4 ud af 5

“Alex + Ada: Volume 3” af Jonathan Luna og Sarah Vaughn

| Simone Hagemann

Titel: “Alex + Ada: Volume 3” / Forfatter(e): Jonathan Luna og Sarah Vaughn / Serie: Alex + Ada #11-15 / Sideantal: 136 / Forlag: Image Comics / Udgivet: 12.8.2015 / Læst på: Engelsk

The last thing in the world Alex wanted was an X5, the latest in realistic androids. But after Ada is dropped into his life, he discovers she is more than just a robot. Alex takes a huge risk to unlock Ada so she can think for herself and explore life as a sentient android. As Alex and Ada spend more time together, they become closer. But as restrictions tighten on artificial intelligence, Ada feels unsure about her place in the world, and Alex questions being with an android. In this final arc, Alex and Ada struggle against the growing hatred for sentient robots and their human allies. Can they survive what’s around the corner?

“Alex + Ada: Volume 3” var præcis som forventet. Og det mener jeg kun positivt. Det er nemlig sådan en fantastisk tegneserie, som jeg virkelig holder af. Desuden finder jeg den meget original, hvilket er med til at gøre den endnu bedre i mine øjne. Dog finder jeg den også en smule underhypet, hvilket måske er med til at gøre således, at jeg faktisk bare elsker den endnu mere.

Dette var et virkelig sørgeligt volume, men samtidig indeholdte det også så meget håb. Historien tog en drejning, som jeg måske burde have set komme, men som jeg alligevel ikke havde. Udviklingen kom i hvert fald fuldstændig bag på mig. Men jeg elskede, at forfatterne turde at køre historien i den retning, for det gav den så meget mere impact på mig. Jeg må dog indrømme, at der var et par steder i historien, hvor jeg kedede mig en smule. Ikke fordi den ikke var interessant, men simpelthen fordi den kørte lidt for meget rundt i det samme. Hvilket fik mig til at finde den en anelse langtrukken til tider.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om illustrationerne. På den ene måde kan jeg virkelig godt lide, hvor simple og fine de er. Endvidere er jeg helt vild med farvevalget i dem, som jeg synes er helt perfekt. Det er nemlig ret nedtonet, men på en måde hvor det stadig virker ret farverigt. På den anden side synes jeg dog ikke rigtig, illustrationerne passer ordentlig til historien, hvilket jeg er lidt ked af.

Alt i alt var det en helt perfekt afslutning på serien, og jeg skal helt sikkert genlæse både dette volume samt resten af serien på et tidspunkt. Desuden kan jeg virkelig anbefale serien. Jeg ville i hvert fald ikke havde været læseoplevelsen foruden. Endvidere ville jeg ønske, at der var meget mere af serien. Jeg vil nemlig virkelig gerne have mere.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

“99 dage” af Katie Cotugno

| Simone Hagemann

Titel: “99 dage” / Forfatter(e): Katie Cotugno / Serie: – / Sideantal: 352 / Forlag: Carlsen / Udgivet: 10.2.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Molly har 99 dage tilbage, før hun skal på college. 99 dage i samme by som sin første kærlighed. Hvis hjerte hun knuste, da hun var sammen med en anden – hans bror.

Jeg havde ikke de største forventninger til “99 dage”, da jeg kun har set rimelig middelmådige anmeldelser af den. Det skulle være en okay bog, men så heller ikke meget mere end det. Hvilket jeg dog er lidt uenig i, og jeg er derfor ret glad for, mine forventninger var rimelig lave. Jeg er nemlig sikker på, det var en af grundene til, at jeg endte med at komme til at nyde bogen meget mere, end jeg havde troet.

Bogen er egentlig fyldt med klicheer, og dermed heller ikke videre original. Og jeg var måske heller ikke helt enig i de forskellige drejninger, som bogen tog. Dog må jeg indrømme, at den faktisk formåede at overraske mig et par gange. Jeg havde i hvert fald troet, at historien ville udfolde sig på en lidt anden måde, end jeg havde forventet. Desuden synes jeg faktisk ikke, det gjorde så meget, at historien ikke var vildt original. Den fungerede nemlig stadig for mig, og var faktisk alligevel interessant nok til, at jeg ikke kunne stoppe med at læse, da jeg først var begyndt.

