2 ud af 5

“Faldet” af Anna Todd

| Simone Hagemann

Titel: “Faldet” / Forfatter(e): Anna Todd / Serie: After #3 / Sideantal: 767 / Forlag: People’s Press / Udgivet: 20.10.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Der var tiden, før Tessa mødte Hardin, og så er der tiden efter.

Præcis da Tessa har besluttet at forfølge sin drøm og flytte til Seattle, ændres alting. Hendes far, som hun ikke har set i ti år, dukker pludselig op, og Harry skifter mening og vil ikke rejse med hende til Seattle. Han vil ikke fortælle hvorfor, og det vækker igen hendes tvivl og usikkerhed. Har de overhovedet en fremtid sammen?

Tessa troede ellers, at Hardin var den eneste, hun virkelig kunne regne med nu. Men Hardin bliver rasende, da han fornemmer, at Tessa vil til Seattle, med eller uden ham.

Tessa er forvirret. Alle Hardins hemmeligheder og utilregnelige vredesudbrud, den evige jalousi og skænderierne med den efterfølgende tilgivelse tærer på hendes kærlighed til ham. Måske er deres kærlighed ikke stærk nok til, at forholdet kan holde? Og hvad sker der, hvis Tessa vælger at forfølge sine drømme og rejse alene, er det så endeligt forbi?

“Faldet” er en meget lang bog. En alt for lang bog. I hvert fald i forhold til hvad der sker i den. For selvom der sker en del, så er der bare på ingen måde nok indhold i forhold til antallet af sider. Hvilket desværre til tider gjorde bogen meget langtrukken at komme igennem.

Det hjælper dog heller ikke rigtig på det, at bogens handling mest af alt kører i ring. Det er jo nærmest som om, det er en historie på et par hundrede sider, som bare bliver gentaget om og om igen. Hvilket var ret drænene at læse. Det gjorde nemlig, at jeg aldrig rigtig blev hooked og mest af alt bare glædede mig til at være færdig med den.

Altså bogen var som sådan underholdende nok. Den var bare ikke underholdende nok til at holde mig fanget i længere tid ad gangen, hvilket jeg havde håbet på, netop når bogen er så lang, som den er. Desuden var jeg helt enormt træt af både Tessa og Hardin i løbet af bogen, hvilket heller ikke ligefrem gjorde mig mere ivrig efter at læse videre. Især Tessa irriterede mig voldsomt igennem bogen. Jeg ved ikke helt hvorfor, men måske fordi jeg ikke helt følte, hun var så stærk en person længere. Hun lod sig konstant blive trådt på, men virkede alligevel ret okay kort tid efter igen. Hvilket jeg bare ikke rigtig følte matchede den personlighed, som jeg følte, hun havde. Derfor fandt jeg også flere gange hendes handlinger lidt for utroværdige. Jeg troede nemlig ikke på, at hun rent faktisk ville reagere på den måde, hun gjorde.

“Faldet” var altså på ingen måde min yndlingsbog i serien, og faktisk gjorde den mig mest af alt bare træt. Alligevel var der dog noget ved den, som gjorde, at jeg aldrig helt kunne holde op med at tænke på den. Måske netop på grund af den underholdningsværdi, som den trods alt havde for mig.

“Sjælens pris” af Haidi Wigger Klaris

| Simone Hagemann

Titel: “Sjælens pris” / Forfatter(e): H. W. Klaris / Serie: Dæmonherskerens arving #3 / Sideantal:  278 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 21.10.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Ally accepterer at blive i Underverdenen, men inden hendes venner får  lov til at vende tilbage til Jorden, skal hendes dæmoniske gener vækkes.

Ikke alle er lige begejstrede for hendes tilstedeværelse blandt dæmonerne, og slet ikke efter at en  gammel profeti går i opfyldelse.

Da Tristan en dag bringer Ally med op til Jorden, får de et tilbud som kan ændre deres liv. Det er nu op til arvingerne at beslutte hvilken sti de vil følge.

