Would you rather – Bookish edition 2.0

IMG_4978For lidt tid siden så jeg, at Sabrina havde besvaret en anden udgave af Bookish would you rather, end den jeg tidligere har besvaret (se den her), og jeg tænkte derfor med det samme, at jeg da også blev nødt til at lege med på dette. Så det gør jeg i dag.

Tabe din yndlingsbog i toilettet eller se den falde ind i en træskærer?
Uden tvivl tabe den i toilettet! Der er der jo en mulighed for, at den kunne blive reddet – ja, i dette scenarie er det altså et rent toilet. 😛 Jeg er i hvert fald sikker på, at det vil være ret så svært at redde bogen, hvis den faldte ind i en træskærer.

Læse én bog om året og huske alt eller læse 100 bøger om året og ikke kunne huske noget?
Jeg vil helt sikkert vælge at læse 100 bøger om året, og ikke kunne huske noget af dem. Læsning er nemlig så indgroet en del af mig, at jeg er ret sikker på, at jeg ville kunne undvære det. Og én bog om året ville ikke tage mig særlig lang tid. Desuden ville jeg jo altid kunne genlæse bøger – en dag så det føltes som om, det var første gang.

Kun læse den første side af en bog eller kun læse den sidste side?
Hm, den er lidt svær. Jeg ville jo gerne vide, hvad bogen slutter med, men på den anden side er det sjældent, at der rent faktisk er så meget handling på den sidste side. Mit svar må derfor være den første – hvilket på sin vis vel egentlig også har sin charme. Der er i hvert fald rigtig mange bøger, der har en fantastisk første side.

Blive læst inde på et bibliotek eller i en boghandel?
Her ville jeg nok være ret ligeglad. Begge steder ville uden tvivl være hyggelige, og jeg ville bestemt ikke komme til at kede mig. På et bibliotek ville jeg dog kunne lave mange andre ting end ”bare” at læse, og samtidig ville der uden tvivl være nogle bløde steder/møbler, jeg ville kunne sove i. Så det er nok et bibliotek, der vinder.

Tabe din bog i en sø eller sætte ild til den ved et uheld?
Tabe den i en sø! Det er i hvert fald noget lettere at redde end bog fra vand end fra ild. Jeg tror i hvert fald, jeg ville have noget lettere ved at læse en vandskadet bog, end en der i en eller anden grad var aske.

Læse en bog med en cliffhanger slutning eller læse en bog med en hjerteknusende slutning?
Det kommer helt an på, om det er en stand-alone eller en del af en serie. Er det en del af en serie, så vil en cliffhanger ikke være så slem; jo, jeg ville da frustreret, hvis jeg ikke kunne læse videre i serien med det samme, men jeg ville jo kunne det på et tidspunkt. Hvis det derimod er en stand-alone med en cliffhanger, så ville jeg nok blive rimelig træt af bogen.. Så ved stand-alone ville jeg helt sikkert foretrække en hjerteknusende slutning, hvorimod jeg ved en bog i en serie (selvfølglelig ikke den sidste) ville foretrække en cliffhanger.

Få spoilet bogens slutning eller aldrig få at vide hvad der sker?
Få spoilet slutningen! Jeg er simpelthen for nysgerrig til, aldrig at kunne få at vide, hvad en bog vil slutte med. Faktisk spoiler jeg f.eks. mig selv, hvis jeg ikke gider at læse videre i en serie – jeg vil jo alligevel gerne vide, hvad serien kommer til at slutte med.

Læse en bog hvor hovedpersonen bliver slået ihjel eller hvor den eneste ene bliver slået ihjel?
Det ved jeg faktisk ikke. Jeg tror, det ville komme meget an på både bogen og personerne. Dog synes jeg oftest, det er ret fedt, når forfattere ”tør” at slå deres hovedpersoner ihjel. Det kan nemlig virkelig give et fedt twist til historien.

Læse en bog der mangler det midterste kapitel eller en der mangler det første og sidste?
Uden tvivl det midterste kapitel. Det kan selvfølgelig godt være, man f.eks. får vigtig viden i det kapitel – men i mange tilfælde vil man godt kunne springe dette kapitel over, uden at man vil misse for meget af handlingen. Jeg tror desuden, det vil være meget svært eller måske ligegyldigt at læse en bog, hvis man misser både starten og slutningen.

