Barselsvikar #4: Rikke fra Flyv med mig

I mens jeg prøver at navigere i min nye rolle som mor, har jeg som tidligere nævnt her, spurgt en flok skønne danske bogbloggere og forfattere, om de kunne have lyst til at passe bloggen lidt. Hvilket en del heldigvis havde. Der vil derfor komme et indlæg fra en barselsvikar om ugen i løbet af de næste måneder.

I dag giver jeg ordet til Rikke fra Flyv med mig, som simpelthen har den fineste blog og samtidig også er en rigtig god veninde. På hendes blog finder du masser af bogligt indhold, men samtidig også en masse skønne personlige indlæg.

Om at samle på flere udgaver af den samme bog

Hvis der er én ting, som de fleste bogelskere kan relatere til, så er det, at man godt kan eje flere udgaver af den samme bog. Det er derimod noget, der får grin og løftede øjenbryn frem hos mange andre, der ikke ejer den samme passion som en selv. Jeg er selv en samler, og jeg elsker smukke udgaver af bøger, jeg allerede ejer i forvejen. Nogle gange kan det også bare være, at jeg har en bog i paperback, som jeg også rigtig gerne vil eje i hardback. Andre gange vil jeg gerne eje bogen på både engelsk og dansk. Dog er der én bestemt bog, som jeg ejer flere udgaver af end alle andre – og det er ”Jane Eyre” af Charlotte Brontë.

Det er en af mine allerkæreste yndlingsbøger, og jeg er faktisk også vild med graphic novel-udgaven og den nyeste filmatisering! Jeg føler en indre trang til at eje samtlige udgaver af den skønne bog, og meget gerne i flotte og specielle udgaver. En af mine yndlingsudgaver af den, er faktisk den nye danske udgave fra Lindhardt & Ringhof (som også kan anes på billedet). Den er simpelthen så smuk, og forsiden passer bare virkelig godt til historien. Jeg tror, at jeg på nuværende tidspunkt ejer 5-6 udgaver af bogen (inkl. graphic novel) – og lige for tiden savler jeg over udgaven fra Folio Society. Den må jeg bare eje på et tidspunkt!

Samler I også på bestemte yndlingsbøger eller nøjes I med en enkelt udgave af bøgerne?

Har du lyst til at læse mere så find Rikkes blog lige her. Du kan desuden også finde hende på Instagram (@flyvmedmig) og Facebook (@Flyv med mig).

Barselsvikar #3: Boris Hansen

I mens jeg prøver at navigere i min nye rolle som mor, har jeg som tidligere nævnt her, spurgt en flok skønne danske bogbloggere og forfattere, om de kunne have lyst til at passe bloggen lidt. Hvilket en del heldigvis havde. Der vil derfor komme et indlæg fra en barselsvikar om ugen i løbet af de næste måneder.

I dag får Boris Hansen ordet på bloggen. Boris udgav sidste år “Vejen til Panteon”, som er den første bog i “Panteon-sagaen”. En bog som jeg læste for nogle måneder siden og virkelig nød i fulde drag. Hvilket er på trods af, at den faktisk ligger en del uden for min comfort zone.

To Tips Til Når Du Kaster Dig Over At Skrive Den Store Fantasy-serie

Jeg har valgt at bruge mit gæsteindlæg på Simones blog til at dele “To Tips Til Når Du Kaster Dig Over At Skrive Den Store Fantasy-serie”. Måske har du virkelig tænkt dig at gøre det en dag – at skrive trilogien over dem alle og blive den næste Tolkien. Eller måske er du bare nysgerrig efter at få et indblik i de overvejelser. forfattere kan gøre sig når de opbygger et serieprojekt, der kan ende med at tage år af deres liv.

Uanset hvad håber jeg du får noget ud af mine erfaringer. Undervejs vil jeg konkretisere mine tips ved at give eksempler fra min egen serie, PANTEON-SAGAEN, der fortsætter til september med bind 2, AKKANAS GÅDE.

God fornøjelse!

TIP 1: Gør serien til din egen!
Det skrivetip jeg alleroftest deler, når nogen spørger, er helt klart “skriv en historie, der din egen”. Fantasy-genren er måske mere end nogen anden genre belæsset med den ene serie efter den anden, der følger præcis samme formular som hundrede andre. Jeg tror det skyldes, at fantasy grundlæggende er fascinerende og opslugende, især for unge læsere, og der er ikke lang vej fra “sikke en vild læseoplevelse jeg lige har haft” til “jeg vil også skrive fantasy!”

