsbog, samt hvad jeg ellers planlægger at læse henover weekenden. Desuden vil jeg fortælle lidt om mine generelle weekendplaner, samt hvorfor det netop er de udvalgte bøger, jeg vil give mig i kast med.

Er det allerede fredag igen? Den her uge er godt nok bare fløjet afsted. Den startede dog også ud med, at jeg lå syg fra søndag til og med tirsdag, og nærmest ikke rigtig kunne lave andet end at sove og gense Friends igen og igen. I onsdags havde jeg så fødselsdag, hvor vi brugte hele dagen i Odense Zoo, og i går var der så meget andet, der skulle nås. Derfor har jeg faktisk endnu heller ikke fået læst noget i denne uge. Eller det passer ikke helt, jeg har nemlig lige kort fået hørt lidt lydbog i løbet af morgenen. Men det er så også det.

Jeg håber derfor på, at min læsning kan komme lidt i gang igen i løbet af weekenden. Jeg trænger i hvert fald virkelig til at få min normale læselyst igen. Men mon ikke det sker rimelig hurtigt, så snart jeg går i gang med at læse? Jeg satser i hvert fald på, at få startet på “Os” af Elle Kennedy og Sarina Bowen i løbet af i dag. Den nåede jeg nemlig ikke til, før jeg blev syg, og den har derfor ligget og tigget mig om at blive læst hele ugen. Jeg håber og tror desuden, den er ret hurtigt læst – så derfor er planen efterfølgende, at jeg skal i gang med “På vej mod Sophie” af Line Lybecker. Den landede nemlig i min postkasse tidligere på ugen, og jeg kan nærmest slet ikke vente på at få den læst. Jeg håber nemlig, den kommer til at blæse mig lige så meget bagover, som “Historien om en dreng” gjorde sidste sommer.

Hvad læser du i dag?