Elske en bog alle hader eller hade en bog alle elsker?
Her har jeg vidst prøvet begge dele, og selvom begge dele godt kan være frustrerende, så ville jeg nok vælge at hade en bog alle elsker. Efter min mening er det i hvert fald mest forfærdeligt, hvis man ikke har mulighed for rigtig at snakke om bøger, som man elsker.

Låne en bog til en der er kendt for at ødelægge bøger eller tabe en bog i en grav af slanger?
Det ville nok komme an på bogen. Men i de fleste tilfælde, ville jeg nok helst låne en bog til en, der er kendt for at ødelægge bøger – mest fordi slanger er noget af det, jeg er aller mest bange for. Så hvis min bog faldt ned i en grav af slanger, så ville jeg nok aldrig få den tilbage igen. Og det er der trods alt en mulighed for ved den første valgmulighed.

Strande på en øde ø uden en bog eller blive låst inde på et bibliotek fyldt med bøger på et sprog du ikke forstår?
Blive låst inde på et bibliotek fyldt med bøger på et sprog du ikke forstår! Det ville da i hvert fald være god anledning til, at man kunne lære et nyt sprog. Ellers må jeg håbe på, der er nogen bøger, jeg kender godt – og så se om jeg ikke kan forstå bare lidt af dem alligevel.

Kun tage én bog med på en 12 timers flyvetur eller en e-læser med kun 10% strøm på en 4 timers flyvetur?
Her ville jeg helt klart vælge kun at tage én bog med på en 12 timers flyvetur. 10% strøm er jo virkelig ikke meget, og jeg ville på ingen måder satse på, at der var nok til 4 timer. Så vil jeg hellere vælge en tyk bog at tage med, og så håbe på jeg kunne strække den over de 12 timer – jeg vil jo nok også bruge lidt af tiden på at sove. 😉

The Harry Potter Tag

The Harry Potter TagI forrige uge så jeg Jean besvare dette tag, og jeg elskede det virkelig. Et tag om Harry Potter! Hvordan kunne jeg lade være med ikke også selv at besvare det? Jeg sad i hvert fald allerede og svarede på flere af spørgsmålene, mens jeg så videoen.

Favorite book
Her vakler jeg lidt mellem nr. 6 og 7 (og ja alle de andre :P). Men det er nok nr. 6, som satte de dybeste spor i mig, og som altid vil have en lidt større plads i mit hjerte end de andre – hvis overhovedet muligt. Jeg synes nemlig virkelig, at den bog havde alt! Og jeg tror ikke, der er en eneste ting, jeg ville ændre i den.

Favorite movie
Jeg er generelt virkelig glad for filmatiseringerne af Harry Potter, og synes at alle otte film er lavet rigtig godt. Dog synes jeg virkelig, at Flammernes Pokal er fantastisk! Jeg synes, de har lavet alle effekter rigtig godt, og samtidig synes jeg også, at de har fået de fleste af de scener med, som jeg virkelig sætter pris på.

Least favorite book
Uden tvivl Fønixordenen! Jeg elsker den selvfølgelig, men jeg har altid fundet den en anelse tung og til tider kedelig at komme igennem. Den har dog alligevel også en masse aspekter til den, som jeg sætter stor pris på. Og samtidig holder jeg mere og mere af den, for hver gang jeg genlæser den – men indtil videre er det helt sikkert den, som jeg holder mindst af.

Parts of the books/movies that made you cry
Det er svært at sige uden at spoile noget. Men jeg stortudede (og gør det stadig hver gang, jeg genlæser) i sidste del af Halvblodsprinsen og ret mange gange på forskellige tidspunkter i Dødsregalierne.

If you could hook up with any HP character who would it be?
Det må nok være Harry. Der har bare altid været noget virkelig tiltrækkende over ham – især fordi jeg altid har forstået ham og altid har følt, at jeg har haft et nært forhold til ham. Og så begyndte det måske at lyde lidt creepy – straks videre til næste spørgsmål! 😉

Favorite character
Jep, jeg er virkelig klassisk, men der er ingen tvivl (selvom det faktisk alligevel er en anelse svært at vælge) – det er helt sikkert Hermione. Hun har altid mindet mig meget om mig selv på mange måder, og hun har derfor også altid været den person, som jeg har elsket mest.

What would your Patronus be?
Måske en kat? Eller måske bare en eller anden form for baby-dyr 😛

If you could have the Resurrection Stone, Invisibility Cloak or the Elder Wand which one would you choose?
Helt sikkert Usynlighedskappen! I dette scenarie har jeg selvfølgelig allerede en ‘almindelig’ tryllestav, og derfor vil jeg uden tvivl mest have gavn af Usynlighedskappen. Jeg tror i hvert fald, der ville være flere gange, hvor jeg ville sætte pris på at kunne gøre mig usynlig.

