Sommerferielæsning 2015: Hvad fik jeg læst?

Sommerferielæsning 2015 - hvad fik jeg læstSommeren er gået på hæld, og min sommerferie er dermed også slut. Hvilket jeg godt nok har mærket – wow, den sidste uges tid har været travl! Og det bliver de næste uger nok også. Så hvis der er lidt stille herinde, så ved I hvorfor – det er bare fordi, jeg lige skal ind i en ordentlig rutine igen.

I løbet af sommerferien havde jeg dog masser af skøn fritid, og en del af denne brugte jeg selvfølgelig med næsen i en bog. For det er efter min mening uden tvivl en af de bedste og mest hyggelige måder at slappe af på. Desuden elsker jeg virkelig, hvor mange steder jeg har nået at opleve i løbet af sommeren, selvom jeg de fleste dage ikke rigtig har bevæget mig nogen steder hen. Bøgernes verden bringer jo så mange skønne eventyr med sig.

Da min sommerferie startede udvalgte jeg en god stak bøger, som jeg gerne ville læse i løbet af sommeren. Se hvilke her. Flere faktorer gjorde dog, at jeg kun fik læst syv af de 18 udvalgte bøger. Men det gør ikke noget! Jeg fik nemlig så i stedet læst en masse andre bøger, som jeg også længe havde glædet mig til at komme i gang med. Og de andre bøger løber jo ingen steder – så de skal nok blive læst på et andet tidspunkt.

I løbet af sommeren fik jeg således læst hele 28 bøger, hvilket jeg er super tilfreds med. Jeg kunne godt have nået at læse mere, men der var også en masse andre ting, som jeg gerne ville nå. Og samtidig læste jeg en del mere, end jeg rent faktisk startede med at forvente, jeg ville kunne nå.

I kan se hvilke bøger, jeg fik læst i løbet af min ferie her (hvor man også finder min rating). Og ellers læse en smule mere om min mening om dem i mine “Månedens læsning”-indlæg fra hhv. juni, juli og august. Derudover kan jeg fortælle, at de to bedste bøger, jeg læste i løbet af ferien, uden tvivl var Hvad hjertet ved af Jessi Kirby og Monster af Patrick Ness. Det er i hvert fald de bøger, som sidder dybest i mig, og som jeg stadig tænker meget på.

Nåede I at få læst de bøger, I ville i løbet af sommeren? Og hvilke var de bedste bøger, I læste?

6 thoughts on “Sommerferielæsning 2015: Hvad fik jeg læst?

  1. Jeg havde også en forventning om hvilke bøger jeg ville læse i løbet af sommeren, men ligesom dig, endte jeg med kun at læse nogle af dem og så en hel masse andet i stedet for 🙂
    ‘Monster’ og ‘Hvad hjertet ved’ var også blandt mine favoritter denne sommer! Og ‘A Street Cat Named Bob’ var også fantastisk – det blev til mange gode bøger i løbet af ferien, men nu har hverdagen godt nok også ramt mig hårdt igen 🙂

    1. Det sker altid 😛 Men det gør heldigvis ikke så meget, når man alligevel læser rigtig gode bøger 😀

      Hvor lyder det virkelig godt, de to også har været nogle af dine favoritter denne sommer. Og “A Street Cat Named Bob” lyder virkelig også så fin. Den håber jeg også på at få læst på et tidspunkt 🙂

      Jeg er også blevet meget hårdt ramt af hverdagen igen. Nøj, hvor er der virkelig ikke meget tid til hverken læsning eller blogging – men det kommer forhåbentlig snart igen, når jeg er kommet nogenlunde ind i en god rutine igen 🙂

Skriv en kommentar