Jeg havde glædet mig længe til “Sjælens pris”, da den forgående bog i serien sluttede med den ondeste cliffhanger. Der var derfor heller ingen tvivl om, at jeg straks måtte begynde på den, da den landede i postkassen. Desværre kunne jeg dog ikke huske super meget af den tidligere bog, hvilket var lidt ærgerligt. Det viste sig dog, at det som sådan ikke var noget problem. Jo, jeg havde lidt svært ved at finde rundt i personerne, og fik vidst byttet lidt rundt på et par stykker. Men overordnet fungerede læseoplevelsen egentlig fint nok alligevel. Især fordi vi også møder nye personer i denne bog, som har en stor rolle for historien, og disse derfor kom lidt mere i fokus.

Selvom jeg startede på den stort set med det samme, den kom ind ad døren, så skulle der dog gå ret længe, inden jeg fik den læst færdig. For selvom bogen egentlig fangede mig ret godt, og jeg endte med at læse den meget hurtigt i løbet af de to dage, jeg rent faktisk læste i den, så var der desværre bare noget ved den som gjorde, at jeg aldrig blev helt hooked og vild med den. Jeg kan dog ikke helt finde hvorfor. For jeg synes bestemt ikke, det var en dårlig bog, og jeg fandt den egentlig også ret spændende, men alligevel skuffede den mig altså en del. Måske var det fordi, den handlede ret meget om dæmoner og selve Underverdenen, eller måske er jeg simpelthen bare vokset fra serien? Jeg ved det virkelig ikke, og det irriterer mig helt vildt. Jeg er nemlig så ked af, at jeg ikke nød den mere, end jeg gjorde.

Men ja, overordnet var historien ret spændende, og jeg kunne egentlig godt lide den drejning, den tog i anden halvdel af bogen. Her kom vi dog også lidt tilbage til noget af det, som jeg savnede i starten af bogen, hvilket jeg var ret glad for. Desuden synes jeg også, at bogen sådan set var en okay slutning på serien. Jeg følte i hvert fald ikke som sådan, jeg sad tilbage med nogle spørgsmål. Men på den anden side havde jeg det også fint med, det er den sidste bog i serien. Jeg vil nemlig gerne se, hvad Klaris ellers kan. Det skal dog ikke udelukke, at jeg godt kunne finde på at læse videre, hvis nu hun på et tidspunkt beslutter sig for at udvide serien. Hvilket slutningen lægger op til er en mulighed. Jeg kan jo egentlig ret godt lide Ally og slænget.

“Det du ikke ved” af Helle Perrier m.fl.

| Simone Hagemann

Det du ikke vedTitel: “Det du ikke ved” / Forfatter(e): Helle Perrier, Tomas Lagermand Lundme, Svend Åge Madsen, Iben Mondrup, Anita Krumbach, Louis Jensen, Dorte Lilmose, Ronnie Andersen , Sissel Bergfjord og Hanne Kvist / Serie: – / Sideantal: 172 / Forlag: Gyldendal / Udgivet: 25.2.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

DET DU IKKE VED er en novellesamling for unge om hemmeligheder. Kan man snyde andre til at blive forelsket? Kan man sælge hemmeligheder? Kan man lyve for sig selv? Kan man stole på sin familie? Kan man hade den, man elsker? Sandheden gemmer sig lige under overfladen i 10 noveller af nogle af Danmarks mest anerkendte forfattere.

Jeg havde ikke de store forventninger til ”Det du ikke ved”, da jeg normalt ikke er super vild med dansk socialrealisme. Alligevel formåede bogen faktisk at skuffe mig en anelse. Jeg havde nemlig en idé om, at novellerne ville adskille sig en del fra hinanden, nu selve præmisset med hemmelighed kan være ret bredt. Desuden tænkte jeg, at dette element kun kunne skabe en form for spænding i novellerne. Der var bare ingen af disse ting, som rent faktisk var som forventet.

Først og fremmest fandt jeg novellerne ret ens. Jo, de er selvfølgelig fuldstændig forskellige, eftersom de jo også alle er skrevet af forskellige forfattere. Men temaerne de beskæftigede sig med var i rigtig mange af novellerne det samme. Det irriterede mig f.eks. en del, hvor stort et tema kærlighed var i en god del af novellerne. Efter min mening kunne man nemlig havde skrevet en del historier omhandlende hemmeligheder, uden at de på nogen måde skulle indeholde kærlighed. Når det er sagt, så er en af mine yndlingsnoveller i samlingen dog ”Uforelsket” af Svend Åge Madsen, hvor hovedtemaet netop er kærlighed. I denne synes jeg dog, temaet bliver udforsket på en rigtig god måde.