What House would you be in?
Det har jeg faktisk aldrig taget stilling til og kommer nok heller aldrig til det. For mig er det nok at vide, at der altid er en grund til, man kommer til at være der, hvor man gør. Og skulle jeg nogensinde komme på Hogwarts (jeg venter stadig på mit brev), så ville jeg nok også være glad uanset hvilket, jeg ville blive sorteret ind i.

If you could meet any member of the cast who would it be?
Emma Watson! Behøver jeg at sige mere? Hun er bare virkelig inspirerende.

Have you played any of the video games?
Ja! Jeg har uden tvivl også brugt alt for lang tid på dem 😉 Det er dog hovedsageligt kun nr. 1 og 2, som jeg har spillet – og det har selvfølgelig foregået på PS1. Og faktisk ynder jeg stadig at tage et spil engang imellem. Spillene er nemlig stadig virkelig gode – og selvfølgelig samtidig også meget nostalgiske. Derfor spiller jeg dem selvfølgelig også stadig på min PS1.

If you were on the Quiddich team which position would you play?
Jeg er virkelig dårlig til boldspil, og jeg ville nok også være ret dårlig til at flyve. Men det kunne være sejt at være Søger.

Were you happy with the ending?
Meget! Jeg er en af dem, som synes den var helt perfekt, også selvom den var meget lukket.

How much does Harry Potter mean to you?
Behøver jeg overhovedet at svare på det? Jeg er en del af Harry Potter-generation, og selvom jeg først læste bøgerne i syvende klasse, så har hele HP-universet betydet helt utroligt meget for mig alligevel.

I må endelig sige til, hvis I på et tidspunkt har besvaret tagget, eller hvis I gør det. Jeg vil nemlig virkelig gerne læse jeres svar.

Springtime Beauty Book Tag

Springtime Beauty Book TagDagens tag faldt jeg tilfældigt over en dag, da Ashley fra saidthestory besvarede det. Og med det skønne forårsvejr, vi har haft de sidste par dage, så måtte i dag da lige være dagen til at besvare det. Nu er det da i hvert fald fuldt ud (skønt) forår.

1. Spring Sun: The Days are getting longer and the sun is starting to shine – Name a book that fills you with hope
Den første, jeg kom i tanke om, var Full Measures af Rebecca Yarros. Det er en rimelig sørgelig bog, men den er samtidig så fuld af håb. Efter min mening er den i hvert fald et ret godt bevis på, at det er muligt at komme videre og blive glad igen, selvom man har mistet en, der stod en meget nær.

2. Crocuses & Tulips: Spring flowers are starting to sprout everywhere – Name an author or series you just discovered that you want to start or read more from
Den første jeg tænker på er uden tvivl After af Anna Todd. Den serie glæder jeg mig så meget til at læse videre i. Derudover vil jeg dog også rigtig gerne læse mere af Simone van der Vlugt, da jeg var ret vild med Hvor intet kan røre dig af hende. Dog ved jeg ikke, om flere af hendes bøger er oversat – og jeg kaster mig altså ikke ud i at prøve at læse hollandsk. Det er et dødsdømt projekt allerede fra start. (Efter hurtig googlesøgning kan jeg se, flere af hendes krimier er oversat til engelsk, hvilket jeg er ret glad for).

3. A cool breeze: the days are getting warmer but are still nice and cool – Name a character that was like a breath of fresh air
Jeg må indrømme, at jeg er helt blank ved dette spørgsmål. Altså der er jo nok en del, men jeg kan bare ikke lige komme i tanke om en lige nu, som jeg synes passer perfekt. Hvad mener I?

4. Blossoming trees: All the trees are bursting with spring color – Show some book covers that remind you of spring
Da jeg kiggede min bogreol igennem, var der faktisk ikke så mange bøger, som udstrålede forår for mig. Der var nogle skønne covers, som udstrålede sol og glæde, men de fleste af disse minder mig mest om sommer end om forår. Efter endnu en gennemgang fandt jeg dog frem til et par stykker, som kan ses på billedet i starten af indlægget.

For mig er et forårscover nok mest noget med blomster og/eller store skønne græsmarker. Jeg ved ikke helt hvorfor, men det har nok noget at gøre med, at foråret er den tid, hvor tingene sådan rigtig begynder at springe ud igen efter en kold og trist vinter.

