On My Shelf Tag #2

On My Shelf Tag #2Jeg synes, det var så hyggeligt at lave dette tag sidste gang (se her), så jeg har valgt at lave det igen. Jeg synes nemlig, det er en rigtig god måde for mig, at få vidst lidt af mine bøger frem.

Denne gang har jeg fundet frem til nedenstående bøger.

1 – 4: Date med en engel af Ronnie Andersen
Denne bog læste jeg for en del år siden, og jeg husker den som værende virkelig rammende. Jeg kan ikke længere huske den præcise handling i bogen, men jeg kan huske, at jeg virkelig elskede sproget, og at jeg skrev rigtig mange citater ned fra den.

10 – 9: Tre små cyklister af Therese Philipsen
Denne bog har jeg fået af Irene, da jeg i forvejen ejede de to første i serien, og virkelig elsker nr. to bog (Den man elsker). Jeg har dog ikke nået at få den læst endnu, hvilket irriterer mig ret meget, da jeg er rimelig sikker på, jeg vil være ret vild med den. Derudover er det en bog, som jeg helt sikkert vil kunne læse på ingen tid – så jeg må virkelig snart komme igang med den.

3 – 2: Stormfulde højder af Emily Brontë
Denne bog er købt på loppemarked for omkring et år siden, men jeg har stadig ikke fået den læst, selvom jeg virkelig gerne vil. Jeg ved faktisk ikke rigtig så meget om historien, men bogen har jo fået virkelig meget ros, så jeg glæder mig meget til at få den læst.

14 – 11: The Great Gatsby af F. Scott Fitzgerald
Jeg vandt denne hos Ida i foråret. Jeg vidste ikke hvilken bog, jeg havde vundet, men blev ret glad, da jeg åbnede pakken. Jeg ejer godt nok allerede bogen på dansk, men jeg har hørt flere sige, at den er ret let at komme igennem på engelsk. Og når den nu er det, så vil jeg selvfølgelig helst læse den på originalsproget. Faktisk kender jeg heller ikke så meget til denne historie, men Fitzgerald skulle skrive så fint, og det er egentlig nok til at give mig lyst til at læse den.

6 – 15: Peter Plys og Peter Plys og hans venner af A. A. Milne
Dette er faktisk min kærestes bog, som jeg desværre endnu ikke har fået læst. Altså jeg har selvfølgelig læst noget Peter Plys før, men det har vidst mere været nogle af de lidt kortere Disney bøger. Jeg glæder mig dog meget til at få læst denne bog, og regner stærkt med det bliver inden året er gået.

9 – 1: Uge 36 af Sofie Sarenbrant
Denne bog er købt af Katja, men desværre endnu ikke læst, selvom jeg har ville læse den lige siden den udkom. Den lyder virkelig spændende, og jeg håber så meget på, at jeg snart får den læst. Og at jeg kommer til at elske den!

Har I læst nogle af bøgerne? Hvis I skal udvælge én bog, som jeg skal læse inden alt for længe, hvilken skal det så være?

6 thoughts on “On My Shelf Tag #2

  1. Jeg har læst ‘Stormfulde højder’ og ‘The Great Gatsby’. Førstnævnte var jeg ikke særlig vild med, mens den anden var en fascinerende rejse tilbage til en tidsperiode, jeg egentlig ikke ved så meget om. Meget stemningsfuld og en fin historie.

    1. “The Great Gatsby” lyder altså virkelig også så fin. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at få den læst 🙂

  2. Jeg tror faktisk at jeg ejer den samme version af Stormfulde højder – den er lidt tung at komme i gang med, men den er fantastisk. Lidt deprimerende ift Austen tror jeg, men den er virkelig en læsning værd. Jeg kan anbefale at se den gamle filmatisering bagefter med Ralph Fiennes og Juliette Binoche – den nye er dog også god, men Fiennes spiller virkelig godt i den gamle. “The Great Gatsby” er noget lettere at komme i gang med og Fitzgerald skriver rigtig godt (og simpelt ift. Brontë). Der kan jeg også anbefale den gamle film, især hvis du bedre kan lide simple filmatiseringer (Luhrmann’s bærer meget præg af at det skal være dyrt og fantastisk). 🙂

    1. Tak for filmanbefalingerne. Jeg vil i hvert fald helt sikkert tjekke dem ud, når jeg på et tidspunkt har fået læst bøgerne 🙂

    1. Jeg er også virkelig glad for den. Nok mere end min kæreste egentlig er, selvom det hans. Selvom jeg endnu ikke har læst den, så har jeg efterhånden brugt et par timer på bare at sidde og bladre igennem den. Illustrationerne er nemlig så fine 🙂

Skriv en kommentar