Aldersgruppen i bogen gør egentlig, at jeg normalt ville kalde en new adult roman, men sproget er simpelthen så let og ungt, at den blev mere young adult for mig. Hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting, det var bare ikke rigtig det, jeg havde forventet. Desuden synes jeg måske i det hele taget, at bogens tone var en smule for ung i forhold til personernes alder. Både i form af dialogen men også lidt i form af, hvordan personerne opfører sig. Heldigvis synes jeg stadig, det fungerede okay, og bogens historie gjorde, at jeg ikke tænkte super meget over det. Dog bør det helt sikkert være noget, som man er opmærksom på, før man kaster sig over bogen.

Det er altså på ingen måde den bedste bog, jeg har læst. Men den var præcis det, som jeg havde brug for at læse på daværende tidspunkt, og det skal man ikke kimse af. Det var i hvert fald med til at trække min samlede læseoplevelse en del op. Nogle gange har man jo bare brug for noget let og sødt, som ikke kræver den store fordøjelse. Og det er lige præcis det, som “99 dage” er. Jeg tror derfor også, det vil være den helt perfekte strandbog. Især fordi historien virkelig oser af både sommer og varme feriedage.

“Den eneste ene” af Kiera Cass

| Simone Hagemann

Titel: “Den eneste ene” / Forfatter(e): Kiera Cass / Serie: The Selection, #3 / Sideantal: 412 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 14.5.2015 / Læst på: Dansk

America har fået lov at blive i Udvælgelsen, men det er på et hængende hår. Kong Clarkson lægger ikke skjul på at han ønsker hende ude af Udvælgelsen da han ser hende som en trussel. Det gør det ikke nemmere at hverken hun eller Maxon er klar til at bekende deres kærlighed, og Aspen og Kriss stadig spøger imellem dem. Samtidig skifter begge oprørsgrupper taktik, og volden optrappes. Både på slottet og i Illéa.

Den Eneste Ene er tredje bind i en serie om venskab, kærlighed, rivalisering og et samfund bygget på forbud og klasseskel.

Så blev det tid til tredje bog i serien, og nøj hvor var jeg spændt på den. Især fordi den jo originalt skulle have været slutningen på trilogien (og i princippet også stadig er dette), og den derfor uden tvivl måtte indeholde en masse spændende scener samt svare på nogle af de spørgsmål, jeg har siddet med i løbet af serien. Og den var uden tvivl lige så god, som jeg havde forventet! I det hele taget var det en perfekt afslutning på trilogien.

Jeg synes, at ”Eliten” var virkelig spændende og action fyldt, men det var virkelig intet ift. denne bog! Der var så mange fede action scener, og spændingsniveauet lå i det hele taget ret højt hele vejen igennem. Både fordi jeg virkelig gerne ville vide, hvad der kom til at ske med udvælgelsen, men også fordi jeg var meget interesseret i at finde ud af, hvad der ville ske med historiedelen omkring omrørerne og verdenen i det hele taget. Desuden skete der bare så mange ting i denne bog, som gjorde at jeg ikke kunne lægge den fra mig, fordi jeg måtte have trådene flettet sammen, og se hvad der ville ske.

Jeg er desuden virkelig vild med, hvor mange forskellige aspekter denne bog (og serien i det hele taget) indeholder. Da jeg begyndte på den, var jeg ovebevist om, at den mest ville handle om kærlighed og piger i smukke kjoler; og selvom den i høj grad også gør det, så er der også bare så meget andet til den. Jeg er f.eks. især vild med, hvor stort et fokus der er på venskab, familie, ligeværdighed og det at tro på sig selv og sine værdier uanset hvad – hvilket jeg også især synes kom til udtryk i denne bog. Dog var jeg endnu engang lidt irriteret over, hvor meget trekantsdramaet fyldte i handlingen – der var bare til tider et lidt for stort fokus på det ift., hvad der ellers skete i historien.

