Nyt i reolen #22

Den søde Irene flyttede for et par uger siden, hvilket betød at det var på tide for hende at rydde lidt op i hendes bøger, og det kom mig til gode. Hun fandt nemlig rigtig mange, som hun gerne ville af, og jeg fik hurtigt købt en ‘lille’ stak. Der var et par stykker, som jeg virkelig gerne ville læse og som lidt manglede i min samling. Og samtidig var der en del andre, som bare lød virkelig spændende, og da de var ret så billige, så kunne jeg altså ikke lade være med at byde dem velkommen til samlingen.

  • Under vandet af Julia Green
  • Vampyrkongen af J.R. Ward
  • Miraklets fald af Christian Reslow
  • Tre små cyklister af Therese Philipsen
  • Martyrens sang af Stephen Miller
  • Gadefejeren af Elliot Perlman
  • Nattevandreren af Björn Hellberg
  • Skrig under vand af Jeanette Øbro og Ole Tornbjerg
  • Hotellet på hjørnet af bitter og sød af Jamie Ford
  • Drømmehjerte af Cecilia Samartin
  • Señor Peregrino af Cecilia Samartin

Har I læst nogle af bøgerne? Er der nogle af dem, I især vil anbefale? Og har I tilføjet nye bøger til samlingen for nylig? Hvilke har I tilføjet?

Nyt i reolen #14

Da jeg var til bogbloggertræf i København, kom der lidt andre bøger med hjem, end dem jeg fik i goodiebaggen. Jeg havde nemlig købt en del bøger af Katja, da hun sorterede i sin reol, og solgte ud til en meget billig pris. Desuden gav den anden Katja bøger væk, som hun alligevel ikke får læst, og der var en god del blandt dem, som jeg synes virkede spændende. Rikke havde fundet ud af, hun havde to eksemplarer af The Night Circus af Erin Morgenstern, og spurgte derfor på Twitter, om der var én, der ville have den. Og jeg var hurtig til at slå til, da den skulle være rigtig god.