“You wanna fly, you got to give up the shit that weighs you down.”

Jeg kredser om bogen. Lægger den fremme på bordet, så den hele tiden fanger min opmærksomhed, og giver mig dårlig samvittighed. Jeg tager den op, læser ti sider, og lægger den fra mig igen. Stirrer lidt mere intenst på den, og tager den endnu engang op, og læser ti sider. Sådan bliver det ved nogle dage eller måske endda uger, og langsomt men sikkert bliver jeg mere og mere irriteret. Hvorfor fanger den mig ikke?

Heldigvis sker ovenstående ikke særlig ofte, men når det gør, kommer jeg altid i et stort dilemma. Skal jeg bare tage mig sammen, og få den læst færdigt? Eller skal jeg indse, at det bare ikke bliver os to, og give op på den. Den første mulighed er oftest den jeg tyer til, selvom jeg inderst inde godt ved, det ikke gavner noget. Jeg bliver bare mere og mere frustreret, og min læselyst forsvinder ned i et dybt hul. Den anden mulighed knuser dog mit læse-elskende-hjerte. Bogen fortjener jo at blive læst færdig, for hvad nu hvis, den bliver bedre, og lige pludselig fanger mig? Og selvom jeg godt ved, det er meget sjældent, det sker, så er det stadig en meget svær beslutning.

Nogle gange vinder den anden mulighed dog alligevel, og bogen bliver lige så stille sat tilbage på hylden eller afleveret på biblioteket. Nogle gange med et lille “på gensyn”, og andre gange med direkte had og uden det mindste farvel.

Denne gang sætter jeg bogen tilbage på hylden og hvisker det lille “på gensyn”, med et håb og ønske om at vores veje mødes igen på et tidspunkt. Lige nu er bare ikke tiden for os. Vi kæmper mod hinanden, og kan ikke finde gnisten til at holde forholdet i live, og helt ærligt orker jeg ikke mere. Jeg vil læse noget, der omfavner mig, og som bidrager til min læselyst istedet for at få den til at forsvinde.

Så “på gensyn” The Book Thief af Markus Zusak. Jeg håber du finder én, der sætter mere pris på dig end mig, for inderst inde er du sikkert god nok.

Hvordan har I det med at give op på bøger? Og hvilken bog opgav I sidst?

8 thoughts on ““You wanna fly, you got to give up the shit that weighs you down.”

  1. En skam at Zusak slet ikke falder i din smag – men åh, hvor havde jeg også mine problemer undervejs med den bog. Det er lidt en skuffelse.

    Og det er netop dét, der er det værste ved at opgive bøger. Skuffelsen. Men det er dog endnu værre at kæmpe sig igennem side efter side, når så mange andre bøger venter og kalder forude.

    1. Jeg havde “heldigvis” ikke de store forventninger til den, da den har ret blandede anmeldelser, men jeg havde aldrig forventet, jeg ville blive nødt til at opgive den 🙂

      Men du har alligevel fuldstændig ret. Skuffelsen er oftest noget af det værste!

  2. Hmmm …. Den sidste bog jeg opgav undervejs var anden del af “Matched”. Hold kæft den var kedelig. Til sidst lagde jeg den fra mig og indså at det bare ikke skulle være os to lige der.
    Ellers opgav jeg midt i en serie, da jeg læste del 2 af Crossfire serien. Hold k*ft noget lort, jeg blev så hidsig og forarget at jeg kylede bogen ind i en væg og sværgede aldrig at læse en bog mere i serien. Det har ikke været noget savn. :S

    1. Haha, jeg er aldrig blevet så sur over en bog, at jeg har kastet den væk – ofte ignorerer jeg dem bare. Jeg er overbevist om, de så fatter hintet 😉

  3. Sikke et fint indlæg ^^ jeg gav op på Vinderen står alene af Paulo Coelho forleden.. Det gik op for mig, at jeg selv 60 sider inde i nogen var fløjtende ligeglad med slutningen. Så gav jeg op og forærede bogen videre.

    1. Mange tak! 🙂

      Det lyder som en god idé. For ja, hvis man er totalt ligeglad med slutningen, når man er begyndt på bogen – så er den nok ikke så interessant.

  4. Jeg opgiver sjældent bøger, men jeg er blevet bedre til det – forstået på den måde, at jeg ikke ser nogen grund til at ‘tvangslæse’ bøger (fordi det er jo ikke et pensum, når man læser i fritiden). Så hvis en bog slet ikke interesserer mig, dropper jeg at læse den.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    1. Jeg må indrømme, jeg er virkelig dårlig til at opgive bøger. Eller i hvert fald til at beslutte mig for at opgive dem – ofte lader jeg dem bare stå så længe, at jeg alligevel ikke kan huske dem. Og ja, så er de jo egentlig også droppet, men jeg synes bare, det føles bedre, end at opgive dem bevidst. Men jeg håber virkelig, jeg bliver bedre til bevist at opgive dem, for der er virkelig ingen grund til at tvangslæse (fritids)bøger.

Skriv en kommentar