Dansk

“Den dag jeg glemmer” af Adam Silvera

| Simone Hagemann

Titel: “Den dag jeg glemmer” / Forfatter(e): Adam Silvera / Serie: – / Sideantal:  319 / Forlag: Gyldendal / Udgivet: 6.10.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Lider du af uønskede minder? Ring til Leteo Instituttet og hør mere om vores banebrydende erindringsbefriende indgreb!

Det er svært for den 16-årige Aaron at finde glæden ved livet efter farens selvmord. Med støtte fra sin mor og sin kæreste Genevieve er han dog langsomt ved at komme ovenpå igen.

Men da Genevieve rejser væk i et par uger, møder Aaron tilflytteren Thomas. Thomas gør ham glad, og efterhånden går det op for Aaron, at han er mere end bare en ven. Problemet er, at det blandt Aarons gamle venner slet ikke er i orden at have følelser for en anden fyr. I et desperat forsøg på at lukke ned for farens selvmord, vennernes svigt og sine egne følelser for Thomas, overvejer Aaron at lade sig indlægge på Leteo Instituttet. Også selvom det vil betyde, at han helt må glemme, hvem han i virkeligheden er.

“Den dag jeg glemmer” var på mange måder en komplet overraskelse. Jeg startede med at læse den i efteråret 2016, men nåede ikke særlig langt i den, før jeg måtte opgive. Jeg ved ikke helt hvorfor, men noget ved den gjorde bare, at jeg ret hurtigt afskrev den som værende noget for mig. Jeg var derfor også ret nervøs, da jeg samlede den op igen for en måneds tid siden. Men læses det skulle den! For med udsigten til at møde Silvera og efter at havde læst “Fortid er alt jeg har”, så måtte jeg altså give den en ordentlig chance. Hvilket jeg således gjorde – og jeg nåede da også ret hurtigt forbi det sted, hvor jeg opgav sidst. Læsningen gik i det hele taget okay i et par dages tid. Men jeg var ikke rigtig solgt. Altså det var en fin bog – nok en solid middelmådig læseoplevelse. Men så heller ikke mere end det. Hvilket som sådan også var fint, selvom den ikke gav mig den store lyst til at fortsætte videre med den.

Men jo længere ind jeg kom i den, jo mere smeltede den mit hjerte. Jeg begyndte pludselig at have svært ved at stoppe min læsning, og jeg trak mere og mere på smilebåndet, når jeg læste. Ydermere kom der små grin hist og her, og jeg forelskede mig langsomt i både Aaron og Thomas. Præcis som man bør – det er nemlig så svært at lade være. Og før jeg havde set mig om, så var bogen krøbet helt ind i mit hjerte, og havde sat sig godt fast. Jeg lukkede den derfor også med en fornemmelse af, at det er en bog, jeg ikke sådan vil slippe igen.

For udover at bogen har en ret interessant historie, og at jeg var vild med Aaron og hans fortællerstil. Så arbejder bogen også med flere tunge emner, som bliver bearbejdet på fineste vis. Jeg fandt i hvert fald både bogen ret informativ og lærerig, for selvom en del af bogen er ren fantasi (især Leteo Instituttet), så bygger den alligevel oven på ting, som jeg sagtens kunne se i virkeligheden. Hvilket gjorde mig endnu mere hooked på historien og tankerne bag den.

“Den dag jeg glemmer” indeholder flere twist, og det var især disse, som endte med at gøre mig helt hooked. Først og fremmest havde jeg nemlig slet ikke set dem komme, og samtidig førte de historien i en retning, som passede så fint. Også selvom jeg aldrig selv ville havde tænkt, at det var sådan, det hele skulle forløbe. For det gav så god mening, og jeg kan kun elske Silvera for at havde taget det valg for historien.

“Fortid er alt jeg har” af Adam Silvera

| Simone Hagemann

Titel: “Fortid er alt jeg har” / Forfatter(e): Adam Silvera / Serie: – / Sideantal: 349 / Forlag: Gyldendal / Udgivet: 15.6.2017 / Læst på: Dansk

Da Griffins første store kærlighed og ekskæreste, Theo, drukner ved en ulykke, falder Griffins verden sammen. Selvom Theo var taget afsted på college og blevet kærester med Jackson, var Griffin ikke i tvivl om, at han på et tidspunkt ville komme tilbage til ham.

Oven i det hele er Jackson den eneste, der forstår Griffins hjertesorg. Men uanset hvor meget de to taler sammen og åbner sig for hinanden, bliver Griffin mere og mere deprimeret. Han er ved at miste sig selv til sine tvangstanker og destruktive valg. Og de hemmeligheder, som han har gået og gemt på, er ved at flå ham i stykker.

Hvis Griffin skal have håb om en fremtid, må han først konfrontere sin fortid.

