Brugte bøger

De sidste par år har jeg virkelig fået øjnene op for loppemarkeder og genbruger. Jeg er nemlig virkelig dårlig til at købe bøger, da jeg stort set kun læser på dansk, og jeg simpelthen synes, danske bøger er alt for dyre til, jeg har lyst til at eje dem. Jeg har dog intet imod, at mine bøger er brugte, og derfor er jeg blevet virkelig stor fan af loppemarkeder og genbruger. Der kan man nemlig ofte finde rigtig gode bøger, som for det meste er virkelig billige.

Jeg synes, brugte bøger er så charmerende. Jeg kan virkelig godt lide tanken om, at der er en eller endda måske flere, der har siddet med den samme bog i hænderne og bladret igennem siderne. Tanken om at folk har siddet og bedømt den, synes jeg virkelig, er inspirerende. Desuden elsker jeg, når man finder bøger, hvor der stadig sidder bogmærke i. Det får mig i hvert fald altid til at tænke på, om personen måske aldrig har den fået læst færdig, eller at det er sådan en bog, folk har taget frem flere gange, fordi den virkelig har sagt dem et eller andet.

Desuden synes jeg ofte, man kan finde nogle ret pæne udgaver af lidt ældre bøger, hvis man altså kigger lidt efter dem. Samtidig elsker jeg, at det på den måde er muligt for mig, at finde bøger der er udsolgt fra forlaget. Derudover synes jeg også ofte, jeg støder på forholdsvis nye bøger, som stadig har en ret høj pris i butikkerne, men som man kan få til en brøkdel af prisen.

Jeg elsker virkelig også, at stå at kigge på, hvad folk tager frem fra hylderne. Folk er jo i meget forskellige aldersgrupper, og har virkelig forskellig smag i bøger. Og derfor synes jeg ofte, det er så inspirerende at kigge på. Jeg får i hvert fald ofte øjnene op for noget, som jeg ikke ellers ville have overvejet at kigge på. Desuden bliver jeg bare altid så glad, når jeg kan se, hvor glade folk bliver over at finde en helt bestemt bog – jeg kender nemlig glæden fra mig selv.

Selvfølgelig elsker jeg også at købe nye bøger, men jeg synes alligevel oftest, jeg bliver gladest, når det er brugte bøger, der kommer med hjem. For det første gør prisen mig altid glad, og så er bøger med personlighed altså bare godt.

Hvad er jeres forhold til brugte bøger, og hvor kan i bedst lide at købe dem?

12 thoughts on “Brugte bøger

    1. Jeg låner også virkelig mange bøger på biblioteket. Det er faktisk pinligt at kigge på, hvor mange jeg har hjemme nogle gange 😉 Jeg har dog det sidste år fået en større lyst til også at eje bøgerne, sådan så jeg f.eks. ikke skal vente på, de bliver ledige på biblioteket. Jeg køber dog meget sjældent bøger til fuldpris. Og hvis jeg gør, er det fordi, jeg umuligt kan vente på, de kommer på biblioteket – det sker f.eks. med Chris Carters. Jeg vil virkelig gerne begynde at læse engelsk, men jeg er bare rigtig dårlig til at få startet. Det går nemlig så meget hurtigere, når jeg læser på dansk.

  1. Et meget fint og inspirerende blogindlæg ^^ jeg køber på loppemarkeder, antikvariat og dba, når jeg køber brugt, hvilket ikke sker så ofte igen. Plejer at købe mine bøger i de billige paperbacks, som bliver så helvedes charmerende, når man kan se de er blevet læst 🙂

    1. Tak. Jeg er nu også ret glad for paperbacks. For ja, det er virkelig charmerende, når man kan se de er læst. Det er også en af grundene til, jeg elsker brugte bøger. Bøger, man kan se, der er blevet læst, er altså bare i det hele taget charmerende 🙂

  2. Sikke fine bøger! Jeg køber også rigtig mange af mine bøger på loppemarkeder, der er et helt utroligt stort udvalg (både på dansk og andre sprog), og bøgerne koster jo nærmest ingenting. Og du har helt ret i, at der er noget helt specielt ved brugte bøger 🙂

    1. Ja, der er nemlig ofte et virkelig stort udvalg, og den meget lave pris gør bare det hele endnu bedre 🙂

  3. Jeg bliver mest glad for nye bøger må jeg indrømme. Men jeg kan sagtens lide de brugte! Der er bare noget andet over at være den ‘første og eneste’ der har ejet lige præcis dén bog. 😉
    Og så er jeg også en sucker for pæne omslag og det er ikke altid de brugte falder lige i min smag. Men det sker da!

    1. Jeg elsker også følelsen af, jeg er den første, det ejer en bestemt bog. Og hvis prisen på danske bøger havde været lidt lavere, så er jeg også sikker på, jeg ville blive mest glad af at købe nyt. Men når den er så høj, som den er, så bliver jeg altså gladest, når jeg gør mig et godt kup. Jeg er virkelig også en sucker for pæne opslag, men ofte kan jeg godt finde på, at købe bogen billigt på et loppemarked (hvor omslaget ikke er så pænt), og så senere hen købe den med et pænere omslag, hvis nu det er en rigtig god bog 🙂

  4. Jeg køber tit engelske bøger på Amazon, for de er ikke så dyre, og mange gange kan jeg også godt lige at læse bøgerne på deres originalsprog. Men jeg læser også mange danske bøger, og jeg vil give dig ret i, at de af og til kan være meget dyre!

    Jeg synes, der er noget charmerende over en slidt bog, der udstråler, at den er blevet læst utallige gange, så jeg er også vild med rustikke loppefund. Til gengæld kan jeg også godt lide en ny bog med et smukt cover, så hvis jeg har en yndlingsbog, kan jeg godt finde på at købe en flot udgave af den og have den stående i bogreolen 🙂

    1. Jeg ville virkelig ønske, jeg var bedre til at få læst på engelsk. For ja, Amazon har altså ofte ret gode priser.
      Jeg køber ofte bøgerne, med det cover de nu lige har, på det loppemarked jeg besøger. Men jeg kan også sagtens finde på, at købe det med et pænere cover, hvis det er en bog, som jeg virkelig godt kan lide 🙂

  5. Jeg køber aldrig brugte bøger. Den eneste undtagelse har været Annika von Holdt, hvor én af hendes gamle bøger var udgået helt og jeg måtte skaffe den brugt. Dog i en pæn udgave. Jeg er ikke meget for at andre har haft næsen og fingrene i mine bøger og de skal være pæne, rene og velholdte når de står på reolen. 😛

    1. Haha. Nogle gange ville jeg faktisk ønske, jeg havde det sådan. For det er nu også rart, men jeg tror bare aldrig, nye bøger vil sige mig helt det samme som brugte. Men det er jo også godt, at vi alle er forskellige – ellers ville det jo være kedeligt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *