Månedens læsning #17: Juni

Månedens læsning #17 - JuniDenne update er ikke for hele måneden, da jeg pt. er på ferie. Den gælder derfor kun til og med d. 27/6 – hvis jeg når at læse andet i måneden på min ferie, så kommer det med i updaten for juli istedet.

Denne måned har været rigtig god læsemæssigt. Jeg har nemlig både fået læst en del, og samtidig også både fået læst en masse bøger, som jeg længe har ville læse, og fået læst nogle bøger, som har været ret gode. Desuden synes jeg faktisk, at jeg også har læst rimelig blandet – mange af bøgerne har i hvert fald været rimelig forskellige.

I alt blev det til 11 læste bøger i løbet af juni, hvoraf de to af dem var graphic novels. Et tal jeg kun kan være godt tilfreds med, selvom jeg virkelig ikke føler, at jeg har læst så meget i løbet af måneden – faktisk har jeg følt, at jeg har slacket lidt med min læsning. Og så er det jo altid skønt at se, at det ikke har været tilfældet. Det har dog nok også noget at gøre med, at jeg har holdt ferie en god del af måneden.

De 11 bøger svarer til 3418 sider, hvilket jeg ikke har andet at sige til, end at jeg er godt tilfreds med. Det er jo alligevel en god del. Især fordi det svarer til 126 sider om dagen (regnet fra d. 1/6-27/6), og jeg endnu engang har haft flere dage, hvor jeg slet ikke har åbnet en bog.

I juni har jeg læst følgende bøger:

  • Vi var løgnere af E. Lockhart. 3. En virkelig god bog – men desværre en lidt flad læseoplevelse for mig. Anmeldt her.
  • Lola og naboens søn af Stephanie Perkins. 4. Levede ikke 100% op til mine forventninger, men den var virkelig fantastisk alligevel. Anmeldt her.
  • Blood of my blood af Barry Lyga. 4. Virkelig skøn og MEGET spændende slutning på trilogien! Anmeldt her.
  • Rat Queens, Vol. 2: The Far Reaching Tentacles of N’rygoth af Kurtis J. Wiebe, Roc Upchurch og Stjepan Šejić. 2. En ret kedelig læseoplevelse som fik mig til at indse, at det bare ikke er en serie for mig.
  • Leoniderne af Nanna Foss. 4. Virkelig god! Meget interessant og original historie – jeg glæder mig meget til at læse den næste bog i serien.
  • Mit hjerte og andre sorte huller af Jasmine Warga. 4. Blæste mig ikke bagover, men var alligevel virkelig god. Anmeldt her.
  • Trees, Vol. 1: In Shadows af Warren Ellis og Jason Howard. 3. Jeg hadede tegnestilen men fandt selve historien ret interessant.
  • Uhyret i Loch Ness af Jesper W. Lindberg. 4. Meget interessant! Gav mig en kæmpe lyst til at besøge Loch Ness med det samme!
  • Mino & dragen af Frederik Brinth Christiansen. 1. Finurlig men efter min mening også sygt kedelig. Den var virkelig bare på ingen måder noget for mig.
  • Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee. 4. Slet ikke som jeg havde forventet, men virkelig god og rammende alligevel. Jeg forstår helt sikkert, hvorfor den er blevet så stor.
  • Tvivlen af Anna Todd. 3,5. Ikke helt så fangende som den første, men alligevel en rigtig god læseoplevelse.

Har I læst noget godt i juni?

Vinderne af “Lola og naboens søn” af Stephanie Perkins

Vinderne af Lola og naboens søn af Stephanie PerkinsFørst vil jeg lige sige stort tak for alle de nye følgere, jeg har fået i løbet af de sidste par uger. Bloggen er pt. oppe på 239 følgere på Bloglovin’, hvilket jeg er uendeligt glad for. Nu håber jeg bare på, at I også bliver nu når konkurrencen slutter 😉 Men altså i dette tempo kommer der jo også til at skulle være konkurrence igen lige om lidt – jeg har nemlig planer om endnu en konkurrence, så snart bloggen rammer 250 følgere.

Nå men nok om det! Min konkurrence i samarbejde med Plusbog.dk om to eksemplarer af Lola og naboens søn af Stephanie Perkins samt merchandise fra Plusbog sluttede jo i går. Det er derfor blevet tid til at udtrække hele to heldige vindere.

Ved hjælp af tilfældig lodtrækning kan jeg nu sige stort tillykke til Betty Jacobsen og Eva Jørgensen. I var nemlig så heldige at blive udtrukket som vindere af denne konkurrence. Jeg sender straks en mail til jer begge, så vi kan finde ud af, hvor pakkerne skal sendes hen. Jeg håber, I bliver virkelig glade for dem – jeg synes i hvert fald selv, at det er nogle skønne præmier.

God dag til jer alle!

Nyt i reolen #38

#38I løbet af den sidste måned er jeg blevet beriget med virkelig mange nye skønne bøger. Eller faktisk var det mest først på måneden, hvilket medførte at jeg kom hjem fra en kort ferie hos mine forældre til pakker, der i alt indeholdte 14 bøger. Det er altså ret vildt på lidt over en uges tid. Men der er så også kommet rigtig mange nye bøger i løbet af juni, som jeg længe har glædet mig meget til.