Jeg følte desuden, at novellesamlingen blev ret langtrukken. Hvilket er på trods af, at jeg læste den virkelig hurtigt. Novellerne er nemlig meget letlæselige i både sprog og handling, og bogen er trykt med ret stor font – jeg fløj derfor gennem samlingen. Alligevel kom jeg til at føle, at især midten af samlingen tog lang tid at komme igennem. Desuden kedede jeg mig ret meget under læsningen af især disse noveller. Det er dog muligt, at det var fordi, at novellerne her ikke rigtig sagde mig noget. For det var der desværre en stor del af novellerne, der ikke gjorde.

Det var dog ikke udelukkende en negativ læseoplevelse. Udover ”Uforelsket” så synes jeg nemlig også, der var et par af de andre noveller, som var ret fine, og hvor jeg virkelig nød deres budskab. Jeg var f.eks. især vild med ”Plastichjerte” af Ronnie Andersen, som udforskede emnet trolling på en rigtig god måde. Desuden var der netop en form for spændingselement i denne historie, som jeg var ret begejstret for. Derudover kunne jeg også godt lide ”En, der lyver” af Tomas Lagermand Lundme, som udforsker pædofili og det at ikke alle på nettet er den, som de giver sig ud for. Hvilket gøres på en ret fin måde, hvor hemmelighedselementet bliver flettet rigtig godt ind.

Alt i alt var det altså ikke rigtig en novellesamlingen for mig. Jeg vil dog gerne anbefale den til unge, der godt kan lide dansk socialrealisme. Selvom jeg dog også synes, at der findes en del andet, som jeg meget hellere vil anbefale. Jeg kunne dog sagtens se især ”Plastichjerte” blive benyttet på en rigtig god måde i forbindelse med danskundervisningen i de lidt større klasser.

Bedømmelses hjerter 2 ud af 5

“Pulsens koordinater” af Nanna Lundgaard Arbøl

| Simone Hagemann

Pulsens koordinaterTitel: “Pulsens koordinater” / Forfatter(e): Nanna Lundgaard Arbøl / Serie: – / Sideantal: 108 / Forlag: Copenhagen Storytellers / Udgivet: 27.2.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Pulsens koordinater begynder med en kvindes mistede hjerte, og tager dig med igennem et sanseberusende hav af følelser, tanker og nye erfaringer. En skyggevandring gennem Københavns gader i jagten på hendes indre puls og storbyens vildskab, med hver tekst som et koordinat på denne rejse.

Jeg glædede mig til at læse denne digtsamling, da jeg var ret vild med Arbøls sprog i hendes første digtsamling, og jeg håbede derfor på, det ville være ligeså godt i denne. Jeg vidste derfor faktisk heller ikke rigtig så meget om, hvad samlingen egentlig handlede om, da jeg var lidt ligeglad. Det vidste sig dog, at det desværre nok var ret vigtigt for min læseoplevelse; bogen havde nemlig København som hovedbaggrund, og det har jeg det svært med i digtsamlinger. Jeg kender nemlig ikke København; i hvert fald ikke som andet end en by, jeg virkelig ikke er den store fan af – jeg har derfor også meget svært ved at sætte mig ind i stederne, og relatere til kærligheden til byen, som stråler ud af digtene.

“[..]og du bliver enig med dig selv, at hjem ikke er et sted men en følelse.”

I det hele taget havde jeg meget svært ved at relatere til digtene i samlingen, og til at sætte mig ordentlig ind i dem, hvilket gjorde at læseoplevelsen kom til at virke meget flad for mig. Jeg kæmpede mig gennem en stor del af digtene, hvilket gjorde at hele oplevelsen af samlingen blev ret negativ for mig, også selvom jeg inderligt håbede på, at jeg ville kunne lide den. Jeg kan nemlig sagtens se, at der er rigtig mange fine kvaliteter i digtene, og jeg kan også sagtens forstå, hvorfor andre måske vil forelske sig fuldkommen i dem. Og det bør de også gøre; jeg er nemlig sikker på, at det mere er mig, der er noget galt med, end at det er bogen. Men nogle gange må man også bare indse, at det ikke er alt, der slår lige hårdt for forskellige personer – og jeg må acceptere, at dette bare ikke var en bog for mig.