Og desværre går der ofte en mellemregning tabt i processen – det gjorde der ihvertfald for mig da jeg skrev mit første fantasy-værk som 11-årig og sendte det til forlaget Modtryk. Nemlig “hvordan undgår jeg, at jeg bare skriver en kopi af alle de fantasy-serier, jeg selv elsker at læse”?

Er der for eksempel en af følgende beskrivelser, der nogenlunde passer på den serie du vil skrive?

  • “Mørkets kræfter truer verden, og hovedpersonerne må finde den ene magiske genstand, der kan hjælpe dem.”
  • “Ung heltinde forelsker sig i superlækker vampyr/dæmon/varulv og introduceres til en mystisk underveden hun ikke vidste fandtes.”
  • “Ung hovedperson optages på magisk skole for troldmænd/hekse.”

Hvis ja, så er det muligvis et tegn på at du skal overveje, hvordan din serie er netop din egen i stedet for bare at være endnu en serie i en af fantasy-genrens store bølger. Kun på den måde kan du skille dig ud som forfatter og få læsere, der vil opsøge dine bøger igen og igen.

Det behøver IKKE betyde, at du skal opfinde den dybe tallerken hver gang. Nogle gange kan bare én original drejning være med til at gøre et helt værk anderledes. Måske ligger den magiske troldmandsskole i DIN serie i et sydafrikansk slumkvarter blandt alle træskurene, vasketøjssnorene og de improviserede fodboldbaner. Det vil sætte sit præg på hovedpersonernes daglige liv og din fantasy-series identitet – og gøre den til en læseoplevelse, læserne husker længe efter alle de andre.

I PANTEON-SAGAEN forsøger jeg selv at indsætte små, sjove vinkler på det velkendte rundt omkring. For eksempel handler serien om en typisk, ung, Udvalgt hovedperson, der må tage ud på en lang rejse for at møde sin skæbne og konfrontere en masse skræmmende fjender – men i min serie er det ikke Den Udvalgte der er hovedpersonen; det er hendes bedste ven, der rejser efter hende for at lede efter hende.

Og PANTEON-SAGAEN handler ligesom så mange andre fantasy-serier om opdagelsen af en Narnia-agtig, fremmed verden fuld af magi … men halvdelen af hovedpersonerne tør ikke rejse dertil, og vælger i stedet at blive i vores verden, hvilket gør at serien kun 50% er fantasy.

Og i den fremmede verden findes et gudsbenådet folkeslag af engle med overnaturlig skønhed, der stiger ned fra himlen for at hjælpe menneskene, som man så ofte ser i fantasy … men vi finder hurtigt ud af at disse engle faktisk er hårdt pressede og dybt traumatiserede over den konstante livsfare og de mange forventninger til dem.

Sådan kan man finde mange måder at angribe det velkendte på fra en ny vinkel. Jeg vil opfordre alle nye forfattere til at spørge sig selv, hvilke elementer i deres serie, man ikke finder i nogen af de andre. Og hvis man ikke kan svare på det spørgsmål, så er det måske med at slippe fantasien løs.

TIP 2: Hver bog er unik – også i en serie
En nem måde at fare vild i sin serie på er ved at betragte den som ét kæmpestort værk med én begyndelse og én slutning, som kun er delt op i 3-4 adskilte bøger fordi det er umuligt at trykke én bog på 2000 sider. Hvis det er sådan man tænker på serien som projekt, så er det ikke underligt hvis det hele virker uoverskueligt og man går lidt død i det undervejs.

I stedet kan jeg anbefale, at man tænker på de enkelte bøger i sin serie som unikke projekter – også selv om hver bog har samme hovedperson og de alle ligger i forlængelse af hinanden rent plotmæssigt.

De bedste bøger er dem der beskriver et forløb eller nogle forandringer mellem begyndelsen og slutningen. Måske lærer hovedpersonen noget vigtigt om livet eller om sig selv, som han ikke var klar over i begyndelsen af bogen. Måske besejrer dine helte endelig en fjende der har gjort livet surt for dem i evigheder. Eller måske finder de endelig den magiske ørering, de har ledt efter overalt. Og når man lukker bogen efter sidste side, sidder man tilbage med følelsen af, at man har været igennem en forandring, et forløb med betydning. At bogen ikke var ligegyldig.

