Turen går til Prag

Turen går til PragOm præcis en uge på dette tidspunkt sidder jeg sandsynligvis i Kastrup og venter på, det er tid til at gå ombord på flyet (og er nok lidt nervøs – jeg glæder mig virkelig ikke til flyveturen!). Ved min side vil sidde min kæreste og hans mor. Vi skal nemlig på en uges ferie til Prag! Jeg glæder mig virkelig. Jeg har nemlig aldrig været i Prag, så jeg glæder mig rigtig meget til at se og opleve byen.

Vi har allerede lagt en overordnet plan for, hvad vi skal i løbet af ugen, og de længere turer er også bestilt. Vores program for turen ser således ud:

Onsdag skal vi på nationalmuseet, på byvandring hvor vi bl.a. skal se Tycho Brahes grav og et postkontor (som min kæreste og hans mor vil vise mig – de har været der tidligere), og så skal vi shoppe. Torsdag skal vi se borgen Karlstejn og et glasværk. Fredag skal vi ud og sejle på floden og i zoo. Lørdag tager vi en tur til Kutná Hora, søndag skal vi se Prags borg og på miniature museum, og søndag skal vi se Theresienstadt.

De lange turer tager det meste af en dag, derfor har vi valgt, kun at planlægge en tur og intet andet de dage, så vi ikke skal stresse rundt, men bare kan nyde byen og hygge os sammen om aftenen.

Jeg vil dog spørge jer, om der evt. skulle være nogen, der har været i Prag før, og om i har nogle anbefalinger til noget, vi skal se (f.eks. i forbindelse med byvandring), steder vi skal prøve at spise og gode steder at shoppe (f.eks. efter bøger!). Alle forslag vil blive modtaget med glæde, og så må vi se, hvad vi når 🙂

12 thoughts on “Turen går til Prag

  1. Arh jeg håber I får en fed tur.
    Jeg har været i Prag. Men det var tilbagei 8 klasse så jeg kan stort set intet huske udover at det var fedt og flot

    Er du bange for at flyve?

    1. Tak – og nej, så er det nok lidt svært at huske så meget 🙂
      Jeg er vidst ikke decideret bange, men jeg er virkelig ikke glad for det. Det er nogle år siden, jeg sidst var ude at flyve, og jeg har lidt glemt, hvordan det følelses. Men gennem det sidste år er jeg blevet mindre og mindre glad ved tanken om det. Men det går jo nok, og ellers er det jo heldigvis ret hurtigt overstået igen (turen er jo ret kort). Og ellers må jeg lige få enten min kæreste eller hans mor til at slå mig ud, så jeg ikke opdager noget 😉

  2. Ih hvor fedt. Jeg synes at alle rejser for tiden. Jeg håber at du får en god tur 🙂

    Pyh jeg kan slet ikke forstå at du kan holde ud at være i solen 😛 Jeg kan godt være udenfor, men det skal helst være i skyggen, El et sted, hvor der er køligt.

    Mange tak! Jeg synes også at 3000 er et pænt højt tal! :O

    1. Jeg synes virkelig også, det er som om alle tager afsted på ferie i øjeblikket. Og tak, men det er jeg nu sikker på, jeg gør 🙂
      Haha, jeg kan heller ikke rigtig være i solen. Jeg er overbevist om, jeg var ved at dø af hede, da jeg så måtte gå ind. Jeg er nemlig ikke helt så god til at være i skyggen – der kommer jeg stort set altid bare til at få det for koldt 😉

    1. Jeg har også drømt om det i ret lang tid, så da jeg stort set selv måtte vælge hvilken storby det skulle være (dog mest mellem Prag og Rom), var jeg ret hurtigt overbevist om, at det skulle være Prag. Jeg glæder mig så meget til at komme ned og opleve byen 🙂

  3. Det er sådan en fed by! Helt sikkert et sted jeg gerne besøger igen en dag 🙂
    Byen er meget smuk – især om aftenen, når bygningerne er lyst op. Vi var bl.a. på kommunist-museet, og det var ret interessant. Vi sejlede også på floden for at komme hen til et palæ/gods, som var åbent for besøgende.

    1. Jeg glæder mig især også til bare at se byen og specielt om aftenen. Både min kæreste og hans mor siger nemlig også, det skulle være rigtig smukt. Jeg tror ikke rigtig, vi får set flere museer, da jeg må indrømme, jeg ofte finder det ret kedeligt. Dog glæder jeg mig enormt meget til en tur på floden – specielt hvis vi får godt vejr, hvilket jeg selvfølgelig virkelig håber på 🙂

  4. Åh Prag. <3 Har været der én gang og vil SÅ gerne tilbage en dag. 🙂 I skal allerede se Theresienstadt, men ellers ville det være min anbefaling. Jeg er normalt ikke interesseret i den slags og hvor forfærdeligt det end var for fangerne i lejrene og alt det dér, så KAN jeg bare ikke fælde en tåre over en dokumentar på TV. Men lige Theresienstadt rørte mig og det er stadig dét jeg husker allermest tydeligt fra min tur derned.

    Hvis I kan komme til det kan jeg også anbefale nogle af alle de små markeder og gader med boder. Jeg ved ikke om de faktisk har navne, men vi stødte på dem flere steder og det var SÅ hyggeligt. Mange af boderne med håndværk er noget sælgeren har lavet selv. Jeg har sådan en "dukke" af tørret bambus og lign. som min penneven dernedefra har lavet til mig. Dengang solgte hun dem i sin bod hver weekend og den er så flot simpelthen.

    1. Da jeg var i Sachsenhausen påvirkede det mig ret meget, så jeg glæder mig ret meget til også at opleve Theresienstadt. Det har bare altid været en af de ting/steder, som jeg virkelig bliver nødt til at se.
      Det kan godt være, vi lige skal have kigget lidt nærmere på det. Det lyder i hvert fald ret hyggeligt, og så er det jo nok et perfekt sted at købe lidt souvenir 🙂

  5. Jeg var i Prag med folkeskolen, for snart mange år siden. Theresienstadt er meget chokerende! Shopping gjorde vi kun på det Blå marked (tror jeg det hed), hvor kopivarer bare var det sejeste -især Fila og No Fear, så der kan jeg desværre ikke hjælpe.
    Vi havde dog også planlagt en tur hen til en kirke som vist nok er bygget af menneskeknogler – men nåede det ikke. Det var så ærgeligt! http://www.outsideprague.com/kutna_hora/bone_church.html

Skriv en kommentar