Vinder af “Terra Nova #1-2”

Vinder af Terra Nova #1-2Så sluttede min konkurrence om Den som tøver og Den som svigter. Det var rart at se, at I var så mange, der havde lyst til at deltage, på trods af at konkurrencen bundede i, at jeg ikke selv havde lyst til at læse bøgerne. Bare fordi jeg ikke var super begejstret for den første, eller i hvert fald ikke for starten af den, som er det eneste, jeg har læst, så betyder det jo ikke, at andre ikke vil kunne lide den. Og jeg håber netop også, at vinderen af konkurrencen ender med at blive glad for bøgerne.

Udtrækningen skulle gå lidt hurtigt, og jeg tydede derfor endnu engang til Random.org, som gav mig et vindernummer, der stemte overens med kommentaren lagt af Marianne Lykke. Hun ville gerne vinde begge bøger, og hun får derfor selvfølgelig dem begge. Det er jo også altid så fedt, når man kan læse direkte videre i en serie, efter at have færdiglæst den første bog. Jeg sender med det samme en mail til Marianne, og så håber jeg på, at I alle har lyst til at deltage i flere konkurrencer fremover.

Skriv en kommentar