Dette gælder OGSÅ for bøger i en serie – og det giver dig en mulighed for at give hver bog i serien en særlig rolle, en unik stemning, en identitet. For eksempel vidste jeg fra begyndelsen af mit arbejde med PANTEON-SAGAEN, at historien ville kræve fire bøger. Det skyldtes, at jeg kunne dele den store historie op i fire bidder på en måde, så hovedpersonen gennemgik et vigtigt forløb i hver.

Alle PANTEON-SAGAENS fire bøger har i mit hoved en særlig rolle i hovedpersonens overordnede rejse, og de har hver især en særlig tone. Første bog, VEJEN TIL PANTEON, er den bog hvor heltene opdager en fremmed, magisk verden, og beslutter sig for at udforske den. Hovedpersonen Lucas starter ud med at være relativt ubekymret og optimistisk (hvilket måske ændrer sig en smule undervejs). Derfor er netop denne bog i serien præget af eventyr, vilde oplevelser og følelsen af frihed. Den er i mit hoved seriens “eventyrlige” bog.

Det betyder ikke at der ikke er opdagelser og eventyr i bog 2, AKKANAS GÅDE. Tværtimod. Men i bog 2 begynder hovedpersonerne at opdage, at der eksisterer nogle store sammensværgelser og dybt begravede hemmeligheder, som de er nødt til at udforske. Noget usynligt som er langt større og vigtigere end dem selv. Derfor er AKKANAS GÅDE den “gådefulde” bog i serien (og det er ikke noget tilfælde at den har ordet ‘gåde’ i titlen eller har fået en forside med et blåligt og mystisk præg). De to bøger skulle selvfølgelig helst føles som en del af et samlet hele, men det forhindrede mig ikke i at arbejde med forskellige stemninger og fokusområder fra den ene til den anden.

Bog 1 – “eventyrlig”. Bog 2 – “gådefuld”. Jeg vil ikke afsløre, hvilken identitet bog 3 og 4 i serien har, men pointen er, at man kan gøre skriveriet lettere for sig selv ved ikke bare at dele historien op i adskilte bøger, men også ved at spørge sig selv hvilken særlig stemning, hvilket forløb eller hvilken erkendelse der er i centrum for hver bog. Det giver mulighed for at fremhæve temaerne for de enkelte bøger og give dem hver en særlig identitet – og det gør at man som forfatter kan se hver ny bog som en lidt anderledes og spændende opgave. Ellers kan man hurtig køre sur i sin serie..

Har du lyst til at læse mere så find Boris’ hjemmeside lige her. Du kan desuden også finde ham på Instagram (@forfatterborishansen) og Facebook (Boris Hansen – Forfatter).

Barselsvikar #2: Kathrine fra Bibliotekattens Bøger

I mens jeg prøver at navigere i min nye rolle som mor, har jeg som tidligere nævnt her, spurgt en flok skønne danske bogbloggere og forfattere, om de kunne have lyst til at passe bloggen lidt. Hvilket en del heldigvis havde. Der vil derfor komme et indlæg fra en barselsvikar om ugen i løbet af de næste måneder.

I dag har Kathrine fra Bibliotekattens Bøger fået ordet på bloggen. Kathrine skriver nogle af de aller bedste diskussionsindlæg med udgangspunkt i bøger og læsning – i hvert fald hvis du spørger mig. Desuden venter hun faktisk selv en lille ny anmelder til september.

Et barn af bøger – de første boglige skridt

Jeg har tidligere berørt emnet her, men hvad med de aller allerførste bøger? Du har babytøj, babymøbler og babylotion, men hvad med babybøger? Det er vel sådan noget, der sagtens kan vente til baby kan sidde stille og lytte til en fortælling?

Nej. For hvis baby ikke kender boglæsningsritualet og hvordan bøger virker, så vil det være meget svært at få baby til at sidde stille, mens du læser for den.

Og faktisk kan du begynde at læse højt for den allerede fra omkring graviditetens 18. uge – der har baby fået ører og forskning tyder på at gentagelse af fx rim og sange, som den har hørt in utero kan berolige barnet efter det er født, selvom den ikke fatter en bjælde af det endnu.

Du kan læse hvad som helst højt for maven eller for den nyfødte – som sagt de forstår det ikke, det vigtige er din stemme og efter fødslen, selve ritualet (ja, det lyder lidt okkult, det er det også).

