#OffCampusDK: Konkurrence

#OffCampusDKI tirsdags var det d. 1/3, og det betyder, at Irene og min readalong af de to første bøger i Off-Campus-serien af Elle Kennedy officielt er begyndt. Vi lægger som sagt ud med Aftalt spil, som vi læser ind til d. 15/3. Jeg startede på bogen i går, og glæder mig allerede meget til at læse videre i den. Jeg er i hvert fald blevet helt hooked! Både Irene og jeg deler vores læsning under #OffCampusDK på de sociale medier, og vi håber meget på, at I også har lyst til det. Det er i hvert fald så hyggeligt at kunne følge med i andres læsning. Har I ingen anelse om, hvilken readalong jeg snakker om? Så tjek indlægget omkring den ud her.

Der er desuden en bonus ved at deltage i readalongen, og ved at benytte sig af #OffCampusDK på de sociale medier. Flamingo har nemlig været så venlige at sponsorere et e-bogs eksemplar af Dublin Street af Samantha Young til en lille konkurrence. Når begge readalongs er slut, vil vi derfor trække lod blandt alle, der har benyttet sig af ovenstående hashtag på enten Facebook, Twitter eller Instagram, samt selvfølgelig også deltaget i readalongen af mindst én af bøgerne.

Vinderen vil blive udtrukket d. 30/3 og få direkte besked via det opslag, hvor hashtagget er blevet benyttet. Desuden vil vi offentliggøre vinderen på vores respektive blogs samme dag.

Deltager nogen af jer i readalongen, og hvor deler I jeres læsning?

Skriv en kommentar