Jeg ønsker mig #2

Min bogønskeliste er uendeligt lang, og der bliver hele tiden tilføjet flere og flere til den. Jeg vil derfor hver torsdag vise én bog(serie) frem, som jeg ønsker mig, så det måske kan give lidt inspiration til, hvilke bøger I kunne ønske jer.

Efter jeg i sommerferien skrev et indlæg om forfattere, jeg gerne vil læse mere af, er jeg blevet ret forelsket i Stephen King. Jeg har godt nok ikke været ovenud begejstret for de to bøger, jeg har læst af ham indtil videre, men han kan altså virkelig noget. Jeg har i hvert fald fået så meget lyst til at læse mere af ham, og specielt til at læse én bestemt bog.

Jeg har fået virkelig meget lyst til at læse og eje Under kuplen af Stephen King!

Den lille by Chester’s Mill i Maine bliver en smuk efterårsdag pludselig afskåret fra resten af verden, da en usynlig glaskuppel helt uden varsel lægger sig over byen. Ingen ved, hvor kuplen kommer fra, og hvad værre er, viser den sig at være umulig at gennemtrænge. Det betyder, at byens godt 2.000 indbyggere hverken kan komme ud af eller ind i byen. Situationen bliver udnyttet at stærke kræfter som fx. Jim Rennie, der opretter sit eget lovløse og nådeløse politikorps, der dog hurtigt får modstand fra bl.a. kokken Dale Barbara, journalisten Julia Shumway, bibliotekaren Lissa Jamieson og nogle unge skatere.

Inden længe er byen og dens beboere hvirvlet ud i en stadig mere desperat kamp for overlevelse, hele tiden med bevidstheden om, at de ikke kan komme væk …

4 thoughts on “Jeg ønsker mig #2

    1. Snyd! Ej, jeg vil bare så gerne have den. Jeg har faktisk ikke set tv-serien, men fik så meget lyst til at læse bogen, da min kæreste købte den på engelsk. Det er dog et lidt for stort projekt for mig at komme gennem den engelske udgave 😉

    1. Ja, den er ret lang – men den lyder simpelthen så spændende. Men jeg vil ikke gå igang med den, før jeg ejer den – stoler nemlig ikke helt på, jeg kan nå at læse den, hvis jeg kan låne den på biblioteket 🙂

Skriv en kommentar