Flyvehjørnet #9

Flyvehjørnet #9Flyvehjørnet er startet af Rikke og jeg, og går ud på at vi hver måned trækker en magisk seddel fra en lille krukke, hvor udfra der vil blive bestemt månedens udfordring. Alle er meget velkomne til at deltage, og det kræver nødvendigvis ikke andet, end at man deler sin læsning på de sociale medier med #flyvehjoernet.

Lad os lige starte dette indlæg ud med at hylde, at det nu officielt er sommer. Det er altså skønt! Men det betyder jo selvfølgelig også, at vi er gået ind i juni, og det dermed er tid til endnu en ny udfordring i Flyvehjørnet. For det er jo en helt perfekt start på en hver ny måned.

Vi vil dog som altid lige starte med at kigge tilbage på den forgangne måned. Jeg endte som sagt med at beslutte mig for at læse “Mio, min Mio” af Astrid Lindgren, hvilket var en god beslutning. Bogen var desværre lidt en skuffelse, men jeg var alligevel virkelig glad for, jeg valgte den. Jeg vil nemlig så gerne gennem alle de Astrid Lindgren bøger, jeg ejer. Så denne udfordring var ret perfekt til at kickstarte det projekt. “Mio, min Mio” gav mig nemlig virkelig meget lyst til f.eks. meget snart at genlæse “Ronja Røverdatter”.

Denne måned var det blevet Rikkes tur til at trække en magisk seddel fra krukken, og det resulterede i følgende:

“Læs en bog der indeholder overnaturlige væsener”

Jeg må indrømme, at jeg faktisk finder denne udfordring en anelse svær. Altså jeg har helt sikkert en del bøger indeholdende overnaturlige væsener, men bare ikke nogen som lige stod frem med det samme. Efter at have tænkt lidt er jeg dog nået frem til et par stykker, som det kunne være. Jeg vil dog ikke vælge lige nu, da jeg slet ikke kan finde ud af, hvilken jeg har mest lyst til at læse. Så vil I vide, hvad jeg ender med, så må I kigge med på Instagram her. Ellers kan I selvfølgelig også vente til næste måneds udfordringsindlæg.

Deltagere I maj: | Gunnhildpersson | Michlauritsen | Karina_cj | Oydisjacobsen | Mit liv, Min blog | Eibes BogblogLæsehest med fantasy |

Skal I være med i juni? Vi ses på #Flyvehjoernet!

Flyvehjørnet #8

Flyvehjoernet #8Flyvehjørnet er startet af Rikke og jeg, og går ud på at vi hver måned trækker en magisk seddel fra en lille krukke, hvor udfra der vil blive bestemt månedens udfordring. Alle er meget velkomne til at deltage, og det kræver nødvendigvis ikke andet, end at man deler sin læsning på de sociale medier med #flyvehjoernet.

Det er maj! Hvordan skete det lige? Det er altså som om, at alle dage og måneder i dette år flyver forbi, og jeg har virkelig svært ved at følge med. Af denne grund nåede jeg desværre slet ikke at få anbefalet nogen bøger i løbet af april, hvilket jeg er virkelig træt af. Jeg havde nemlig op til flere i mine tanker. Men de må så komme på et andet tidspunkt. For anbefales skal de helt sikkert! De fortjener nemlig helt klart alle sammen at blive læst af nogle flere.

Denne gang var det min tur til at trække en seddel fra den magiske udfordringskrukke, hvilket førte til denne udfordring:

“Læs en børnebog.”

En helt perfekt udfordring til en måned, som nok for mange af os står i eksaminernes tegn. Børnebøger er jo oftest både korte og lette at læse. Hvilket jo er helt perfekt i en måned, hvor man måske ellers mest af alt læser tunge fagbøger. Jeg glæder mig i hvert fald meget til et lille afbræk med en børnebog i ny og næ.

Jeg har udvalgt “Mio, min Mio” af Astrid Lindgren til denne udfordring. Men det var bestemt ikke et let valg. Der er nemlig tilsyneladende virkelig mange børnebøger, som jeg har lyst til at læse i øjeblikket. Således rundede jeg derfor både “Os to, Oskar, for evigt” af Bjarne Reuter, “The Lion, the Witch and the Wardrobe” af C. S. Lewis og “Bogen om Pippi Langstrømpe” af Astrid Lindgren. Jeg har stadig virkelig meget lyst til at læse dem alle lige nu, men “Mio, min Mio” er mit første valg, og så må vi se, om jeg når flere.

