“Den løbende mand” af Richard Bachmann (Stephen King)

Den løbende mandTitel: “Den løbende mand”
Forfatter(e): Richard Bachmann (Stephen King)
Serie: –
Sideantal: 198
Forlag: Forlaget Artia
Udgivet: 1992
Læst på: Dansk

Året er 2025. I et samfund, hvor fattigdom og arbejdsløshed er dominerende og chancerne for at klare sig, hvis man tilhører bunden af samfundet, er meget få, er Benjamin Richards datter alvorligt syg. For at skaffe penge til medicin melder Richards sig til det populære underholdningsprogram “Den løbende mand” – et brutalt TV-show, hvor deltageren er oppe imod professionelle menneskejægere og hvor præmien er en milliard “nye dollars” – hvis man altså holder sig i live i tredive dage. Men TV-selskabet skal snart komme til at fortryde, at de netop valgte Benjamin Richards.

Jeg havde ikke rigtig de store forventninger til denne bog. Jeg har aldrig læst nogle anmeldelser af den, og havde kun lige flygtigt kigget på bagsideteksten. Bagsideteksten havde dog fanget mig, og så var det jo Bachmann/King, så det kunne vel ikke være helt dårligt.

Jeg var virkelig vild med bogen! Hele fremtidsuniverset var bygget rigtig godt op. Bogen var enormt spændende, og jeg sad hele tiden og diskuterede med mig selv om, om jeg skulle læse videre. Jeg ville vide, hvad der nu ville ske, men så ikke rigtig alligevel, for så ville den jo slutte hurtigere.

Bogens slutning irriterede mig dog en smule. Jeg kunne sådan set godt lide den, jeg kunne bare ikke rigtig lide den måde, man nåede frem til den på. Og den måde det blev forklaret – jeg ville nok bare gerne have set en anden måde at nå dertil. Men ja altså, selve slutningen var helt perfekt – jeg kunne i hvert fald ikke have set en bedre slutning.

Jeg var helt vild med bogens sprog! Det flød virkelig bare, og gjorde bogen endnu bedre. Desuden var jeg vild med hovedpersonens måde at være på.

 

4 thoughts on ““Den løbende mand” af Richard Bachmann (Stephen King)

  1. jaaaaa endelig en du kunne lide 😀 Slutningen er viiirkelig perfekt (King har selv udtalt, at han som King ved, at han ikke må ‘skuffe’ læseren for ofte, men som Bachman har han haft frie hænder til at lave de der fede, atypiske slutninger – det er nice!). Jeg har også anmeldt den på bloggen 🙂

    1. Ja, selvom jeg nu må indrømme, at jeg stadig tænker ret meget på Amok. Den var vidst bedre, end jeg lige bedømte den – den skal i hvert fald helt klart læses igen i det nye år!

      Faktisk er jeg også blevet mere og mere vild med slutningen på denne. Altså som skrevet var selve slutningen jo helt perfekt (!), og jo mere jeg tænker over det, jo mere begejstret bliver jeg også for optakten til den. Det var jo egentlig meget godt.

      Ja, jeg er vidst bare lidt forvirret over Bachmann. Jeg tror i hvert fald også, jeg skal læse denne igen på et tidspunkt 🙂

Skriv en kommentar