“[..]så det siver derind, hvor poesi gør ondt, og kærlighed er limen.”

Arbøl har dog et fantastisk sprog, og der er ingen tvivl om, at hun virkelig kan skrive. Desuden er der heller ikke nogen tvivl om, at hun er rigtig dygtig til at skrive lyrik. Historierne i denne samling var bare ikke for mig, og det er okay. Også selvom jeg var virkelig vild med sproget, og stødte på flere fine sætninger. Men det gør så også bare, at jeg er sikker på, at jeg ikke har læst det sidste af Arbøl; for måske kommer jeg til at kunne relatere bedre til hendes næste digtsamling.

Bedømmelses hjerter 2 ud af 5

“Let it snow” af John Green, Maureen Johnson og Lauren Myracle

| Simone Hagemann

Let it snowTitel: “Let it snow”
Forfatter(e): John Green, Maureen Johnson og Lauren Myracle
Serie: –
Sideantal: 364
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 20.11.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

En snestorm forvandler juleaften en lille by til en romantisk kulisse af den slags, man ellers kun ser på film. Eller – i hvert fald på en måde. For en kold og våd gåtur fra et strandet tog midt ude i ingenting ender normalt ikke i et svimlende kys fra en charmerende fremmed. Og ingen forestiller sig, at en travetur i sne til albuerne hen til den lokale kaffebar kunne føre til, at gnisterne pludselig flyver mellem gamle venner. Eller at vejen tilbage til ægte kærlighed går lige lukt igennem en alt for tidlig morgenvagt på Starbucks.

Vinterglæden stråler fra disse tre hylemorsomme og hjertevarme fortællinger om kærlighed, romantik og venskab.

Jeg havde så store forventninger om, at jeg virkelig ville synes om denne bog. Beskrivelsen af den lyder nemlig rigtig fin, og jeg har samtidig læst en del gode anmeldelser af den. Desværre skuffede den mig virkelig meget.

Den første historie fangede mig nogenlunde, men de to andre kunne slet ikke fange mig, og jeg var stort set fuldstændig ligeglad med, hvad der ville komme til at ske. Den første historie var egentlig god nok, og jeg kunne ret godt lide udviklingen i den. Anden historie virkede dog meget ligegyldig og kedelig for mig, og tredje historie var som sådan okay, men heller ikke en der sagde mig det vilde. Desuden følte jeg, at alle tre historier var lidt for korte, og at det hele nærmest blev hastet igennem.

Personerne i historierne var egentlig fine nok. Dog var jeg ikke helt så vild med hovedpersonen i den sidste historie, da hun virkede alt for selvoptaget. Jeg følte dog ikke rigtig, at jeg kom tæt på nogen af personerne, hvilket trækker en del ned for mig, da jeg dermed det meste af tiden heller ikke rigtig følte med dem. Faktisk var jeg lidt ligeglad med, hvad der ville komme til at ske med dem, selvom jeg egentlig var ret glad for, at de alle fik den slutning, som de gjorde.

Historierne og personerne fra de tre historier/noveller flettede sig sammen i løbet af bogen, hvilket jeg virkelig godt kunne lide. Det fungerede nemlig rigtig godt, og jeg nød at man stadig så lidt til personerne, selvom deres historie egentlig var slut. I det hele taget følte jeg faktisk ikke rigtig, at bogen havde tre forfattere. Idet historierne flød så godt sammen, og sproget ikke ændrede sig så meget (jeg følte i hvert fald, det var skrevet meget ens), virkede det nemlig mest af alt som om, at man bare skiftede synsvinkel. Hvilket efter min mening gav bogen et godt flow.

Alt i alt var det en læseoplevelse, jeg godt kunne have været foruden. Også selvom der var dele af den, jeg fandt rimelig gode. Det er i hvert fald nok ikke en bog, jeg kommer til at læse igen. Men jeg vil alligevel gerne anbefale den til folk, som har brug for lidt lette og overfladiske kærlighedshistorier på en kold vinterdag. Jeg tror nemlig, den kan være meget god, hvis man går ind til uden nogen forventninger overhovedet.

Bedømmelses hjerter 2 ud af 5