Men det er også vigtigt, at baby får lov til at håndtere bøger – og der er Keplers den nyeste måske ikke det bedste. For det første er den tung, for det andet går den i stykker. Her kommer pegebøger ind i billedet. De tykke papsider gør dem holdbare, de klare farver appellerende og det lille format nemmere at håndtere. Jeg har fundet 5 gode eksempler på bøger som er gode at give vordende/nye forældre/købe selv:

Der er alt for meget tekst i nogle af dem, men det er ikke så vigtigt. Pointen er, at det er barnets bøger på lige linje med alt andet legetøj. Den kan kaste med dem, pille ved dem, røre ved dem, blive fortrolig med dem.

Hvad skal man kigge efter, når man køber/låner pegebøger?
1:
Illustrationerne – det er en smagssag, naturligvis, og dem jeg har valgt ovenfor er nogle jeg rigtig godt kan lide, men appellerer de til dig? Gider du selv se på dem? For det kommer du til. Meget. Så vælg nogle bøger, du kan holde ud at kigge på mange gange.

2: Kan barnet lide dem? Hvis du allerede har et par bøger eller noget legetøj som barnet godt kan lide, så har den gjort noget af arbejdet for dig. Mere af det, er det dyr barnet godt kan lide så pegebøger med dyr, hvis det er biler, så med køretøjer og så videre. Men prøv også noget nyt af og til. Præferencer er godt, men de skal også udfordres. De kender jo ikke til ret meget endnu.

3: Hvor meget tekst er der? Hvis du rent faktisk gerne vil læse højt for barnet og sidde og pege, mens det følger med, så er meget tekst et no go. 10 eller færre ord pr. side er en fin tommelfingerregel (Fx serien Mit allerførste eventyr (her Tommelise), der står kun ganske få ord til hver illustration, og det er op til dig at fortælle historien).

4: Serie/forfattercrushes! Hvis du har fundet en illustrator/serie du/baby kan lide, så find alt hvad de har lavet.

5: Holdbarhed. Hvis du hele tiden skal passe på at baby ikke ødelægger bogen, lærer du allerede baby, at man kan gøre noget forkert med bøger. Og det er en skam. Her er papbøger og genbrugsbutikker dine venner. Det gør ondt i pengepungen, hvis baby river en ny Aakeson-billedbog til 300,- i stykker, men det er ikke en katastrofe, hvis den kostede 10,- i Røde Kors. Så kan man gemme de dyre, nye bøger til baby er blevet lidt større. Selvfølgelig skal baby lære at passe på bøgerne, men som babyer kan de ikke rigtig styre det, så hellere vælge noget holdbart.

<3

Kathrine Pachniuk
Børnebibliotekar & bogblogger

Har du lyst til at læse mere så find Kathrines blog lige her. Du kan desuden finde hende på Instagram (@bibliotekat) og Facebook (@Bibliotekattens Bøger).

Barselsvikar #1: Camilla Wandahl

I mens jeg prøver at navigere i min nye rolle som mor, har jeg som tidligere nævnt her, spurgt en flok skønne danske bogbloggere og forfattere, om de kunne have lyst til at passe bloggen lidt. Hvilket en del heldigvis havde. Der vil derfor komme et indlæg fra en barselsvikar om ugen i løbet af de næste måneder.

I dag giver jeg ordet til Camilla Wandahl, som udover at være forfatter, også driver bloggen Fabelmor. En blog som jeg selv har været rigtig glad for at læse – især da den blev oprettet lige i slutningen af min graviditet. Der er nemlig en masse gode tips og råd at hente.

Sådan bliver godnatlæsningen med din 2årige et hit

Vil du gerne læse flere bøger med dit barn, men ved ikke rigtigt, hvordan du skal komme i gang? Er du lidt træt af at læse de samme tre bøger på reolen – eller virker dit barn ligeglad med bøger?

Så er der heldigvis stadig håb for en hyggelig godnatlæsnings-stund. Din måde at læse på og de bøger I vælger, har nemlig rigtig stor betydning for, om læsestunden bliver en succes!

Jeg har lavet 3 tips til dig, der gerne vil gøre godnatlæsningen så hyggelig som muligt:

1. Læs dialogisk
Måske tænker du, at forfatteren selvfølgelig har skrevet den bedst mulige tekst i bogen, og derfor er det også den du skal læse. Men det behøver du slet ikke! Når du skal introducere en ny bog for et lille barn (0-3 år) er det en rigtig god idé at tage udgangspunkt i billederne, og faktisk mere snakke om ting og personer (fx: “Se, pigen spiser et æble” end at læse ordene i bogen. Især hvis bogen er til et lidt større barn.

