#Top5TBR + noget om blogplaner

#Top5TBR + noget om blogplanerJeg har fået sommerferie! Eller i hvert fald sådan næsten. Jeg mangler lige det mundtlige forsvar på mit bachelorprojekt, men det skal nok gå. Jeg er derfor allerede gået totalt i feriemode, hvilket indebærer masser af ren afslapning og læsning. Det er nemlig noget, som jeg har glædet mig helt vildt til endelig at have ordentlig tid til igen. Desuden har jeg et mål om, at jeg i løbet af juni skal nå igennem så mange af mine anmeldereksemplarer som muligt. Og der er altså en del. Stakken indeholder dog masser af skønne bøger, så jeg glæder mig til det! Derudover har jeg endnu ikke nået specielt meget af min TBR fra maj, men jeg er pt. i gang med to af bøgerne fra listen, så dem vil jeg gerne meget snart have læst færdig.

Min #Top5TBR (de næste fem bøger på min TBR) består derfor af følgende:

  • “Det du ikke ved” af div. danske forfattere.
  • “Ugly Love” af Colleen Hoover.
  • “Eksperimentet” af Catrine Tollström.
  • “Himmelnøglen” (“Endgame”, #2) af James Frey og Nils Johnson-Shelton.
  • “Mio, min Mio” af Astrid Lindgren.

Derudover mangler jeg omkring 30 sider i “Bare en dag” af Gayle Forman, så den er jo selvfølgelig øverst på min TBR. Jeg har dog nok nået at læse den færdig, før dette indlæg bliver udgivet. Men nu ved I det. 😉 Den kan forresten virkelig anbefales! Jeg har forelsket mig så meget i den.

Udover at have tid til at læse igen, så har jeg også fået min blogtid tilbage. Desuden har jeg en del blogplaner i øjeblikket, og masser af inspiration hvilket jo er virkelig fedt. Jeg er f.eks. lige gået i gang med at prøve at lægge nogle planer for faste indlæg på bloggen. Jeg vil nemlig gerne have lidt mere struktur på indholdet. I den forbindelse kommer jeg til at lave to nye indlægskategorier, som fast kommer til at ligge henholdsvis onsdag og fredag. Disse værende I min samling og Weekend Reads. Men meget mere om dem senere i denne uge.

I forbindelse med dette kunne jeg dog godt tænke mig at høre, om I har nogen idéer til indlæg, I gerne vil se her? Eller om der er noget, I synes mangler på bloggen (udover flere anmeldelser – det arbejder jeg på. ;)).

9 thoughts on “#Top5TBR + noget om blogplaner

    1. Det er en genlæsning. Sidste gang jeg læste den var dog i 3. klasse, så det er nogle år siden 😉 Desværre må jeg dog også indrømme, at den faktisk skuffede mig en anelse. Hvilket nok skyldes, at jeg netop huskede den som værende meget bedre – hvilket jeg helt sikkert også tror, jeg synes, den var som barn 🙂

  1. Hvor skønt med feriestemning! 🙂 Jeg glæder mig virkelig også til det bliver min tur omkring d. 23.juni, så indtil da må hyggelæsning desværre vente lidt. Men det lyder spændende med dine nye faste indslag på bloggen – de bliver gode at læse som overspringshandling midt i eksamensræset :b

  2. Jeg glæder mig også bare til sommerferie – skal nemlig også have læst en del anmeldereksemplarer, der bare venter på min frihed! 😀

Skriv en kommentar