5. T-shirts & Shorts: With warmer weather comes cooler clothing – What is your favorite shortest book?
Med frygt for at blive slagtet for endnu engang at nævne den, så må det virkelig være Susannes dagbog til Nicholas af James Patterson. Jeg elsker, elsker, elsker den bog! Og jeg kan virkelig ikke stoppe med at anbefale den til alle, som endnu ikke har kastet sig over det.

6. Spring is the time for new beginnings: What series or series’ are you hoping to start this year?
Der er en del! Jeg håber meget på, at jeg snart får startet på Den store djævlekrig af Kenneth Bøgh Andersen, da jeg har hørt så meget godt om den. Desuden håber jeg på, at jeg når at få startet (og måske også læse helt færdige) på hhv. Hopeless af Colleen Hoover, Falling af Jasinda Wilder, Just One Day af Gayle Forman og Never Never af Colleen Hoover og Tarryn Fisher i løbet af sommeren.

7. Springtime Beauty: What are some of your favorite spring flowers?
Hm, jeg er virkelig ikke et blomstermenneske. Jo, blomster er da meget pæne, men de siger mig ikke rigtig noget. Jeg er dog ret forelsket i anemoner, som jeg synes er så simple men samtidig virkelig yndige. Det er dog den hvide anemone, som jeg har tabt mit hjerte aller mest til.

Hvad tænker I selv om de forskellige spørgsmål? Jeg vil især gerne vide, hvilke slags covers, der udstråler forår for jer.

Time of Day Book Tag

Time of Day Book TagJeg så dette tag hos Birgitte i går, og jeg synes virkelig, det virkede spændende – desuden synes jeg, hendes besvarelse var ret interessante. Desuden fandt jeg det lige på Booktube, og det virker som om, det er et rimelig nyt tag. Hvilket gav mig lyst til med det samme selv at besvare tagget, da jeg dermed heller ikke er nået at blive påvirket af andres svar.

1. Time to wake up: A book that opened your eyes to a genre you didn’t previously read.
Det må være S.E.C.R.E.T. af Marie L. Adeline. Jeg havde slet ikke overvejet hele den erotiske genre, og havde nok også lidt fordomme om den. Men efter at have læst denne bog, blev jeg ret hooked på den. Mine fordomme blev nemlig manet helt til jorden, og jeg elskede virkelig, hvor dejlig afslappende læsning det var. Desuden førte min læsning af S.E.C.R.E.T. til, at jeg har fået læst en god del erotisk litteratur – og flere af disse slags bøger har jeg været ret begejstret for.

2. No time for breakfast: A book that has been sitting on your shelf for ages.
Jeg har nævnt den før, og det bliver nok desværre ikke sidste gang, jeg nævner den; Hypnotisøren af Lars Kepler har nemlig efterhånden stået ulæst på min reol ret længe. Jeg vil virkelig gerne læse bogen, men der er bare så mange andre bøger, jeg også gerne vil læse. Desuden skræmmer den mig efterhånden lidt – netop fordi jeg har udskudt den så længe.

3. Time to travel to work: A book you read whilst traveling.
Jeg læser altid på mine rejser, da jeg på ingen måder kan lade være. Jeg har derfor også rigtig mange bøger, jeg kunne nævne her. Den første jeg kom til at tænke på er dog Gnist af Maya Banks, som jeg læste, da jeg var på ferie i Prag forrige sommer. Denne blev nemlig både læst i toget i Danmark, i lufthavnen, i flyet og i selve Prag.

4. You’ve had a hard time at work: A book you struggled to get through.
Den sidste jeg sådan rigtig havde det således med må være Eremitten af Thomas Rydahl. Jeg læste den on-off i fire måneder, hvilket er meget længe for mig. Bogen var på ingen måder forfærdelig, men den var bare heller ikke rigtig noget for mig, og jeg følte den var ret tung læsning.

5. Lunch time: A quick and easy read.
Mødet af Anna Todd! Selvom den er på 550 sider, så føles den på ingen måder så lang. Jeg fløj igennem den på trods af, jeg var syg. Jeg var nemlig så hooked, at jeg på ingen måder kunne slippe den igen, og samtidig er den skrevet i et rigtig let sprog, hvilket også gør sit for at give bogen et godt flow.

