Top 5: Læseplaner for vinteren

Selvom det til tider føles som vinter, så starter den først officielt senere på ugen, hvor vi vender det sidste kalenderblad for i år. Jeg har dog allerede gjort mig lidt tanker om, hvad jeg vil prøve på at få læst i løbet af de tre kommende måneder. Jeg har ikke sat nogle deciderede julebøger på listen, da jeg slet ikke kan finde ud af, hvilke jeg vil læse, og hvor meget jeg overhovedet når. Dog tænker jeg helt klart, at december i hvert fald kommer til at byde på én enkelt eller to.

Simon vs. verdens forventninger” af Becky Albertalli
Hvordan kan det være, jeg endnu ikke har læst denne? Jeg ved det virkelig ikke. Alle elsker den jo, og Albertalli skulle skrive så skønt, så det er altså ret mærkeligt. Især fordi jeg står og sukker efter den, stort set hver gang jeg kigger i min reol. Og ligeledes er jeg ret sikker på, den sukker efter jeg samler den op. Så det håber jeg på meget snart at gøre. Især fordi jeg er sikker på, jeg kommer til at elske den.

Tusinde etager” af Katharine McGee
Beskrivelsen på “Tusinde etager” får mig virkelig til at blive nysgerrig efter at læse den. Den lyder nemlig ret interessant, og samtidig tror jeg også, det er sådan en bog, man let flyver igennem – også selvom den er okay tyk. Ydermere har den fået fantastiske anmeldelser, og jeg kunne mærke på mig selv, at jeg var lidt trist over ikke at havde læst den, da anden bog i serien udkom. Det må derfor være på tide, at jeg får det gjort. Dog tror jeg måske, jeg tager den som lydbog. Hvis altså oplæseren er fin, og jeg kan holde styr på alle personerne.

Pennyroyal Academy” af M. A. Larson
Det er efterhånden ret lang tid siden, jeg købte denne, og jeg forstår slet ikke, hvordan den ikke kan være læst endnu. Altså hallo; der er drager, riddere og princesser! Så bliver det jo næsten ikke bedre. Jeg tror i hvert fald, det bliver en rigtig sød og hyggelig læseoplevelse. Og mon ikke den kan give lidt varme og glæde i løbet af den kolde vintertid? Jeg håber i hvert fald på endelig at dykke ned i den.

Winter Magic” af Abi Elphinstone (red.)
Jeg købte denne straks efter, at Michella skrev om den sidste år. Desværre endte jeg med hverken at have tid eller overskud til at læse mere i den end halvdelen af den første historie. Jeg synes dog stadig, det virker som sådan en hyggelig samling af små vinterfortællinger. Og netop fordi emnet er vinter og ikke jul, så kan den jo også strækkes et stykke ind i det nye år. Jeg ved dog ikke helt, om jeg vil læse alle novellerne i samlingen. Måske tager jeg bare et par stykker hist og her og gemmer resten til næste vinter? Det får vi at se.

En af os lyver” af Karen M. McManus
Jeg fik et forhåndseksemplar af denne ind ad døren i mandags, og da den udkommer til januar, så vil december jo være et perfekt tidspunkt at læse den. Det er faktisk en bog, jeg hurtigt afskrev, da den udkom på engelsk. For selvom beskrivelsen lød spændende nok, så tænkte jeg af en eller anden grund, at den nok ikke ville være det. Den er dog endt med at få ret meget ros, og derfor er den også vokset på mig. Faktisk så meget at jeg var lidt misundelige på dem, der fik et eksemplar af den til Bogforum. Det var derfor perfekt, at den også dukkede op i min postkasse, og jeg glæder mig selvfølgelig virkelig meget til at gå i gang med den nu.

Hvad vil du gerne nå at læse i løbet af vinteren?

Nyt i reolen #31

Udover julegaver har den sidste månedstid også budt på lidt flere nye bøger til min samling. Ikke helt så mange som normalt, men en virkelig skøn stak af bøger, som alle er nøje udvalgt. Desuden er der kommet et anmeldereksemplar, og en manglende bog fra Bogbloggertræf ind ad døren.