Hvis dit barn “afbryder” din læsning eller vil bladre tilbage i bogen og kigge på en tidligere læsning er det helt ok. Det kan også være, at barnet begynder at fortælle om noget det har oplevet i dag (hvis der fx er en kat, fortæller barnet, at der også var en kat på vej hjem fra vuggestuen), og så skal du endelig give plads og rum til det.

Lige før sengetid er det måske ikke super oplagt – men faktisk kan det også være godt at dramatisere bogen. Fx trampe ligesom De tre bukkebruse eller lave grimasser ligesom dem i bogen (det sidste kan man godt gøre før sengetid).

2. Brug dit bibliotek
Det er helt klart mere inspirerende for dig selv at læse, hvis I ikke læser den samme bog 50 gange. Okay, der er bøger jeg har læst noget nær en million gange, fordi min søn elsker dem. Men sørg for altid at have MANGE bøger derhjemme – vi har fx ca. 50 bøger, der er vores egne og så går vi også på biblioteket så ofte som muligt.

I starten, da min søn var 1 år, ville han helst læse de bøger han kendte. Men nu vil han helst læse de nye bøger fra biblioteket – især hvis der er noget genkendeligt på forsiden (fx et barn eller en kanin).

Husk også at spørge bibliotekaren om idéer til bøger du kan læse. Sidste gang fik jeg bibliotekaren til at vælge ti bøger til os, bare for at få nogle andre titler, end dem jeg typisk selv ville vælge. Smag og behag er jo forskellig! Vælg også både bøger, der er typiske “drengebøger” og “pigebøger”. Min søn var fx vild med en prinsesse-tællebog på et tidspunkt 🙂

Og så er der som regel også meget dejligt legetøj på biblioteket …

3. Hav en fast aften-rutine
Hver aften, når min søn har fået ny ble og børstet tænder, vælger vi 3 bøger i reolen, som vi læser til godnathistorie. I perioder er det ham der vælger og i perioder er det mig. Det kommer lidt an på, hvor meget han har en mening den pågældende dag (og husk, at hvis der er en bog du er virkelig træt af, så er det bedre at lægge den væk, mens han ikke ser det, end at forbyde ham at vælge den lige før sengetid – så kan den også blive endnu mere spændende, når den kommer frem igen!)

Jeg prøver som regel at mage det sådan, at der er én bog, som jeg ved man kan snakke meget om, som vi kan læse først. Det kan være fordi den er lidt længere eller jeg ved der er en god handling eller meget detaljerede billeder i. Og så er de to andre typisk korte bøger eller pegebøger, som man kan læse hurtigt, hvis jeg synes den første bog tog lang tid at læse.

Efter bøgerne synger vi sange – og sommetider også mens vi læser, hvis det er en sangbog fx. Og så er det godnat-tid!

Jeg håber, at ovenstående 3 tips kan hjælpe jer i gang med en rigtig god godnatlæsnings-rutine. Jeg har skrevet et længere indlæg om dialogisk læsning her, hvis du er nysgerrig. Bare husk, at enhver aktivitet med et lille barn kræver tilvænning og øvelse for jer begge to – også at gøre læsningen til at succesfuld hyggestund 🙂 Så prøv dig frem med forskellige metoder og bøger.

God læselyst!

Har du lyst til at læse mere så find Camillas blog lige her. Du kan desuden også finde hende på Instagram (@fabelmor.dk) og Facebook (@Fabelmor.dk).

Barselsvikarer

I er nok efterhånden lidt trætte af at høre om baby, men dagens indlæg handler altså lidt mere om emnet. Sagen er nemlig den, at jeg med en nyfødt nok ikke får helt så meget tid til bloggen. Jeg har planlagt lidt indlæg, som vil blive udgivet løbende i løbet af den næste måneds tid. Men samtidig har jeg i samarbejde med nogle rigtig søde mennesker også planlagt noget lidt særligt til jer.

Jeg har nemlig spurgt en flok danske bogbloggere og forfattere, om de ikke kunne have lyst til at skrive gæsteindlæg. Hvilket der heldigvis var en god del, der gerne ville. I løbet af de næste måneder vil der derfor komme mindst et indlæg fra en barselsvikar om ugen. Jeg har ladet det være op til den enkelte, hvad denne havde lyst til at skrive om. Indholdet af indlæggene kommer derfor til at variere i både længde og indhold. Men jeg kan allerede sige nu, at I godt kan glæde jer. Det er virkelig nogle skønne indlæg, som jeg selv har nydt at læse.

Jeg håber, I vil tage godt i mod dem.