Nyt i reolen #38

#38I løbet af den sidste måned er jeg blevet beriget med virkelig mange nye skønne bøger. Eller faktisk var det mest først på måneden, hvilket medførte at jeg kom hjem fra en kort ferie hos mine forældre til pakker, der i alt indeholdte 14 bøger. Det er altså ret vildt på lidt over en uges tid. Men der er så også kommet rigtig mange nye bøger i løbet af juni, som jeg længe har glædet mig meget til.

Bøgerne jeg har været så heldig at modtage er en god blanding af lidt bøger, jeg selv har købt til sommerlæsningen, bøger jeg havde vundet og en god bunke anmeldereksemplarer. Udover de bøger jeg viser frem nu, fik jeg jo også en god stak med hjem, da jeg var til Bogbyttemarked – hvilke kan I se her. Og så har jeg faktisk også allerede en god stak bøger, som ligger og venter på mig hjemme hos mine forældre, så I kan sagtens allerede glæde jer til, at der snart bliver vist endnu flere nye bøger frem på bloggen.

Selvom bøgerne kommer fra mange forskellige steder fra, så har de alligevel mindst én ting tilfælles. Udover at jeg har glædet mig meget til de bøger, der lige er udkommet, så er det faktisk stort set alle af bøgerne, som jeg slet ikke kan vente med at læse. De fleste af dem håber jeg derfor også på at få læst i løbet af sommerferien – men mere om det i et indlæg på søndag.

  • Tvivlen af Anna Tood. Anmeldereksemplar fra People’s Press.
  • Blood of my blood af Barry Lyga. Anmeldeksemplar fra Høst & Søn. Anmeldt her.
  • I’ll Meet You There af Heather Demetrios.
  • My Life With the Walter Boys af Ali Novak.
  • Moskitoland af David Arnold. Vundet på Deungesord.dk Facebookside.
  • Lola og naboens søn af Stephanie Perkins. Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof. Anmeldt her. Husk to personer pt. kan vinde den lige her.
  • Forbandede mødom & Forpulede kærlighed af Sarah Engell. Vundet på Deungesord.dk Facebookside.
  • Nattens fucking magi af Leila Sales. Vundet på Deungesord.dk Facebookside.
  • Mit hjerte og andre sorte huller af Jasmine Warga. Anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.
  • Sådan opfinder man en pige af Caitlin Moran. Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Prodigy af Marie Lu. Anmeldereksemplar fra Carlsen.
  • Vi var løgnere af E. Lockhart. Anmeldereksemplar fra Høst & Søn. Anmeldt her.

Hvilke nye bøger har juni budt på hos jer?

Månedens læsning #1: Januar

I år vil jeg indføre en ny kategori, der som overskriften så fint fortæller, hedder Månedens læsning. Indlæggene i denne kategori vil komme lige omkring månedsskifte, og vil indeholde en liste over, hvilke bøger jeg har læst i den forgangne måned. Desuden vil jeg skrive, hvilken karakter jeg har givet dem på Goodreads, og måske en kort kommentar. Samtidig vil jeg skrive lidt om, hvor mange sider jeg i gennemsnit har læst.

Jeg elsker selv at se folks ‘Wrap up’-videoer og læse folks opsamlingsindlæg. Desuden synes jeg, det er en rigtig god måde, at holde lidt styr på min læsning. Det burde i hvert fald være tydeligt for mig, hvis jeg “trænger” til at læse lidt mere efter en sløv måned. Samtidig er jeg ret langt bagud med anmeldelser, og jeg tænker derfor, det er en god måde for jer at se, hvad jeg egentlig får læst – og måske kan I ligefrem hjælpe mig lidt med at bestemme rækkefølgen på mine anmeldelser.

Nå, lad os gå i gang med denne måned!

Jeg har haft ferie det meste af denne måned, og har derfor haft tid til at læse en masse. Jeg har derfor også fået nået at læse hele 13 bøger denne måned, hvilket jeg er super glad for. Det er i hvert fald en god starte på det nye (læse)år.

Bøgerne har været af meget forskellige længder, dog føler jeg selv, de fleste har været forholdsvis korte. Men i gennemsnit har jeg alligevel fået læst 100 sider om dagen, hvilket hele tiden har været et mål for mig, så jeg er virkelig glad for, jeg har opnået det!

Jeg har læst nedenstående bøger i januar.

Ild af Maya Banks: 3.5. Underholdende, men ikke lige så god som de to andre i trilogien.

Mutagen af Jonas Wilmann: 4. Både god og spændende – jeg havde svært ved at lægge den fra mig.

Efterhånden blot dages genklang af Daniel Boysen Pedersen: 2. Ikke lige mig – kun få af novellerne, der tiltalte mig.

Liwervalls UNIvers af Glenn Enrico Buhl Liwervall: 4. Jeg var virkelig begejstret for den. Digtene gjorde mig så glad.

Vekslende Temaer af Birthe Wittendorff: 3. Forholdsvis god læsning, men nok til en lidt ældre aldersgruppe.

Kunsten at være kvinde af Caitlin Moran: 1. Jeg hadede den!

Forkynderen af Sander Jakobsen: 4. En rigtig god debut med en krimihistorie jeg nød.

Den lille prins af Antoine de Saint-Exupéry: 4. En rigtig fin lille bog.

Sjæleknuseren af Sebastian Fitzek: 3. En spændende historie, men alligevel også lidt en skuffelse.

Slide af Jill Hathaway: 5. Jeg elskede den, og slugte den på et par timer.

Ti, tyve, tredive af Per Bloch: 3. En okay bog som dog desværre ikke sagde mig det store.

De levende døde af Mette Thomsen. 1. Virkede på ingen måder gennemtænkt!

Oprører af Louise Haiberg: 5. Jeg elskede den, og nød virkelig den gode historie.

Hvad har I læst i januar, og var det godt?