#31

  • Lygtemandens datter af Jette Kjær Petersen. Anmeldereksemplar fra forfatteren.
  • Et Grimm’t eventyr af Dennis Jürgensen.
  • Tunnelmanden af Dennis Jürgensen.
  • Kælderkrigerne af Dennis Jürgensen.
  • Pennyroyal Academy af M.A. Larson.
  • The Original Folk and Fairy Tales of the Brothers Grimm af Jacob Grimm og Jack Zipes.
  • Ind i labyrinten af Sigge Eklund. Gave fra Politikens Forlag til Bogbloggertræf.

Som I kan se, er det kun blevet til fem bøger, jeg selv har købt. Hvoraf den ene (originale Grimm) faktisk er købt af min kæreste, og Jürgensen bøgerne var næsten for billige til at lade være med at købe Black Friday, da jeg kunne få dem alle tre for 140 kr. samlet. Så egentlig synes jeg, jeg har gjort det ret godt. Det kunne i hvert fald havde været meget værre – og jeg skal jo starte et sted.

Dog kan I glæde jer til, at der snart kommer endnu en omgang ‘Nyt i reolen’, da jeg som nævnt i et tidligere indlæg har lidt ekstra julegaver på vej med posten. Forresten er jeg også lige kommet i tanke om, at jeg aldrig har fået vist jer, hvilke bøger jeg selv fik med hjem fra Bogbloggertræf. De kommer også på et tidspunkt inden for nærmeste fremtid.

Har I fået nogen gode bøger ind ad døren for nylig?

Jeg ønsker mig #28

Min bogønskeliste er uendeligt lang, og der bliver hele tiden tilføjet flere og flere til den. Jeg vil derfor hver torsdag vise én bog(serie) frem, som jeg ønsker mig, så det måske kan give lidt inspiration til, hvilke bøger I kunne ønske jer.

“Jeg ønsker mig” har holdt en lille pause de sidste to måneder. Ikke fordi jeg ikke har ønsket mig en masse bøger, men fordi jeg ifm. min nedsættelse af mine bogkøb, ikke har haft lyst til at friste mig selv mere. Men eftersom det er ved at være tid til at skrive ønskeseddel til jul (min familie efterspørger i hvert fald en), tænkte jeg at det ville være et perfekt tidspunkt at få det op at køre igen.

Denne uges bog er udgivet i startet af denne måned, og jeg har derfor endnu ikke hørt så meget om den. Jeg synes dog, den lyder ret spændende, og samtidig lyder den ikke rigtig som noget, jeg har læst før. Hvilket uden tvivl gør mig endnu mere nysgerrig efter at læse den. Der er dog også noget med drager i bogen, hvilket jeg virkelig godt kunne tænke mig at læse om, og samtidig er den en børnebog, hvilket på en måde bare får bogen til at virke endnu bedre.

Bogen jeg snakker om er Pennyroyal Academy af M.A. Larson.

Jeg ønsker mig #28Pennyroyal Academy: Seeking bold, courageous youths to become tomorrow’s princesses and knights….Come one, come all!

A girl from the forest arrives in a bustling kingdom with no name and no idea why she is there, only to find herself at the center of a world at war. She enlists at Pennyroyal Academy, where princesses and knights are trained to battle the two great menaces of the day: witches and dragons. There, given the name “Evie,” she must endure a harsh training regimen under the steel glare of her Fairy Drillsergeant, while also navigating an entirely new world of friends and enemies. As Evie learns what it truly means to be a princess, she realizes surprising things about herself and her family, about human compassion and inhuman cruelty. And with the witch forces moving nearer, she discovers that the war between princesses and witches is much more personal than she could ever have imagined.

Set in Grimm’s fairytale world, M.A. Larson’s Pennyroyal Academy masterfully combines adventure, humor, and magical mischief.