Derudover følte jeg, at jeg kom ret dybt ind under huden på alle de piger, der var tilbage i Eliten, hvilket jeg virkelig godt kunne lide. I det hele taget følte jeg faktisk, at man kom til at lære så mange flere personer meget bedre at kende i denne bog, hvilket var en fantastisk udvikling. Især fordi det ikke som sådan var noget, jeg havde forventet ville ske i den tredje bog.

Jeg er jo desuden som nævnt i min anmeldelse af ”Udvælgelsen” blevet spoilet på, hvordan denne bog ville ende. Men det gjorde på ingen måder noget! Der skete nemlig så mange ting i denne bog, som jeg på ingen måder havde set komme eller regnet ud på forhånd – og faktisk sad jeg flere gange og overvejede, om jeg måske ikke var blevet spoilet alligevel. Jeg havde nemlig svært ved at se, hvordan bogen skulle kunne slutte således; men jeg er uendeligt glad for, at slutningen var som den var – også selvom jeg gerne ville have læst endnu mere.

Alt i alt var det altså en virkelig skøn afslutning på trilogien, som jeg på ingen måder kunne have ønsket mig anderledes. Heller ikke selvom jeg gerne ville have læst meget mere om, hvad der egentlig kom til at ske efter denne bogs slutning – men måske der er noget om dette i bog nr. 4? Det håber jeg i hvert fald på!

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

“Den sorte dæmon” af Jon Rex Laugen

| Simone Hagemann

Titel: “Den sorte dæmon” / Forfatter(e): Jon Rex Laugen / Serie: Sebastian og vennerne #3 / Sideantal: 407 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 24.10.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Sommerferien er slut. Sebastian og hans stedsøster Liva vender tilbage fra sydens varme, nøddebrune og med solbleget hår.

Heldigvis starter skoleåret med lejrtur. Men turen bliver brat afbrudt af en frygtelig ulykke,  og hele Sebastians verden bliver revet i stykker.

Samtidig begynder han at få mærkelige drømme. Nat efter nat besøger han en dreng og en pige  i en fremmed verden af kærlighed, ondskab og død.

Men uhyggen hjemsøger ham ikke kun i fantasien. Han bliver forfulgt af en mystisk fremmed med klare, blå øjne.

Sebastian og Liva bliver hvirvlet ind i et dødeligt spil.  De må finde al deres mod og vilje frem,  men er det nok til at overvinde det onde som jager dem?

Jeg er helt enormt begejstret for Laugens forfatterskab, og denne bog gjorde det bare endnu tydeligere for mig, hvor god han er til at skrive. Jeg var ellers en smule nervøs i starten af bogen, da den virkede til at være ret anderledes i forhold til hans to andre bøger i serien. Og det vil jeg egentlig også sige, den var. Der er mange af de samme elementer som fra de tidligere bøger, men samtidig føles denne ret unik i forhold til de andre. Hvilket efter min mening kun er en rigtig god ting.

Bogen er på en måde inddelt i to historier; historien om Sebastian og vennerne, og så historien i de drømme, Sebastian har. Noget jeg synes fungerede helt perfekt og faktisk over al forventning. Hovedhistorien handler selvfølgelig om Sebastian, og alle de utrolige ting, han endnu engang kommer ud for. For ja, det er virkelig ikke så lidt i denne bog. Hvilket nok også siger ret meget i forhold til, hvad han har oplevet i de tidligere bøger. Der sker nemlig crazy ting. Den anden historie udfolder sig lige så langsomt gennem Sebastians drømme, hvilket gør den utrolig spændende. Især fordi man kun får brudstykker af historien, og der derfor er rig mulighed for at sidde og gætte. Noget jeg sætter rigtig stor pris på. De to historier bliver desuden flettet sammen på en måde, som virkede meget realistisk. Jeg synes i hvert fald, det gav rigtig god mening, og var også med til at gøre mig endnu mere begejstret for bogen.

