Dag 5 – Hvilken bog læser du lige nu?

Det meste af min læsning lige nu er skolerelateret, da jeg stadig mangler fire eksamener. Dog skal jeg op til samfundsfag i morgen, og så er der heldigvis kun tre tilbage, og de kræver ikke helt så meget læsning, som samfundsfag f.eks. har gjort.

Men udover alt det kedelige til eksamenerne, så er jeg stadig igang med en genlæsning af Harry Potter serien. Og jeg er stadig ved at kæmpe mig gennem Harry Potter og Fønixordenen. Jeg bliver virkelig bare aldrig sådan helt glad for den. Dog må jeg indrømme, at den faktisk er vokset lidt på mig på det seneste. Jeg havde nemlig glemt alt om, at der faktisk er en del gode citater i den. Desuden er jeg ret vild med den humor, som Sirius Black har i den. Jeg havde desuden også glemt alt om, hvor meget man egentlig hører om Harry og Cho, og så er jeg selvfølgelig vild med alt omhandlende DA. Så mon ikke jeg en dag lærer at holde af den? Jeg synes i hvert fald, at jeg er godt på vej.

2 thoughts on “Dag 5 – Hvilken bog læser du lige nu?

    1. Jeg er helt vild med alle de andre, men jeg har bare altid haft et lidt anstrengt forhold til 5’eren. Den har altid virket lidt for lang i forhold til de andre, og jeg har egentlig altid syntes, at man godt kunne have klippet lidt ud af den. Men nu er jeg ret glad for, at man ikke har gjort det, for der er jo så mange ting i den, som egentlig er rigtig vigtige for resten af historien 🙂

Skriv en kommentar