6. Time for your performance review: A book you bought because of a review you read/watched.
Der er rigtig mange, da det oftest er reviews, der får mig til at købe forskellige bøger. Men Maybe Someday af Colleen Hoover er uden tvivl en af dem. Jeg havde på forhånd hørt rigtig meget godt om Colleen Hoover, men havde alligevel ikke planer om at købe og læse denne bog lige foreløbig. Efter at have set Kassidy Voinches review af den, så røg den dog straks på min ønskeseddel. Lidt tid efter kom den dog på tilbud til Kindle, og så måtte jeg jo købe den – senere har jeg så også købt den fysisk, da jeg virkelig elskede den.

7. Time to travel home: A book that follows a character on some kind of journey.
Den første jeg lige kommer til at tænke på er Amy and Roger’s Epic Detour af Morgan Matson. Denne bog er nemlig bygget op omkring et roadtrip igennem USA, og er altså derfor en fysisk rejse. Amy gennemgår dog også en psykisk rejse i løbet af bogen.

8. Dinner time and conversation: A book you don’t hear people talk about much, but you loved.
Uden tvivl Susannes dagbog til Nicholas af James Patterson. Jeg elsker den bog (hvis I ikke har opdaget det), men jeg synes virkelig, det er sjældent, jeg hører om andre, der har læst den. Men der burde altså være mange flere, der brugte et par timer i dens selskab.

9. Time to zone out in front of the TV: Your favourite book that has been turned into a movie or TV show.
Den første jeg tænker på er selvfølgelig Harry Potter-serien af J.K. Rowling, men det er måske lidt let købt. Jeg vælger derfor at sige En flænge i himlen af John Green istedet. Jeg knuselsker denne bog, men samtidig synes jeg virkelig også, at filmen er lavet rigtig godt. Jeg kan i hvert fald ikke umiddelbart sætte en finger på noget, som jeg ville have ændret i den.

10. Bedtime: The book that is currently on your nightstand.
Altså nu har jeg ikke et natbord, men hvis jeg havde, så ville Revolution af Louise Haiberg ligge på det. Jeg har efterhånden været i gang med bogen ret længe, i hvert fald i forhold til hvor hurtigt jeg har læst de andre bøger i serien. Det er dog på ingen måder fordi, jeg ikke kan lide den – jeg sparer bare lidt på den. Men mon ikke den snart bliver læst færdig og udskiftet med en anden? 😉

11. Night-time: A book you couldn’t put down so you stayed up way too late reading.
Den sidste det skete med var Full Measures af Rebecca Yarros. Jeg havde holdt et par dages pause fra den, da jeg lige blev fanget af Mødet af Anna Todd, men da jeg så begyndte at læse de sidste 51%, så kunne jeg på ingen måder lægge den fra mig. Hvilket resulterede i, at klokken vidst var omkring tre, da jeg kom i seng den nat.

Er I enige i mine besvarelser? Eller er der nogen, I er helt uenige i?

Reader Problems Tag

2015 (2)I dag besvarer jeg tagget kaldet Reader Problems Tag, som jeg har set hos Katytastic. Tagget handler som titlen antyder om nogle af de ‘problemer’, os læsere og bogelskere kan have ifm. bøger og læsning. Jeg håber, I nyder at læse mine svar – og hvis I selv har besvaret det, må I meget gerne smide et link i kommentarfeltet. Jeg vil i hvert fald meget gerne se, hvordan i dealer med nogle af tingene.

1. You have 20,000 books on your TBR. How in the world do you decide what to read next?
Det er faktisk ret forskelligt. Jeg læser dog rigtig meget ud fra mit humør, og det er derfor også oftest ud fra dette, jeg vælger min næste bog. Hvis jeg har en stak anmeldereksemplarer liggende, så vil jeg dog ofte vælge ud fra denne stak – men det vil stadig være ud fra mit humør. Hvis ikke jeg finder ud af det på denne måde, så kan jeg også godt finde på at spørge enten min kæreste eller veninde om, hvad de synes, jeg skal læse som det næste.

 2. You’re halfway through a book and you’re just not loving it. Do you quit or are you committed?
Det kommer an på bogen, og med hvilket formål jeg læser den. Jeg prøver dog for det meste at læse bøgerne færdig, men hvis de bare slet ikke siger mig noget, så dropper jeg dem. Mit liv er simpelthen for kort til alt for kedelige læseoplevelser. Hvis det er et anmeldereksemplar, vil der dog være større chance for, at jeg færdiggøre bogen, selvom jeg ikke kan lide den (afhængig af dens størrelse); her føler jeg mig nemlig ikke, at jeg 100% kan fortælle min mening, hvis bogen ikke er læst færdig. Det kunne jo f.eks. være, at bogen ville komme til at overraske mig senere hen.

