Barselsvikar #12: Bjørg fra Pipalukbooks

I mens jeg prøver at navigere i min nye rolle som mor, har jeg som tidligere nævnt her, spurgt en flok skønne danske bogbloggere og forfattere, om de kunne have lyst til at passe bloggen lidt. Hvilket en del heldigvis havde. Der vil derfor komme et indlæg fra en barselsvikar om ugen i løbet af de næste måneder.

I dag får Bjørg fra Pipalukbooks ordet. Jeg har længe selv fulgt Bjørg. Ikke så meget på bloggen da jeg er ret sikker på, hun ikke havde den i sin tid, da jeg stødte på hende på Instagram. Men jeg til gengæld været rigtig glad for hendes Instagram, som er virkelig hyggelig. Jeg vil dog helt klart anbefale jer at smutte forbi bloggen også, da Bjørg anmelder en masse skønne bøger.

Ti bøger om Grøndland

Jeg har fået lov til at være gæsteblogger hos Simone, mens hun finder ud af hvordan hendes nye liv, som mor er. Jeg er rigtig glad for at kunne gøre det her, for det er fedt at prøve noget andet end jeg normalt gør. Jeg har en svaghed for Grønland og det er det jeg vil tale lidt om i dag. I bogform selvfølgelig. Jeg elsker Grønland, og selvom jeg ikke har været deroppe siden jeg var et halvt år gammelt, så ligger det mit hjerte meget nær, hvilket også kan ses på de bøger jeg elsker allermest i mine reoler. Det er dem vi skal tale om nu.

Der er ti bøger, som handler om Grønlænder, kultur og selve Grønland. En af de mennesker jeg ser op til, som på en eller anden måde har ramt mit hjerte er Knud Rasmussen. Han rejste meget i Grønland, lærte sproget og har hjulpet mange med at forstå hvad grønlænderne er for et folk, så selvfølgelig er der også bøger om ham og bøger, som han selv har skrevet. På min ønskeliste er der mange flere bøger om Grønland. De to bøger, som er om Knud Rasmussen er hans egen bog ”Den store slæderejse” og bogen ”Kongen af Thule” af Kurt L. Frederiksen. Det er for øvrigt en rigtig god bog, som kommer helt ind i de private gemakker. Helt derind, hvor jeg ikke føler jeg har været før. Man oplever i den bog hele mennesket set fra flere menneskers synspunkt, og det er noget af det bedste jeg har læst om ham indtil nu. Hans egen bog har jeg endnu ikke fået læst, men jeg har læst andre af hans bøger, og jeg er rigtig glad for hans levende sprog, som gør at jeg føler, jeg har været med under hans ekspeditioner og frosset tæerne temmelig meget. Han var et splittet menneske. Splittet mellem den grønlandske ro og den danske luksus.

Han er ikke den eneste jeg ser op til. Der er nemlig også Jørn Riel, som er forfatter og har skrevet meget om Grønland også. Jeg har taget fem af hans bøger med, som jeg ved er fra Grønland. Jeg har altid elsket min fars historier oppe fra Grønland og nogen af dem fortæller jeg videre, fordi jeg synes det er så fedt at kunne fortælle et stykke af vores historie videre til andre, som vil synes det er sjovt. Nu kender jeg efterhånden alle historierne ud og ind, så da min mor for en del år siden stak en af Jørn Riels grønlandshistorier i hånden på mig, så slugte jeg den råt. Serien ”Mine fædres hus” er den historie, som jeg elsker allermest at læse. Han har en humoristisk tilgang til eskimoernes liv, men han gør det med så stor en kærlighed til dem og deres land, at det faktisk virker befriende. Serien er lavet til en bog, som bare hedder ”Mine fædres hus”, men jeg har også de tre originale bøger, som hedder ”En fortælling, hvoraf man får et smukt ansigt”, ”Vorherres rævefælde” og ”Det første af altings fest”. Titlerne giver faktisk mening, når man har læst bøgerne 🙂 Jeg har seks bøger mere af denne forfatter, men kun en mere er med her, for de andre er fra andre områder af verden. Den sidste bøger af Riels er ”En arktisk safari og andre skrøner”. Den har jeg ikke læst endnu, men glæder mig til at læse den, for Riel skriver virkelig levende og malerisk på en måde, som er nem at forstå. Han har skrevet flere bøger om Grønland end dem jeg har på mine reoler, så de står også på min ønskeliste 🙂

Bogen som har en helt særlig plads i mit hjerte er bogen om Jonathan Motzfeldt. ”Jonathan Motzfeldt – bygdedrengen, præsten, landsfaderen og statsmanden” af Peter Frederik Rosing, er en bog, som handler om en i min slægt og derfor er den vigtig for mig. Det sjove er at jeg faktisk ikke har læst denne bog færdig endnu. Jeg har læst lidt her og der, men en dag, så skal den da læses helt færdig, fordi den betyder så meget for mig. Jeg vil aldrig skille mig af med den, for den er god til at forklare hvem Jonathan var og hvordan familien hænger sammen. Jeg har mest brugt den til at slægtsforske i, så jeg kan få lavet det kæmpe store slægtstræ færdig en dag 🙂 Det vokser og vokser, men det er fedt at se på. Jonathan var politiker på Grønland og det var hans ven Lars-Emil Johansen også.

”Den utæmmelige” af Niels Ole Qvist handler om Lars-Emils kamp for hans eget Grønland, for selvstyre og kærligheden, men også kampen mod alkoholen. Det er en bog jeg har fået som anmeldereksemplar af Politikens forlag og den blev slugt ret hurtigt, fordi alt med Grønland kommer til at betyde meget for mig ret hurtigt og så var den bare fyldt med humor og også en dybere forståelse for hvorfor de gør som de gør. Jeg elskede denne bog hele vejen igennem. Der står også en del om min slægt i, hvilket kun gør den endnu federe. Det betyder meget for mig, at der bliver taget hånd om selvstyret, at nogen kæmper for at Grønland kan få lov til at være dem de i virkeligheden er. De er jo et fanger folk og det er det de i generationer har været gode til. Det skal vi da ikke tage fra dem.

Den sidste bog er ”Min barndom i Grønland” er en bog med mindre historier om hvordan barndommen på Grønland har været. Jeg har siden jeg så den udkomme sidste år gerne ville læse den og da de så havde køb tre bøger for tos pris i Bog & Ide, så slog jeg til og købte den. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse den. Jeg er meget spændt på hvordan den er skrevet, hvilket billede jeg får af en barndom i det kolde nord.

Har du lyst til at læse mere så find Bjørgs blog lige her. Desuden kan du også finde ? på Instagram (@pipalukbooks) og Facebook (@Pipalukbooks).

Skriv en kommentar