Selvom jeg var virkelig vild med bogen, så har dog to mindre problemer med den. Først og fremmest synes jeg, at slutningen virkede lidt for let. Jeg forstår godt, hvorfor Laugen har sluttet den, som han har. Men hvor ville jeg faktisk ønske, han havde sluttet den lidt tidligere i historien. Det kunne nemlig havde givet sådan en stærk slutning, omend jeg nok også ville have hadet ham lidt for det. 😉 Derudover synes jeg lidt, at folk rundt om Sebastian tager lidt for let på alt, hvad der sker. Jeg forstår sådan set godt, at han måske ikke er super overrasket over tingenes gang. Han har jo trods alt oplevet en del andre utrolige ting. Men jeg forstår f.eks. ikke helt, hvordan Liva kan tage det hele så roligt, og bare tro på alt han fortæller. Det ville jeg i hvert fald ikke selv. Faktisk ville jeg nok gå rimelig meget i panik. Det er dog mindre detaljer, og ikke som sådan noget, der gør så meget i forhold til min overordnede læseoplevelse.

Alt i alt var det altså en virkelig fed læseoplevelse med masser af spænding, action og gys. Og det er helt sikkert, at jeg allerede glæder mig til at læse meget mere fra Laugens hånd. Jeg er nemlig sikker på, det kun kan være godt! Desuden håber jeg meget på, der kommer flere bøger om Sebastian og vennerne. Jeg er nemlig ikke rigtig klar til at sige farvel.

“Naboparret” af Shari Lapena

| Simone Hagemann

Titel: “Naboparret” / Forfatter(e): Shari Lapena / Serie: – / Sideantal: 304 / Forlag: Gyldendal / Udgivet: 27.12.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Hvor godt kender du egentlig din nabo, din partner – eller dig selv?

Din nabo sagde, at du ikke skulle tage din baby med til middagen. Ikke noget personligt, hun kunne bare ikke holde ud at høre hende græde.

Din mand sagde, at du skulle slappe af. I var jo lige inde hos naboparret, og babyalarmen var tændt.

Din datter sov sidste gang, du kiggede til hende. Men nu, hvor du løber op ad trappen i det dødstille hus, er dit værste mareridt blevet til virkelighed. Hun er væk.

Du har aldrig ringet til politiet før. Nu er de jeres hus. Hvem ved, hvad de kommer til at finde …

“Naboparret” er sådan en bog, man ikke lægger fra sig, når man først er begyndt. Jeg blev fuldstændig hooked med det samme, og måtte bare have mere hele tiden. Plottet har nemlig nogle ret vilde twists, som gør, at man aldrig er helt sikker på, hvad der kommer til at ske. Og sådan noget elsker jeg virkelig. Især når jeg læser psykologiske thrillere, da det for mig er en del af genren, at der kan komme til at ske lidt af hvert.

Når det er sagt, så endte jeg dog faktisk med at gætte det meste af plottet ret hurtigt. Hvilket desværre trak min læseoplevelse og spændingsnivauet en smule ned for mig. Men ikke mere end at jeg stadig var fuldstændig besat af historien, og brugte hvert ledigt øjeblik i dens selskab. Desuden tænker jeg måske lidt, at det er et rent tilfælde, at jeg rent faktisk regnede ud, hvordan det hele hang sammen. Bogen kunne nemlig havde taget så mange andre drejninger. Men lige netop på grund af dette, ville jeg havde ønsket, at den var gået med en anden drejning. Så tror jeg nemlig ikke, jeg ville havde kunne regne plottet ud.

Selvom jeg regnede det overordnede plot ud, så overraskede bogen mig dog også en del gange. Der var i hvert fald flere episoder, som jeg ikke lige havde set komme. For ikke at snakke om slutningen, som var ret vild. Men også mega fed! Den efterlod mig nemlig virkelig hungrende efter mere, og det er altid en fantastisk måde at slutte af på.

Alt i alt er det altså en ret fed thriller, som jeg helt klart kan anbefale. Sørg dog lige for at afsætte hele dagen til læsningen, før du går i gang – for du stopper ikke igen, før du er færdig.