Organisering af bøger

Organisering af bøgerFor ca. en uge siden blev alle bøger pillet ned af mine bogreoler, og diverse stakke med bøger rundt om i lejligheden blev samlet sammen, hvorefter de alle sammen blev lagt op i stakke i køkkenet. Det var nemlig tid til at få dem organiseret igen!

Jeg kan godt lide at skifte lidt mellem, hvordan mine bøger er organiseret. Jeg bliver nemlig ret hurtig træt af at kigge på mine reoler, hvis bøgerne ikke bliver rykket rundt engang imellem.

Min foretrukne måde at organisere mine reoler på, er dog efter forfatterens efternavn. Det ser sjældent super godt ud, men jeg synes, det er den mest overskuelig måde. Det tager jo ingen tid at finde en bestemt bog, når man hurtigt kan se, hvor man skal kigge henne. Det var derfor også denne organisering, der vandt denne gang.

Før dette stod de efter genre (som vi synes, de passede under) og forfatterens efternavn, hvilket sådan set også virkede ret godt. Det var især rigtig overskueligt, hvis man ville læse en bog i en bestemt genre, men ikke helt vidste hvilken. Jeg kunne derfor også godt finde på at gå over til denne organisering igen, når jeg bliver træt af at kigge på den nuværende.

Da jeg ikke havde helt så mange bøger, har jeg også haft dem organiseret efter henholdsvis farve og højde. Jeg kan rigtig godt lide udtrykket i denne organisering, men med mine nuværende bøger, synes jeg desværre, det er et for stort arbejde.

Hvordan organiserer I jeres bøger?

14 thoughts on “Organisering af bøger

  1. Pt er der ikke meget system i dem, da jeg simpelthen ikke har plads nok. Men jeg ville elske en masse plads og så opdelt efter genre og forfatter. Det er systemnørden og boghandleren i mig der taler der. I mit hoved er det bare den eneste rigtige måde, og det irritere mig at jeg ikke kan gøre det pt. fordi det slet ikke hænger sammen med den plads jeg har rundt omkring. I så fald skulle en hylde pludselig gå fra fantasy til krimi midt i det hele og det ville være sært. 😛

    1. Mine bøger blev også nødt til at gå fra en genre til en anden på samme hylde, og selvom det godt kan fungere, så er det altså bare mærkeligt. Det er helt sikkert hovedårsagen til, at jeg valgte at lave det om. For ellers er det et rigtig godt system – så jeg forstår virkelig godt, hvorfor du også gerne ville have det sådan 🙂

  2. Sikket et dejligt projekt! Jeg er vild med at rykke rundt på mine bøger og organisere dem i bogreolen. Det er dog sjældent, jeg benytter mig af et system, som sådan. Ofte sætter jeg dem efter størrelse – og så har jeg altid en hylde til de bøger, der venter på at blive læst.

  3. Intet system lige nu – blev træt af kasserne på gulvet så fyrede skidtet ind på reolen :p
    Men når jeg engang får det gjort ordentligt er der ikke sådan noget vildt system heller – har jeg bøger af de samme forfattere står de som regel sammen, serier står sammen, og pæne bøger står aldrig nederst, fordi Arnold har en uheldig tendens til at kratte i dem. Og ellers er det nødt til at være lidt efter højde, da alle hylderne ikke er lige høje – hardbacksne kan f.eks. ikke være på nummer 2 hylde 😉

    1. Haha, sådan var vores også lige i starten 😉
      Der er også noget charmerende over, der ikke er system i det – så føles det lidt nemmere bare at gå på opdagelse i dem. Jeg kan dog ikke holde det ud, da det virkelig forvirrer mig, og jeg aldrig kan finde den bog, jeg leder efter 🙂

  4. Ih, det er så skønt at nusse rundt omkring ens bøger. Mine står altid alfabetisk efter forfatterens efternavn. Som i altid. Jeg er for meget ordensfreak til at holde andet ud. Selvom det nu er flot, når folk laver en regnbue henover deres væg. Dog har jeg rent faktisk adskilt min engelsk sprogede litteratur fra den danske nu – men kun af den årsag, at jeg løb tør for plads i min reol.

    1. Jeg er virkelig heller ikke god til, hvis bøgerne ikke står alfabetisk (det er dog okay, hvis de er genreopdelt, men de skal stadig stå alfabetisk). Det irriterer mig grusomt, og jeg bliver simpelthen så langsom til at finde den bog, jeg leder efter. Jeg har også måtte flytte mine Stephen King til deres eget sted – de kunne ikke rigtig presses ind i reolerne. Men i det mindste står de samlet 🙂

  5. Jeg organiserer, som du gjorde før. Inde under en genré, som jeg nu mener passer, og så efter efternavn (:

    Det ser bare godt ud på reolen.. og gulvet.. og alle de steder der står bøger uden reoler :3

    1. Det ser nemlig godt ud – alle steder endda 🙂
      Og bare rolig, jeg har også både bøger i en anden reol, på skrivebordet, på to hylder og på spisebordet (og hos mine forældre :b). Det er som om, de formerer sig, når man kigger væk :b

  6. Sjovt nok, flåede jeg også alle mine bøger ud af reolen sidste weekend – mangler stadig at sortere de sidste… Jeg plejer at havde dem organiseret efter genre og forfatter, men besluttede at nu skulle alle stå i alfabetisk orden. Det har resulteret i, at i flere tilfælde jeg har fundet en del bøger af samme forfatter, som jeg ikke anede at jeg havde (med ca. 1000 bøger, så er jeg vel undskyldt?!), men samtidig har jeg også virkelig svært ved at finde forskellige bøger nu. Før gik jeg bare efter en genre og tænke ikke så meget over forfatterens navn…hmmm! Vi får se, hvorlænge det holder, ellers må jeg tilbage til det gamle system igen 🙂

    1. 1000 bøger!? Bare det var mig (og jeg havde pladsen)! Men ja, det må være et ret stort projekt at organisere dem. Men det er nu alligevel rart, at skifte lidt mellem, hvordan man har dem opstillet. Og så er det jo endnu bedre, hvis man samtidig finder bøger, man havde glemt, man havde 🙂

  7. Sikke et projekt! 🙂
    Jeg organiserer faktisk ikke rigtig mine bøger, normalt stiller jeg bøgerne af samme forfatter ved siden af hinanden, men det er sådan set det eneste system, ellers stiller jeg nogle gange samme genre sammen, men normalt er det mest tilfældigt, hvordan bøgerne får lov til at stå 🙂

    1. Jep. Heldigvis hjalp kæresten (efter lidt tvang ;)).
      Det kan også ofte være en skøn måde at “organisere” sine bøger på. Jeg kan bare slet ikke finde noget, hvis jeg gør det således 😉

Skriv en kommentar