3. The end of the year is coming and you’re so close, but so far away on your Goodreads reading challenge. Do you try to catch up and how?
Selvom jeg bruge Goodreads reading challenge, så går jeg ikke helt så meget op i, om jeg når mit mål eller ej. Dog var jeg langt foran sidste år, og det samme er jeg i år. For mig handler det mere om, at jeg skal være tilfreds med det, jeg når. Hvis jeg skulle være én eller to bøger fra, så er jeg dog sikker på, jeg ville prøve at se, om jeg ikke kunne nå det ved f.eks. at læse nogle korte bøger eller graphic novels.

4. The covers of a series you love do not match. How do you cope?
Det er simpelthen så træls, når de ikke gør det! Når det er sagt, så er det dog ikke fordi, det gå mig vildt meget på. Ja, jeg synes, det er irriterende, men jeg ville f.eks. ikke gå ud og give fuld pris for bøger, jeg allerede ejer, bare fordi en serie f.eks. ikke matcher.

5. Every one and their mother loves a book you really don’t like. Who do you bond with over shared feelings?
Jeg skriver f.eks. om det på bloggen, og her vil jeg ofte kunne finde nogen, som har det på samme måde. Ellers er der uden tvivl nogen på enten Twitter eller Goodreads, der har det på samme måde, og så skriver jeg med dem om det.

6. You’re reading a book and you are about to start crying in public. How do you deal?
Jeg græder ikke så ofte til bøger, så det er ikke en situation, jeg har været i. Men jeg er sikker på, jeg nok bare vil stoppe med at læse, og først læse videre når jeg er kommet hjem; eller i hvert fald når jeg er alene. Jeg prøver dog også på at undgå at læse bøger, som måske ville kunne få mig til at græde i offentligheden.

7. A sequel of a book you loved just came out, but you’ve forgotten a lot from the prior novel. Will you re-read the book? Skip the sequel? Try to find a synopsis on Goodreads? Cry in frustration?!?
Faktisk sker det ofte, at jeg glemmer handlingen i tidligere bøger i serier. Derfor prøver jeg for det meste at læse mine egene anmeldelser af de tidligere bøger i serien, og det plejer ret hurtigt at kunne få mig til at huske igen. Desuden læser jeg også altid beskrivelsen af de tidligere bøger, da jeg også synes, det giver mig større mulighed for at huske.

8. You do not want anyone. ANYONE. borrowing your books. How do you politely tell people nope when they ask?
Faktisk er det et emne, som jeg pt. sidder og brygger på et indlæg omkring, så jeg vil ikke sige så meget om det nu. Især ikke fordi jeg faktisk også ofte udlåner mine bøger – det er dog mest til bestemte personer, jeg stoler på.

9. Reading ADD. You’ve picked up and put down 5 books in the last month. How do you get over your reading slump?
Det lyder nok lidt dumt, men oftest stopper jeg bare med at læse. Istedet ser jeg film og TV-serier, og efter et par dage plejer min læselyst at vende tilbage. Jeg kan dog også finde på, at starte på at genlæse nogen af mine yndlingsbøger, som jeg ved, jeg elsker. På den måde får jeg nemlig hurtigt en succesoplevelse, hvilket for det meste giver mig min læselyst tilbage.

10. There are so many new books coming out that you’re dying to read! How many do you actually buy?
Åh, det kommer an på så mange forskellige ting, og jeg har på ingen måder styr på det. Der er nogen bøger, som jeg bare bliver nødt til at købe med det samme, hvorimod der er andre, hvor jeg godt kan vente lidt. Desuden kommer det meget an på, hvor mange der kommer ca. samtidig, og om de udkommer i det format, jeg gerne vil have dem i. Mange bøger udkommer f.eks. først som hardback, men mange gange vil jeg gerne have dem i paperback, og så venter jeg på, denne udgave udkommer.

11. After you’ve bought the new books you can’t wait to get to, how long do they sit on your shelf before you get to them?
Det er også meget forskelligt! Det kommer nemlig også meget an på, hvordan mit humør lige er, og om jeg f.eks. lige er midt i at læse noget andet. De fleste helt nye bøger, plejer jeg dog at prøve på at få læst rimelig hurtigt, så jeg f.eks. undgår, at miste interessen for dem. Men det smutter selvfølgelig nogle gange, og jeg har nok et par udgivelser, jeg har købt stort set med det samme, som har stået ulæst i min reol længe.