Deltagere i april: | Lykkes_boeger | Asta_lemvigh | Nagerbak | Oydisjacobsen |
Xeniasvensson | Wondrous Bibliophile | Mit liv, Min blog | Læsehest med fantasy |

Vi ses på #Flyvehjoernet!

Flyvehjørnet #7

Flyvehjørnet #7Flyvehjørnet er startet af Rikke og jeg, og går ud på at vi hver måned trækker en magisk seddel fra en lille krukke, hvor udfra der vil blive bestemt månedens udfordring. Alle er meget velkomne til at deltage, og det kræver nødvendigvis ikke andet, end at man deler sin læsning på de sociale medier med #flyvehjoernet.

Det er blevet april, og foråret er dukket op – eller det varmer i hvert fald op til at komme sådan rigtig frem, hvilket forhåbentlig sker snart. Jeg må indrømme, jeg ikke rigtig forstår, hvor tiden forsvinder hen. Det er som om, at den ene dag, så befinder vi os i starten af den ene måned, og den næste i starten af en helt anden. Men selvom tiden farer forbi, så prøver jeg stadig på at sørge for, at få presset lidt flere bøger ind i min hverdag igen, og jeg tror faktisk, det er ved at lykkes. Ikke mindst fordi udfordringen i Marts fik mig til at tænke lidt kreativt, og samle en bog op, som var meget hurtigt læst, men som alligevel havde stået ulæst i reolen alt for længe. Desuden var denne bog med til at starte en lille gnist af besættelse af en serie af bøger. 😉

Til månedens udfordring besluttede jeg mig nemlig for endelig af få læst Monstre af Mathias Clasen, som er en del af Tænkepauser-serien udgivet af Aarhus Universitetsforlag. Bogen var virkelig interessant, og samtidig var den meget letlæselig, hvilket fungerede rigtig godt. Især fordi den også var ret lærerig, og jeg føler, jeg fik en del ud af de 60 sider, den fyldte.

Bogen gav mig dog lyst til mere, og jeg kværnede derfor også lige Terror af Carsten Bagge Laustsen, Sex af Ditte Trolle og Kærlighed af Anne Marie Pahuus fra samme serie efterfølgende, og jeg skal uden tvivl meget snart læse Litteratur af Dan Ringgaard. I det hele taget skal jeg bare snart læse endnu flere Tænkepauser, da det virkelig er sådan et fedt koncept; hvem vil ikke gerne lære noget, mens de egentlig føler, de hygger sig og tager en tiltrængt pause? Jeg vil i hvert fald gerne.

Udfordringen fra april er lidt anderledes, end udfordringerne plejer at være, men vi håber stadig, I har lyst til at være med:

“Anbefal en bog.”

Ja, som I kan se, så handler det i April om, at anbefale en bog til andre læsere. En udfordring som jeg tror, vil ende med at blive meget inspirerende. Jeg glæder mig i hvert fald allerede meget til at læse jeres anbefalinger, og ikke mindst til at komme med et par selv. Jeg regner med, der kommer mindst ét indlæg på bloggen som svar på udfordringen, men ellers regner jeg med, at jeg vil anbefale lidt forskellige bøger på min Instagram. Så smut gerne derind og følg med, og del også gerne jeres anbefalinger der.

Deltagere i marts: | Mit liv, Min blog | Chriistinna | Charlotterxb | Lunaskaffekrog | Mabrsa | Lykkes_boeger | Pipalukbooks | Xeniasvensson | Malenehu | Læsehest med fantasy | Eibes Bogblog |

Vi ses på #Flyvehjoernet.

Flyvehjørnet #6

Flyvehjørnet #6 - KopiFlyvehjørnet er startet af Rikke og jeg, og går ud på at vi hver måned trækker en magisk seddel fra en lille krukke, hvor udfra der vil blive bestemt månedens udfordring. Alle er meget velkomne til at deltage, og det kræver nødvendigvis ikke andet, end at man deler sin læsning på de sociale medier med #flyvehjoernet.

Er det bare mig, eller er februar fløjet afsted? Jeg synes nærmest lige måneden startede, og nu er den allerede slut igen, og vi træder ind i den første forårsmåned. Det er altså lidt vildt, og jeg har nogle gange lidt svært ved at følge med. Af den grund nåede jeg heller ikke helt at læse den bog færdig, som jeg udvalgte til udfordringen i den forgangne måned. Men den bliver selvfølgelig læst færdig i dag, for i skrivende stund mangler jeg faktisk kun fire kapitler.