Jeg har tidligere prøvet at læse “Den dag jeg glemmer”, men blev aldrig rigtig fanget af den. Derfor havde jeg lidt afskrevet Silveras forfatterskab. Men da jeg så, han kom til Bogforum, blev jeg alligevel nysgerrig. Jeg turde dog ikke helt kaste mig over “Den dag jeg glemmer”, da jeg var bange for at lande i en læsetørke. Derfor endte jeg med at vælge “Fortid er alt jeg har” istedet. Også selvom jeg ikke helt vidste, hvad den handlede om. Det viste sig dog, at det var et rigtig godt valg. Bogen solgte i hvert fald ret godt Silveras forfatterskab til mig.

“Kærlighed begynder og ender ikke med en eller anden onlinestatus.”

Bogen handler rigtig meget om sorg, kærlighed og venskab, hvilket er en rigtig god kombination. Kærligheden og venskaberne får sorgen til at virke dybere, og jeg følte virkelig for både Griffin og Jackson. Sorgen bliver nemlig beskrevet på en måde, hvor den er let at relatere til – uanset om man har oplevet noget lignende, eller ‘bare’ tidligere har oplevet sorg på andre måder. Ydermere har Griffin tvangstanker, hvilket også har et stort fokus i bogen. Men på en måde hvor det er en naturlig del af ham som karakter, og hænger godt sammen med hans væremåde og måde at håndtere sorgen på. Det bliver altså bearbejdet på en rigtig god måde, og det føltes aldrig som om, det blev forceret.

“Det er allerede noget lort, at jeg knuser mit eget hjerte for hans lykke. Men hvis han er lykkelig, så er jeg også lykkelig. Ikke?”

“Fortid er alt jeg har” er en fantastisk bog, der knuser dit hjerte en smule, og får dig til at savne Theo. Også selvom du aldrig rigtig når at opleve ham som person. Griffins udvikling gør dog også, at bogen giver masser af håb. Den viser nemlig rigtig godt, at selvom det hele måske føles rigtig svært, og både sorgen og kærligheden altid vil være der, så bør man ikke lade sit liv gå i stå. Bogen viser derudover, at det er okay at føle glæde og forelske sig igen, og det betyder ikke, at personen og minderne er mindre værd.

“Dark Matter” af Blake Crouch

| Simone Hagemann

Titel: “Dark Matter” / Forfatter(e): Blake Crouch / Serie: – / Sideantal: 391 / Forlag: Gyldendal / Udgivet: 16.6.2017 / Læst på: Dansk

Jason Dessen er fysikprofessor i en ikke så fjern fremtid. En dag bliver han kidnappet af ukendte skikkelser og gøres bevidstløs. Derfra udvikler “Dark matter” sig til en science-fiction thriller om alternative universer og glemte forbindelser.

Dessen vågner op i en fremmed verden. Han har en ny kone, men ingen søn. Han hyldes som et geni der har opnået noget ekstraordinært. Men hvad er det for en verden Dessen er endt i og hvilken familie er den rigtige?

“Dark Matter” var lidt af et mysterium for mig, før jeg begyndte på den. Jeg havde nemlig kun hørt meget vage beskrivelser af dens handling, og derfor havde jeg heller ikke selv læst så meget op på den. Bogen skulle nemlig være bedst, hvis man ikke rigtig kendte handlingen på forhånd, men bare valgte at lade sig opsluge af den. Og det har folk ret i! Udover at handlingen egentlig er ret svær at beskrive (især uden at spoile), så giver det også et lag af endnu mere mystik, hvilket kun er med til at gøre det hele endnu mere interessant.

Crouch har nemlig skrevet en bog, som virkelig fucker mAed ens hjerne. Den er skrevet på en måde, hvorpå man aldrig er helt sikker på, hvad der kommer til at ske som det næste – eller hvad det hele egentlig konkret går ud på. Man mærker nemlig tydeligt Jasons forvirring over alt, hvad han oplever, hvilket gør at bogens handling til tider også kan være lidt forvirrende. Dette var dog bare med til at gøre mig endnu mere fanget. Jeg hungrede nemlig efter at finde ud af, hvad der egentlig foregik. Ydermere fik det mig til at gætte til højre og venstre, og selvom jeg vidst på intet tidspunkt ramte rigtigt med mine gætterier, så elskede jeg det.

Bogen handler en del om fysik. Og om fysik, som måske godt kan være lidt kompliceret at forstå fuldkommen. Jeg synes dog, at Crouch trækker det ned på et niveau, hvor det stadig er kompliceret, men alligevel også er ret let at forstå. Desuden formåede han også at gøre hele delen om selve fysikken meget spændende – og jeg er ellers normalt ikke super stor fan af lige netop dette emne. Men faktisk fik jeg helt lyst til at lære mere om det i løbet af min læsning.

“Dark Matter” var altså en vild læseoplevelse! Jeg vidste ikke helt, hvad jeg gik ind til, og jeg sad helt til det sidste uden at have nogen idé om, hvordan det hele ville slutte. Det er virkelig en genialt udtænkt og meget veludført historie, og den bør uden tvivl opleves.