Bøgerne jeg har været så heldig at modtage er en god blanding af lidt bøger, jeg selv har købt til sommerlæsningen, bøger jeg havde vundet og en god bunke anmeldereksemplarer. Udover de bøger jeg viser frem nu, fik jeg jo også en god stak med hjem, da jeg var til Bogbyttemarked – hvilke kan I se her. Og så har jeg faktisk også allerede en god stak bøger, som ligger og venter på mig hjemme hos mine forældre, så I kan sagtens allerede glæde jer til, at der snart bliver vist endnu flere nye bøger frem på bloggen.

Selvom bøgerne kommer fra mange forskellige steder fra, så har de alligevel mindst én ting tilfælles. Udover at jeg har glædet mig meget til de bøger, der lige er udkommet, så er det faktisk stort set alle af bøgerne, som jeg slet ikke kan vente med at læse. De fleste af dem håber jeg derfor også på at få læst i løbet af sommerferien – men mere om det i et indlæg på søndag.

  • Tvivlen af Anna Tood. Anmeldereksemplar fra People’s Press.
  • Blood of my blood af Barry Lyga. Anmeldeksemplar fra Høst & Søn. Anmeldt her.
  • I’ll Meet You There af Heather Demetrios.
  • My Life With the Walter Boys af Ali Novak.
  • Moskitoland af David Arnold. Vundet på Deungesord.dk Facebookside.
  • Lola og naboens søn af Stephanie Perkins. Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof. Anmeldt her. Husk to personer pt. kan vinde den lige her.
  • Forbandede mødom & Forpulede kærlighed af Sarah Engell. Vundet på Deungesord.dk Facebookside.
  • Nattens fucking magi af Leila Sales. Vundet på Deungesord.dk Facebookside.
  • Mit hjerte og andre sorte huller af Jasmine Warga. Anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.
  • Sådan opfinder man en pige af Caitlin Moran. Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Prodigy af Marie Lu. Anmeldereksemplar fra Carlsen.
  • Vi var løgnere af E. Lockhart. Anmeldereksemplar fra Høst & Søn. Anmeldt her.

Hvilke nye bøger har juni budt på hos jer?

Vinderen af “Vi var løgnere” af E. Lockhart

Udklip1Så blev det mandag d. 15/6, og det er dermed tid til at få trukket en vinder i min konkurrence om et eksemplar af Vi var løgnere af E. Lockhart. Endnu engang er jeg virkelig glad for at se, at så mange har haft lyst til at deltage. Men det forstår jeg virkelig også godt; for bogen er altså meget læseværdig. Og samtidig er der så meget mystik omkring den.

Denne gang blev vinderen udtrukket på den meget dovne måde vha. Random.org. Den gav mig tallet 22, og kommentaren der gemte sig herunder var fra Frk. Skou, der har bloggen Trolderier. Stort tillykke til dig! Jeg glæder mig meget til at høre, hvad du synes om bogen, når du får den læst – måske er vi ligefrem så heldige, at der kommer en anmeldelse op på din blog 😉

Vinderen har allerede fået besked pr. mail.

Vandt du ikke, så prøv at smutte ind til Iben, som pt. kører en konkurrence med samme bog som præmie. Find den her. Du kan dog også smutte ind og deltage i den anden konkurrence med lidt skøn sommerlæsning, som pt. kører her på bloggen. Her kan to personer nemlig vinde et eksemplar af Lola og naboens søn af Stephanie Perkins + merchandise fra Plusbog.dk, som har været så søde at sponsorere konkurrencen. Find denne konkurrence her.

Vind en bog til sommerlæsningen

Vind en bog til sommerlæsningenSå er der endnu en konkurrence på bloggen! Ja, jeg ville gerne have ventet til, den anden var slut (find den her) – men samtidig ville jeg også gerne sørge for, at vinderne (jep, der er flere!) kan nå at få bogen med på sommerferie. Derfor ligger de altså oven i hinanden.

Denne konkurrence er venligst sponsoreret af Plusbog.dk og kommer i anledningen af, at bloggen jo som nævnt tidligere har ramt 200 følgere på Bloglovin’. Ja, faktisk er vi helt oppe på 211 derinde lige pt., hvilket jeg sætter virkelig stor pris på. Det er skønt, I er så mange, der har lyst til at læse med herinde – det gør nemlig det hele endnu sjovere. Tusinde tak for det! 😀

Nå, men videre til præmierne, som nok er det, I er mest interesseret i. Plusbog.dk har været så søde, at sponsorere hele to eksemplarer af Lola og naboens søn af Stephanie Perkins og merchandise fra dem bestående af to Plusbog-net, to vand, to keyhangers og to bogmærker. Der vil derfor blive udtrukket hele to vindere af denne fine præmie – som hver vil vinde én bog og et stk. af hver er ekstra tingene. Bogen er virkelig sød, og vil fungere perfekt til både en dag på stranden og en regnvejrsdag under dynen; den vil altså passe perfekt som læsning i den danske sommer. Læs mere af min mening om den her.

Alt du skal gøre er at skrive en kommentar til dette indlæg, og følge bloggen på Bloglovin’ senest d. 23/6 kl. 13.00. Herefter vil jeg hurtigst muligt trække to forskellige vindere, som vil annonceret herinde og få tilsendt en mail. Husk derfor at skrive jeres e-mail.

Vinderen skal have en dansk adresse, som præmien kan sendes til.