Valget faldt på Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren, da jeg pludselig fik virkelig meget lyst til at dykke ned i bogen endnu engang. Og faktisk viste det sig, at jeg stort set har glemt historien fuldstændig, så det er et virkelig godt gensyn, omend jeg dog stadig finder nogle dele af historien en smule kedelige og langtrukne. Men jeg kan helt sikkert også se de fantastiske elementer, som bogen indeholder. Desuden skal jeg helt sikkert også prøve at have opstået filmen, så jeg kan få genset den.

Denne gang har jeg fået lov til at trække en seddel fra den ‘magiske’ krukke, og det førte til denne skønne udfordring:

“Læs en bog af en dansk forfatter.”

Præcis som i sidste måned, så er jeg virkelig også glad for denne måneds udfordring. Først og fremmest er den jo ret åben, og samtidig kan jeg bare så godt lide tanken om at dedikere i hvert fald lidt af måneden til alle de fantastiske forfattere, vi har i Danmark. Endnu engang er jeg dog også lidt usikker på, hvad jeg skal læse; netop fordi udfordringen er så åben.

Jeg tænker dog, udfordringen er en perfekt anledning til måske at kaste mig over Kenneth Bøgh Andersens forfatterskab, eller måske endelig få læst 21 måder at dø af Sarah Engell, som jeg har ville læse længe. Jeg kunne dog også godt finde på at dykke ned i danske novellesamlinger som f.eks. Det du ikke ved eller Historier til drenge #2, for at kunne opleve lidt forskelle danske forfattere. Ellers kunne jeg måske også bare læse et ton af Jürgensen; det er jo en oplagt mulighed. Åh, alle de valg – nu må vi se, hvad jeg ender med.

Deltagere i februar: | Wondrous Bibliophile | Mit liv, Min blog | Bachs bøger | Krammerjunk | Bjorkegholm | Michlauritsen | Xclaus1990 | Asta_lemvigh |

Regner I med at deltage i månedens udfordring, og hvilken bog overvejer I at læse?

Flyvehjørnet #5

Flyvehjoernet #5Flyvehjørnet er startet af Rikke og jeg, og går ud på at vi hver måned trækker en magisk seddel fra en lille krukke, hvor udfra der vil blive bestemt månedens udfordring. Alle er meget velkomne til at deltage, og det kræver nødvendigvis ikke andet, end at man deler sin læsning på de sociale medier med #flyvehjoernet.

Det er blevet februar, hvilket betyder at #Flyvehjørnet er tilbage fra jule-eksamens-ferie! Jeg har personligt glædet mig meget til en ny udfodring; især fordi jeg jo har lovet mig selv, at jeg hver måned skal nå at få læst mindst én bog til den givne udfordring. Jeg er nemlig sikker på, det vil være rigtig godt for mig, at prøve at udfordre mig læsning bare en anelse.

Denne måned har Rikke fået æren af at trække en magisk seddel med en udfordring, og det førte til følgende:

“Læs en bog der er blevet filmatiseret.”

Udfordringen for denne måned er en af dem, jeg personligt har glædet mig rigtig meget til. Der er nemlig så mange film baseret på bøger, som jeg gerne vil se, men ved de fleste af dem, vil jeg først have læst bogen. Jeg har derfor også altid rigtig mange bøger på min TBR, som er blevet filmatiseret. Grundet dette har jeg lidt problemer med at finde ud af, hvilken bog jeg egentlig vil læse. Der er jo en del at vælge mellem. Jeg regner dog med, det nok bliver en af dem, som har stået og samlet støv på hylden alt for længe. Hvilken, det bliver, er dog et godt spørgsmål, så følg med på Instagram for at se, hvilken det ender med.

Bogen kan forresten både være lavet til en film og/eller en TV-serie, og filmatiseringen behøver ikke at være kommet endnu. Det er dog selvfølgelig nok sjovest, hvis den udkommer senest her i 2016. Udfordringen ville derfor f.eks. også være god til, lige at nå at få læst nogle af de bøger, hvis film kommer her lige om lidt, så man kan være helt klar på disse.

Deltager I i denne måned, og hvad planlægger I evt. at læse?