“Alias Alex” af Jenn Bennett

| Simone Hagemann

Titel: “Alias Alex” / Forfatter(e): Jenn Bennett / Serie: – / Sideantal: 366 / Forlag: Lovebooks / Udgivet: 8.9.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Bailey har fundet sin drømmefyr. Alex er filmnørd som hun, og de kan snakke sammen i timevis. Han er intet mindre end perfekt… da har bare aldrig mødt hinanden i virkeligheden.

Da Bailey flytter til Californien for at bo hos sin far, beslutter hun sig for at finde Alex, som bor i samme by. Men det viser sig at være sværere end som så, og da den karismatiske surfer Poter med tiden får hende på andre tanker, begynder hun at tvivle: Vil hun nogensinde møde den mystiske Alex?

Jeg startede egentlig denne anmeldelse ud med at skrive, at jeg var blevet spoilet på bogens slutning, men uden præcis at vide hvor. Det er dog lige gået op for mig, at det faktisk ikke er en spoiler – det er bare mig, der har antaget dette, fordi jeg havde forventet, at bogen ville være fyldt med mere mystik. Dog bliver jeg nødt til at sige, at det desværre alligevel var med til at trække min læseoplevelse lidt ned. Jeg følte nemlig ikke, at jeg kunne lade mig opsluge fuldkommen.

Men forelske mig kunne jeg heldigvis godt, og dette gør, at det trods alt var en rigtig fin læseoplevelse. Den blev bare ikke en instant favorit, som jeg havde håbet. Men det behøver alle bøger jo hellere ikke at blive. Nogle bøger skal man bare læse for at nyde, og det kan man uden tvivl med “Alias Alex”.

Bogen er “You’ve Got Mail” i en vidunderlig nymoderne ungdomssetting, og det var lige præcis det, jeg ønskede, den skulle være. Den var let og fyldt med sødme, men også med hint at lidt mørkere og dyster emner. Præcis som jeg godt kan lide det. Desuden er den spirende forelskelse beskrevet så godt, at det ikke kun er Bailey, der forelsker sig i Porter. Det gjorde jeg også! Jeg forelskede mig dog helt klart også i Bailey som person – især fordi jeg kunne se så meget af hende i mig selv og dermed også relatere til mange af hendes tanker.

I det hele taget er “Alias Alex” en sukkersød, sjov og fantastisk fortælling om den første rigtige store kærlighed. Men samtidig er det også en fortælling om at være tro mod sig selv, og om hvordan man overkommer traumatiske oplevelser – både for sig selv, men også i samarbejde med andre.

“Mareridt & Myrekryb #3” af Nick Clausen

| Simone Hagemann

Titel: “Mareridt & Myrekryb #3” / Forfatter(e): Nick Clausen / Serie: Mareridt & Myrekryb #3 / Sideantal: 248 / Forlag: Facet / Udgivet: 1.9.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Historier som lusker – historier som rusker.

Historier som støder – historier som bløder.

Historier som snerrer – historier som skærer.

Syv historier, som giver dig både Mareridt & Myrekryb.

Clausens udgivelser er efterhånden nogle, jeg kun kan se frem til med glæde; og denne var ingen undtagelse. Jeg frygtede dog en smule, at jeg ville blive lidt skuffet over mængden af uhygge, da jeg jo var det i den forrige bog. Det var derfor skønt at se, at Nick bestemt har oppet sig på dette punkt i denne samling. Her er der i hvert fald på ingen måde sparet på hverken uhygge, spænding eller creepiness. Den gav mig dermed både mareridt og myrekryb, hvilket jo er lige netop det, som jeg havde håbet på.

Novellerne i denne samling var rigtig godt udtænkt, og de fleste passede også ret godt sammen. Faktisk tror jeg kun, der var én enkelt (Evig sne), som jeg ikke helt følte passede ind. Og det var bestemt ikke fordi, denne var dårlig. Jeg følte bare, den havde en lidt anden stemning til sig, end de andre noveller havde. Det var derfor også en novelle, som jeg egentlig gerne ville havde set som værende en fuld bog; det tror jeg nemlig, den havde været perfekt til.

Jeg var desuden ikke helt så vild med Et liv for en idé og Mareridt. De var egentlig begge to fine nok, men jeg synes, de haltede lidt i forhold til de andre noveller i samlingen. Det var dog mest Mareridt, som jeg ikke var super glad for. Den kom nemlig mest bare til at føles flad for mig. Jeg blev nemlig hverken fanget eller skræmt af den, og jeg var derfor lidt ligeglad med den. Til gengæld var der også historier, jeg virkelig elskede. Jeg var f.eks. helt vild med Myrekryb og Ekkohuset, som sjovt nok også begge var nogle, som jeg ville elske at se på det store lærred. De var nemlig skrevet ret filmisk, og jeg så dem derfor også tydeligt som en lille minifilm under læsningen. Samtidig var de også begge både rigtig godt udtænkt men også meget veludførte.

“Mareridt & Myrekryb #3” var altså rigtig god læsning – også selvom novellerne ødelagde min nattesøvn i flere dage efter endt læsning. For sådan skal det jo helst være med gyserhistorier.